Mathias Gidsel og resten af Håndboldherrerne har i den grad begejstret publikum i Jyske Bank Boxen. Foto: Nebojsa Tejic / kolektiff
Frankrig er markant svækket før EM, da Nedim Remili er ude med en lårskade, hvilket kan få betydning for et muligt mellemrundeopgør mod Danmark.
Forudsætningerne for EM har ændret sig markant blot få dage før slutrunden går i gang. Danmarks største konkurrent til guldet er blevet alvorligt svækket.
Hvis både Danmark og Frankrig lever op til deres seedning, står de to stormagter til at mødes i mellemrunden. Det opgør har på forhånd været udset som et af slutrundens helt store nøglekampe. Men nu må Frankrig klare sig uden en af sine absolutte profiler.
Nedim Remili er ude af den franske EM-trup efter en skade i venstre lår. Dermed mister Frankrig en spiller, der normalt sætter tempo, retning og autoritet i det offensive spil. Skaden betyder, at højrebacken slet ikke rejser med holdet til Norge, hvor EM-slutrunden indledes senere på ugen.
Remili var ellers udtaget i den endelige 18-mandstrup, som landstræner Guillaume Gille præsenterede mandag. Allerede dagen efter stod det dog klart, at han ikke når at blive klar. Under genoptræningen af lårskaden opstod der yderligere smerter i læggen på samme ben, og efter akutte undersøgelser blev konklusionen, at han ikke kan spille EM.
Det franske landsholds læge, Emmanuel Bidet, forklarer, at undersøgelserne viste en akut skade, som udelukker deltagelse ved slutrunden. Derfor måtte staben reagere hurtigt og finde en erstatning.
Aymeric Zaepfel er blevet kaldt ind i stedet, men Remilis fravær ændrer alligevel forudsætningerne markant for Frankrig. Det erkender Guillaume Gille også.
»Nedims fravær er langt fra uvæsentligt, når man ser på hans erfaring og indflydelse på banen. Nu må vi justere med gruppen af 18 spillere,« siger den franske landstræner.
Frankrig åbner EM torsdag mod Tjekkiet, men gør det altså uden en af de spillere, der normalt er med til at definere holdets offensive udtryk og beslutningskraft i de afgørende momenter – og det er en svækkelse, der også kan få betydning for Danmarks vej mod guldet.
Efter salget af Kim Engstrøm til Vendsyssel FF har Middelfart Boldklub handlet hurtigt. Klubben har hentet Kristoffer Johannsen retur og købt ham fri af kontrakten i FC Roskilde. Dermed er trænersituationen på plads igen, få dage efter salget af Engstrøm.
Kristoffer Johannsen har underskrevet en kontrakt på 2,5 år og vender tilbage til Middelfart blot 12 måneder efter, at han netop blev solgt til FC Roskilde. I sin første periode i Middelfart leverede han markante resultater og skabte et udtryk, der hurtigt vakte interesse fra andre klubber.
Ifølge sportschef Søren Godskesen var der ikke meget tvivl, da beslutningen skulle træffes.
»Da vi først havde fået lavet en samlet liste efter udmeldingen omkring vores trænersituation, var der slet ingen tvivl om, at Kristoffer toppede den liste. Efter godt og åbent samarbejde med FC Roskilde og gode snakke med Kristoffer selv, er vi meget glade for at kunne præsentere denne aftale,« siger han.
Godskesen peger på, at Middelfart ikke blot får en kendt træner tilbage, men en mere erfaren udgave.
»Kristoffer havde en stærk første periode i Middelfart som træner og tiltrak sig ganske naturligt en del interesse. Nu er han tilbage i en endnu dygtigere udgave, så jeg er ikke i tvivl om, at matchet er helt perfekt. Nu er der ro på trænersituationen, og vi kan holde fuld fokus på at gøre os klar til sæsonstarten i Aarhus,« siger sportschefen.
Kristoffer Johannsen lægger ikke skjul på, at han har været glad for opholdet i Roskilde, men at Middelfart fortsat har haft en særlig plads for ham.
»Jeg har været glad for min tid i Roskilde, for klubben og de mange gode mennesker der. Men da jeg fik præsenteret henvendelsen fra Middelfart, var det heller ikke svært at slå til. Jeg var ekstremt glad for klubben i min første periode der, og siden da er det kun fortsat med en positiv udvikling,« siger han.
Han ser frem til hurtigt at komme i gang med arbejdet.
»Jeg glæder mig helt vildt til at komme tilbage til spillerne og resten af staben og til at komme i gang med det arbejde, der ligger foran os i den kommende periode.«
Kristoffer Johannsen er startet i Middelfart med det samme og havde allerede mandag sin første træningsdag med spillerne. Klubben har dermed på kort tid lukket et potentielt åbent spørgsmål og sat retning frem mod den kommende sæson.
Med hjemmebane i Herning og et EM-guld som den manglende brik mærker Simon Pytlick, at noget er på vej.
Det er ikke den slags øjeblikke, der larmer mest. Ikke endnu. Men de kan mærkes.
Simon Pytlick sidder roligt og taler lavmælt, mens ordene falder i et tempo, der passer til stemningen. Der er stadig tid. Stadig dage, før det hele for alvor går løs. Men noget er ved at ændre sig. En sitren i luften. En fornemmelse af, at det, der har ligget og ulmet længe, er ved at bryde frem.
»Det synes jeg godt, man kan mærke. Nu begynder vi at lade op, og nu begynder vi at forberede til det, så der begynder snart at komme EM-feber,« siger Pytlick.
Denne gang er rammen en anden. Ikke endnu en slutrunde i fremmede haller, ikke endnu et mesterskab på afstand. Denne gang er det hjemme. Med danske tribuner. Med Herning som midtpunkt. Med muligheden for at lade festen blive dér, hvor den begynder.
»Det er selvfølgelig fedt. Vi kan have en slutrunde på hjemmebane og eventuelt også risikere at skulle spille de sjove kampe på hjemmebane, så det håber vi på,« siger Pytlick.
Han stopper et øjeblik. Som om billedet lige skal have lov at stå klart.
»Det ville have betydet meget at kunne vinde en slutrunde på hjemmebane. Bare scenariet oppe i hovedet, når man lige tænker over det, ville være utroligt fedt,« siger han.
Sidste år var Danmark tæt på ved EM. Meget tæt. Men ikke helt i mål. Frankrig stod i vejen, og det blev et af de nederlag, der sætter sig – ikke som et åbent sår, men som en stille erkendelse af, hvor lidt der kan afgøre det hele.
»Til EM i 2024 var vi jo næsten. Men på dagen formåede Frankrig at slå os,« siger Pytlick.
Siden da er meget sket. Ikke mindst indadtil.
»Der er sket meget ved vores landshold siden. Jeg håber, vi kan spille så god håndbold, at vi kan stå med EM-guldet til sidst,« siger han.
Favoritrollen hænger tungt over Danmark. Den bliver nævnt igen og igen. Af medier. Af omverdenen. Af forventningerne. Men Pytlick insisterer på sin egen målestok.
»Ja, det siger alle medierne, så det er jo en skuffelse for jer, hvis vi ikke vinder. Personligt kommer det an på, hvor god håndbold vi har spillet. Hvis vi har spillet god håndbold og gjort alt, hvad vi kunne, så ville det ikke være en skuffelse for mig,« siger han.
Ambitionen fornægter sig dog ikke.
»Ja ja, selvfølgelig vil jeg gerne have EM-guldet med på CV’et. Men man må heller ikke glemme, at der er mange utrolig gode hold, som vil gøre alt for at slå os,« siger Pytlick.
Han nævner dem uden dramatik. Sverige. Frankrig. Tyskland. Spanien. Hold, der alle kan straffe det mindste udfald.
»Hvis vi ikke er gode nok, kan de godt slå os,« siger han.
Den kommende mellemrunde ligner kaos på papiret. En samling kampe, der kunne være semifinaler i sig selv. Men det er ikke dér, hans fokus ligger.
»Jeg tror, vi er forberedte på mellemrunden. Men vores største udfordring bliver os selv. Hvis vi ikke performer godt nok, kan vi lave fejl,« siger Pytlick.
Midt i slutrundeoptakten har han også truffet en beslutning, der har vakt opsigt: skiftet til Berlin i 2027 – annonceret længe før, det træder i kraft.
»Det er egentlig okay. Det er rart at få det ud, så folk ved, hvad der skal ske. Jeg fik så mange henvendelser, at det næsten var nemmere bare at sige det, som det er,« siger han.
Reaktionerne fra Flensborg-fansene har været tydelige. Bannere. Ord. Følelser.
»Det er jo fans. Jeg tager det ikke personligt. Jeg har aldrig ment, at jeg var større end klubben,« siger Pytlick.
Valget handler om spillet. Om systemet. Om at trives på banen.
»Det er en type håndbold, jeg trives rigtig godt i. Den måde, de spiller på, passer mig bedre,« siger han.
Og så handler det også om livet uden for banen. Berlin som storby. Anonymiteten. Friheden.
»Det har også været en overvejelse at kunne være et sted, hvor man bare kan være sig selv og ikke altid blive genkendt,« siger han.
Inden da venter EM. Og hverdagen midt i boblen. Bordtennis. Quiz. Små konkurrencer.
»Vi spiller bordtennis, hygger os, snakker og laver forskellige ting. Det er vigtigt for os,« siger Pytlick.
Han peger på landstræneren som en afgørende faktor.
»En træner skal kunne stille krav på banen og give frihed udenfor. Det er han god til,« siger Pytlick.
Letheden er ikke et fravalg af alvor. Den er en forudsætning.
»Det er en kæmpe del af det, at vi har det godt sammen. Det er en af grundene til, at vi kan præstere igen og igen,« siger han.
Snart bliver ordene afløst af handling. Af kampe. Af larm. Af pres.
Men lige nu er det stadig muligt at mærke det første tegn.
EVENT. Ubberud Kultur- og Bevægelseshus danner søndag den 25. januar 2026 rammen om en hel dag i fællessangens tegn, når sangcoach og musiker Katrine Muff gæster byen som hovednavn ved arrangementet Fra brummer til bravour – sangdag for alle stemmer.
Dagen er tænkt som et åbent og inkluderende sangmaraton, hvor fællesskab, musik og samvær er i centrum. Initiativet henvender sig til alle, uanset alder og erfaring med sang, og skal give især odenseanere uden for bymidten mulighed for at samles om fællessangen.
Ifølge Birgitte Hjelm Paulsen fra kulturhusets aktivitetsudvalg er der et klart ønske om at skabe mere sangliv i lokalområdet.
»I Odense afholdes der løbende fællessangsarrangementer, men sjældent har vi i periferien af Odense mulighed for at synge rigtig mange sammen. Og sjældent har vi som almindelige fællessangere og lokale korister mulighed for at møde et sangkoryfæ som Katrine Muff«, fortæller hun.
Katrine Muff er kendt fra en lang række DR-produktioner og har blandt andet været ansigt udadtil i programserien Syng med! Fra skrål til skønsang. Under coronanedlukningen var hun desuden en del af værtsrollen i Fællessang – hver for sig på DR1 og har siden stået i spidsen for flere fællessangsudsendelser. Hun arbejder også som komponist og højskolelærer.
Sangdagen begynder med morgensang klokken 9.00 og fortsætter med et børne- og familiespor fra klokken 10.00, hvor korleder og underviser Anne Lise Quorning står for sangene. Midt på dagen rettes blikket mod højskolesangbogens viser og ballader, når Duo Høst leder fællessangen, og senere på eftermiddagen samler Katrine Muff deltagerne i et stort fællessangskor.
Aftenen rundes af med aftensange fra Højskolesangbogen, der skal bringe tempoet ned og give plads til ro og eftertænksomhed. Undervejs vil lokale deltagere præsentere deres egne yndlingssange og fortælle, hvorfor netop de har en særlig betydning.
Bag arrangementet står en gruppe lokale frivillige, som med støtte fra Odense Kommunes Bydelspulje og Musikpulje har gjort sangdagen mulig. Deltagelse kræver tilmelding, som foregår via kulturhusets hjemmeside, hvor der også findes yderligere information om programmet.
Efter et år med ansvar for bosætning i Business Fredericia peger Iben Bonne Jensen på én klar udfordring: For få ved, hvad Fredericia er og kan. Nu skal samarbejde, kultur og relationer styrke byens image og tiltrække nye borgere
Hvis Fredericia skal lykkes med at tiltrække nye borgere, virksomheder og investeringer, handler det ikke kun om geografi, kvadratmeter og pendlerafstande. Det handler i lige så høj grad om fortællingen om byen – og om hvem der fortæller den. Det er et arbejde, Iben Bonne Jensen har stået midt i siden 2025, hvor hun tiltrådte i Business Fredericia og sidenhen fik det overordnede ansvar for bosætningen i kommunen. Et ansvar, der hurtigt viste sig at være større end først antaget.
»Jeg var oprindeligt ansat til primært at arbejde med at få pendlere til at flytte til Fredericia. Men allerede få uger efter min start blev ansvaret for hele bosætningsområdet rykket ind under Business Fredericia, og så skulle jeg sadle om ret hurtigt,« fortæller hun.
Netværk før kampagner
I stedet for at begynde med kampagner og slogans valgte Iben Bonne Jensen at begynde et helt andet sted. Med relationerne. For hende blev det hurtigt tydeligt, at Fredericias udfordring ikke alene handlede om synlighed udadtil, men også om sammenhæng indadtil. Flere aktører arbejdede med hver deres del af byens fortælling – men uden nødvendigvis at tale sammen.
»Der var allerede afsat en pulje til at styrke Fredericias image, og det gav rigtig god mening at samle kræfterne. I stedet for at hver organisation løber i sin egen retning, arbejder vi nu mere samlet om fortællingen om Fredericia.«
Det blev startskuddet til et mere koordineret arbejde, hvor Experience Fredericia, Shopping Fredericia, Business Fredericia og kommunens bosætningsindsats i højere grad tænkes som dele af samme bevægelse. Ikke for at udviske forskelle, men for at skabe retning.
Et konkret eksempel er arbejdet med ejendomsmæglerne. Et led, der i praksis ofte sidder tættest på de mennesker, Fredericia gerne vil tiltrække. »Noget af det første, jeg gjorde, var at få samlet ejendomsmæglerne. Det lykkedes faktisk at få dem alle med til samme bord. Og siden har vi haft en løbende dialog om, hvad de oplever, hvilke udfordringer de ser, og hvordan vi kan styrke hinanden.« Dialogen handler ikke om færdige løsninger, men om videndeling. Hvad efterspørger købere. Hvad tøver de over. Hvad mangler de i fortællingen om byen. Og hvordan kan Fredericia blive tydeligere – ikke som produkt, men som sted at leve.
Iben Bonne Jensen har i sit første år haft fokus på at samle aktører og styrke fortællingen om Fredericia som bosætnings- og oplevelsesby.
Kultur som tiltrækningskraft
For Iben Bonne Jensen er kultur ikke et supplement til bosætningsarbejdet. Det er en central drivkraft. Hun peger på, at mange beslutninger om at flytte ikke træffes på baggrund af arbejdsplads alene, men på baggrund af hverdagsliv, oplevelser og identitet. Og her spiller kulturinstitutioner, arrangementer og byliv en afgørende rolle.
»Kulturen spiller en kæmpe rolle for, om folk forelsker sig i en by. Og Fredericia har nogle ekstremt stærke kulturinstitutioner. Det handler om at få dem tænkt aktivt ind i bosætningsarbejdet.« Det betyder ikke, at kulturen skal instrumentaliseres. Men at den skal synliggøres som en del af byens samlede fortælling. At det, der allerede findes, også bliver fortalt – og forstået udefra.
Her handler arbejdet i høj grad om netværk. Om at skabe forbindelser mellem kulturaktører, erhvervsliv, foreninger og bosætningsindsats. Ikke gennem topstyring, men gennem relationer og fælles interesser.
»Vi har nogle ret stærke kulturmiljøer. Men de skal ikke stå alene. De skal forbindes med resten af byen og med de mennesker, vi gerne vil have til at opdage Fredericia.«
Boligpriser, tiltrækning og balance
Bosætning er også et økonomisk spørgsmål. Og et følsomt et. For Iben Bonne Jensen handler arbejdet ikke kun om at få flere til at flytte til Fredericia, men om at sikre en sund udvikling – også på boligmarkedet.
»Vi vil selvfølgelig gerne have flere til at flytte til Fredericia. Men vi vil også gerne have boligpriserne til at stige lidt. Det er et sundhedstegn for en by.« Samtidig er hun bevidst om den balance, der følger med. For lave priser kan være en fordel i rekrutteringen her og nu, men kan ikke stå alene som argument på længere sigt.
»Lige nu kan de relativt lave boligpriser være et trækplaster. Men på sigt skal vi kunne noget mere end det. Vi skal kunne tilbyde et hverdagsliv, der matcher de mennesker, vi gerne vil tiltrække.« Netop derfor hænger boligmarked, kultur, arbejdspladser og oplevelser tæt sammen i hendes tilgang. Bosætning er ikke et enkelt greb, men et samspil mellem mange faktorer – og det kræver tålmodighed.
2026 bliver året, hvor det skal vise sig
Hvis 2025 var året, hvor strukturerne blev bygget op, bliver 2026 året, hvor arbejdet for alvor skal stå sin prøve. »Efterspørgslen på boliger er allerede stigende, og den kommer kun til at vokse. Det er dér, jeg skal vise, at vi kan løfte opgaven.« Et konkret fokus bliver virksomhederne.
»Jeg har været ude hos flere store virksomheder og brugt dialogen som afsæt for at forstå deres behov. Hvordan kan vi arbejde sammen om rekruttering, bosætning og trivsel for medarbejdere?«
Det betyder blandt andet oplæg for ledige akademikere i universitetsbyer – og planer om at invitere dem fysisk til Fredericia.
»Vi taler om at samle en busfuld ledige akademikere og invitere dem herover, så de kan møde virksomhederne, opleve byen og få en fornemmelse af, hvad Fredericia er.«
Unge, værnepligtige og fremtidens ambassadører
Når arbejdet med synlighed, netværk og hverdagsliv er sat i bevægelse, bliver næste spørgsmål uundgåeligt: Hvem er det, Fredericia skal nå – og hvornår?
Her fylder de unge en stadig større del af Iben Bonne Jensens arbejde. Både dem, der allerede bor i byen, og dem, der kun opholder sig her midlertidigt.
Et konkret fokus er samarbejdet med forsvaret. Iben Bonne Jensen deltager i flere arbejdsgrupper, hvor hun arbejder med modtagelse, oplevelser og fastholdelse af værnepligtige.
»De værnepligtige er en vigtig målgruppe. De kommer hertil udefra, ofte for første gang, og får et meget konkret møde med byen. Hvis de får en god oplevelse af Fredericia, er der en reel chance for, at de får lyst til at blive. Jeg er tovholder på arbejdsgruppen bosætnings- og partnertiltal for nye fastansatte, og så deltager jeg også i arbejdsgruppen for “Værtsby for værnepligtige”« Pointen er ikke, at alle skal blive. Men at ingen skal rejse herfra uden at have set, hvad byen faktisk kan.
Derfor handler indsatsen om mere end velkomstmateriale. Det handler om oplevelser, fællesskaber og følelsen af at høre til – også i en periode, hvor opholdet i byen i udgangspunktet er midlertidigt.
»Det er jo ofte unge mennesker, der står et sted i livet, hvor næste skridt endnu ikke er fastlagt. Hvis Fredericia på det tidspunkt føles som et godt sted at være, så har vi allerede flyttet noget.«
Den tanke går igen i arbejdet med en kommende Fredericia-ambassadørordning. En indsats, der ikke skal bygges op omkring professionelle budskaber, men omkring mennesker.
»Der er mange, som allerede er stolte af Fredericia og gerne vil fortælle om byen. Det er fortællinger, der er langt stærkere end klassisk markedsføring. Dem skal vi bruge mere aktivt.«
Kulturen som Fredericias særkende
Når samtalen bevæger sig fra målgrupper til identitet, peger Iben Bonne Jensen igen på kulturen som en afgørende forskel.
Ikke som et isoleret område, men som noget, der gennemsyrer byen. »Kulturen er en del af Fredericias DNA. Den har levet her i rigtig mange år.« Det handler både om de etablerede kulturinstitutioner, men også om stemninger, miljøer og samspil. Hun beskriver det som en særlig balance mellem det rå og det nye – det historiske og det moderne.
»Hvis du stiller dig ved området omkring Kanalbyen og Porthouse, har du på den ene side det nye, moderne Fredericia. Og på den anden side havnen med containerne og industrien. Den kobling skaber et helt særligt miljø.«
Netop den kontrast er ifølge hende noget af det, der gør Fredericia anderledes end mange sammenlignelige byer. Men også noget, der let bliver overset – både af byens egne borgere og udefra. »Vi har meget mere kultur, end mange egentlig tænker over i hverdagen. Det handler om at få sat ord og billeder på det, vi allerede har.«
Derfor fylder arbejdet med synliggørelse fortsat meget. Ikke for at opfinde nye fortællinger, men for at samle dem, der allerede findes – og gøre dem tydelige.
Blikket tre år frem
Når Iben Bonne Jensen ser tre år frem, er ambitionen tydelig, men uden hurtige løfter. »Hvis Fredericia skal nå målet om omkring 55.000 borgere i 2033, så skal vi tage det i små skridt. Det er en proces.«
For hende handler bosætning ikke om kampagner med øjeblikkelig effekt, men om bevægelse over tid. Om at skabe en udvikling, der kan holde. »Vi skal følge kurven. Synliggøre, hvad vi er og kan. Få nogle til at flytte hertil – som så trækker flere med sig.«
Det er netop her, hun ser byens største potentiale. Ikke i enkeltstående tiltag, men i den samlede fortælling, der opstår, når oplevelser, hverdagsliv og relationer begynder at hænge sammen. »Hvis folk først forelsker sig i Fredericia, så bliver de vores bedste ambassadører.«
Monjasa Park ligger dækket af sne og is. Snefygningen driver hen over parkeringspladsen og blæser ind mod stadion, hvor vinteren for alvor har lagt sig. Det er januar. Det er stilhed. Og det er netop i den slags perioder, at tingene ofte begynder at røre på sig.
Ifølge Bold.dk viser en hollandsk klub interesse for en af FC Fredericias profiler. Der har allerede været spejdere i Danmark, og interessen beskrives som reel – men endnu uden et formelt bud.
Samtidig er hverdagen fortsat i gang for FC Fredericia. Onsdag spillede holdet 0-0 i en træningskamp i Farum mod FC Nordsjælland – en kamp uden scoringer, men med tydelige spor af vinterfodbold: struktur, disciplin og venten på det næste træk.
I klubben er man opmærksom på, at transfervinduet kan få betydning. Over for Bold.dk bekræfter den sportslige ledelse, at der generelt er interesse for flere spillere i truppen, men peger samtidig på, at Superliga-status også gør Fredericia til et attraktivt sted at blive.
Januar er sjældent højlydt. Ofte afgøres tingene i kulissen, mens sneen driver, og banen ligger tung. Spørgsmålet er, om vinteren denne gang også bringer bevægelse med sig.
SPORT. Den danske speedskater Viktor Hald Thorup er udtaget til vinter-OL i Milano Cortina 2026 og skal dermed repræsentere Danmark ved de olympiske lege for tredje gang i træk. Udtagelsen kommer efter flere år med stabile præstationer på internationalt niveau og markerer endnu et kapitel i en allerede bemærkelsesværdig OL-karriere.
Viktor Hald Thorup skrev sig ind i dansk idrætshistorie ved vinter-OL i PyeongChang i 2018, hvor han opnåede en femteplads i massestart. Det er fortsat det bedste danske individuelle resultat ved et vinter-OL. Nu får den 31-årige speedskater muligheden for igen at blande sig blandt de bedste, når legene i 2026 afvikles i Italien.
Til daglig bor og træner Viktor Hald Thorup i Calgary i Canada, og ved OL i Milano Cortina er han udtaget i disciplinen massestart. Derudover er han udtaget som første reserve på 10.000 meter og tredje reserve på 5.000 meter.
»Jeg glæder mig selvfølgelig helt vildt til mit tredje OL, og jeg føler, at jeg er i mit livs form. Jeg har en god alder, olympisk erfaring og masser af selvtillid for tiden, så jeg tager til OL med stor optimisme,« siger Viktor Hald Thorup.
Hos Danmarks Idrætsforbund vækker udtagelsen også stor tilfredshed. Chef de mission Mikkel Sansone Øhrgaard peger på, at OL-truppen nu for alvor begynder at tage form.
»Vores OL-trup til Milano Cortina begynder nu for alvor at tage form, og det er fantastisk, at Danmark nu også bliver repræsenteret i speedskating. Viktor Hald Thorup kender vi jo rigtigt godt, og han har før vist, at han kan levere varen, når det gælder. Det er godt gået af ham, at han nu er klar til sit tredje OL i træk,« siger Mikkel Sansone Øhrgaard.
Der kan muligvis blive endnu en dansk speedskater at følge ved vinter-OL. Philip Due Schmidt har fortsat chance for at kvalificere sig, når OL-billetten skal afgøres ved et stævne i Salt Lake City i USA den 16. til 18. januar.
Vinter-OL i Milano Cortina 2026 bliver dermed endnu en mulighed for dansk speedskating til at markere sig på den største internationale scene.
SAMFUND. Hjerteløberordningen har fået solidt fodfæste i hele landet, og nye tal fra TrygFonden viser, at ordningen også står stærkt i Region Syddanmark. Den første årsrapport fra Hjerteløberordningen, som dækker hele 2025, peger på både høj deltagelse og hurtig respons, når der bliver slået alarm.
På landsplan er der nu 59.300 aktive hjerteløbere, hvilket svarer til 1,2 procent af den voksne befolkning. Det betyder, at der i gennemsnit er 985 hjerteløbere for hver 100.000 indbyggere i Danmark.
I Region Syddanmark er der registreret 10.732 aktive hjerteløbere. Det svarer til 864 hjerteløbere pr. 100.000 indbyggere. I løbet af 2025 er Hjerteløberordningen i regionen blevet aktiveret 992 gange, og i langt de fleste tilfælde har frivillige reageret hurtigt. I 99 procent af alarmerne har mindst én hjerteløber accepteret, mens der i 98 procent af tilfældene har været mindst to hjerteløbere på vej.
Rapporten introducerer for første gang opgørelser over hjerteløbernes responstid. Her måles tiden fra ordningen aktiveres, til den første hjerteløber ankommer. For Region Syddanmark ligger det kommunale gennemsnit for den undersøgte periode på 4 minutter og 46 sekunder. Vejle Kommune har den korteste responstid med 3 minutter og 34 sekunder, mens Fanø Kommune har den længste med 7 minutter og 5 sekunder.
TrygFonden oplyser, at responstiderne bygger på data fra perioden 1. januar 2024 til 31. august 2024. Siden da er antallet af aktive hjerteløbere vokset med mere end 10 procent, og forventningen er, at responstiderne fremover vil blive endnu kortere.
En spørgeskemaundersøgelse blandt hjerteløbere i Region Syddanmark viser samtidig, at beredskabet er både erfarent og uddannet. Gennemsnitsalderen blandt hjerteløberne er 50 år, og 96 procent har været på kursus i livreddende førstehjælp. Over ni ud af ti har modtaget mindst én alarm, og halvdelen har udført hjertelungeredning i forbindelse med en udrykning. Næsten hver tredje har desuden været med til at påsætte og tænde en hjertestarter.
Ifølge rapporten har Haderslev, Varde og Esbjerg den bedste dækning af hjerteløbere i Region Syddanmark. Samlet set tegner tallene et billede af et frivilligt beredskab, der er bredt forankret og klar til at træde til, når hvert sekund tæller.
BUSINESS. Der er en særlig ro over en boghandel, ikke mindst når julen er passeret. Tempoet er lavere, men sporene efter travlheden er stadig tydelige i hylderne og i samtalerne ved disken. Sådan er det også i Bog & Idé på Algade i Middelfart, hvor butikschef Daniel Eis ser tilbage på et år, der har givet grund til tilfredshed.
»Det har været et fint år, og vi er tilfredse. Så er der ikke noget at klage over,« indleder han og slår fast, at butikken har holdt sine tal. Dertil har han oplevet mere liv i byen, flere mennesker gennem gågaden og flere kunder, der kiggede ind.
Julen er samtidig årets højsæson i boghandlen, og også her kunne det mærkes, at december trak folk til. Ikke kun for at købe gaver, men for at være en del af stemningen. »Der var en god stemning, og folk har været glade,« fortæller Daniel og tilføjer så med et lille grin: »Og faktisk synes jeg, at folk har været rigtig gode til at stå i kø og vente.« Det er ikke altid en selvfølge i en travl julehandel, men netop tålmodigheden og den gode tone er noget, han hæfter sig ved. »Det synes jeg egentlig altid kendetegner vores kunder, så det har været godt.«
Den gode stemning i butikken står ikke alene. Den hænger også tæt sammen med den måde, Bog & Idé i Middelfart har indrettet sig på i en hverdag, hvor kundernes vaner har ændret sig.
I en tid, hvor nethandel fylder mere og mere, har Bog & Idé i Middelfart fundet sin egen balance mellem det digitale og det fysiske. For Daniel handler det ikke om enten-eller, men om samspillet. »Der er vi jo ret stærke her i Bog & Idé. Vi har en god netbutik, og så sørger vi for, at varerne bliver leveret herned, så kunderne kan hente dem i butikken.« Det betyder, at kunderne ikke bare klikker sig færdige derhjemme – de kommer ind ad døren. »Så folk kommer herind og henter dem, og det giver flow,« fortæller han.
Der var liv i butikken på Algade, da julehandlen trak folk ind i Bog & Idé i Middelfart. Foto: Middelfart AVISEN
Også tiden efter jul har været mere rolig, end den tidligere kunne være. Bytningerne er der stadig, men fylder mindre i hverdagen. »Vi har jo en lang bytteret på et helt år, så folk har god tid. Jeg synes egentlig ikke, det har været så slemt,« siger han og peger på, at appen Ønskeskyen også har ændret mønsteret. »Folk kan reservere én ting, og så går det videre til den næste. Det gør det mere specifikt.«
Når snakken falder på julegaverne, vender Daniel blikket mod bøgerne. Her er der især én titel, som har fyldt godt i julehandlen. »På bogsiden har det helt klart været den nye af Tom Buk-Swienty,« siger han og tager bogen “Russerne kommer” frem.
Bogen er en fortsættelse af “Berlin brænder” og har ramt et bredt publikum, også blandt dem, der måske ikke på forhånd vidste, hvad de skulle ønske sig. »Det er jo en fortsættelse, og en historisk fortælling efter krigen. Og han er bare rigtig dygtig til at fortælle historier, og de rigtige historier,« siger butikschefen. »Han er et navn, det er han altså bare virkelig blevet.« Derfor er bogen blevet et oplagt valg som gave. »Den har været rigtig god til dem, der ikke lige vidste, hvad de skulle ønske sig,« forklarer han.
Også andre velkendte forfattere har fyldt godt i julehandlen. Navne som Ken Follett og Dan Brown har igen fundet vej til mange gaveposer, og samlet set kalder Daniel året for et stærkt bogår. »Det har været et godt bogår, og der har været nogle gode titler,« bemærker han.
Til slut vender boghandleren igen blikket ud mod byen. For uanset snakken om tal, titler og travle perioder, er det også livet omkring butikken, han har hæftet sig ved. »Der har virkelig været folk igennem gågaden, og der har været god stemning,« siger han og smiler så. »Vi har jo også en hyggelig by.«
Nu er julen lagt bag sig, og Bog & Idé i Middelfart er trådt ind i det nye år. Hylderne er fyldt, bøgerne er igen i centrum, og der er tid til både hverdagslæsere, gavekøbere og dem, der bare har lyst til at gå på opdagelse mellem reolerne. For selv når juletravlheden har lagt sig, er boghandlen fortsat en fast del af byens puls, og ifølge Daniel Eis er der god grund til at se fremad.
SPORT. Danmarks ishockeyherrer er nu officielt udtaget til vinter-OL i Milano Cortina 2026, og truppen rummer flere af landets største profiler. I alt 25 spillere skal repræsentere de rød-hvide farver, heriblandt syv danskere, der til daglig spiller i NHL.
Danmark kvalificerede sig til OL tilbage i august 2024, og nu har Danmarks Idrætsforbund som Danmarks Olympiske Komite sammen med Danmarks Ishockey Union sat navn på den endelige OL-trup. Holdet tæller både spillere fra NHL, SHL, Liiga, DEL og Metal Ligaen og bliver dermed sammensat af erfaring fra flere af verdens stærkeste ligaer.
Blandt NHL-spillerne i truppen er profiler som Nikolaj Ehlers, Oliver Björkstrand, Lars Eller, Frederik Andersen, Jonas Røndbjerg, Oscar Fisker Mølgaard og Mads Søgaard.
Danmarks chef de mission for vinter-OL, Mikkel Sansone Øhrgaard, ser med stor optimisme på den trup, der sendes til Italien.
»Det er et virkeligt stærkt ishockeylandshold, vi sender til Italien om en måned, og jeg ser i den grad frem til at følge ishockeyherrerne i en olympisk turnering, der bliver historisk stærk med et væld af NHL-stjerner hos de fleste nationer. Vi stiller selv med en række NHL-profiler som Oliver Björkstrand, Lars Eller og Nikolaj Ehlers. De var ikke med ved OL sidst i 2022, og jeg under virkeligt de her gutter, at de nu kommer til at opleve et OL.«
Nikolaj Ehlers, der til daglig spiller i Carolina Hurricanes, ser også frem til den kommende OL-deltagelse.
»OL er den største turnering, man kan være med til, og det er noget, jeg selv fulgte, da jeg var yngre. Det var noget særligt med de bedste spillere i verden mod hinanden. Så nu at få lov til at spille et OL for Danmark er en drøm, der går i opfyldelse,« siger han.
Han forventer en intensiv turnering med hård modstand fra start.
»Det bliver en fantastisk oplevelse med nogle svære, men fede kampe. Der kommer til at være tryk på med mange kampe på kort tid, så vi skal være klar fra start og ikke tage noget for givet. De resultater, vi har lavet i både kvalifikationen til OL og VM i Herning var fantastiske, og den følelse, det gav os, er noget, som vi skal have med til OL. Vi skal ned og give den hele armen for løven på brystet og Danmark,« siger Nikolaj Ehlers.
Også i Team Danmark ser man frem til Danmarks OL-deltagelse. Sportsdirektør Lars Balle Christensen peger på, at holdet tidligere har vist sit niveau mod de største nationer.
»Ishockeylandsholdet har flere gange vist, at de kan spille op med og slå de bedste nationer. Det så vi senest ved VM sidste år, hvor de spillede sig i semifinalen. Jeg glæder mig til at følge holdet til OL, og med muligheden for at alle lande kan udtage NHL-spillere, bliver det spændende at se, hvor Danmarks niveau ligger, når alle inklusive Danmark stiller i stærkeste opstilling.«
Danmark åbner OL-turneringen med gruppespilskampe mod Tyskland den 12. februar, USA den 14. februar og Letland den 15. februar. Herefter venter playoffkampene.
Vinter-OL i Milano Cortina afvikles fra den 6. til den 22. februar 2026.
