Antallet af danske forbrugere, der føler sig snydt på nettet, er gået kraftigt opad. Ifølge Forbruger Europa Danmark har 2024 været et rekordår med 747 registrerede sager, en firedobling i forhold til året før.
Udviklingen fremhæves i en pressemeddelelse fra organisationen, der advarer om, at digital svindel er blevet langt mere sofistikeret.
Eksplosiv vækst i henvendelser
Direktør for Forbruger Europa, Lars Arent, peger på sociale medier og søgemaskiner som platforme, hvor useriøse virksomheder har fået bedre fat i forbrugerne.
– Vi ser en eksplosiv vækst i henvendelser fra danske forbrugere, der føler sig snydt i andre situationer end den klassiske købssituation. I stedet får de lokkende reklamer på sociale medier eller kommer galt afsted på Google – situationer, hvor vi har tendens til at handle impulsivt. Det er bekymrende, hvor dygtigt useriøse virksomheder udnytter, når vi har paraderne nede, siger Lars Arent.
Mange forbrugere bliver lokket til at afgive personlige oplysninger under falske forudsætninger. Ofte tror de, at tjenesten er gratis, men senere modtager de uventede regninger. Sundhedstilskud og abonnementstjenester er blandt de områder, der går igen i klagesagerne.
– På sociale medier har vi vænnet os til at betale med data – navn og mail virker uskyldigt, men for virksomhederne er det guld værd, når de bruger vores oplysninger til at kræve betaling for værdiløse tjenester. Man indtaster sine oplysninger i den tro, at noget er gratis, men efterfølgende får man regninger, fortæller Lars Arent.
Inkassotrusler skaber frygt
Ifølge pressemeddelelsen viser Forbruger Europas arbejde, at flere virksomheder bruger aggressive metoder som inkassotrusler for at få penge ud af forbrugerne.
– Forbruger Europa taler med mange, der betaler i frygt for konsekvenserne – og så er der alle dem, der aldrig når frem til os. Der er ingen tvivl om, at det at udnytte tillid og impulsivitet, kan være en guldgrube for useriøse virksomheder, siger Lars Arent.
Gode råd til at undgå snyd
Forbruger Europa fremhæver, at grundig research og omtanke er afgørende for at undgå snyd. Danskerne opfordres blandt andet til at undersøge hjemmesiders omdømme på platforme som Trustpilot og Google, læse det med småt og tjekke kontaktoplysninger.
Antallet af sager om snyd og svindel på nettet er vokset betydeligt over de seneste år. I 2024 registrerede Forbruger Europa hele 747 sager, en kraftig stigning fra 154 sager i 2023 og 137 i 2022.
Det kræver mod at insistere på at bevæge sig – at nægte stilstanden. Dette mod finder man i udstillingen Agile Aggressions af Mie Olise Kjærgaard, som netop er åbnet på Trapholt. Her er bevægelsen ikke blot en metafor, men en fysisk nødvendighed, der vibrerer i alle værkets dele. Kjærgaard er en kunstner, der maler med kroppen, hjertet og intellektet i fuld forening.
Det tredelte værk Everything but Tennis indfanger en eksplosiv energi, hvor kvinder i intens bevægelse på tennisbanen bryder ud af lærredets rammer og direkte ind i rummet.
Det første møde med udstillingen er en slags manifestation: store, ekspressive flader, hvor kvinder træder frem, næsten som aktører i deres egne fortællinger. Håret flagrer ud af lærredet og ind i rummet, som om kunsten nægter at lade sig begrænse af rammen – den inviterer os ind med en næsten insisterende gestus: “Kom med her, følg linjerne.” Kjærgaard, uddannet arkitekt og billedkunstner, har en særlig evne til at overskride grænser – både fysiske og konceptuelle. Hun tager sin beskuer i hånden, men kun for at trække dem direkte ind i værkernes voldsomhed.
Kvinder, der insisterer
Kvinderne i Kjærgaards univers står sjældent stille. De spiller tennis, balancerer på cykler, ruller afsted på skateboard, fire sjæle i knap så fuld balance, og nogle gange synes de at danse gennem kaos.
Kvinder på skateboards i øjeblikkets vilde rus.
Dette er ikke de klassiske skildringer af kvindelighed, som Mie Olise pointerer, der ofte er mange af i kunsten, når kvinder endelig er repræsenteret. Nej, hendes værker repræsenterer en æstetik, der fremhæver handling og beslutningskraft. Som kunstneren selv udtrykte det ved ferniseringen:
– Det er netop en af pointerne med, at jeg har lyst til at male kvinder. Kvinder i kunsthistorien, som er blevet malet af mænd, har næsten altid været objekter – smukke, tilgængelige, blide eller moderlige. Men mine kvinder er det stik modsatte. De er som oftest optaget af noget, de virkelig brænder for, siger hun og tilføjer:
– Det handler om, at de ikke nødvendigvis søger det klassiske blik – det, hvor man bliver set på som en genstand. Mange af mine kvinder er optaget af at spille musik, skate eller noget andet, hvor deres energi er i centrum – det handler om at turde. At have modet til at presse sig selv lidt ekstra, hvor man risikerer at falde, men også hvor man tør tro så meget på det, man gør, at man står fast, selv når det er svært. Det er en måde at bryde forventningerne på, hvor man ikke lader sig slå ud af at blive gjort til grin eller gjort nar af. Og det er netop kernen i mine kvinder – de lader sig ikke kue, men står fast i deres handlinger.
Fra maleriet Everything But Tennis: En kvinde med et intenst blik, fanget midt i det vilde spil på banen.
Og insisterer, det gør værkerne. I rummene møder vi malerier, hvor de stærke linjer og tykke lag af maling ikke kun næsten flyder ud over lærredet. Penselstrøgene er hastige, præcise og ofte rastløse, og Mie Olise Kjærgaard bemærker også, at hun “næsten må løbe med penslen”. Dette er kunst, der kræver opmærksomhed – og som belønner den.
Rum som fortællinger
Udstillingen er delt op i fire tematiske rum, der hver især er som kapitler i en større historie. I rummet Quite Allright – way inside træder man direkte ind i et kunstnerisk landskab. Her er gulvet dækket af spejle, og værkerne strækker sig ud over vægge og loft. Det er ikke blot en installation, men en totaloplevelse, hvor man som beskuer ikke længere kan betragte passivt. Spejlene tvinger én til at se sig selv som en del af kunstens rum.
Musikken spiller en vigtig rolle her. Tonerne af Alanis Morissettes Hand in My Pocket fylder rummet, i en særlig fortolkning af den danske lydkunstgruppe Philip|Schneider i samarbejde med et kvindekor, og minder om en tid, hvor kunst og musik gik hånd i hånd med politiske og sociale opbrud. Det er ikke tilfældigt, at Kjærgaard har valgt denne lydside. Det forstærker værkernes insisterende udtryk og fungerer samtidig som Mie Olises hyldest til et generationsalbum for hendes egen tid – et album, der markerede et kraftfuldt “Her er jeg.”
– Morissette trådte frem som en rå, rasende stemme, der skreg sin frustration ud, og det er et nummer, som alle i min omgangskreds har sunget med på. Jeg fandt det spændende at arbejde med noget så genkendeligt, fordi jeg ønskede, at publikum skulle kunne flyde hen i det. Musikken skaber en varighed, der lader én gennemleve forskellige stemninger, mens man bevæger sig gennem udstillingen. Når man er derinde, kan man lægge sig ned, slappe af og lade sig fortabe i overgivelsen – den samme overgivelse, som det kræver at male. Du kan ikke kontrollere alt. Kroppen har en intelligens, og det er den, jeg abonnerer på, fortæller hun.
En kropslig oplevelse
I værker som Everything But Tennis er det den kropslige energi, der dominerer. Kvinderne er fanget i øjeblikke af intensitet – men kigger de egentlig på os? Nej, deres blikke er rettet mod deres egne handlinger, helt opslugt af det, de er i færd med. Deres bevægelser – næsten eksplosive – fortæller om en indre kraft, som nægter at underkaste sig andet. Fladen udfordres konstant, og som kurator Katrine Stenum Poulsen udtrykte det:
– Jeg synes, at denne udstilling er en imponerende magtdemonstration af Mie Olise Kjærgaard.
Mødre på cyklen, i legen og livet
I rummets sidste kapitel, Extended Responsibilities, møder vi moderskabets tyngde. Her præsenteres værker, hvor kvinder navigerer mellem dagligt ansvar og ønsket om fremdrift. Vi ser mødre i forskellige situationer – på cyklen, i hængekøjen eller midt i en leg – og spørgsmålet om, hvordan det grænsesøgende subjekt møder forældrerollens ansvar, træder frem.
I den sidste sal, Extended Responsibilities, får børnene også en plads i kunsten.
Mie Olise Kjærgaard har med Agile Aggressions skabt en udstilling, der ikke blot skal ses, men sanses. Det er en hyldest til kvinder, til bevægelse og til modet til at bryde med det etablerede. Det er en udstilling, der nægter at lade sig stille tilfreds. Og det er netop derfor, den er så stærk.
Fredag aften klokken 18.10 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om brand i en bil og en tilknyttet ladestander på Bødkervej i Snoghøj i Fredericia.
Brandvæsen og politi var fremme på stedet klokken 18.17. Ifølge vagtchef Thomas Kiær var der ingen fare for, at branden kunne sprede sig til andre bygninger eller køretøjer.
– Vi har vurderet, at der formentlig er tale om en teknisk fejl i ladestanderen, som opstod under opladningen af bilen. Det har resulteret i branden, oplyser Kiær.
Branden blev hurtigt slukket, og ingen personer kom til skade ved hændelsen. Politiet foretager nu en nærmere undersøgelse for at bekræfte årsagen til branden.
Spændingen var hurtig væk, men det var danske spillehumør ikke. Danmark knuste Tunesien ved VM med en sejr på 32-21
Efter storsejren i åbningskampen mod Algeriet skulle Danmark torsdag aften igen i aktion ved VM. Endnu en gang var kulissen Jyske Bank Boxen i Herning, og endnu en gang stod en afrikansk modstander på programmet – denne gang Tunesien. Boxen var pakket til randen med et entusiastisk publikum, der allerede før kampstart skabte en elektrisk stemning.
Fra kampens begyndelse var der klasseforskel. Tunesien havde problemer både defensivt og offensivt, og Danmark udnyttede det fuldt ud. Efter blot fem minutter var Danmark foran 4-0, mens Emil Nielsen lukkede af i målet med flere stærke redninger. Publikum sang taktfast “4-0, 4-0” – en sjælden fodboldinspireret hyldest i håndboldens verden. Tunesien var som lammet og kunne ikke finde løsninger.
Først syv minutter inde i opgøret lykkedes det Tunesien at få bolden i mål og reducere til 4-1. Det ændrede dog ikke på dynamikken. Danmark fortsatte dominansen, og da stillingen blev 6-1, måtte Tunesiens træner tage en timeout for at forsøge at vende udviklingen. Timeouten gjorde dog ikke den store forskel. Danmark holdt tempoet højt og udbyggede føringen yderligere, så den efter 16 minutter lød på 11-1.
Tunesien begyndte langsomt at finde en smule rytme i angrebet, men skaderne var allerede sket. Det danske forsvar stod solidt, og i modsatte ende udnyttede Mikkel Hansen og Simon Pytlick deres chancer effektivt. Med seks minutter tilbage af første halvleg blev den folkekære Mads Mensah skiftet ind, hvilket fik publikum til at bryde ud i jubel. Hans tilstedeværelse bidrog til, at Danmark gik til pause med en komfortabel føring på 17-7.
Anden halvleg blev en oplagt mulighed for landstræner Nikolaj Jacobsen til at eksperimentere med forskellige konstellationer. Emil Madsen og Mathias Gidsel, begge venstrehåndede bagspillere, fik spilletid sammen – en utraditionel konstellation, der kun blev mulig på grund af skader til Thomas Arnoldsen og Rasmus Lauge. Ikke alt fungerede perfekt, men der var momenter af potentiale, og publikum holdt gejsten oppe.
På trods af enkelte mindre fejl i angrebet havde Danmark aldrig problemer med at holde Tunesien bag sig. Stillingen 27-17 med 13 minutter igen afspejlede den kontrol, danskerne udøvede gennem hele opgøret. Nikolaj Jacobsen benyttede anledningen til at give spilletid til flere spillere, blandt andet Kevin Møller, som overtog målet i kampens sidste kvarter, og Henrik Møllgaard, der fik sine første minutter ved denne slutrunde.
Spændingen på måltavlen var ikke-eksisterende, og det gav Danmark mulighed for at fokusere på detaljerne og fordele belastningen. Mathias Gidsel fik en velfortjent pause mod slutningen af kampen, mens Emil Madsen, Simon Pytlick og Mads Mensah udgjorde bagkæden. Selvom Tunesien momentvis reducerede forspringet og kom op på 29-20, var sejren aldrig i fare.
Publikum i Boxen gav ikke slip på festen, og danskerne afsluttede kampen i højt tempo. Den endelige stilling blev 32-21 – en sejr, der cementerede Danmarks styrke og bredde.
Lørdag venter den sidste kamp i gruppespillet, hvor Italien står på den anden side af banen i en direkte duel om førstepladsen. Med to overbevisende sejre i bagagen går Danmark ind til opgøret med selvtillid og et godt udgangspunkt for den videre turnering.
