Event Avisen

Kultur, koncerter og oplevelser i Trekantområdet.

eventavisen.dk › Kultur

Dokumentarfilm fra Nepals bjerge vises gratis i Panorama under Klimafolkemødet

Dokumentarfilm fra Nepals bjerge vises gratis i Panorama under Klimafolkemødet

Et jordskred rammer en landsby højt oppe i Nepals bjerge. Vejene skæres af, og de lokale står alene med redningsindsatsen. Sådan åbner dokumentarfilmen The Road to Til, som nødhjælpsorganisationen Mission East viser i Panorama Biografen i Middelfart, når Klimafolkemødet løber af stablen til august.

Filmen sætter fokus på en konsekvens af klimakrisen, der ofte bliver overset. For hvad sker der, hvis man ikke selv kan komme i sikkerhed, når veje og infrastruktur bryder sammen? Gennem Mission Easts lokale partner HEAD kommer publikum tæt på redningsindsatsen og oplever, hvordan lokale kræfter selv må træde til, når omverdenen er afskåret.

»Filmen viser, at klimakrisen ikke rammer alle lige. For mennesker med handicap kan konsekvenserne være livstruende, når infrastrukturen bryder sammen,« fortæller Betina Gollander-Jensen, der er generalsekretær i Mission East.

Filmvisningen er en del af Mission Easts bidrag til Klimafolkemødet, hvor fokus er på løsninger og handling.

»Klimadebatten handler ofte om ekstremt vejr, men langt mindre om, hvem der er mest udsat, når katastrofen rammer. Det er det perspektiv, filmen sætter skarpt fokus på,« siger Betina Gollander-Jensen.

Visningen finder sted i Panorama Biografen i Middelfart torsdag den 27. august klokken 13.00. Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.

Mission East er en dansk nødhjælps- og udviklingsorganisation, der arbejder for at støtte udsatte mennesker i nogle af verdens mest sårbare områder med fokus på blandt andet klima, fødevaresikkerhed og inklusion.

Del artiklen

Læs også

Man blev sendt til Middelfart, når ingen andre vidste råd: Nu skal folk komme og tale om det, de tier omFredericia Musicalteater gør noget, de aldrig har gjort før - og de unge får en særlig fordelFredericia åbnede JAvenue og sagde ja til piratfest i PrinsessegadeNy formand for Rock Under Broen vil holde fast i konceptet og bygge videre hvert år