Emil Nielsen spillede sig varm, da det gjaldt

0

Der er målmandsaftener, hvor rytmen sidder fra første bold, og så er der de aftener, hvor kampen langsomt skal spilles i gang – ikke bare for holdet, men også for den sidste skanse. Mod Tyskland begyndte det for Danmark i den sidste kategori. De første tyske afslutninger fandt vej forbi, og efter syv forsøg stod Emil Nielsen med én redning. Ikke alarmerende i sig selv, men nok til at give en fornemmelse af, at det ikke var en aften, hvor alt kom af sig selv.

Alligevel blev kampen ikke formet af den start. Tværtimod. Som minutterne gik, ændrede dynamikken sig. Afslutningerne blev læst tidligere, bevægelserne foran ham mere genkendelige, og i takt med at Danmark fik bedre greb om det defensive arbejde, voksede målmandsindsatsen med. Kampen endte med en redningsprocent på 35 – et tal, der dækker over en præstation, som først og fremmest handlede om at finde fodfæste undervejs.

Efter kampen var det netop helheden, der fyldte mest for Emil Nielsen. Ikke tallene, men resultatet – og modstanden.

»Først og fremmest er jeg utrolig glad for, at vi vinder. Jeg synes, at tyskerne spiller godt. Jeg synes, det er et godt hold.«

Han vender hurtigt blikket mod kampens udvikling og peger på forskellen mellem de to halvlege. Ikke som kritik, men som konstatering.

»Jeg er rigtig tilfreds med specielt anden halvleg. Jeg synes, første halvleg kunne vi måske lidt… ja, vi skulle måske have været lidt bedre til at løbe af.«

For Emil Nielsen var udfordringen dog ikke kun taktisk. Også fysisk og mentalt var optakten anderledes end normalt. Han beskriver en fornemmelse af ikke helt at være dér, hvor han gerne ville være, da kampen blev fløjtet i gang.

»Jeg følte bare ikke, at jeg var der 100 procent inden kampstart.«

Det var ikke noget, der forhindrede ham i at spille, men nok til, at kampen skulle findes frem i stedet for bare at komme.

»Det er ikke noget, der gjorde, at jeg var påvirket på den måde.«

I den proces blev rammerne en faktor. Ikke som forklaring, men som medspiller.

»Så er det godt, at vi har 15.000 i ryggen, som kan give en lidt energi.«

At komme skævt fra start er et vilkår for målmandsposten. Spørgsmålet er ikke, om det sker, men hvordan man reagerer på det – især i en kamp, hvor konsekvensen er en plads i EM-semifinalen.

»Jeg var overhovedet ikke tilfreds med at starte med én redning på otte skud.«

Derfor betød det også noget for ham, at kampen ændrede karakter, og at han selv blev en del af vendingen.

»Derfor er jeg også rigtig glad for, at jeg fik kommet tilbage og fik reddet nogle bolde efterfølgende.«

Han peger samtidig på kvaliteten i modstanden som en del af forklaringen på den vanskelige start.

»Jeg synes også, at tyskerne er nogle utrolig dygtige skytter og nogle utrolig dygtige spillere.«

Og erkender, at der var behov for justering.

»Jeg skulle måske lige omstille mig.«

Selv efter en sejr, der sikrer Danmark en plads blandt de sidste fire, er der dog ingen selvtilfredshed. Emil Nielsen taler åbent om de bolde, han stadig gerne vil gøre mere ved.

»Jeg synes også, at jeg har nogle bolde, jeg godt kan gøre mere ved. Der er plads til forbedringer.«

Det er netop de marginaler, han tager med sig videre.

»Det satser vi på, at jeg kan tage med til semifinalen.«

Sejren over Tyskland skal også ses i lyset af det sted, Danmark kom fra. Nederlaget til Portugal ændrede hele præmissen for mellemrunden og efterlod holdet uden point – og uden spillerum.

»Hvis jeg havde fået at vide efter Portugal-kampen, at vi stod her nu, havde jeg ikke troet på det.«

I stedet blev opgaven gjort mere enkel og mere brutal.

»Vi har set de næste fire kampe efter Portugal som finaler allesammen.«

Derfor er der også lettelse i stemmen, når han taler om situationen nu.

»Vi er sindssygt glade, og vi skal også have lov til at være glade.«

Presset har været til at tage og føle på.

»Det var selvfølgelig presset efter, vi tabte til Portugal.«

Men ifølge målmanden har reaktionen været den rigtige.

»Jeg synes virkelig, at vi er i vores rolle og har spillet rigtig godt de sidste tre kampe.«

Erfaringen spiller ind. Emil Nielsen trækker paralleller til EM for to år siden, hvor et lignende scenarie endte anderledes.

»Vi stod i samme scenarie for to år siden til EM, hvor vi tabte til Slovenien, og det skal vi ikke gøre igen.«

Derfor handler det nu ikke om at spekulere for langt frem.

»Det vigtigste er, at vi tager noget selvtillid med.«

Danmark er i EM-semifinalen. Ikke fordi alt var perfekt fra start, men fordi holdet – og målmanden – fandt deres niveau, mens kampen stadig var åben.

Fredericia Shopping får engangsbeløb – langsigtet støtte sendes til budgetforhandlingerne

0

Fredericia Shopping får en økonomisk håndsrækning i 2026, men den langsigtede finansiering er fortsat uafklaret. Et politisk flertal i Økonomi- og Erhvervsudvalget har besluttet at give foreningen et engangsbeløb på 500.000 kroner fra investeringspuljen i 2026, mens spørgsmålet om varig støtte først skal afgøres i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger.

Beslutningen blev truffet på et møde i denne uge, hvor sagen igen var på dagsordenen efter at være blevet udsat i december for at give tid til en uddybende dialog med Fredericia Shopping og Business Fredericia.

På mødet deltog Jesper Gaarsvig, formand for Fredericia Shopping, samt Kristian Bendix Drejer, direktør i Business Fredericia, som fremlagde foreningens økonomiske situation og de udfordringer, der ligger bag ansøgningen om fortsat og udvidet støtte. Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne stemte for løsningen. Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stemte imod.

Fredericia Shopping har i sin ansøgning peget på vigende indtægter og et økonomisk pres, som gør det vanskeligt at opretholde samme aktivitetsniveau som hidtil. Foreningen spiller en central rolle i bymidten med aktiviteter og events, der skal skabe liv og tiltrække kunder til butikkerne – særligt i perioder, hvor detailhandlen er under pres.

Under udvalgets behandling blev det blandt andet fremhævet, hvor stor betydning decemberhandlen har for byens butikker. »Butikkerne henter op mod 30 procent af deres årsomsætning i december. Hvis den måned bliver dårlig, kan det få meget alvorlige konsekvenser for resten af året. Det var en oplysning, jeg synes var vigtig at få med i sammenhængen,« siger Susanne Eilersen.

Hun peger på, at Fredericia Shopping allerede er presset, men at efteråret har budt på yderligere udfordringer.

»De har været presset i forvejen, men der har også været nogle faktorer i efteråret, som gjorde situationen endnu mere vanskelig. Derfor kan jeg godt se, at deres bekymring er reel,« siger hun. Susanne Eilersen bakkede derfor op om, at der gives et engangsbeløb i 2026.

»Jeg bakkede op om, at vi giver en ekstra halv million i 2026. Det vil vi gerne være med til,« siger hun.

Samtidig understreger flertallet, at der er tale om en midlertidig løsning, og at der ikke kan gives varig støtte uden en samlet politisk budgetproces. »Hvis der skal være tale om noget permanent, så bliver det nødt til at gå igennem en budgetforhandling. Vi kan ikke begynde at give permanente penge på udvalgsmøder. Det er en glidebane,« siger Susanne Eilersen.

Derfor blev flertallet enige om at give engangsbeløbet i 2026 og sende spørgsmålet om den fremtidige økonomi videre til budgetforhandlingerne. »Hvad der sker i budgettet, kan jeg ikke sige nu. Der er lang tid til, og der kommer mange ting på bordet. Men vi er i hvert fald positive over for at kigge på det i budgetforhandlingerne,« siger hun.

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stemte imod beslutningen. Ifølge SF er modstanden ikke et udtryk for manglende opbakning til bymidten eller Fredericia Shopping, men en principiel prioritering af, hvordan investeringspuljen anvendes.

»Vi anerkender fuldt ud, at der er udfordringer i midtbyen, og at det er noget, vi skal have håndteret. Men investeringspuljen er begrænset og tiltænkt situationer, hvor velfærdsområderne kan få brug for en ekstra håndsrækning,« siger Malene Søgaard Andersen.

Hun peger på, at der findes andre kommunale puljer, som Fredericia Shopping fortsat kan søge. »Vi opfordrer til, at man kigger på brandingpuljen og puljer til særlige begivenheder. I de udvalg, hvor vi sidder, vil vi være positivt stemt over for ansøgninger derfra,« siger hun.

Malene Søgaard Andersen understreger samtidig, at SF ikke afviser at drøfte støtten på et senere tidspunkt.

»Vi er i starten af et nyt budgetår, og der kan opstå uforudsete situationer på velfærdsområderne. Hvis det viser sig, at midlerne ikke bliver brugt der, vil vi gerne gå i dialog om, hvordan pengene kan anvendes,« siger hun.

Dialogen fortsætter

Med beslutningen i denne uge er Fredericia Shopping sikret et økonomisk løft i 2026. Men spørgsmålet om foreningens fremtidige finansiering er fortsat åbent.

Den endelige afgørelse om en varig løsning vil først blive truffet, når Fredericia Kommune senere på året går i gang med budgetforhandlingerne.

Danmark parkerede tyskerne og spillede sig i semfinalen

0

Danmark slog Tyskland 31–26 i Jyske Bank Boxen og spillede sig i EM-semifinalen efter en kontrolleret anden halvleg med Emil Nielsen som kampens spiller.

Fortet stod igen – og denne gang med en port direkte ind i semifinalen.

Danmark spillede sig blandt EM’s sidste fire med en sejr på 31–26 over Tyskland i en Jyske Bank Boxen, der langsomt rejste sig i takt med, at kampen gled over i dansk kontrol. Det var ikke en kamp, der blev afgjort i et ryk, men én hvor tålmodighed, taktiske greb og et målmandsspil i absolut topklasse langsomt trak tænderne ud på tyskerne.

Allerede fra første minut var der intensitet. Mathias Gidsel bragede Danmark i front, men Tyskland svarede hurtigt igen via straffekast og fysisk pres i det danske forsvar. Emil Nielsen havde svære betingelser i åbningen, og tyskerne fik både straffe og gennembrud, men Danmark stod imod. Gidsel scorede igen, Lauge løb hurtigmidte, og Magnus Saugstrup blev spillet fri, mens Boxen allerede efter få minutter kogte.

Midt i halvlegen begyndte balancen at tippe. Emil Nielsen tog flere afgørende redninger, blandt andet på Juri Knorr, og Niclas Kirkeløkke viste iskoldhed fra fløjen, selv om han egentlig var placeret der af taktiske hensyn. Pytlick kom på tavlen i overtal, Gidsel fortsatte sin aggressive tilgang mod større modstandere, og Danmark fik skabt et lille hul. Ved 11–8 efter 20 minutter var der for første gang luft i kampen.

Tyskland hang dog på. Grgic løsnede missiler udefra, Späth tog et par vigtige redninger, og Pytlick kæmpede med sin effektivitet. Alligevel gik Danmark til pause foran 13–12, efter en halvleg hvor forskellen lå mere i fornemmelsen end på tavlen. Danmark havde momentum, men kampen var langt fra afgjort.

Efter pausen ændrede billedet sig gradvist. Danmark justerede offensivt med Gidsel som playmaker, Hoxer på højre back og Kirkeløkke fastholdt på fløjen. Det gav bedre flow, selv om de første minutter var præget af brændte chancer og en periode på otte minutter uden dansk scoring. Späth stod varmt, men det gjorde Emil Nielsen også, som blandt andet tog en fri afslutning fra Rune Dahmke.

Vendepunktet kom midt i anden halvleg. Udvisninger begyndte at falde ud til dansk fordel, Kirkeløkke trak straffekast, og Emil Jakobsen omsatte sikkert. Pytlick fandt endelig rytmen og scorede på både gennembrud og kontra, mens Gidsel brød sin egen lille måltørke. Ved 17–14 efter 40 minutter tog tyskerne timeout, men grebet var allerede ved at glide.

Herefter trak Danmark fra. Emil Nielsen stod frem med redning nummer ni, ti, elleve og tolv, Gidsel bragede bolden i nettet til 19–15, og Kirkeløkke scorede endnu en gang fra en spids vinkel, der ikke tilgav fejl. Da Pytlick løb kontra og gjorde det til 23–16, fulgte et tysk krisemøde, men svaret udeblev.

I slutfasen blev det kontrolleret. Danmark gik i syv mod seks, roterede i opstillingen og spillede tiden klogt. Hoxer meldte sig ind med kanonskud, Pytlick leverede en vild anden halvleg og nåede op på otte mål, og Boxen rejste sig, da sejren blev tydelig. Emil Nielsen blev efter kampen kåret til kampens spiller, efter 14 redninger og en præstation, der bar Danmark gennem de afgørende faser.

31–26 stod der, da uret løb ud. Danmark er i semifinalen – ikke på grund af én stor periode, men fordi strukturen holdt, justeringerne sad, og fordi fortet igen viste sig umuligt at indtage, når kampene spidser til.

Danmark spiller sidste kamp i mellemrunden på onsdag mod Norge.

Ved Kanalen gør klar til hverdagen ved vandet

0

GASTRONOMI. Der er stadig noget, der mangler, når man træder ind ad døren ved Ved Kanalen. Ikke fordi stedet er ufærdigt på den forkerte måde, men fordi det befinder sig i den fase, hvor beslutninger stadig bliver taget, mens dagene går. Et bord står klar, et andet mangler sin endelige plads, og i køkkenet er der både aktivitet og ventetid på samme tid. Det er sådan, det ser ud, når et sted er tæt på at åbne, men endnu ikke helt er landet.

Det er også derfor, tidspunktet føles rigtigt at vende tilbage.

Ved Kanalen er snart klar til at slå dørene op, og denne gang med en tydeligere idé om, hvad stedet skal være i hverdagen. Ikke alene som et særligt sted til særlige aftener, men som et sted, man faktisk kan bruge, også når det bare er en onsdag, og man ikke har lyst til at gøre et stort nummer ud af det.

Ved Kanalen ligger midt i Kanalbyen, hvor hverdagen snart rykker ind. Foto: Fredericia AVISEN

Malthe Bruun Nielsen er det ansigt, mange vil møde, når stedet åbner. Han har været med før, men står nu mere tydeligt frem i rollen og taler åbent om, hvorfor der er blevet justeret på både retning og ambition. »Vi prøver at lave det til en bistro, hvor det hele er mere uformelt og lettere at gå til. Et sted, hvor man ikke nødvendigvis skal planlægge besøget i god tid, men bare kan komme forbi,« siger han.

Det er ikke sagt med afstand til det, der var, men med erfaring. Erfaringen af, at et koncept godt kan fungere på tallerkenen og stadig være svært at få til at hænge sammen i hverdagen, især hvis besøget kræver planlægning og en særlig anledning. »Jeg ved godt, at det har været svært hernede i en periode,« fortæller han nøgternt.

Erkendelsen kom ikke som et chok, men gradvist, gennem samtaler med folk i området. Med naboer og med gæster, der egentlig gerne ville stedet, men som ikke altid følte, at det passede ind i deres hverdag. »Vi har mødt mange, der bor her i nærheden, som sagde, at det var lidt for dyrt, eller at det simpelthen blev noget, man kun gjorde en gang imellem,« fortæller han. Derfor handler skiftet ikke om at skrue ned for kvaliteten, men om at skrue ned for forpligtelsen. Om at gøre det lettere at kigge forbi, også uden at det behøver være en hel aften. »Det kunne også fungere som en lille vinbar, hvor man ikke nødvendigvis behøver at komme og spise. Man kan godt komme ind for et glas, sidde lidt og gå igen,« siger han.

Stigen er stadig fremme, mens de sidste justeringer bliver lavet. Foto: Fredericia AVISEN

Indretningen afspejler den tanke. Sofaen og lænestolen er ikke sat ind for at være smarte, men for at signalere, at tempoet gerne må være lavere, og at det er i orden at blive siddende lidt længere. »Vi har egentlig talt om det som et klubhus,« smiler Malthe. Ikke et klubhus i traditionel forstand, men et sted, hvor man kommer igen, hvor ansigter bliver genkendelige, og hvor det ikke føles fremmed at vende tilbage.

Skiftet har dog ikke kun handlet om rummet og gæsterne, men i lige så høj grad om køkkenet og den måde, der bliver arbejdet på. For Malthe har det ikke været et spørgsmål om at justere et menukort eller finde nye retter, men om at give slip på en del af det håndværk, han selv er formet af.

Hvis han skal pege på én detalje, der indkapsler forandringen, er det pincetten. »Jeg er jo glad for mine pincetter, så for mig har det betydet, at jeg i hvert fald i en periode skal lægge dem lidt væk og arbejde på en anden måde,« siger han.

Pincetten har været et redskab for præcision og kontrol, for den sidste justering, som først giver mening, når alt andet allerede er fast. At lægge den væk er derfor ikke et opgør med ambitionen, men en erkendelse af, at ambitionen skal bruges anderledes. »Det betyder ikke, at vi aldrig kommer til at stramme op igen. Vi kommer stadig til at have specialaftener engang imellem, hvor jeg godt kan finde på at hive pincetten frem,« fortæller han.

Der er stadig en del arbejde tilbage, før alt falder på plads i Ved Kanalen, fortæller Malthe Bruun Nielsen. Foto: Fredericia AVISEN

Men i hverdagen er det noget andet, der skal fylde. Mad, der kan holde til gentagelse, og retter, man kan vende tilbage til, uden at det mister sin værdi, bare fordi man har været der før. Når han ser tilbage på beslutningen, er forklaringen enkel. »Jeg tror simpelthen ikke, at stedet kunne bære det gamle koncept i længden,« siger han og tilføjer, at beslutningen i dag føles rigtig. »Det føles helt rigtigt.«

Efterhånden som samtalen bevæger sig videre, glider fokus væk fra koncepter og over på det mere jordnære. På menneskene. På hverdagen. På det, der først viser sig, når et sted begynder at blive brugt igen og igen.

Han taler om køkkenet som et fælles arbejdsrum, ikke kun som et sted, hvor maden bliver lavet, men som et sted, hvor tempo og relationer skal kunne holde i længden. »Der opstår et fællesskab, både blandt personalet og blandt stamgæsterne, som jeg faktisk ikke havde oplevet før, jeg startede i faget,« siger han.

Indretningen er stadig i bevægelse frem mod åbningen. Foto: Fredericia AVISEN

Det er den erfaring, han tager med sig ind i det nye Ved Kanalen. Tanken om, at et sted først fungerer for alvor, når relationerne begynder at gentage sig, og når ansigter ikke længere føles nye, men velkendte.

I køkkenet betyder det mad, der får lov at tage sig tid. Brasserieretter og simremad, hvor smagen bygges op over timer frem for minutter, og fisk og skaldyr, som giver sig selv ved kanalen og passer ind i både stedet og rytmen. »Vi holder også fast i smørrebrød til frokost, fordi det simpelthen er sjovt at lave, og fordi det fungerer i hverdagen,« fortæller han.

Kokkeelev Emre Basoda blander sig også undervejs, da snakken falder på, hvad der skal adskille Ved Kanalen fra andre steder i byen, og han peger især på håndværket og måden, de vil arbejde på i hverdagen. »Vi har ikke nogen snydveje. Vi tager det hele fra bunden af og serverer noget ærligt lækkert mad,« smiler han.

Også aftenen er tænkt mere åben end før. Man kan komme for én ret, for et glas vin, eller blive hængende, hvis det er den type aften. »Det bliver mere alsidigt og mere for alle, uden at det bliver ligegyldigt,« forklarer Malthe.

Små noter og huskelister fylder stadig mere end menukortet. Foto: Fredericia AVISEN

Noget har dog allerede overrasket ham, nemlig den interesse, stedet har mødt, også før dørene er åbnet. »Jeg tror, det, der har overrasket mig mest, er, hvor meget folk faktisk går op i det, og hvor mange der har henvendt sig og sagt, at de glæder sig.«

Når han ser et år frem, handler drømmene ikke om store ord eller nye koncepter, men om gentagelse og genkendelse. »Jeg håber, der kommer mange stamgæster, og at det bliver et sted, hvor folk har lyst til at komme tilbage igen, også uden at det behøver være noget særligt hver gang,« siger han. Og succeskriteriet er stadig det samme. »Hvis folk går herfra og er lidt gladere end i går, så har det været en succes.«

Ved Kanalen åbner ikke med løfter om noget ekstraordinært, men med en ambition om at være der, blive brugt og finde sin plads i hverdagen.

Live: Danmark brager sammen med Tyskland

0

Endnu en EM-dag, endnu et brag. Klokken 20:30 tager Danmark imod Tyskland i den tredje mellemrundekamp i Jyske Bank Boxen. Kampen kan her følges live i tekst.

Ny strategi vil ændre turismen i Middelfart: Færre gæster – mere værdi

0

Middelfart vil ikke længere måles på, hvor mange turister der kommer gennem byen. I stedet skal fremtidens turisme skabe værdi for dem, der bor her – og for dem, der vælger at besøge byen med tid, nysgerrighed og respekt for stedet.

Det er den grundlæggende tanke i VisitMiddelfarts nye strategi frem mod 2030. En strategi, der markerer et tydeligt kursskifte i måden, Middelfart vil arbejde med turisme, byudvikling og branding på. Hvor mange destinationer konkurrerer om synlighed, events og volumen, vælger Middelfart bevidst en anden vej. Strategien lægger op til færre, men bedre oplevelser – og til en turisme, der er tæt forbundet med byens hverdagsliv, natur og lokale fællesskaber.

Det er ikke blot et spørgsmål om markedsføring, men om hvilken by Middelfart ønsker at være. Et centralt greb i strategien er, at turismen ikke må udvikles løsrevet fra hverdagen i byen. Tværtimod skal den understøtte den.

Oplevelser, arrangementer og initiativer skal give mening for borgerne – ikke kun for besøgende. Turister betragtes som gæster i byen, ikke som kunder, der skal forbruges mest muligt.

Det betyder blandt andet, at VisitMiddelfart fremover vil være mere selektiv i forhold til, hvilke projekter og aktiviteter der prioriteres. Initiativer, der alene handler om at trække mange mennesker til på kort tid, får lavere prioritet end oplevelser, der skaber langsigtet værdi.

Ifølge strategien er en levende bymidte, fungerende hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber forudsætningen for, at turisme overhovedet giver mening.

Strategien markerer også et opgør med klassisk destinationsmarkedsføring. VisitMiddelfart vil ikke længere sælge byen med glatte slogans, superlativer og standardbilleder. I stedet skal fortællingen tage udgangspunkt i det ægte, det sanselige og det uperfekte.

Det kan være langsomme naturoplevelser ved Lillebælt, små kulturelle formater, hverdagsøjeblikke eller stemninger, der ikke nødvendigvis kan planlægges i detaljer.

Strategien taler om at vise byen frem, som den er – ikke som man gerne vil have, den skal se ud. Fortællingen skal være ærlig og genkendelig for dem, der bor her, og meningsfuld for dem, der besøger.

Naturen spiller en central rolle i strategien, men på en anden måde end traditionel naturturisme. Lillebælt, kysten og landskabet omkring Middelfart skal ikke blot være baggrund for selfies eller hurtige besøg. Naturen skal opleves med tid, ro og nærvær.

Strategien lægger op til små formater, guidede oplevelser og aktiviteter, der inviterer til fordybelse frem for hastighed. Naturen ses som en aktiv medspiller i oplevelsen – ikke blot som en seværdighed.

Det betyder også, at man vil arbejde mere med årstider, stilhed og gentagelige formater, der kan vende tilbage uden at slide på omgivelserne.

Erhvervslivet får en ny rolle

For hoteller, restauranter, butikker og oplevelsesaktører betyder strategien også nye forventninger. VisitMiddelfart lægger op til, at medlemskab ikke blot handler om synlighed, men om aktiv deltagelse i byens udvikling. Aktører, der ønsker at være en del af fællesskabet, skal bidrage til helheden og arbejde i tråd med strategiens værdier.

Det handler ikke om eksklusion, men om prioritering. Ressourcer skal bruges dér, hvor de skaber størst værdi – både økonomisk, kulturelt og socialt.

Samtidig peger strategien på, at turisme kan være en løftestang for detailhandel, byliv og bosætning, hvis den tænkes sammen med byens øvrige udvikling.

Strategien lægger ikke skjul på, at Middelfart fravælger masseturisme. Byen ønsker ikke at konkurrere på volumen eller på store, kopierbare events, der lige så godt kunne finde sted andre steder. I stedet vil Middelfart udvikle sin egen profil – baseret på lokal identitet, natur og fællesskab.

Det er et valg, der også indebærer fravalg. Ikke alle projekter skal gennemføres. Ikke alle idéer skal realiseres. Og ikke alle gæster er nødvendigvis de rigtige gæster.

Men ifølge strategien er det netop denne tydelighed, der på sigt kan gøre Middelfart mere attraktiv – både som besøgsby og som sted at bo. Et gennemgående tema i strategien er, at turisme ikke er en isoleret disciplin, men et fælles ansvar.

VisitMiddelfart vil arbejde tættere sammen med kommune, erhvervsliv, foreninger og borgere for at sikre, at udviklingen sker med lokal opbakning og ejerskab.

Strategien lægger op til mere dialog, flere partnerskaber og større åbenhed om prioriteringer og fravalg. Målet er ikke hurtige resultater, men en langsigtet udvikling, hvor Middelfart forbliver et sted med plads til både hverdag og gæster.

Med Strategi 2030 sender VisitMiddelfart et klart signal: Turisme skal ikke ændre byen – den skal passe ind i den. Og i Middelfart starter udviklingen ikke med gæsterne, men med dem, der allerede er her.

Tråden vil samle erhvervslivet om kulturhuset

0

Foreningen Tråden tager nu et nyt skridt i arbejdet med at sikre et bæredygtigt og bredt forankret kulturhus i Middelfart Kommune. Gennem et nyt samarbejde med Yasmin Juel Amer vil foreningen styrke den erhvervsmæssige opbakning og sikre, at Tråden bliver et fælles projekt for hele byen – og ikke blot et kulturtilbud for de få.

Yasmin Juel Amer er kendt for sit lokale engagement og sin klare holdning til, at byer udvikler sig bedst, når man handler lokalt og tager ansvar for fællesskabet. Den tilgang tager hun nu med ind i arbejdet omkring Tråden.

»Kultur skaber identitet, fællesskab og stolthed. Men kultur kræver også opbakning. Det er vigtigt, at erhvervslivet ikke bare står på sidelinjen, men er med til at tage ansvar for byens udvikling,« siger Yasmin Juel Amer.

Hun har i flere sammenhænge engageret sig i lokalsamfundet – blandt andet i byens fodboldliv – og ser Tråden som et naturligt næste skridt i arbejdet med at skabe levende rammer dér, hvor mennesker lever deres hverdag.

Fra vision til virkelighed

Tråden har allerede opnået opbakning fra Netværket Middelfart X, Fynske Bank Fonden og Albani Fonden, og arbejdet har fra begyndelsen haft fokus på at få aktiviteter i gang, så visionen bliver synlig i praksis.

Ifølge foreningen handler næste fase ikke om store enkeltbidrag, men om bred lokal forankring.

Ambitionen er at samle op mod 100 lokale virksomheder, som hver bidrager med mindre beløb. På den måde bliver Tråden ikke afhængig af få store bidragsydere, men i stedet ejet af byen og dens erhvervsliv i fællesskab.

»Vi tror på, at et kulturhus står stærkest, når mange føler ejerskab. Det handler ikke om store beløb, men om at mange giver lidt og dermed er med til at tage ansvar,« lyder det fra foreningen.

Trådens Venner vokser

Allerede nu er en række lokale virksomheder en del af initiativet Trådens Venner, hvor erhvervslivet bakker op om kulturhuset og dets værdier.

Blandt de virksomheder, der har valgt at støtte Tråden, er Sinatur Hotel Sixtus, Ejendomsmægler John Frandsen, Sparnord/Nykredit, Nybolig Middelfart, Tømrer & Snedker Mester A.V. Jeppesen og Engelbrecht Biler.

»Tråden er blevet til, fordi der er mange, der gerne vil noget med byen. Kulturhuset vokser bedst, når vi er flere om det – også fra erhvervslivet. Derfor håber vi, at endnu flere lokale virksomheder får lyst til at være med i Trådens Venner,« siger bestyrelsesformand Per Jørgensen.

Han peger på, at opbakningen fra erhvervslivet viser, at Tråden ikke kun er et kulturprojekt, men et fælles byprojekt.

»Det er netop den type lokale virksomheder, der viser, at Tråden handler om fællesskab, unge og kultur – og om at løfte Middelfart sammen,« siger han.

Med samarbejdet med Yasmin Juel Amer og den voksende kreds af virksomheder i Trådens Venner tager foreningen endnu et skridt mod at forankre kulturhuset solidt i både civilsamfund og erhvervsliv – med langsigtet bæredygtighed som mål.

Regionspolitiker peger på investeringer og nye greb i kampen mod lange ventetider på demensudredning

0

SUNDHED. Ventetiden på demensudredning i Region Syddanmark ligger fortsat markant over sundhedslovens intention om en udredning inden for 30 dage. Men ifølge regionsrådsmedlem Pernelle Jensen er der allerede sat en række indsatser i gang, som skal være med til at bringe ventetiderne ned.

Den gennemsnitlige ventetid i regionen er i øjeblikket 54 dage. Det er kortere end i flere andre regioner, påpeger Pernelle Jensen, men stadig væsentligt længere end lovens målsætning. »Vi ved godt, at ventetiden på demensområdet er lang – og så er den jo ikke så lang, som den er andre steder. Men derfor skal vi stadigvæk gøre noget ved det,« siger hun.

Hun peger på, at regionen over flere omgange har tilført ekstra midler til demensudredningen. Region Syddanmark har fire demensafdelinger, herunder én i Fredericia Sundhedshus, som har fået ekstra ressourcer med det formål at nedbringe ventetiderne. »Der har de jo fået nogle penge netop til at sikre, at ventetiden går ned,« siger hun.

Hjerneplan med målrettede midler

Ifølge Pernelle Jensen er indsatsen mod ventetiderne blandt andet forankret i regionens såkaldte hjerneplan, som Region Syddanmark som den eneste region har vedtaget. »I det seneste budgetforlig har vi sat mange millioner af til hjerneplanen, hvor demens er et af fokusområderne,« siger hun.

Hun anslår, at der samlet er afsat omkring 12,8 millioner kroner til hjerneplanen, hvoraf mellem 6 og 7 millioner kroner – afhængigt af år – er øremærket demensområdet. »Det er netop for at komme de meget, meget lange ventetider i møde og få dem nedbragt,« forklarer hun.

Ifølge Pernelle Jensen begynder indsatserne så småt at give effekt. »Der er tegn på, at det virker nu. Det begynder stille og roligt at afhjælpe de lange ventetider, og det er jo vigtigt, for for den enkelte og for familien er det forfærdeligt at stå på venteliste i så lang tid,« siger hun.

Almen praksis kan få større rolle

Ud over flere midler peger Pernelle Jensen på, at udredningen også skal tænkes anderledes. Her har Sundhedsstyrelsen blandt andet set på, om almen praksis kan spille en større rolle i udredningen af nogle demenspatienter. »Måske ikke dem, der er allerhårdest ramt, men nogle af dem med mildere symptomer, hvor almen praksis kunne hjælpe med udredningen, så det går hurtigere,« siger hun.

Hun understreger, at det både handler om at tilføre mere personale og om at bruge de eksisterende ressourcer mere fleksibelt. »Man har brug for at sætte mere personale af, men man har også brug for at tænke det anderledes,« siger hun.

Kommunerne spiller en central rolle

Som lokal byrådspolitiker i Fredericia peger Pernelle Jensen samtidig på, at kommunerne har en vigtig opgave, også før en endelig diagnose er stillet. Hun fremhæver, at flere ældre borgere betyder flere demenstilfælde, og at det kræver en tæt sammenhæng mellem region og kommune. »Det er vigtigt, at kommunerne griber de familier, både når borgeren er udredt, men også i den tid, hvor de står på venteliste,« siger hun.

Ifølge Pernelle Jensen er der lokalt i Fredericia allerede skrevet øget fokus på kommunens rolle ind i budgetaftalen – blandt andet på baggrund af den viden, hun har fået som regionsrådsmedlem. »Man skal have nogle værktøjer, man kan bruge i dagligdagen, fordi man er nødt til at indrette sit liv lidt anderledes, når man får sådan en diagnose,« siger hun.

Ikke et brud – men et pres på systemet

Spørgsmålet om de lange ventetider rejser ifølge Pernelle Jensen en grundlæggende udfordring for sundhedsvæsenet, men hun ser det ikke som et bevidst brud på sundhedslovens intentioner. »Der er et stigende antal, der får demens, og det lægger pres på systemet. Derfor er vi nødt til både at sætte flere ressourcer af og finde nye måder at løse opgaven på,« siger hun.

Ifølge Pernelle Jensen er målet klart: Ventetiderne skal ned, og både region og kommuner skal spille sammen for at sikre tidligere hjælp og bedre støtte til både patienter og pårørende.

Regeringen vil undersøge høje fødevarepriser nærmere

0

POLITIK. De markant stigende priser på fødevarer har fået regeringen til at sætte gang i en grundig analyse af udviklingen. Første del af analysen fra Erhvervsministeriet er nu færdig og peger på en række forklaringer på, hvorfor priserne er steget de seneste år.

Ifølge analysen er fødevarepriserne steget med 24 procent siden starten af 2022. Stigningerne hænger blandt andet sammen med ekstreme vejrhændelser, eftervirkningerne af Covid-19 og krigen i Ukraine. Samtidig viser analysen, at forholdet mellem indtægter og omkostninger har udviklet sig forskelligt i de enkelte led af fødevareværdikæden.

Blandt andet fremgår det, at landbruget i perioden fra 2019 til 2024 i gennemsnit har haft større overskud end i årene fra 2015 til 2018.

Som led i det videre arbejde har der været afholdt møde i Forum for Forbrugerpriser, som spiller en central rolle i anden del af analysen. Her er fokus rettet mod konkurrencesituationen i fødevareværdikæden, og arbejdet sker i dialog med både branchen og forbrugerorganisationer.

Erhvervsminister Morten Bødskov peger på, at de høje priser rammer mange danskere hårdt i hverdagen.

»Priserne er steget kraftigt og for mange danskere er hverdagen med høje priser hård. Det skal vi gøre noget ved. For de stigende priser rammer de danskere med små indkomster særligt hårdt. Derfor forhandler regeringen om målrettede fødevarechecks. Men arbejdet stopper ikke der. Vi skal til bunds i priserne. Første delanalyse er klar og peger på, at indtægter og omkostninger har udviklet sig forskelligt på tværs af værdikæden. I næste delanalyse spiller dagens møde i Forum for Forbrugerpriser en vigtig rolle. Her undersøger vi hele værdikæden og ser på muligheder for at styrke konkurrencen og skabe bedre priser på hylderne og i køledisken.«

Regeringen peger samtidig på, at de allerede vedtagne tiltag, som kommer før en eventuel fødevarecheck, vil give en arbejderfamilie med børn, der bor i hus, 30.000 kroner mere til forbrug sammenlignet med 2024.

Tysk stjerne med særligt forhold til Danmark: Jeg er virkelig glad for at bo her

0

Mandag står han over for Danmark i en kamp, der kan få stor betydning for mellemrunden ved EM. For Juri Knorr er det ikke bare et opgør mod et af verdens bedste landshold, men også et møde med det land, hvor han til daglig bor og spiller sin klubhåndbold. Den tyske stjerne lægger ikke skjul på, at relationen til Danmark betyder noget – også når han trækker den tyske trøje over hovedet.

Set fra Knorrs perspektiv er Tysklands position i turneringen ikke et resultat af stabilt topniveau, men af noget mere sammensat. Holdet har ikke ramt et gear, hvor spillet flyder ubesværet, men har alligevel formået at samle point og muligheder undervejs. Det er ikke euforien, der fylder, men en mere afdæmpet tilfredshed over, at tingene – trods alt – har flasket sig bedre end frygtet efter de første kampe.

»Jeg er virkelig glad for, at vi er i den her position.«

Når Knorr taler om årsagerne, peger han ikke på én forklaring. Snarere på et mønster, hvor kampene har udviklet sig forskelligt, og hvor løsningerne ikke altid har været de samme. Det har krævet, at ansvaret har flyttet sig rundt på banen.

»Alle bidrager.«

Han nævner enkelte navne, men uden at gøre dem til heltefigurer. Pointen ligger ikke i præstationerne isoleret, men i bevægelsen i holdet, når rytmen ændrer sig.

»Marko Grgic spiller en fremragende kamp mod Norge. Når Nils kommer ind, ændrer han tempoet med det samme, og Franz spiller også en stærk første halvleg.«

Bagest har der dog været en konstant, som Knorr vender tilbage til med en blanding af forundring og respekt. Ikke som noget nyt, men som noget, der alligevel bliver ved med at imponere.

»Jeg bliver faktisk stadig overrasket over Andis præstationer.«

Også på bænken var reaktionen den samme.

»Miro sagde lige til mig, at han aldrig havde set noget lignende fra en målmand.«

For Knorr er det ikke bare en god turnering, men et niveau, han sætter i en større sammenhæng.

»Andi (Andreas Wolff, red.) er helt utrolig. Sammen med Emil Nielsen er han verdens bedste målmand.«

Alt dette ændrer dog ikke ved, at mandagens kamp stiller helt andre krav. Danmark repræsenterer et tempo og en bredde, som Tyskland endnu ikke har mødt i turneringen, og Knorr lægger ikke skjul på forskellen i styrkeforholdet.

»Kampen mod Danmark bliver selvfølgelig meget svær. De har nogle af verdens bedste spillere og er klare favoritter.«

Alligevel taler han ikke om kampen som en formalitet. Snarere som en opgave, der skal tages alvorligt netop fordi udfaldet ikke er givet på forhånd.

»Vi skal spille kampen og se, hvad der sker bagefter.«

For Knorr er opgøret samtidig mere end bare endnu en EM-kamp. Til daglig bor han i Danmark og spiller for Aalborg Håndbold, og relationen til omgivelserne er en del af rammen.

»Jeg er virkelig glad for at bo der.«

Også arenaen betyder noget.

»Hver gang jeg kommer i den her hal, er det noget særligt. Folk er altid meget venlige over for mig.«

Håbet er derfor ikke formuleret som en ambition om sensation, men som et ønske om at kunne udfordre.

»Jeg håber, at vi kan give Danmark flere problemer end tidligere.«

Samtidig er der en klar bevidsthed om, at vejen videre ikke kun går gennem én kamp.

»Vi har to chancer for at komme i semifinalen.«

Først mod Danmark – hvor Tyskland ved, at de starter som underdogs.

»Og hvis det ikke lykkes, har vi endnu en finale mod Frankrig.«

Udgangspunktet er ærligt, uden forskønnelse.

»De sidste to kampe har ikke været perfekte.«

Men netop derfor er der også en forventning om, at der stadig er noget at hente.

»Jeg tror på, at det her hold kan løfte niveauet.«

Mandag viser, hvor meget der er tilbage i den tanke.