Missionen blev løst: Kirkeløkke løste den stillede opgave

Af
Patrick Viborg
-
0

Efter nederlaget til Portugal rejste Danmark sig mod Frankrig. For Niclas Kirkeløkke handlede sejren mindre om fremtid og mere om nuet – om at tage ansvar, stå imod presset og være klar, når chancen kom.

Der er tidspunkter i en slutrunde, hvor perspektivet forskydes. Hvor det, der ligger forude, må vente, fordi det, der sker nu, kræver al opmærksomhed. For Niclas Kirkeløkke er fremtiden allerede tegnet op med en aftale med Fredericia, der først træder i kraft i sommeren 2027. Men midt i et EM, midt i et opgør mod Frankrig, findes der kun ét tidsrum: nuet.

Danmark kom fra et nederlag til Portugal, men rejste sig med en sejr på 32-29. Kirkeløkke spillede hele anden halvleg og scorede to mål på to forsøg. En præstation, der ikke råber, men bærer.

»De er enormt fysisk stærke og spiller med høj kvalitet gennem hele kampen. Midtvejs i anden halvleg ser det også lidt sort ud, hvor vi er bagud med et mål, men jeg havde hele tiden følelsen af, at hvis vi blev ved med at kæmpe, holde hovedet højt og spille vores spil, så ville chancerne komme.«

Det er en tro, der ikke opstår ud af ingenting. Den bygger på erfaring og på tillid til strukturen. »Når vi først begynder at få bolden i mål, ved jeg, at vi har mulighederne for at vinde.«

Kirkeløkke havde siddet over mod Portugal, og netop derfor var rollen mod Frankrig ikke givet på forhånd. Men den blev taget imod uden forbehold.

»Jeg spillede ikke mod Portugal, så det var selvfølgelig rigtig fedt at komme ind og få en rolle i dag mod Frankrig. Jeg vil altid gerne spille, hvis det er det bedste for holdet. Det er fedt at få ansvar og lov til at spille foran så mange fans.«

Opgaven var klar, også i detaljen. Nikolaj Jacobsen havde allerede inden kampen gjort opgaven klar for Kirkeløkke. »Jeg var forberedt på opgaven, både defensivt og som fløj, men det handlede især om at stå imod det enorme pres, de kommer med. De er virkelig fysiske.«

At blive skubbet ud på fløjen er ikke længere noget, der skaber usikkerhed. »Følelsen af at score på de første chancer er selvfølgelig rigtig god. Det er altid lidt anderledes at blive skubbet ud på fløjen, men jeg føler efterhånden, at jeg har opbygget en god sikkerhed derude.«

Kampen bevægede sig ind i et tæt slutforløb, hvor marginalerne igen blev afgørende. Denne gang faldt de ud til dansk side.

»I slutningen af kampen er det helt tæt, men jeg synes, vi finder nogle bedre løsninger end Frankrig. Om det handler om mentalt overskud, ved jeg ikke helt, men jeg føler, at vi står tættere sammen defensivt.« Også rammen spillede ind.

»Opbakningen fra publikum betyder enormt meget. Vi bliver virkelig båret frem af fansene, og det giver ekstra energi, når trætheden begynder at melde sig.«

Sliddet var gensidigt, men Kirkeløkke fornemmede, at det danske hold havde mere tilbage til sidst. »Jeg tror også, at det spiller ind, at vi hele tiden slider på deres forsvar. De er nødt til at løbe meget med vores angreb, og selvom det er det samme for os, har jeg ofte fornemmelsen af, at vi har lidt flere kræfter til sidst.«

Da kampen var afgjort, kom forløsningen. »Efter sådan en kamp, hvor vi har kæmpet hårdt hele vejen igennem, er der mange følelser, der bliver lukket ud, når det endelig lykkes.«

Holdets tillid til hinanden blev også tydelig, ikke mindst i forhold til Emil Jakobsen.

»Vi ved alle, at han er en fløj i verdensklasse. Det er der ingen tvivl om, og det ved han også selv. Sådan er håndbold nogle gange. Vi stoler alle på ham, og så kommer han bare og leverer.«

Nederlaget til Portugal var ikke glemt, men det var heller ikke noget, der fik lov at hænge fast. »Det er selvfølgelig aldrig nemt at tabe, men det er heller ikke første gang, vi har prøvet det. Det handler om at komme videre så hurtigt som muligt.«

Processen er velkendt. »Man ærgrer sig meget samme aften og også lidt dagen efter, hvor kroppen kan føles tung. Men så samles vi, sidder sammen, får snakket og hygget lidt. Stille og roligt begynder fokus at flytte sig fremad, og kampen fylder mindre og mindre.« For Kirkeløkke er det netop dér, han befinder sig. Ikke i sommeren 2027. Ikke i det næste kapitel. Men i det, der skal gøres nu.

En rutsjebanetur for Gidsel og kammeraterne

Af
Patrick Viborg
-
0

Der findes kampe, hvor man spiller godt. Og så findes der kampe, hvor man finder noget andet. Noget dybere. I Danmarks 32-29-sejr over Frankrig var det det sidste, der kom til syne. For Mathias Gidsel blev aftenen en rutsjebane – og et sted, hvor ansvar ikke kunne skubbes videre.

Ni mål. Men tallene fortæller ikke historien alene. »Det var en rutsjebane og en stor udfordring.« Første halvleg var præget af modstand. Ikke kun fra Frankrig, men indefra.

»Jeg synes, første halvleg var svær. Vi brænder for meget, men holder dem alligevel på afstand. I forsvaret får vi lokket mange skud bagfra, og Emil står rigtig godt.«

Danmark var stadig i kampen, men uden den ro og sikkerhed, der normalt kendetegner holdet. Nederlaget til Portugal lå stadig som en uro i baggrunden – ikke glemt, ikke bearbejdet, men mærkbar. »Jeg er stolt af det udtryk, vi kommer med efter Portugal-kampen. Jeg tror, det sendte et chok gennem hele håndboldverdenen – men også gennem holdet – hvordan vi tabte den kamp.«

Ifølge Gidsel blev kampen mod Frankrig en test, ikke kun af spillet, men af karakteren. »Det blev en stor test af, hvor meget karakter der er i sådan et hold, og det viste vi i dag. Der er faktisk ret meget bund i os.« Dagene op til opgøret var ikke lette.

»De sidste 48 timer har været lidt som en falsk humørboble. Vi har virkelig prøvet at hive hinanden op, men der var ikke nogen, der var tilfredse efter Portugal. Jeg tror faktisk, mange var skuffede over sig selv.« Netop derfor blev opgaven mod Frankrig også anderledes. Mere rå. Mere nødvendig.

»Vi har holdt fast i hinanden og sagt, at nu skulle vi ud mod Frankrig, velvidende at vi var under et stort pres – også på hjemmebane – og vise et andet udtryk.« Det blev ikke smukt hele vejen.

»Det kan godt være, at ikke alt var kønt håndboldmæssigt, men vi fik blod på knæene i dag, og det var også det, der bragte os tilbage i kampen.« Viljen blev et redskab. »Med vilje og hårdt arbejde kan man komme langt.«

I kampens sidste fase var presset konstant. »I det sidste kvarter er der et enormt pres, både da de fører med to, og da vi gør det. Vi ved godt, at et nederlag ville gøre situationen meget svær for os.«

At kunne vende kampen mod netop Frankrig gjorde indtryk.

»Ud fra det, jeg havde set fra Frankrig i gruppespillet, var det noget af det bedste, jeg har set fra dem længe. At kunne vende kampen mod dem på den måde viser, at der er noget i os som hold.« I pausen var der ingen hurtige løsninger. »Der var selvfølgelig frustration over, at vi brændte vores afslutninger. Der var også nogle defensive justeringer, selvom vi egentlig var rimelig tilfredse med at have lukket dem til mange skud bagfra.«

Anden halvleg blev et spørgsmål om tålmodighed. »Vi måtte tage hovedet ned, blive ved med at arbejde og håbe på, at målene nok skulle komme – og det gjorde de.« For Gidsel personligt blev kampen et spejl.

»Det var en svær kamp for mig personligt. Jeg tror ikke, der er mange, der vil vurdere min første halvleg som god.« Men netop derfor fik den en anden betydning. »For mig var det faktisk en af de bedste kampe i min karriere.« Vendepunktet lå i pausen.

»At gå i pausen med mange negative tanker, måske miste lidt af troen på sig selv, og så komme ud i anden halvleg, tage ansvar og vise mine holdkammerater, at de kan stole på mig – det er jeg virkelig stolt af.«

Han greb fat i sig selv. »I pausen mindede jeg mig selv om noget, en god ven skrev til mig dagen før: At det er i svære tider, de rigtige ledere viser format.« Der var ingen tvivl om ansvaret. »Vi var kun bagud med ét mål, og jeg vidste godt, hvilket pres og ansvar der lå på mig.« Løsningen var enkel – i hvert fald i ord. »Så handlede det om at lægge de negative tanker væk og sige til sig selv, at det stadig bare er håndbold.«

Han stod alene med det. »Jeg har ikke brug for nogen særlig mentorhjælp i sådan en situation. Jeg føler, at jeg har værktøjerne i min egen værktøjskasse.« Da kampen var slut, stod følelsen tilbage.

»Den forvandling er jeg stolt af, og jeg er glad for, at mine holdkammerater kan stole på mig, og at jeg kan leve op til deres forventninger.« Ni mål. En sejr. Men frem for alt et svar. Ikke kun til modstanderen – men til sig selv.

Nikolaj Jacobsen kommer til Fredericia med foredrag om ledelse og mental styrke

Af
Andreas Andreassen
-
0

Mens det danske herrelandshold fortsat er i rampelyset ved EM, får publikum i Fredericia mulighed for at komme helt tæt på manden bag succesen. Landstræner Nikolaj Jacobsen gæster Messe C med et foredrag, hvor han deler erfaringer om ledelse, motivation og det mentale arbejde bag nogle af dansk håndbolds største resultater.

Foredraget finder sted i Messe C’s konferenceafdeling og arrangeres af MOD TIL i samarbejde med Messe C. Billetsalget er allerede i gang.

Nikolaj Jacobsen har i løbet af få år skrevet sig ind i dansk og international håndboldhistorie. Som aktiv spiller nåede han aldrig selv VM-medaljer, blandt andet fordi en skadesplaget karriere satte en tidlig stopper for ambitionerne på banen. Siden valgte han trænervejen – og her lykkedes det, hvor spillerkarrieren slap. Foreløbig har han ført det danske herrelandshold til fire VM-guldmedaljer og etableret sig som en af sportens mest markante profiler.

I foredraget i Fredericia fortæller Nikolaj Jacobsen om de menneskelige og ledelsesmæssige greb, han benytter sig af for at få sine spillere til at præstere på højeste niveau. Publikum får indblik i, hvordan han arbejder med motivation, ansvar og relationer i en trup bestående af stærke individualister.

Ifølge beskrivelsen bliver aftenen fyldt med anekdoter og konkrete eksempler fra både modgang og triumfer. Nikolaj Jacobsen lægger ikke skjul på, at han flere gange har taget opgør med det bestående og bevidst har valgt andre veje end de konventionelle.

Han præsenterer ikke én universel sandhed om ledelse, men deler de erfaringer, han selv har gjort sig – og forklarer, hvorfor det netop er den tilgang, der har fungeret for ham i arbejdet med at skabe en samlet enhed ud af meget forskellige personligheder.

Foredraget henvender sig ikke kun til håndboldinteresserede, men også til ledere, medarbejdere, foreningsfolk og alle med interesse for præstation, fællesskab og mental styrke.

Billetter kan købes her:
https://www.ticketmaster.dk/event/536443748

MOD TIL står bag arrangementet og arbejder med at bringe foredragsholdere og ildsjæle rundt i landet. Yderligere information kan findes på www.modtil.dk.

Danmark rejste sig mod Frankrig og genopbyggede fortet

Af
Patrick Viborg
-
0

Danmark genopbyggede fortet i Jyske Bank Boxen med en 32–29-sejr over Frankrig efter pausestillingen 12–11, hvor Mathias Gidsel, Simon Pytlick og Emil Nielsen bar holdet frem før næste kamp mod Spanien.

Danmarks 32–29-sejr over Frankrig blev en kamp, hvor murene blev slået i igen med vilje, stædighed og nerver af stål. Hvor støjen vendte tilbage, hvor grebet blev genfundet, og hvor Danmark – presset til kanten – fandt den version af sig selv, der nægter at give slip, når det hele begynder at brænde.

Det begyndte hektisk og kantet. Simon Pytlick satte Danmark i gang med kampens første mål, men indledningen bar hurtigt præg af franske straffekast, hårde dueller og dommerkendelser, der fik frustrationen til at boble. Emil Nielsen leverede tidligt redninger, men gang på gang blev de annulleret af fløjtet i den anden ende. Hugo Descat scorede på straffe, Elohim Prandi slog til på opløb, og Mathias Gidsel kæmpede med både sin timing og dialogen med dommerne.

Alligevel var der danske glimt. Johan Hansen var iskold fra fløjen, Gidsel scorede fra en umulig vinkel og vendte sig mod den røde mur i jubel, og i en fase stod det danske forsvar kompakt, så både Pytlick og Gidsel kunne score i tomt mål. Men rytmen blev aldrig helt dansk. Frankrig trak endnu et straffekast, Kevin Møller blev sendt ind, og selv om Emil Jakobsen fik Danmark på tavlen, blev chancerne også brændt i stimer. Ved pausen stod der 12–11 til Frankrig – et resultat, der sagde det hele: tæt, frustrerende og stadig helt åbent.

Efter pausen ændrede kampen karakter. Danmark justerede på fløjene for at få bedre styr på det defensive match-up, og Emil Nielsen lagde ud med en redning på Descat. Gidsel udlignede, Minne svarede, Kirkeløkke fandt nettet fra fløjen, og tempoet steg. Hver scoring blev fulgt af et modsvar, hver fejl straffet øjeblikkeligt.

Midt i anden halvleg begyndte kampen at vippe. Emil Nielsen hev en voldsom redning frem på Dika Mem, Gidsel scorede sit sjette mål og bragte Danmark foran, men et brøl fra overlæggeren i den anden ende blev fulgt af fransk udligning. Danmark misbrugte endnu et straffekast, Frankrig scorede, og kort efter lavede Simon Pytlick en teknisk fejl, der gav Frankrig føringen 23–21. Timeout. Stilhed. Pres.

Det var her, kampen for alvor blev en test af dansk modstandskraft.

Danmark svarede igen. Emil Jakobsen scorede på straffe. Andersson slog til under pres. Emil Nielsen leverede endnu en redning, selv om Rasmus Lauge kort efter blev udvist, og Boxen eksploderede i raseri. Alligevel holdt Danmark hovedet koldt. Jakobsen udlignede på kontra, Frankrig overtrådte, og pludselig var Danmark i front 27–26 med seks minutter igen.

De sidste minutter blev spillet på ren vilje. Andersson scorede igen. Gidsel brød igennem én gang, så én gang mere, og med 51 sekunder igen stod der 31–29. Frankrig tog timeout. Danmark stod samlet, vendte sig mod tribunerne, og da Saugstrup kort efter blev udvist, nægtede Frankrig alligevel at gå syv mod seks. Det sidste forsøg blev afvist. Tiden løb ud.

32–29. Danmark havde vundet.

Efter nederlaget tidligere i turneringen var der intet, der kom gratis. Men denne aften blev fortet genopbygget – ikke med uovervindelighed, men med vilje. Danmark spiller næste kamp lørdag mod Spanien, og denne sejr tog ikke bare to point med sig, men også følelsen af, at Jyske Bank Boxen igen er et sted, man skal slå Danmark.

Live: Danmark under pres inden brag mod Frankrig

Af
Patrick Viborg
-
0

Danmark er kommet under pres med det uventede nederlag til Portugal. Men nu gælder det mellemrunden, hvor Frankrig venter i den første kamp. Følg, hvordan det går Nikolaj Jacobsen live i tekst på AVISEN.

Indkaldt stregspiller sendes hjem igen

Af
Andreas Andreassen
-
0

Danmark må fortsat undvære ekstra dækning på stregspilspositionen ved EM. Den indkaldte stregspiller Andreas Magaard kommer alligevel ikke i aktion og rejser nu hjem til sin klub HSV Hamburg.

Efter Lukas Jørgensen pådrog sig en alvorlig korsbåndsskade, ønskede landstræner Nikolaj Jacobsen at forstærke truppen på stregen. Baggrunden var blandt andet, at Emil Bergholt’s kæreste står over for en snarlig fødsel, hvilket kunne have skabt behov for ekstra gardering.

Derfor blev der taget kontakt til de to resterende stregspillere i bruttotruppen, Andreas Magaard og Frederik Ladefoged fra Dinamo București.

Frederik Ladefoged er imidlertid ramt af en lårskade og var dermed ukampdygtig. Andreas Magaard har døjet med knæproblemer, men blev indkaldt med henblik på en nærmere undersøgelse.

Efterfølgende har landsholdets sundhedsstab – i dialog med HSV Hamburg – vurderet, at det mest forsvarlige er, at Andreas Magaard ikke deltager i EM.

»Vi var fuldt ud bevidste om, at vi tog en chance ved at skrive Andreas ind i truppen, fordi der var en risiko for, at han ikke kunne spille. Men den afklaring kunne vi først få efter deadline for at skrive ham ind i truppen til kampen i aften,« siger Morten Henriksen, sportschef i DanskHåndbold.

Han lægger ikke skjul på skuffelsen, men understreger hensynet til spilleren.

»Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at vi ikke kan bruge Andreas til EM på både hans og holdets vegne. Men vi er nødt til at tage hensyn til hans helbred og til hans klub Hamburg,« siger Morten Henriksen.

Landstræner Nikolaj Jacobsen har fortsat mulighed for at foretage én yderligere udskiftning i truppen under mellemrunden og kan desuden tilføje en 20. spiller, hvis der opstår behov.

Den danske EM-trup fortsætter dermed turneringen uden yderligere forstærkning på stregpositionen for nu.

Når håndbolden rammes af verdenspolitikken

Af
Patrick Viborg
-
0

Invitationen var sportsligt velbegrundet og længe planlagt. Alligevel har verdenssituationen givet DanskHåndbolds valg af USA som gæstehold i Golden League en uventet politisk klangbund, der rækker langt ud over håndboldbanen.

Der er noget paradoksalt ved timing. Ikke i beslutningen i sig selv, men i den måde verden har forandret sig på, siden den blev truffet.

For få uger siden offentliggjorde DanskHåndbold, at USA er inviteret som gæstehold til martsudgaven af Golden League i Royal Arena. Et sportsligt greb, der i håndboldens egen logik giver god mening. Værtsnationen har serveretten, når der skal vælges et fjerde hold til turneringen, og valget faldt på et land, der målrettet forsøger at bygge et konkurrencedygtigt landshold frem mod OL på hjemmebane i 2028.

Set isoleret er der intet kontroversielt i det. Tværtimod. Håndbolden har i årevis kæmpet for at få fodfæste uden for Europa, og USA er det mest ambitiøse – og mest ressourcestærke – bud på et nyt marked. Projektet er langsigtet, velorganiseret og støttet af profiler fra sporten selv. Blandt andet har Mikkel Hansen engageret sig i arbejdet med at udvikle amerikansk håndbold, netop fordi OL i Los Angeles udgør en sjælden mulighed for at trække sporten ind i den globale bevidsthed.

Problemet er ikke håndbolden. Problemet er verden udenom.

Siden invitationen blev sendt, har USA på det politiske niveau placeret sig i en konfliktfyldt relation til store dele af Europa – ikke mindst Danmark – i spørgsmålet om Grønlands fremtid. Det er en konflikt, der rammer dybt i den danske selvforståelse og i rigsfællesskabets fundament. Senest har Lars Løkke Rasmussen været i Washington for at dæmpe gemytterne og forsøge at genetablere en mere konstruktiv dialog i en sag, der for alvor har sat sig i befolkningen.

I det lys kan det virke malplaceret, at USA kort tid efter står i København som inviteret gæst til en dansk turnering, flankeret af Danmark og Norge. Ikke fordi amerikanske håndboldspillere har noget ansvar for deres regerings udenrigspolitiske kurs, men fordi sport aldrig eksisterer i et politisk vakuum – uanset hvor ofte man forsøger at insistere på det modsatte.

Det er her paradokset opstår. På den ene side den klassiske sportslige forestilling om, at idrætten er et neutralt mødested, hvor relationer kan opbygges på tværs af konflikter. På den anden side en virkelighed, hvor symbolik og signalværdi vejer tungere end intentioner. Når USA træder ind i Royal Arena i marts, vil det ikke kun være som et hold under opbygning frem mod Sommer-OL 2028, men også som repræsentant for en stat, der aktuelt udfordrer Danmarks territoriale integritet i Grønland.

Det betyder ikke, at invitationen burde være trukket tilbage. Det ville i sig selv være en politisering af sporten, som næppe ville gavne nogen – mindst af alt håndbolden. Men det understreger, hvor vanskeligt det er at fastholde forestillingen om sport som et rent apolitisk rum, når verdensordenen er i bevægelse.

Golden League har traditionelt været en turnering, hvor Danmark tester nye konstellationer og giver publikum adgang til international topåndbold uden den tunge mesterskabskontekst. I marts bliver turneringen også et eksempel på, hvordan sportens beslutninger kan få en anden klangbund, end da de blev truffet. Ikke fordi nogen ønskede det, men fordi timingen har overhalet intentionen.

Måske er det netop her, sportens rolle skal forstås mere nuanceret. Ikke som et frirum fra politik, men som et spejl af den verden, den er en del af. At USA deltager i København, kan både læses som en fortsættelse af et ambitiøst udviklingsprojekt og som et påmindelse om, at relationer mellem lande altid er sammensatte – også når de udspiller sig på en håndboldbane.

Det er ikke håndboldlandsholdets ansvar at løse diplomatiske konflikter. Men det er heller ikke urimeligt, at publikum og omverden ser anderledes på kampen i marts, end de ville have gjort for et halvt år siden. I en tid, hvor geopolitiske spændinger siver ind i alle samfundets lag, bliver selv en tilsyneladende harmløs invitation til en venskabsturnering en del af en større fortælling.

Ikke som en skandale. Men som et tidstypisk paradoks.

Teaterkoncert samler musical og livshistorier

Af
Andreas Andreassen
-
0

KULTUR. Der er aftener, hvor teatret ikke først og fremmest vil udfordre, men samle. Hvor fortællinger, musik og fælles minder får lov at fylde rummet. Musical & fortællinger er sådan en aften.

Onsdag den 25. februar kl. 19.30 inviterer Teaterforeningen Lillebælt publikum indenfor i Fredericia Musicalteater til en teaterkoncert, hvor grin, gåsehud og velkendte musicalhits går hånd i hånd.

På scenen står to rutinerede navne i dansk musik- og teaterliv: Annette Heick og Jesper Lundgaard. De to har kendt hinanden i årevis og deler en fælles historie på de danske musicalscener. Den erfaring mærkes i samspillet, når sangene flettes sammen med personlige fortællinger om karrierer, valg, tvivl og de øjeblikke, der har sat sig fast undervejs.

Musical & fortællinger er ikke en klassisk musicalforestilling med store sceneskift og kulisser. I stedet er udtrykket enkelt. Få rekvisitter, masser af glimt i øjet og en tydelig nærhed til publikum. De kendte musicalnumre får lov at stå frem, mens fortællingerne imellem dem giver sangene ny klangbund.

Forestillingen ledsages af en musikalsk trio, der skaber rammen om aftenen og giver plads til både det intime og det festlige. Resultatet er en teaterkoncert, der balancerer det underholdende med det personlige – og som henvender sig til både garvede musicalgængere og dem, der blot har lyst til en aften med stærke stemmer og gode historier.

Musical & fortællinger spilles onsdag den 25. februar 2026 kl. 19.30 i Fredericia Musicalteaters store sal. Billetter kan købes via Teaterforeningen Lillebælt, hvor medlemmer opnår medlemspris.

Når forældrene flytter ind og rollerne byttes rundt

Af
Andreas Andreassen
-
0

KULTUR. Når tæppet går op i Fredericia til februar, er det ikke store historiske dramaer eller fjerne verdener, der indtager scenen. Det er hverdagen, familien – og den fælles bagage, som ingen helt ved, hvor de skal stille.

Tirsdag den 17. februar kl. 19.30 præsenterer Teaterforeningen Lillebælt komedien Far flytter ind i Fredericia Musicalteater. En ny dansk forestilling, der med humor og rappe replikker undersøger, hvad der sker, når livets omstændigheder vender op og ned på de gængse roller mellem forældre og voksne børn.

Forestillingen er skrevet af komiker og tekstforfatter Sebastian Dorset og tager afsæt i et moderne familieliv, hvor karriere, parforhold og gamle roller presses sammen på alt for lidt plads. Juristen Gustav og hans hustru Astrid har styr på tilværelsen – i hvert fald indtil Gustavs far Jørgen flytter ind. Kort efter følger Astrids mor, Joan. Og så begynder det, de fleste voksne børn frygter: hverdagen med forældre, der ikke længere blot er gæster, men en del af rutinen.

Jørgen har aldrig været den klassiske far og er fortsat mere optaget af vin og kvinder end forældreroller. Joan har derimod fuld kontrol over sit eget kaotiske kærlighedsliv – men meget lidt tolerance over for rod i datterens hjem. Når de to forældre ovenikøbet finder hinanden interessant, bliver generationerne viklet endnu tættere sammen, mens Gustavs arbejdsliv knager under juridiske møgsager, og Astrids karriere kører fast i vanskelige forhandlinger.

Det er komik med bid og genkendelse. For Far flytter ind handler ikke kun om at dele tag, men om magt, ansvar og forventninger i familier, hvor rollerne pludselig byttes rundt. Hvem er egentlig forældre for hvem? Og findes der overhovedet en opskrift på det gode liv, når man er midt i det?

På scenen står et stærkt hold med Ole Sørensen, Susanne Breuning, Iben Dorner og Paw Henriksen, som giver liv til en familie, der på én gang er helt sin egen – og meget lig vores egen. Forestillingen er produceret af Louise Schouw Teaterog varer 120 minutter inklusive pause.

Som publikum kan man forvente en aften, hvor latteren ligger tæt på eftertanken. For selv om Far flytter ind er en komedie, er det også en forestilling om relationer, der forandrer sig, når livets tilfældigheder banker på døren og beder om en sovesofa.

Forestillingen spilles tirsdag den 17. februar 2026 kl. 19.30 i Fredericia Musicalteaters store sal. Teaterforeningen Lillebælt oplyser desuden, at publikum med høreapparat har mulighed for at bestille teleslynge. Billetter kan købes via teaterforeningens billetsystem.

Glade dage bringer absurd klassiker til Lillebælt-publikummet

Af
Andreas Andreassen
-
0

KULTUR. Når teatret vover sig helt ind til kernen af menneskets vilkår, opstår der forestillinger, som bliver stående længe efter tæppet er gået. Glade dage er en af dem.

Mandag den 23. februar kl. 19.30 kan medlemmer af Teaterforeningen Lillebælt opleve Samuel Becketts absurde og tragikomiske klassiker Glade dage i Vejle Musikteater. Aftenen arrangeres af TeaterVejle, men billetter kan købes til medlemspris for Teaterforeningen Lillebælts medlemmer.

Stykket er skrevet af Samuel Beckett og regnes blandt de mest markante værker i det moderne teaters historie. Her møder publikum Winnie – en kvinde begravet til taljen i en møgbunke, badet i ubønhørlig sol, men urokkeligt fast besluttet på, at dette er en lykkelig dag. Alle dage er glade dage, insisterer hun, mens hun holder fast i sine små ritualer, sin taske, sin paraply, sin mand Willie, og en pistol.

Det er netop i spændingen mellem håbløshed og stædig optimisme, at Glade dage folder sig ud. Winnie synker langsomt længere ned i skidtet, men taler, sludrer og fabler videre, som om sproget og vanerne kan holde meningsløsheden på afstand. Resultatet er både tragisk og morsomt – og dybt menneskeligt.

I denne opsætning er det Lone Rødbroe, der bærer den monumentale rolle som Winnie. Det er en præstation, der kræver både teknisk præcision og eksistentiel tyngde. Over for hende står Jakob Højlev Jørgensen som den mere tavse Willie, der bevæger sig i udkanten af Winnies ordstrøm, både fysisk og menneskeligt.

Glade dage regnes for et af Becketts mest humoristiske værker, men latteren er aldrig løsrevet. Den opstår midt i erkendelsen af livets grundvilkår: forgængelighed, ensomhed og den menneskelige trang til at fortsætte, også når omstændighederne synes ubønhørlige. Derfor står stykket i dag som en markering af det moderne teaters gennembrud, og som et værk, der fortsat taler til nye generationer.

Glade dage spilles mandag den 23. februar 2026 kl. 19.30 i Vejle Musikteater. Billetter kan købes via Teaterforeningen Lillebælt, hvor medlemmer har adgang til medlemspris.

1...121314...53Side 13 af 53