Fem danske skisportsatleter udtaget til vinter-OL

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SPORT. Når vinter-OL i Milano Cortina 2026 skydes i gang, bliver det med dansk deltagelse i flere af de klassiske skisportsdiscipliner. Danmarks Olympiske Komité har netop udtaget fem skisportsatleter, som skal repræsentere Danmark ved legene.

Udtagelsen tæller tre skiskytter og to alpine skiløbere, og dermed får Danmark både deltagelse i sporene og på de stejle alpine løjper. De udtagne atleter er Christian Borgnæs og Clara-Marie Vorre i alpint skiløb samt Sondre Slettemark, Ukaleq Slettemark og Anne de Besche i skiskydning.

I Danmarks Skiforbund er der stor tilfredshed med udtagelsen og holdets sammensætning.

»Vi er i Danmarks Skiforbund stærkt begejstrede over, at vi kan sende et relativt stort hold på fem atleter afsted til vinter-OL. Holdet er en god blanding af talent og rutine, og vi får bestemt mulighed for at se en række fine præstationer i såvel skiskydning som de alpine discipliner«, siger sportschef i Danmarks Skiforbund, Thomas Jacobsen.

For flere af atleterne bliver vinter-OL i Italien deres første olympiske optræden. I de alpine discipliner er det OL-debut for både Clara-Marie Vorre og Christian Borgnæs. Det samme gælder for skiskytterne Anne de Besche og Sondre Slettemark, mens Ukaleq Slettemark tidligere har deltaget ved vinter-OL i Beijing i 2022.

Søskendeparret Ukaleq og Sondre Slettemark er fra Grønland og stiller op under dansk flag. Grønland har gennem flere år været en del af den danske OL-delegation, og den tradition fortsætter også ved legene i 2026.

»Grønland har gennem den vinterolympiske historie og kontinuerligt siden 2010, været en fast del af den danske OL-delegation. Det er glædeligt, at vi i 2026 kan fortsætte denne historie. Jeg glæder mig i den grad til at følge ikke bare vores grønlandske atleter, men også vores tre øvrige dygtige skisportsatleter i Milano Cortina 2026. Det er fremragende, at det er lykkedes at få Anne de Besche med i skiskyning, og i alpint skiløb er det fantastisk, at vi både har en mandlig atlet i Christian Borgnæs og en kvindelig atlet i Clara-Marie Vorre med til start for Danmark«, siger DIF’s vinterolympiske chef de mission, Mikkel Sansone Øhrgaard.

Vinter-OL i Milano Cortina 2026 nærmer sig, og med fem udtagne skisportsatleter får Danmark mulighed for at markere sig i flere af OL’s traditionsrige vinterdiscipliner.

Landstræner klar i mælet: Det stiller os meget svært

Af
Patrick Viborg
-
0

Der er kampe, hvor forklaringerne kommer hurtigt. Og så er der kampe, hvor erkendelsen næsten falder samtidig med slutfløjtet. Efter Danmarks 29-31-nederlag til Portugal er det ikke bortforklaringer, der præger Nikolaj Jacobsen, men en umiddelbar accept af, at Danmark ikke ramte det, der skulle til.

»Jeg er både skuffet og… men et eller andet sted er det også fortjent. For i dag rammer vi ikke det niveau, vi skal. Vi laver mange fejl, er for dårlige til at aflevere boldene videre under pres og har svært ved at få det flow i kampen, som vi gerne vil.«

Det er ikke én fase, én kendelse eller én detalje, der forklarer nederlaget. Det er helheden. Eller manglen på den. Danmark havde et vindue i starten af anden halvleg, hvor kampen kortvarigt åbnede sig.

»Vi har lige en god periode i starten af anden halvleg, hvor vi får godt fat defensivt. Emil har et par redninger, og vi har mulighed for at gå foran med tre. Det får vi byttet alt for hurtigt.«

I håndbold er momentum noget, man låner – og lige så hurtigt kan miste igen. For Danmark forsvandt grebet om kampen næsten, før det var etableret.

»Så mister man lidt momentum i kampen, og så er det virkelig svært at få fat defensivt og få nogle redninger det sidste kvarter. Og det gør også, at det er fortjent nok, at Portugal vinder i dag.«

Skuffelsen handler ikke kun om resultatet, men om afstanden til det niveau, Danmark forventer af sig selv.

»Ja, det er jeg da selvfølgelig. Jeg havde da håbet på noget andet. Men i dag må man bare sige, at Portugal var dygtigere end vi var, og at vi ikke rammer det niveau, som vi skal for at kunne vinde sådan en kamp.«

Konsekvenserne er til at tage og føle på med det samme. Nederlaget placerer Danmark i et langt sværere udgangspunkt i mellemrunden.

»Det stiller os selvfølgelig meget svært. Det er klart, at vi starter med Frankrig på torsdag. Så nu har vi sat os så meget under pres, som vi kan, og skal ind og se, om vi kan vinde de næste fire.«

Også pausen blev brugt på at pege indad – ikke opildne.

»Offensivt får vi egentlig fat. Men vi er for dårlige i dag til at aflevere under pres. Vi får ikke sluppet boldene på det rigtige tidspunkt, og når vi gør, ligger afleveringene dårligt.«

Forsøget med syv mod seks gav kortvarigt noget, men ikke nok.

»Vi får egentlig fint udbytte af det i starten, og så løber vi lidt tør. Det sidste kvarter kan vi simpelthen ikke få stoppet noget eller få nogle redninger.«

Dommerne fyldte efter kampen i debatten, men ikke hos landstræneren.

»Det er en højintens kamp, og der vil altid være kendelser, man kan snakke om. Men i dag er vi nødt til at kigge på os selv og blive dygtigere til de ting, vi normalt er virkelig dygtige til.«

Der er ikke meget plads til at dvæle. Allerede i samme åndedrag rettes blikket frem.

»Vi er nødt til at kigge fremad og være klar på torsdag. Der kommer et af verdens bedste hold, som har set utrolig skarpt ud, og præmissen er klar: Vi skal ind og vinde en kamp.«

Det er sagt uden patos. Uden hævet stemme. Bare som konstatering. En kamp blev tabt. Et ansvar er taget på sig. Og næste opgave står allerede og venter.

Gidsel efter skuffelse: Nogen gange er man helten, andre gange skurken

Af
Patrick Viborg
-
0

Nogle nederlag føles større end stillingen. Ikke fordi cifrene er voldsomme, men fordi fornemmelsen er det. Efter Danmarks 29-31-nederlag til Portugal er det netop den erkendelse, der står tilbage hos Mathias Gidsel.

»Det er selvfølgelig en skuffelse. Det var aldrig vores kamp. Vi var altid bagud.«

Det er ikke sagt i affekt, men som en konstatering. Kampen gled aldrig i dansk retning, og de korte øjeblikke, hvor det kunne have ændret sig, forsvandt lige så hurtigt igen.

»Vi fik jo aldrig det momentum. Måske havde vi tre minutter i kampen, hvor vi i et eller andet sted følte, at vi havde lidt momentum, og det fik vi aldrig lov til at beholde og udnytte.«

Når forklaringerne søges, peger Gidsel ikke udad. Tværtimod afviser han hurtigt den diskussion, der ofte følger i kølvandet på tætte nederlag.

»Det var fint. Det var ikke deres skyld. De har accepteret en hård linje, og det gjorde de hele kampen igennem. Så vi skal ikke sidde og snakke om dommere. Jeg synes hellere, vi skal snakke om os selv.«

Og det blik indad er ikke behageligt.

»Det var ikke godt nok. Det var 80 procent hele vejen rundt, og vi fik aldrig styr på Costa-brødrene, og vi lavede for mange fejl, der ikke lignede os i angrebet.«

Dermed er præmissen også klar: Danmark har sat sig selv under pres.

»Nu er vi under pres, og vi kender jo opgaven, der står foran os nu.«

Gidsel lægger heller ikke skjul på sit eget ansvar. To store chancer blev brændt, og han pakker det ikke ind i forklaringer.

»Det er jo sport. Nogle gange brænder man, nogle gange er man showman, nogle gange er man helten, nogle gange er man skurken.«

Nederlaget bliver dog også vendt til noget mere grundlæggende. En påmindelse om, at succes ikke er en selvfølge – heller ikke for et dansk landshold, der har været vant til at vinde.

»Det kan ske i sport, at man taber. Måske er det meget sundt for os også at mærke, at vi kan tabe. Måske er det også sundt for jer at mærke, at vi også kan tabe.«

Der er ingen flugt fra situationen. Kun arbejdet tilbage.

»Nu er der ikke andet at gøre end at sidde nede på hotellet i aften og i morgen og få snakket sammen. Og så må vi jo se frem til den opgave, der står foran os.«

Opgaven er i realiteten den samme – bare med et andet udgangspunkt.

»Vi vil jo stadig gerne vinde fire mellemrunde kampe for at blive etter. Nu er det lidt sværere, men det er den samme opgave, der står foran os. Udover at der selvfølgelig er lidt ekstra tryk på os.«

Fysisk spil og hårde dueller fyldte kampen, men heller ikke her søger Gidsel forklaringen.

»Det havde ikke noget med resultatet at gøre i dag. Det var rene skære vores eget niveau, der ikke var godt nok til at slå portugiserne.«

Midt i nederlaget nåede han en milepæl. Kamp nummer 100 på landsholdet. En detalje, der ikke ændrer på følelsen – men heller ikke forsvinder.

»Uanset jubilæum eller ej, så står jeg stadig ved, at 100 kampe er stort. Og så har jeg 100 kampe mere til at rette op på dagens kamp.«

Portugal lykkedes især med det, Danmark normalt selv lever af: tryk, tempo og konsekvens.

»De ligger bare i et enormt tryk, og når de kom på kanten, blev de ved med at gå på. Det er en enorm eksplosivitet og energi og kraft, de har, og i dag kan vi bare ikke stå imod.«

Alligevel slutter Gidsel ikke i resignation. Snarere i en form for stilfærdig påmindelse om, hvad der stadig gælder – også efter et nederlag.

»Vi er ikke ude. Jeg tænker stadig, at vi er et rigtig godt hold.«

Et nederlag ændrer ikke alt. Men det ændrer noget. Og i den erkendelse ligger både smerten – og begyndelsen på det næste skridt.

Ole Videbæk giver sjælden omvisning i egen udstilling

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

KULTUR. Der er lagt op til en særlig eftermiddag på CLAY Keramikmuseum, når museet torsdag inviterer til en omvisning med få pladser i udstillingen Ler til sidst. Her er det ikke en guide, men kunstneren selv, der tager publikum med ind i værkerne, processerne og materialet.

Omvisningen er allerede fuldt booket. Kun 12 deltagere har fået plads, for at skabe en nærværende ramme omkring mødet med keramiker Ole Videbæk og hans kunst.

Arrangementet indledes med et oplæg i Havestuen, hvorefter deltagerne går samlet ned i udstillingen, hvor Ole Videbæk uddyber værkerne og fortæller videre om sin tilgang til leret som materiale. Ifølge CLAYs Maria Vallø Strauss er den direkte kontakt mellem kunstner og publikum afgørende for formatet. Derfor er der også tale om et bevidst lille arrangement. »Der er kun 12 pladser, netop for at gøre det nærværende. Det handler både om interessen for udstillingen og om ønsket om at møde kunstneren selv,« fortæller hun.

Rå keramik og undersøgende processer

Ole Videbæk er en dansk keramiker med rødder i Ribe-området, og hans arbejde er kendetegnet ved en undersøgende og eksperimenterende tilgang til materialet. Ler er ikke blot et middel, men et aktivt medspil i værkerne. »Han er meget undersøgende i sin tilgang til materialet,« fortæller Maria Vallø Strauss.

I værkerne er processen synlig. Ole Videbæk bygger ofte sine egne ovne op omkring værkerne, og brændingen sker i tæt kontakt med flammer og røg. Det efterlader tydelige spor i form af sorte sudmærker, som bliver en del af værkernes udtryk.

Liv, død og forgængelighed

Udstillingen Ler til sidst adskiller sig fra meget andet på CLAY ved sin råhed og sit eksistentielle fokus. Her kredses der om liv, død og forgængelighed – og om hvordan begyndelse og afslutning hænger sammen. »Det handler rigtig meget om liv og død og om forgængelighed. Om at det første, det sidste og alt imellem er midlertidigt,« lyder det fra museet.

Som en del af sin praksis har Ole Videbæk også arbejdet med større, monumentale værker. Blandt andet har han skabt et stort bronzerelief til Den Sønderjyske Kirkegård i Braine i Frankrig, som markerer mindet om de mange dansksindede sønderjyder, der mistede livet under Første Verdenskrig.

Et møde i det gamle hus

Udstillingen er placeret i museets ældre bygning, hvor rummenes karakter spiller sammen med værkernes rå og skæve udtryk. »Det gamle hus supplerer udstillingen rigtig godt med den her råhed og skævhed,« siger Maria Vallø Strauss.

At omvisningen er fuldt booket, ses da også som et tegn på interessen – både for udstillingen og for muligheden for at møde kunstneren selv i øjenhøjde, afslutter Maria Vallø Strauss.

For dem, der ikke nåede at få plads, står Ler til sidst fortsat åben som udstilling.

Standup trækker fuldt hus i Fredericia: »Folk er super grineparate, når de kommer herind«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

EVENTS. Urbania Street Food har for alvor fået comedy ind under huden. Onsdag den 4. februar er der igen lagt op til en aften, hvor grinene sidder løst, når tre markante navne fra den danske standupscene gæster Fredericia: Jakob Thrane, Simon Tang og Johnny Robertson.

Ifølge Brian Løkkegaard fra Urbania Street Food er der tale om tre komikere, som – trods deres unge alder – allerede har masser af erfaring i bagagen. »Det er unge knægte i comedymiljøet, men allerede med meget erfaring. De rammer bredt, og flere af dem har været synlige på sociale medier og også haft tv ind over. Det er nogle energiske energibomber, som kommer herned, og som rammer ret hårdt,« fortæller han.

Latter fra første replik

Comedy Night på Urbania har på kort tid udviklet sig til et fast trækplaster, og det skyldes ikke mindst stemningen i lokalet. Her er der ikke langt fra scene til publikum – hverken fysisk eller mentalt. »Stemningen er altid super intim, meget nærværende og eksklusiv god. Vi har et publikum, som går ind ad dørene med en klar parathed til at grine,« fortæller Brian Løkkegaard.

Den oplevelse bliver ikke kun bemærket af arrangørerne selv. Også komikerne, der står på scenen, vender igen og igen tilbage med den samme tilbagemelding efter deres optrædener på Urbania. For dem er det tydeligt, at publikum i Fredericia er med fra første øjeblik. »Næsten hver gang får vi at vide, at det er en ekstremt god stemning. Normalt skal man lige bygge noget varme op i et lokale, men hernede er folk klar fra første strofe. De er simpelthen super grineparate,« siger han.

Ifølge Brian Løkkegaard er det heller ikke usædvanligt, at latteren begynder, allerede inden showet for alvor er i gang. »Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har lagt mærke til, at folk nærmest griner, allerede når den første siger velkommen. Det siger noget om den nærværende stemning, vi har hernede,« siger han.

Udsolgt – igen og igen

At Comedy Night på Urbania Street Food har ramt noget rigtigt, kan også ses direkte i billetsalget. Publikum i Fredericia har for længst fået øje på aftenerne, og mønstret gentager sig gang på gang. »Vi har kun omkring 150 pladser herinde, så alle kan se. Det er dem, der bliver sat til salg, og så løber vi udsolgt. Det ved vi,« siger Brian Løkkegaard.

Den begrænsede størrelse er samtidig en del af forklaringen på den særlige stemning, hvor publikum sidder tæt på scenen, og komikerne hurtigt mærker reaktionerne. Men det betyder også, at der ikke er plads til at vente, hvis man vil være sikker på en billet. »Vil man være sikker på en plads, så er det nu, man skal være hurtig, plejer vi at sige.«

Onsdag den 4. februar åbner dørene på Urbania Street Food klokken 16.00, mens Comedy Night går i gang klokken 20.00. Aftenen byder på street food, kolde drikke – og ifølge arrangørerne – en stemning, hvor latteren hurtigt fylder rummet.

Demenspatienter i Region Syddanmark venter næsten dobbelt så længe som loven tilsiger

Af
Andreas Andreassen
-
0

Demenspatienter i Region Syddanmark venter i gennemsnit næsten dobbelt så længe på at få stillet en diagnose, som sundhedsloven giver dem ret til. Det viser nye tal, der har fået folketingsmedlem Christian Rabjerg Madsen til at råbe op og efterlyse en national demensplan.

Ifølge sundhedsloven har borgere krav på at blive udredt for demens inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Alligevel er den gennemsnitlige ventetid i Region Syddanmark 54 dage fra udredning til diagnose. Tallene stammer fra Mit Sygehusvalg.

Christian Rabjerg Madsen, der er valgt i Kolding og er politisk ordfører for Socialdemokratiet, kalder tallene dybt alvorlige.

»Det er ærligt talt skræklæsning. Når man har krav på at blive udredt inden for 30 dage, men i praksis må vente næsten dobbelt så længe, så er det et system, der svigter mennesker i en ekstremt sårbar situation,« siger han.

Selv om Region Syddanmark ifølge tallene klarer sig bedre end flere andre regioner, er ventetiden fortsat markant længere end lovens rammer. Og det har ifølge folketingsmedlemmet store konsekvenser for både patienter og pårørende.

Over halvdelen af demenspatienterne får først stillet diagnosen, når sygdommen allerede er moderat eller svær. Det forringer mulighederne for tidlig behandling, støtte og rådgivning.

»Demens er en af de mest forfærdelige sygdomme, vi kender. Ikke kun for den, der bliver syg, men også for familien, der langsomt ser et menneske forsvinde. Vi kan ikke helbrede demens, men vi har et ansvar for at gøre forløbet så ordentligt som muligt,« siger Christian Rabjerg Madsen.

Tallene peger samtidig på, at udfordringen ikke kun er regional. På landsplan blev kun 26 procent af patienterne udredt inden for 90 dage i 2024, selv om hurtig udredning er afgørende for at kunne planlægge behandling og støtte tidligt i sygdomsforløbet.

I sin nytårstale varslede statsministeren, at regeringen i år vil fremlægge en ny national demensplan. Ifølge Christian Rabjerg Madsen er det nu afgørende, at løftet omsættes til konkret handling.

»Vi må erkende, at vi ikke har gjort nok – heller ikke i vores region. Det her kalder på en fælles national indsats, hvor vi får styr på ventetiderne, styrker udredningen og giver langt bedre støtte til de pårørende,« siger han.

Omkring 100.000 mennesker vurderes i dag at leve med demens i Danmark, og antallet forventes at stige i de kommende år. Det gør ifølge folketingsmedlemmet behovet for handling endnu mere presserende.

»Det skylder vi de tusindvis af danskere – også her i Sydjylland – som lige nu venter alt for længe på hjælp,« siger Christian Rabjerg Madsen.

Fredericia Gymnasium klar med årets store musical

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

EVENTS. Der har været travlt på gangene, i øvelokalerne og på scenen på Fredericia Gymnasium siden november. Når tæppet går for premieren den 28. januar, er det kulminationen på måneders intensivt arbejde, hvor mere end 100 elever og lærere har været involveret i årets musicalproduktion.

I år har gymnasiet valgt at kaste sig over Romeo og Julie, der får nyt liv i en moderne musicaludgave. Forestillingen markerer endnu et kapitel i en mangeårig tradition på Fredericia Gymnasium, hvor der hvert tredje år samles kræfter på tværs af klasser og fag for at skabe en stor fælles forestilling.

En tradition, der samler hele gymnasiet

Musicalen er ikke bare et sceneshow, men et fælles projekt, hvor elever med vidt forskellige interesser arbejder side om side. Nogle står på scenen, andre spiller musik, syr kostumer, arbejder med lys, lyd og scenografi eller holder styr på det hele bag kulisserne.

Bredden i projektet er en af grundene til, at musicalen har fået en særlig plads i gymnasiets kultur. Her mødes kreativitet, samarbejde og fællesskab i et forløb, der strækker sig over flere måneder og samler hele skolen om én fælles ambition.

Klassisk fortælling i ny musikalsk ramme

Årets musical tager udgangspunkt i Shakespeares klassiske kærlighedsdrama om de to unge elskende fra rivaliserende familier i Verona. Romeo og Julie forelsker sig på trods af familiernes had, bliver gift i hemmelighed og håber, at deres kærlighed kan skabe forsoning. Men historien tager en tragisk drejning, da en skæbnesvanger misforståelse får alvorlige konsekvenser.

I Fredericia Gymnasiums version bliver fortællingen nyfortolket gennem musik, der taler direkte til et ungt publikum. Publikum kan se frem til sange inspireret af kunstnere som Tessa, Minds of 99 og Aphaca, som giver den klassiske historie et nutidigt udtryk uden at fjerne dens følelsesmæssige tyngde.

Flere forestillinger efter premieren

Premieren finder sted onsdag den 28. januar, men publikum får flere chancer for at opleve musicalen. Forestillingen spiller også den 29., 30. og 31. januar.

Med årets opsætning lægger Fredericia Gymnasium endnu en gang op til en musical, hvor klassisk dramatik, moderne musik og ungt engagement smelter sammen – og hvor publikum kan forvente både store følelser og stærkt fællesskab på scenen.

Det danske fort faldt sammen

Af
Patrick Viborg
-
0

Fortet i Jyske Bank Boxen stod længe. Det rungede, det bar, og det gav Danmark den velkendte fornemmelse af kontrol. Men da aftenen nærmede sig sin afslutning, begyndte murene at slå revner. Lyden forsvandt først, så grebet – og til sidst også pointene. Danmarks 29–31-nederlag til Portugal blev et opgør, hvor kampen langsomt gled ud af hænderne, og hvor det ellers så uovervindelige hjemmefort for første gang ved slutrunden blev erobret.

Portugal lagde fra land med bolden, men det var Mathias Gidsel, der sendte Danmark på tavlen. Indledningen blev præget af høj intensitet og tydelig nervøsitet. Francisco Costa viste tidligt sin klasse for Portugal, mens Simon Pytlick brændte i den anden ende, og allerede her anede man, at aftenen ikke ville blive enkel. Emil Nielsen leverede en vigtig redning, og Gidsel udlignede, men portugiserne svarede igen med straffekast og gennembrud, der udfordrede det danske forsvar.

Danmark fik aldrig rigtig fat i første halvleg. Rasmus Lauge udlignede efter portugisiske fejl, Emil Jakobsen holdt Danmark inde i kampen fra straffekastpletten, men chancerne blev misbrugt i for stort omfang. Emil Nielsen stod frem flere gange, blandt andet med en spektakulær redning efter ni minutter, men foran ham manglede der konsekvens. Portugal trak straffekast, udnyttede rummene og bragte sig foran 10–8 midt i halvlegen, samtidig med at frustrationerne begyndte at brede sig på de danske bænke.

Kampens rytme blev gentagne gange brudt af videokig og lange dommerforklaringer, og det forstærkede uroen. Kevin Møller blev sendt ind og reddede et straffekast fra Francisco Costa, Magnus Saugstrup gik forrest med en vigtig scoring, men Danmark ramte også stolpen – to gange på straffekast – og fik aldrig for alvor overtaget. I de sidste sekunder af halvlegen udlignede Simon Pytlick, men Portugal nåede alligevel at gå til pause foran 12–11, efter at de danske forsøg på at stjæle momentum ikke havde givet det ønskede udbytte.

Efter pausen tændte Jyske Bank Boxen igen. Simon Pytlick udlignede til 12–12 og piskede stemningen op med armene mod tribunerne, Mads Hoxer svarede prompte på portugisiske mål, og Emil Nielsen tog et straffekast, der fik Nikolaj Jacobsen til at eksplodere i jubel på sidelinjen. Danmark spillede med vildskab og tempo, og for en stund lignede det igen en aften, hvor fortet ville holde.

Men kampen forblev skrøbelig. Udvisninger i begge ender, nye videogennemgange og manglende fløjt i centrale dueller sled på balancen. Simon Hald blev udvist efter endnu et langt videocirkus, mens Mathias Gidsel flere gange blev slået i gulvet uden konsekvens, før Portugal slog kontra og udlignede. Alligevel bragte Danmark sig i front. Gidsel scorede, Pytlick gik på gennembrud og vendte sig mod den røde mur i jubel, og ved 16–15 tog Portugal timeout.

Det var her, kampen begyndte at tippe. En teknisk fejl fra Pytlick udløste raseri hos Nikolaj Jacobsen, og Portugal gik foran 20–19 efter 44 minutter. Danmark svarede igen med mål fra Magnus Landin og Johan Hansen, men grebet var væk. Hoxer blev tacklet voldsomt uden kendelse, Gidsel brændte store chancer, og Portugal holdt fast i deres kølighed.

Med lidt over tre minutter igen tog Danmark timeout ved 26–28. Mandsopdækningen blev sat ind mod den ældste Costa-bror, Emil Nielsen blev taget ud til fordel for Kevin Møller, og håbet levede stadig. Et direkte rødt kort til Victor Iturizza gav en sidste åbning, og Johan Hansen scorede iskoldt fra fløjen. Men da Danmark missede igen kort efter, var det tydeligt, at fortet ikke længere stod. Stilheden sænkede sig i Boxen, og Portugal spillede tiden ud.

29–31 stod der på tavlen til sidst. Danmark tager dermed nul point med over i mellemrunden, og næste opgave mod Frankrig bliver nu en kamp med langt større vægt end forventet. Ikke fordi alt er væltet – men fordi noget uigenkaldeligt slog revner denne aften, hvor fortet i Jyske Bank Boxen for første gang gav efter.

Karen Grøn markerer jubilæum efter 25 år på Trapholt

Af
Andreas Andreassen
-
0

JUBILÆUM. Den 1. februar kan Karen Grøn fejre 25-års jubilæum på Trapholt. Jubilæet markerer et langt arbejdsliv på museet, hvor hun siden 2010 har været direktør.

Karen Grøn begyndte på Trapholt i 2001 som museumsinspektør og har gennem årene været en central del af museets udvikling. Under hendes ledelse har Trapholt arbejdet målrettet med moderne kunst, kunsthåndværk og design samt med udstillingsformer, der inddrager publikum og tager aktuelle samfundsspørgsmål op.

Udviklingen kan også aflæses i besøgstallene. I 2010 havde museet 62.495 besøgende. I det senest afsluttede år nåede besøgstallet 138.468. Samtidig opnåede Trapholt en Net Promoter Score på 81, som er et internationalt mål for publikums tilfredshed og loyalitet.

Formand for Trapholts bestyrelse, Lars Nørby Johansen, fremhæver i forbindelse med jubilæet Karen Grøns betydning for museet og dets udvikling. »Karen Grøn har med sin vision og vedholdenhed været afgørende for Trapholts profil og position. Hendes arbejde har ikke blot styrket museet, men også sat vigtige spor i den bredere museums- og kultursektor.«

Ifølge museet er udviklingen sket i tæt samspil med en række samarbejdspartnere, herunder Kolding Kommune, som har haft betydning for museets lokale forankring.

Jubilæet bruges samtidig til at fremhæve medarbejderne på Trapholt. Museet peger på, at det er et fælles arbejde blandt kollegaer på tværs af fagligheder, der har været med til at løfte museet gennem årene.

Trapholt har under Karen Grøns ledelse modtaget flere nationale og internationale priser og anerkendelser. Blandt andet blev museet i 2021 tildelt European Art Museum Award af European Museum Academy.

Karen Grøn har desuden været en synlig stemme i den kulturpolitiske debat om museernes rolle og ansvar. Hendes arbejde bygger blandt andet på forskningsmæssig erfaring og internationale ophold, herunder som visiting researcher på Tate i London.

Den stigende interesse for Trapholt har medført, at museets nuværende rammer er blevet for trange. Derfor står museet foran en større udvidelse og ombygning. Forud for den cirka 14 måneder lange ombygningsperiode lukkede museet ved årsskiftet. Lukningen blev markeret med en kunstparade i Koldings midtby samt et arrangement den 30. december 2025, hvor 400 borgere deltog i en fælles afsked med de nuværende rammer.

Jubilæet markeres med reception fredag den 1. maj klokken 13-15, hvor også Karen Grøns 60-års fødselsdag den 2. maj fejres.

Manglende opfølgning efter udskrivelse bekymrer i ny rapport om selvmordsforebyggelse

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SUNDHED. En ny monitoreringsrapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at mange mennesker ikke får kontakt med psykiatrien i tiden umiddelbart efter udskrivelse fra hospital eller psykiatrisk afdeling, selv om netop denne periode er forbundet med høj risiko for selvmord.

Rapporten er den første opfølgning på handlingsplanen for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg, som blev vedtaget i 2024 som led i regeringens 10-årsplan for psykiatrien. Den beskriver situationen, før initiativerne i handlingsplanen er fuldt gennemført, og skal bruges som udgangspunkt for at følge udviklingen fremover.

Ifølge rapporten får kun 29 procent af de personer, der udskrives fra et somatisk sygehus efter et selvmordsforsøg, en opfølgende kontakt med psykiatrien i den første uge efter udskrivelsen. For patienter, der udskrives fra en psykiatrisk indlæggelse, gælder det kun halvdelen.

Sektionsleder i Sundhedsstyrelsen Julie Hagstrøm peger på, at netop den første tid efter udskrivelse er afgørende.

»Vi ved, at både personer, som udskrives fra indlæggelse i psykiatrien, og personer, som har haft selvmordsforsøg, er i høj risiko for selvmord. Forskningen viser, at i den første uge efter udskrivelse fra indlæggelse i psykiatrien er risikoen særligt høj. Derfor er det afgørende, at psykiatrien følger op«, siger hun.

I handlingsplanen er der afsat midler til et initiativ, der skal sikre opfølgende kontakt til personer, som enten har været i akutmodtagelsen efter et selvmordsforsøg eller er blevet udskrevet fra psykiatrisk indlæggelse.

Arbejdet med at føre handlingsplanen ud i livet er flere steder allerede i gang. Sundhedsstyrelsen nedsatte i 2024 et Råd for Selvmordsforebyggelse, som skal følge implementeringen. Samtidig arbejder de selvmordsforebyggende klinikker på at styrke samarbejdet med blandt andet akutmodtagelser og almenmedicinske tilbud, ligesom der er fokus på at skabe mere ensartede tilbud på tværs af landet. Flere kommuner har desuden fokus på at klæde medarbejdere bedre på til at udarbejde kriseplaner og tale med borgere om selvmordstanker.

Julie Hagstrøm har forventninger til, at den samlede indsats vil få betydning.

»Vi har store forventninger til, at de kommende års betydelige indsats for at forebygge selvmord – både med handlingsplanen for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg og med den samlede 10-årsplan for psykiatri – vil føre til, at færre mennesker tager deres eget liv«, siger hun.

Rapporten viser samtidig, at selvmordsraten i Danmark har været næsten uændret siden 2007. I perioden 2021 til 2024 har der i gennemsnit været 558 selvmord om året, og der registreres årligt næsten 3.000 selvmordsforsøg, selv om det vurderes, at det reelle tal er højere. Markant flere mænd end kvinder tager deres eget liv, mens flere kvinder end mænd, særligt yngre kvinder, har selvmordsforsøg.

Den næste monitoreringsrapport udkommer i efteråret 2026.

Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, er det vigtigt at søge hjælp. Kontakt din egen læge, lægevagten eller Livslinien. Ring 1-1-2, hvis situationen er livstruende.

1...131415...53Side 14 af 53