Fredericia åbnede JAvenue og sagde ja til piratfest i Prinsessegade

KULTUR. Torsdag eftermiddag blev Prinsessegade i Fredericia rammen om en dag, hvor både ord, musik og pirater fyldte gadebilledet. Først åbnede byen sin helt egen JAvenue, og derefter gik startskuddet til en stor folkefest, som Fredericia Musicalteater havde inviteret til i anledning af urpremieren på efterårets piratmusical »Fang Vinden«.

Åbningen af JAvenuen fandt sted klokken 14.30, og ifølge arrangørerne er der tale om den eneste af sin slags i Danmark. Idéen udspringer af Fredericias brandingkampagne, som Business Fredericia Bosætning, Shopping og Visit står bag, og den bygger på, at byen har så meget at sige ja til, at den fortjener en avenue med netop det navn. Vibe Dyhrberg holdt åbningstalen og klippede snoren, og i talen blev der remset op, hvad Fredericia kan byde på, blandt andet fem badestrande med blåt flag, et rigt kulturliv, et mangfoldigt sportsliv, hyggelige landsbyer og forstæder, stærke frivillignetværk og gode transportmuligheder. Hun kaldte Fredericia for »mulighedernes by« og pegede på, at attituden om at sige ja har formet byen og drevet mennesker til at tage chancer, bygge, skabe, investere og flytte hertil.

»Mulighederne opstår i Fredericia, fordi vi BESLUTTER os for det«, lød det fra talerstolen, og Vibe Dyhrberg afsluttede med at sige, at fredericianerne siger ja, fordi de kan. »Hvorfor skulle vi sige nej?«

Efter klipningen af snoren var der danmarkspremiere på en ny FrederiSigJa-sang, som blev fremført af en solist sammen med et Hallelujaaa-kor. Sangen er skrevet af bosætningskonsulent Iben Bonne Fahlén og Claus Johansen, og alt omkring den er lokalt forankret og produceret.

Historien om sangen begyndte ifølge Iben Bonne Fahlén med brandingkampagnen, som hun har arbejdet med i den seneste tid. Sangen var et af de forslag, der var blevet kastet på bordet, og hun udviklede på idéen. Hun er ret sikker på, at tanken oprindeligt var, at sangen skulle laves med kunstig intelligens, men det stillede hun sig uforstående over for.

»Vi behøver ikke at AI-generere noget som helst. Det er faktisk meget mere autentisk, når vi er mennesker, der skriver det«, siger hun.

I stedet greb hun fat i en gammel musikalsk legekammerat, nemlig Claus Johansen. De to kender hinanden fra barokmusikken og har i mere end ti år sunget og spillet sammen i byen. Arbejdsprocessen var enkel. En søndag mødtes de i to-tre timer og skrev sangens grundtekst og musik, og weekenden efter mødtes de igen for at indspille den på nogle få timer. I mellemtiden havde Iben lavet et arrangement til kor, og der blev lagt stemmer på, så sangen kunne blive færdig.

Hos Iben Bonne Fahlén er der ingen tvivl om, at det var et ligeværdigt samarbejde. Claus er den, der er god til at spille, mens hun selv er god til at synge og sætter gospelpræg på sangen, fordi hun til dagligt synger gospel. Hvem der egentlig har skrevet hvad, kan de to til gengæld ikke svare på, for det foregik som et pingpongspil, hvor den ene kom med en idé, og den anden byggede videre på den.

Claus Johansen fortæller, at samarbejdet er lige så sjovt, som det lyder. Han siger ja til Iben, når hun ringer med en idé, fordi hun er god at være sammen med, og fordi idéerne tit ender med at blive sjove. Han beskriver, at de to deler humor, og at de gennem tiden har tilbragt mange timer i bilen sammen på vej til og fra aftenspil, hvor ordspil og fjollerier har fået frit løb. Indspilningen foregik hjemme hos ham, hvor Iben sang stemmerne, og han mærkede, at sangen blev endnu bedre, da korstemmerne kom på.

Om selve FrederiSigJa-tanken er Claus Johansen positiv. Han mener, at fredericianerne nogle gange bruger for meget energi på at fremhæve, hvad der kunne være bedre, selv om byen grundlæggende fungerer godt og har masser af gode ting at byde på. Arbejdet med sangen har ifølge ham mindet ham om, at han elsker byen og har brugt den hele sit liv.

For Iben Bonne Fahlén var det en særlig oplevelse at stå på åben gade og synge sangen for byens borgere. Hun er vant til scener, men det er noget andet, når man selv har været med til at arrangere hele ceremonien og sidder med en sang, man selv har skrevet. Hun beskriver følelsen som en blanding af sund nervøsitet, ægte glæde og stolthed. Mest glædede hun sig over at se folks øjne og deres begejstring, for hun mærkede, at fredericianerne sagde ja til både sangen og hele konceptet.

Nerverne er hun ellers vant til at håndtere. Hun har sunget, siden hun kunne kravle, og hun fortæller, at hun sang for sin egen brudgom, da hun gik ind ad kirkedøren til sit bryllup. Det er det mest nervepirrende, hun nogensinde har gjort, siger hun, og hun var meget berørt på dagen, men trygheden i at have sit eget kor med hjalp hende igennem.

Klokken 15 blev aktiviteterne i Prinsessegade åbnet med et kanonskud, og gaden, der havde været lukket for trafik, fyldtes med børn og voksne. Der var hoppeborg, battlearena, ansigtsmaling, glittertatoveringer, fotomuligheder, piratkage og smykkebord, og de voksne kunne smage på rom. En gøgler underholdt i gaden klokken 15 og igen 16.40, 6. juli garden spillede klokken 17, og dagen blev rundet af klokken 17.45 med et ildshow. Klokken 18 lukkede aktiviteterne.

Blandt de fremmødte var John og Kristen Winther, der havde taget deres to børnebørn, Karoline og Josefine, med. Den ene pige er otte år, og den anden fylder fem i morgen. Farmor og farfar havde set forestillingen aftenen før sammen med pigerne og havde dér fået at vide, at der var folkefest dagen efter, så beslutningen om at vende tilbage var let at tage.

Stemningen beskriver de som dejlig og hyggelig, men de medgiver, at der var en anelse for meget larm og trængsel. Popcorn og kage var allerede nydt, mens hoppeborgen og ansigtsmalingen stod på programmet. Pigerne var begejstrede for tanken om ansigtsmaling.

Om arrangementet og teatret er parret ikke i tvivl. De er store fans af Fredericia Musicalteater, og de roste forestillingen i høje toner. »Den var virkelig god«, lød det, og de vil uden tøven anbefale andre at tage i teatret. Det eneste, der ærgrer dem, er, at der ikke kan skaffes penge til et lille teater i byen. At tage børnebørnene med på sådan en tur giver noget helt særligt, fortæller de.

Teaterdirektør Thomas Bay glædede sig forud for dagen over, at teatret for tredje gang kunne invitere Fredericias borgere med til fest. »Premieren er en stor dag for teatret, der markerer flere måneders hårdt arbejde og bør fejres«, udtalte han. Fredericia Musicalteater har de seneste år lukket Prinsessegade for trafik i forbindelse med premierer, senest til 90'er-musicalen »What Is Love«, hvor den pyntede gade var velbesøgt af både børn og voksne.

Arrangementet er skabt i samarbejde med Fredericia Kommune, ADP – Fredericia Havn, Nordeafonden, Føtex City og Føtex Vest, Madspy Legepark, Fredericia Idrætscenter og Den Historiske Miniby, Vinspecialisten, Kulturgaden – Prinsessegades Gadelaug, Lluna, Temashop, Fredericia Shopping og Fredericia – En Kongeby.