Thomas Renneberg-Larsen om året der gik: Et år med både Champions League og nødvendige erkendelser

0

Decembersolen falder skarpt ind gennem ruderne på STATIONEN. Midt i caféområdet, i den gamle historiske bygning, sidder Thomas Renneberg-Larsen, direktør i Fredericia Håndboldklub, og ser tilbage på et år, der på mange måder har været alt det, elitesport er: eufori, pres, svære beslutninger og et konstant krav om at levere – også når resultaterne ikke kommer af sig selv.

»2025 har været et blandet år. Der har været store opture, men også nogle nedture, som vi har været nødt til at forholde os meget ærligt til. Det er sport på højeste niveau, og der kommer der ikke kun solskin.«

Når han skal pege på årets største øjeblik, er han ikke i tvivl.

»Champions League. At vi fik lov at stå på den scene og spille mod nogle af Europas allerbedste hold. Kampen mod Paris var en milepæl – ikke bare for klubben, men for hele Fredericia. Det var et bevis på, at man også fra en provinsby kan være med på den største scene.«

Men året kan ikke fortælles uden også at nævne den svære beslutning om at sige farvel til cheftræner Gudmundsson. En træner, der havde været med til at skabe nogle af klubbens største resultater.

»Det var en hård beslutning. Der er ingen, der synes, det er sjovt at stoppe et samarbejde med en træner, som har leveret så meget for klubben. Men vi stod i en situation med en periode med mange nederlag, og vi var nødt til at handle. Det er en del af det ansvar, der følger med mit job.«

Pres og forventninger

Fredericia Håndboldklub har de seneste år flyttet sig markant. Fra at være en solid ligaklub til at spille med om medaljer og europæiske pladser. Med succes følger forventninger – og et pres, der ikke forsvinder af sig selv.

»Der er ingen tvivl om, at der er kommet et større pres. Når man har været oppe og vinde ni ud af ti kampe over en lang periode og har spillet med om medaljer, så forventer folk, at det fortsætter. Men sport er ikke lineær. Der kommer bump på vejen.«

Han understreger, at klubben hele tiden har været bevidst om, at nedture ville komme.

»I de ti år, vi har bygget klubben op, er det stort set kun gået én vej. Men vi vidste også godt, at på et tidspunkt ville der komme udfordringer. Det er ikke noget, man kan trylle sig ud af. Man bliver nødt til at være i det og arbejde sig ud af det.«

Underpræstation – men ikke uden perspektiv

Ser han isoleret på resultaterne i ligaen, lægger Thomas Renneberg-Larsen ikke skjul på, at klubben havde håbet på mere.

»Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg, vi har underpræsteret i perioder. Vi havde en ambition om at ligge et par pladser højere. Det var ønskescenariet. Men vi har også haft mange mellemregninger: nye spillere, skader, ændringer i forsvarsspillet. Det er ikke undskyldninger, men forklaringer.«

Samtidig peger han på, at holdet har vist evnen til at rejse sig.

»Vi var langt væk på et tidspunkt, men vi kom godt igen. Vi sluttede første halvdel af sæsonen med to sejre før julepausen, og det betyder, at vi stadig er med i det hele. Vi har mulighed for både slutspil og fortsat europæisk deltagelse.«

Europa som strategisk pejlemærke

At spille i Europa er ikke kun et sportsligt mål, men en strategisk del af klubbens identitet.

»Det betyder rigtig meget. For spillerne, for klubben og for fansene. Det er der, vi viser os frem. Det er der, vi viser, at vores strategi holder. At vi kan være med, også selvom vi ikke har de samme økonomiske muskler som de største klubber.«

Han fremhæver, at klubben også i Europa har leveret hæderlige præstationer.

»Vi gik videre med to point fra puljen, og i den næste runde er der reelt mulighed for at gå videre. Det er ikke urealistisk, og det er med til at understrege, at vi ikke bare er med for at være med.«

Økonomi med ambitioner

2025 bød også på klubbens første officielle regnskab som selskab – og et sjældent overskud i dansk håndbold.

»Vi har haft indtægter fra Champions League og har arbejdet benhårdt med at sætte tæring efter næring. Men overskud er ikke et mål i sig selv. Det handler om at opbygge egenkapital og skabe robusthed, så vi kan håndtere både investeringer og bump på vejen.«

Han gør det klart, at økonomisk ansvarlighed ikke står i modsætning til ambitioner.

»Vi har stadig høje sportslige ambitioner. Og ja, der kan komme perioder, hvor vi investerer mere, fordi vi tror på, at det er nødvendigt for at nå vores mål. Det handler om balance.«

Byen som fundament

For Thomas Renneberg-Larsen er forbindelsen mellem klub og by afgørende.

»Håndbold er en del af Fredericias DNA. Det mærker man. Spillerne bor i byen, lever her, bliver en del af hverdagen. Det gør noget ved identiteten.«

Han taler varmt om Fredericia som by.

»Vi har en smuk by med voldene, de gamle bygninger og naturen tæt på. Det er et godt sted at være. Måske er vi ikke altid gode nok til at fortælle det, men Fredericia kan virkelig mange ting.«

Vejen ind i 2026

Blikket er allerede rettet mod den kommende del af sæsonen.

»Vi tager én kamp ad gangen. Alle muligheder er åbne. Vores første mål er at komme i slutspillet. Lykkes det ikke, så handler det om at tage så mange point med over som muligt. Men vi går benhårdt efter slutspillet.«

Og når sæsonen er slut?

»Så håber jeg, at folk siger, at vi sluttede rigtig godt af, og at vi nåede de mål, vi satte os. Det er det, vi arbejder hen imod.«

Spørgsmålet om cheftrænerposten i 2026 lader han stå åbent.

»Det er et godt spørgsmål. Og det er noget, vi nok skal melde ud, når tiden er rigtig.«

For nu er fokus et andet sted: På arbejdet, processen – og troen på, at Fredericia Håndboldklub også kommer styrket ud af et år, der har krævet mere end bare sejre.

Thomas Bay: »Teatret er vigtigere end nogensinde før«

0

2025 blev et år præget af udvikling, nybrud og fællesskab på Fredericia Musicalteater. Teaterdirektør Thomas Bay ser tilbage på et år med urpremierer, børnefamilier i salen og en bevidst ambition om at gøre teatret mere åbent og samlende – i en tid, hvor verden udenfor er fyldt med krig, frygt og uro.

Når Thomas Bay ser tilbage på 2025 på Fredericia Musicalteater, er det ikke én enkelt forestilling eller beslutning, der står klarest. Det er snarere en bevægelse. En fornemmelse af, at teatret har rykket sig – både kunstnerisk, organisatorisk og i forholdet til byen omkring det.

»Jeg synes egentlig, vi har haft et rigtig fint år. Et år, der har stået i udviklingens tegn. Vi har haft både en Danmarkspremiere og to urpremierer, og det er vi enormt stolte af. Men det vigtigste for mig er nok bredden. At vi har ramt flere publikumsgrupper og åbnet huset mere, end vi har gjort før.«

2025 var samtidig det første hele år, hvor Fredericia Musicalteater for alvor skulle finde sin rolle som institution på finansloven. Det var en ny virkelighed, der krævede afklaring: Hvad betyder det i praksis? Hvilket ansvar følger med? Og hvordan balancerer man krav om udvikling med det lokale afsæt?

»Det skulle vi lige finde ud af. Hvad betyder det at være på finansloven? Det har vi forvaltet rigtig fint. Vi har ikke bare fortsat det, vi plejer – vi har udviklet. Og det er faktisk noget, jeg er ret stolt af.«

Et mere åbent teater

En af de tydeligste erkendelser for Thomas Bay i 2025 handler om tilgængelighed. Ikke kun i fysisk forstand, men mentalt og kulturelt. Teatret som et sted, man kan træde ind i – også uden nødvendigvis at have billet i hånden.

»Vi prøvede noget nyt i år. Vi kaldte det blandt andet fællessangsaftener. Ideen var at åbne teatret mere op og tænke det som et samlingspunkt. Ikke kun for dem, der normalt går i teatret, men for byen. Og det er faktisk gået op for mig her i juledagene, hvor vigtigt det er. Måske vigtigere end nogensinde.«

Han tøver et øjeblik, før han sætter ord på den større sammenhæng.

»Vi lever i en tid, hvor nyhederne er fyldt med krig, elendighed og frygt. Og der mener jeg helt grundlæggende, at teatret har en opgave. Vi skal være en modpol. Et fyrtårn for håb, empati, kærlighed og optimisme. Ikke naivt – men menneskeligt.«

Kunstneriske valg og risici

Året bød også på kunstneriske valg, der ikke var uden risiko. Ét af dem var forestillingen What Is Love, hvor scenografien blev bygget midt i rummet i stedet for på den traditionelle scene.

»Det var en svær opgave. Et bevidst nybrud. Men vi blev simpelthen oversvømmet af reaktioner fra publikum, som oplevede det som spændende og anderledes. Det er den slags risici, jeg gerne vil tage. Ikke for risikoens skyld – men fordi det kan noget.«

Publikumsreaktionerne er noget, Thomas Bay vender tilbage til flere gange. Ikke som tal eller belægningsprocenter, men som fornemmelser.

»Man kan mærke det, når folk går ud af salen. Når de bliver hængende. Når de taler sammen. Når de går videre ud i byen bagefter. Det er der, man mærker, at teatret er en del af byens puls.«

Publikum i forandring

Fredericia Musicalteater har i flere år haft ry for at ramme bredt, men i 2025 oplevede Thomas Bay en tydelig fortsættelse af en tendens: Et mere sammensat publikum.

»Vi så det allerede sidste år med Wicked. Et klassisk teaterpublikum – og samtidig en yngre generation. Den trend fortsætter. Vi kan både være relevante for det etablerede publikum og for børnefamilier og yngre gæster. Det er noget, jeg er enormt glad for.«

Han peger på, at netop musicalgenren har en særlig evne til at bygge bro mellem generationer.

»Musical kan noget særligt. Den kan være folkelig og kunstnerisk på samme tid. Og det er måske netop derfor, den fungerer så godt i en by som Fredericia.«

Teatret som del af byens identitet

For Thomas Bay er det afgørende, at teatret ikke bliver en isoleret kulturø.

»Hver gang vi spiller, kan man mærke det i byen. Folk spiser ude før forestillingen. De går på café bagefter. Teatret skaber liv – ikke kun inde i huset, men rundt omkring.«

Han oplever en oprigtig lokal opbakning.

»Jeg synes faktisk, at folk er glade for det, vi laver. De oplever kvalitet. Og igen – i en tid præget af uro, har vi en vigtig funktion som modpol.«

Ledelse og mavefornemmelse

Som leder har 2025 også været et år med refleksion.

»Jeg har lært, at jeg skal lytte endnu mere til min mavefornemmelse. Jeg har en god intuition, og nogle gange skal jeg stole mere på den. Måske lidt tilbage til basics.«

Det hænger også sammen med måden, teatret arbejder på internt.

»Vi er ikke så mange medarbejdere. Når der virkelig er brug for, at vi rykker sammen, så gør vi det alle sammen. Chefen, kunstnerne, teknikerne. Jeg sad selv bag tangenterne som kapelmester i juledagene. Det er vigtigt for mig, at vi løfter i flok.«

Fredericia som kulturby

Når Thomas Bay ser på Fredericia som by, er han ikke i tvivl om, at noget er i bevægelse.

»Jeg synes, der er høj faglighed, professionalisme og glæde i byens kulturliv. Der sker meget – ikke kun på teatret, men også i Tøjhuset og Eksercerhuset. Det er spændende at være en del af.«

Også privat trives han i byen.

»Fredericia har det hele. Gode institutioner, skoler, kultur, restauranter, natur. Mine børn trives her. Jeg kan ikke komme i tanke om mange andre byer, der har den kombination.«

Blikket mod 2026

Når snakken falder på det kommende år, er der ingen tvivl om ambitionerne.

»2026 bliver et spændende år. Vi får Musicalens Folkemøde tilbage. Showcase-ugen vokser. Og i efteråret kommer en piratmusical om Mary Read og Anne Bonny – to stærke, historiske kvindeskikkelser. Det bliver med action, musik og tempo.«

Men uanset repertoiret vender Thomas Bay tilbage til det samme grundprincip.

»Teater, kunst og kultur er det, der får hjertet til at slå. Det beriger mennesker og udvikler vores kritiske sans. Hvis man går hjem fra en forestilling og begynder at reflektere over sig selv og verden – så har kunsten gjort det, den skal.«

2025 blev ikke bare endnu et år i rækken. For Fredericia Musicalteater blev det et år, hvor teatret fandt sin rolle endnu tydeligere: som kunstnerisk kraft, samlingspunkt – og menneskelig modpol i en urolig tid.

Leder: Et nyt år – og et fælles ansvar for at bruge mulighederne

0

Når kalenderen skifter, gør virkeligheden det ikke af sig selv. Et nyt år er ikke en nulstilling. Det er en forpligtelse. Og indgangen til dette år rummer noget sjældent: et folketingsår, nye byråd og dermed nye muligheder for at sætte retning – lokalt og nationalt.

Det forpligter alle.

For borgerne har gjort deres. De har stemt. De har peget. De har givet et mandat. Nu er det politikernes tur til at vise, hvad de vil bruge det til.

Nye byråd betyder ikke automatisk fornyelse. Nye ansigter er ikke i sig selv nye løsninger. Forandring kræver mere end konstitueringer og erklæringer. Den kræver prioriteringer, åbenhed og mod til at vælge – også når valgene er svære.

Mulighederne er der. Spørgsmålet er, om de bliver brugt.

I et folketingsår vil meget handle om tempo, dagsordener og synlighed. Det nationale fylder – og kommer til at fylde mere. Netop derfor er det afgørende, at det lokale ikke bliver overskygget. For hverdagen leves lokalt. Det er her, skolerne fungerer – eller ikke gør. Det er her, ældreplejen mærkes. Det er her, byrum skabes, virksomheder træffer beslutninger, og fællesskaber vokser eller forsvinder.

Nye byråd har en særlig mulighed i begyndelsen af en periode: at sætte standarden. For tonen. For åbenheden. For samarbejdet. For den måde, uenighed håndteres på. Det er nu, kulturen formes. Ikke i festtaler, men i praksis.

Samarbejde er en styrke, når det har retning. Enighed er værdifuld, når den er ærlig. Men konsensus uden ambition bliver hurtigt til stilstand. Et bredt flertal fritager ikke for ansvar – det fordobler det. Når mange står sammen, er der ingen undskyldninger.

Borgerne forventer mere end budskaber. De forventer substans. De forventer, at løfter bliver til handling, og at handlinger kan forklares. Gennemsigtighed er ikke et slogan; det er en arbejdsmåde. Åbenhed er ikke noget, man siger; det er noget, man gør.

Det gælder også medierne. I et år med mange valg og stærke følelser er behovet for nøgtern, vedholdende og lokal journalistik større end nogensinde. At stille spørgsmål er ikke at skabe uro. Det er at vedligeholde demokratiet. Tavshed er ikke ro. Det er fravær af svar.

Nye veje kræver mod. Mod til at prioritere. Mod til at sige nej. Mod til at stå ved beslutninger – også når de ikke er populære. Mod til at invitere kritik ind, før den banker på døren. Og mod til at erkende fejl og justere kursen.

Der er ingen garanti for succes. Men der er en klar sammenhæng: Når beslutninger forklares, stiger tilliden. Når retning meldes ud, følger engagement. Når ansvar tages, vokser fællesskabet.

Dette år kan blive året, hvor mulighederne blev brugt. Hvor nye byråd viste, at forandring ikke handler om tempo, men om kvalitet. Hvor et folketingsår ikke overdøvede det lokale, men skærpede det. Hvor nye veje blev valgt – ikke for syns skyld, men for byernes fremtid.

Et nyt år giver ikke svarene. Men det giver chancen for at finde dem. Sammen.

Og den chance skylder vi hinanden at tage.

Ny analyse peger på hårdt arbejdsmiljø i omsorg og servicefag

0

ANALYSE. Tusindvis af danskere går hver dag på arbejde med et arbejdsmiljø, der slider både fysisk og psykisk. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at det især er ansatte i omsorgsfagene og i hotel- og restaurationsbranchen, der er hårdest ramt, når det gælder belastninger i arbejdslivet.

Analysen, som bygger på tal fra Danmarks Statistik og Arbejdstilsynets store arbejdsmiljøundersøgelse NOA-L fra 2023 med omkring 22.000 besvarelser, viser, at 440.000 lønmodtagere i Danmark har et arbejdsmiljø, der enten er fysisk hårdt, psykisk hårdt eller begge dele. For 59.000 lønmodtagere er belastningen dobbelt, fordi arbejdsmiljøet både er fysisk og psykisk krævende.

Særligt inden for sociale institutioner som plejehjem, hjemmepleje og daginstitutioner er arbejdsmiljøet udfordret. Her har fire ud af ti medarbejdere et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø. Også hotel- og restaurationsbranchen ligger højt, hvor mere end tre ud af ti ansatte er ramt.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der tale om et alvorligt problem, som kan få konsekvenser langt ud over den enkelte arbejdsplads.

»Tusindvis af danskere går på arbejde med risikoen for at blive nedslidt,« siger Kristoffer Lind Glavind, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Han peger på, at et dårligt arbejdsmiljø ikke kun rammer den enkelte medarbejder, men også virksomhederne og samfundsøkonomien som helhed.

»Hårdt arbejdsmiljø er til skade for både den ansatte, virksomheden og samfundsøkonomien. Nogle medarbejdere er endda udsat for både hårdt fysisk og hårdt psykisk arbejdsmiljø, og det forværrer de negative konsekvenser,« siger han.

Analysen viser samtidig en tydelig ulighed mellem forskellige uddannelsesgrupper. Ufaglærte og faglærte er markant hårdere ramt end personer med videregående uddannelser. Andelen af ufaglærte, der oplever både fysisk og psykisk hårdt arbejdsmiljø, er dobbelt så høj som blandt personer med mellemlange videregående uddannelser og hele otte gange højere end blandt akademikere.

Også faglærte ligger over gennemsnittet, mens akademikere generelt er mindst udsatte, både når det gælder fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Samtidig viser tallene, at kvinder oftere end mænd er udsat for hårde belastninger på jobbet.

Ifølge chefanalytikeren kan det få direkte betydning for, hvor længe mange lønmodtagere kan holde til at blive på arbejdsmarkedet.

»Det dårlige arbejdsmiljø kan have direkte konsekvenser for, hvor længe man kan holde til at blive på arbejdsmarkedet. Det kan gøre det urealistisk at arbejde til folkepensionsalderen,« siger Kristoffer Lind Glavind.

Han advarer samtidig om, at problemerne kan forværre den mangel på arbejdskraft, som allerede præger især velfærdsområderne.

»Vi bliver nødt til at forbedre arbejdsmiljøet for at kunne fastholde og rekruttere til fremtidens velfærd. Der er allerede i dag mangel på medarbejdere i omsorgsfagene, og det bliver kun værre. Nye tal fra Finansministeriet viser, at der i 2035 vil mangle 24.000 flere SOSU’er og 4.000 flere pædagoger end i dag,« siger han.

Analysen slår fast, at hårdt arbejdsmiljø kan dække over både fysiske belastninger som smerter, træthed og tunge løft og psykiske belastninger som stress, vold, trusler, mobning og depressive symptomer. Når de to former for belastning optræder samtidig, øges risikoen for nedslidning markant.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd understreger tallene behovet for en målrettet indsats, hvis flere danskere skal kunne holde til et langt arbejdsliv uden at blive slidt op undervejs.

Glædelig jul

0

I morgen er det juleaften.

Det er et tidspunkt på året, hvor nyhedsstrømmen sænker farten, men hvor behovet for overblik, indsigt og sammenhæng ikke forsvinder. Tværtimod. Det er ofte netop her, man mærker, hvad der betyder noget – og hvem man har tillid til.

2025 har været et særligt år for AVISEN. Et rekordår. Allerede i oktober passerede vi niveauet fra 2024, og siden er læsertallene fortsat opad. I Middelfart og Kolding har interessen været markant voksende, og samtidig har vores nye platform, SYDAVISEN.dk, fundet sit publikum og bidraget med ny rækkevidde og nye læsere.

Den udvikling er ikke tilfældig. Den er resultatet af et valg.

Vi arbejder med nyheder og indsigt, der tager udgangspunkt i det lokale. I byerne, som de faktisk leves. I det, der ikke altid bliver skrevet, men som alligevel former hverdagen, beslutningerne og samtalerne. Vi er til stede, vi følger med, og vi ved mere end det, der kan opsummeres i et opslag på sociale medier.

Det forpligter. Og det kræver opbakning.

Derfor kommer vi i det nye år med flere nyheder, nye formater og nye måder at være en del af fællesskabet omkring AVISEN. Vi udvider vores tilstedeværelse, går fysisk ind i flere byer og åbner samtidig for nye muligheder for dem, der ønsker at støtte arbejdet – både som læsere og som virksomheder.

En del af det er AVISEN Premium. Et fællesskab for dem, der vil mere end bare at læse med. For dem, der ønsker at være med til at sikre, at der også fremover er plads til nyheder og indsigt med lokalt udsyn. Man kan læse mere her:
https://ddig.dk/avisen-premium/

Julen er ikke en afslutning. Den er en pause. En mulighed for at sige tak, før vi fortsætter.

Tak til alle læsere, samarbejdspartnere og støtter for tilliden i 2025.
Vi ønsker jer alle en glædelig jul.

Andreas Andreassen

Rocken reddede julen i Fredericia

0

Jule-rock med smæk for alle skillinger i Tøjhuset. Silent night blev blæst væk af rockens to julemænd Søgge og Mika. Det gik det fra Stille Nat til forstærker nat på rekordtid, Da julen fik strøm, – fik Fredericia rock for alle skillinger. 2 x 6 giver nemlig ikke 12, når vi taler guitarstrenge. Det giver ren ROCK.

Der var fede guitarriffs fra start til slut, da Electric Guitars indtog Tøjhuset lørdag aften. Kvartetten gik på scenen foran et oplagt og sultent publikum. Scenen var holdt minimalistisk: fire musikere, et par minimale forstærkere og ingen bagtæppe? Men her er der tale om to af Danmarks absolut stærkeste guitarister. Begge er rendyrkede lead-guitarister med CV’er, der tilsammen kunne fylde en mindre festivalplakat og de behøver ikke gejl for at underholde.

Fede toner fra første akkord. Men et mindre Teknisk uheld i små 10 min gav en uventet pause i musikken. Hvorefter de bare fortsatte. Koncerten føltes som en kombination af stor koncert og privat jam-session. Den spilleglæde, Electric Guitars udstråler, er så ægte, at man næsten får fornemmelsen af, at de ville have spillet præcis sådan – også hvis publikum ikke havde været der: Humor, overskud og gensidig respekt fyldte rummet, og der blev givet plads til hinanden, så publikum fik guitarriffs på steroider. Men også en Double Neck guitar reunion, hvor de luftede denne guitar type, der nok er mest kendt hos Jimmy Page (Led Zeppelin – Stairway to Heaven) og Don Felder (Hotel California) – de bruges sjælden mere.

Annonce

Electric Guitars er i dag er et fuldt etableret rockband med flere albums, hundredevis af koncerter og turnéer. Min eneste lille anke er et ønske om fornyelse. Den musik, vi kender så godt, fungerer stadig, men der er en risiko for, at det bliver lidt mere af det samme. Når det er sagt, bliver de to ekvilibrister hele tiden bedre – de er ekstremt tight og teknisk imponerende – og netop derfor kunne det være spændende at se dem udfordre sig selv endnu mere musikalsk. Det er faktisk et luksusproblem. Når niveauet er så højt, begynder man helt naturligt at savne det næste kreative skridt. Det er jo et godt tegn – det betyder, at man forventer mere, ikke mindre.

Når jeg ønsker mig mere nyt materiale fra dem, er det ikke fordi, det gamle ikke holder, men fordi man har lyst til at følge deres videre udvikling som både komponister og musikere. Man mærker tydeligt, at de to ekvilibrister hele tiden bliver bedre, mere sammenspillede og nærmest skræmmende tight.

Electric Guitars har aldrig haft travlt med at udgive plader bare for udgivelsens skyld. Fire studiealbums og ét livealbum på godt ti år – plus det løse – vidner om vilje, disciplin og en klar kunstnerisk retning. Det er guitarrock med omtanke, spilleglæde og høj musikalitet.

Netop derfor savner jeg også det næste skridt. Ikke et brud med det velkendte – men et lille skub fremad. For hvis man holder af rock, guitarlir og musik spillet i absolut topklasse, så skylder man sig selv at lytte til Electric Guitars. Rocken reddede julen 2025 i Fredericia – og den gjorde det med stil, volumen og 2 gange seks strenge ad gangen.

Ny koncertrække bringer folkemusikken tæt på i Fredericia

0

I 2026 får Fredericia en ny, markant musikalsk satsning, når spillestederne Tøjhuset og Eksercerhuset lancerer koncertrækken Warehouse Folk. Her bliver både danske og internationale folk-artister inviteret indenfor til intime koncertoplevelser med akustisk instrumentering og stærke sangskrivertraditioner i centrum.

Bag satsningen står foreningen FredericiaLive, der med Warehouse Folk vil give publikum mulighed for at komme helt tæt på musikken – både fysisk og kunstnerisk. Navnet og konceptet er inspireret af det historiske spillested Det Bruunske Pakhus, som i sin tid var kendt langt ud over Fredericia for at huse folkemusik fra både ind- og udland.

Folkemusikkens rødder genoplives

Ifølge Kirstine Uhrbrand, leder af Tøjhuset, er Warehouse Folk både en kunstnerisk og historisk forankret satsning.

»Med det nye folk-koncept ’Warehouse Folk’ ønsker vi at præsentere nogle unikke og nærværende koncertoplevelser, hvor publikum kan komme helt tæt på musikken. Akustikken og atmosfæren i Tøjhuset er yderst velegnet til koncerter med akustiske instrumenter, og samtidig er folkemusikken en genre, der er inde i en spændende udvikling. Og med folkemusik-rødderne i Det Bruunske Pakhus mener vi, at det er helt oplagt at dykke ned i netop folkemusikken,« siger hun.

Koncerterne vil finde sted både i Tøjhuset og Eksercerhuset, hvor rammerne ifølge arrangørerne understøtter den nære kontakt mellem kunstner og publikum, som er central i folkemusikkens tradition.

Et pejlemærke i et stort program

Warehouse Folk bliver samtidig et nyt greb til at skabe overblik i Tøjhusets og Eksercerhusets omfattende koncertprogram, der årligt tæller omkring 250 arrangementer.

»Målet med ’Warehouse Folk’ er først og fremmest at give publikum nogle musikoplevelser af høj kunstnerisk kvalitet, og idéen med at lave et koncept er at binde folk-koncerterne sammen og hjælpe publikum med at navigere i Tøjhusets og Eksercerhusets store og mangfoldige program. Samtidig håber vi på at gøre vores gæster nysgerrige på folkemusik-genren og inspirere dem til at gå på opdagelse i programmet,« siger Kirstine Uhrbrand.

Stærkt forårsprogram i 2026

Forårsprogrammet for Warehouse Folk byder på i alt 12 koncerter med både etablerede navne og internationale gæster:

Stefan Mørk med band – 15. januar 2026
Jake Vaadeland and The Sturgeon River Boys (CAN) – 4. februar 2026
Katrine Schmidt med band – 12. februar 2026
Lars Lilholt – 20. februar 2026
Big Daddy Wilson (US) – 12. marts 2026
MC Hansen & Perry Stenbäck – 19. marts 2026
Dissing, Las & Cross spiller Bob Dylan – 27. marts 2026
Signe Svendsen Solo – 9. april 2026
Theessink & Møller – 26. april 2026
Aysay – 7. maj 2026
Mojo Hands – 20. maj 2026
Nashville Nights (US) – 23. maj 2026

Med Warehouse Folk markerer FredericiaLive en tydelig ambition om at give folkemusikken en fast og synlig plads i byens kulturliv – med rødderne solidt plantet i historien og blikket rettet mod nye musikalske møder.

En enkelt debutant i Nikolaj Jacobsens EM-trup

0

Landstræner Nikolaj Jacobsen har sat navn på de 19 spillere, der skal forsøge at spille Danmark til EM-guld på hjemmebane i januar. Truppen tæller stort set alle de vante profiler – og kun én debutant.

Der blev ikke plads til FHKs Martin Bisgaard. Han var udtaget i bruttotruppen, men er ikke blandt de 19 spillere, der skal spille EM på hjemmebane. Dog får den 23-årige playmaker Mads Svane fra Bjerringbro-Silkeborg, chancen for at trække den rød-hvide trøje over hovedet til sit første seniormesterskab.

EM i herrehåndbold spilles i januar, og Jyske Bank Boxen i Herning danner rammen om store dele af turneringen. Danmark går ind til mesterskabet som både regerende verdensmestre og olympiske mestre – og med et klart mål.

»Jeg synes, det er en meget stærk trup. Det er klart, der mangler Thomas Arnoldsen og Emil Madsen, som helt sikkert også ville have været med, hvis ikke de var skadet. Men overordnet set er det en virkelig stærk trup,« siger Nikolaj Jacobsen.

Debutant får chancen

Udtagelsen af Mads Svane er bemærkelsesværdig, fordi han endnu har sin første seniorlandskamp til gode. Alligevel har landstræneren valgt at tage ham med til EM.

»Mads er med af flere årsager. Han har haft et par virkelig stærke måneder i Bjerringbro-Silkeborg og taget masser af ansvar. Samtidig føler vi os bedre dækket ind med en ekstra spilstyrer, når både Rasmus Lauge og Lasse Andersson har døjet med skader,« forklarer landstræneren.

Svane er dermed den eneste egentlige debutant i truppen, som ellers består af rutinerede profiler med mange slutrunder på cv’et.

Ekstra specialist på fløjen

En anden markant beslutning i udtagelsen er, at Frederik Bo Andersen fra HSV Hamburg er med som ekstra højrefløj. Under VM blev positionen primært dækket af Johan Hansen, mens Niclas Kirkeløkke også kunne bruges der.

»Vi vil gerne have to specialister med, så det ikke kun er Johan, der er decideret højrefløj. Det giver os flere valgmuligheder,« siger Nikolaj Jacobsen.

Dermed har landstræneren prioriteret bredde og fleksibilitet på fløjene, samtidig med at bagkæden fortsat er spækket med internationale stjerner.

Målet er guld

Ambitionerne er til at tage og føle på. Danmark går ikke ind til EM for at gemme sig.

»Vores målsætning er at vinde EM. Det er ingen hemmelighed. Det ville også være mærkeligt andet som olympiske mestre og verdensmestre. Men vores første fokus er at spille god håndbold – for når vi gør det, er vi også svære at slå,« siger Nikolaj Jacobsen.

Flere af Danmarks kampe under EM nærmer sig allerede udsolgt, og forventningerne til endnu en dansk triumf er store.

Danmarks trup til EM 2026

Målvogtere
Emil Nielsen, FC Barcelona
Kevin Møller, SG Flensburg-Handewitt

Fløjspillere
Emil Jakobsen, SG Flensburg-Handewitt
Magnus Landin, THW Kiel
Johan P. Hansen, Skanderborg AGF Håndbold
Niclas Kirkeløkke, SG Flensburg-Handewitt
Frederik Bo Andersen, HSV Hamburg

Stregspillere
Magnus Saugstrup, SC Magdeburg
Lukas Jørgensen, SG Flensburg-Handewitt
Simon Hald, Aalborg Håndbold
Emil Bergholt, Skjern Håndbold

Bagspillere
Mathias Gidsel, Füchse Berlin
Mads Hoxer, Aalborg Håndbold
Simon Pytlick, SG Flensburg-Handewitt
Rasmus Lauge, Bjerringbro-Silkeborg
Lasse Andersson, Füchse Berlin
Lasse Møller, SG Flensburg-Handewitt
Mads Mensah, Skjern Håndbold
Mads Svane, Bjerringbro-Silkeborg

Musicalens Folkemøde vender tilbage i Fredericia i 2026

0

Efter stor succes i 2024 vender Musicalens Folkemøde tilbage til Fredericia den 19. og 20. juni 2026. I to dage bliver byen igen centrum for samtaler, koncerter, workshops og fællesskab med musicalkunsten i fokus – og ambitionen er klar: at samle både branchen, de nysgerrige og de dedikerede musicalelskere i Danmarks musicalhjerte.

Arrangementet gennemføres i et tæt samarbejde mellem Fredericia Kommune, Fredericia Musicalteater og Den Danske Scenekunstskole i Fredericia, som igen vil fylde byen med aktiviteter for både børn og voksne.

Teaterdirektør på Fredericia Musicalteater, Thomas Bay, ser frem til at bygge videre på erfaringerne fra første udgave.

»Musicalens Folkemøde er en unik begivenhed, som vi er meget stolte af at lave i byen sammen med Fredericia Kommune og Den Danske Scenekunstskole. I 2024 oplevede vi stor publikumstilslutning, og i 2026 glæder vi os til at udfolde musicalkunsten endnu bredere sammen med publikum,« siger han.

En festival, der samler byen

Musicalens Folkemøde blev første gang afholdt i sommeren 2024 og markerede sig hurtigt som et samlingspunkt for dialog, videndeling og oplevelser på tværs af generationer. Målet er at skabe en åben festival, hvor både musicalkendere, førstegangsgæster og fagfolk mødes omkring genren.

Afgående formand for Kultur- og Idrætsudvalget, Peder Tind, husker tydeligt stemningen fra 2024.

»Når jeg ser tilbage på Musicalens Folkemøde i 2024, bliver jeg stolt over, hvor meget vi kan på det her område. Folkemødet cementerede Fredericia som centrum for musicalgenren, hvor genren blev fejret, diskuteret og oplevet af både store og små. Det glæder mig meget, at Musicalens Folkemøde vender tilbage i 2026,« siger han.

Også Fredericias nye formand for Kultur, Turisme, Idræt og Bosætning, Susanne Eilersen, ser festivalen som en vigtig brik i byens kulturelle profil.

Hun peger på, at Musicalens Folkemøde både styrker samarbejdet mellem byens kulturinstitutioner og sætter Fredericia på landkortet nationalt.

»Med Musicalens Folkemøde 2026 samler vi mange af byens stærke kulturkræfter, som sammen skaber et helt særligt musicalevent fyldt med oplevelser for alle. Det er med til at give vores stolte musicaltraditioner endnu større synlighed – også uden for byens grænser,« siger hun.

Stjerner, fællessang og fokus på fremtiden

Selvom det endelige program først offentliggøres senere, er flere elementer allerede på plads. Festivalen får igen besøg af en række danske musicalstjerner, og det populære musicalkor vender tilbage. Her kan alle interesserede deltage og synge med, når koret i 2026 opfører tre sange sammen med en kendt musicalsanger. Tilmelding til koret er allerede åben.

Programmet kommer til at rumme både talks, koncerter og introduktioner til kendte musicals – men også aktiviteter med fokus på den moderne musical anno 2026 og genrens fremtidige udvikling.

Langt størstedelen af arrangementerne vil være gratis, mens enkelte begivenheder kræver billet.

SHOWCASE samler branche og publikum

Samtidig med Musicalens Folkemøde afholder Den Danske Scenekunstskole i Fredericia sin årlige SHOWCASE, hvor afgangseleverne præsenterer deres arbejde. SHOWCASE 2026 spiller på Fredericia Musicalteater i samme uge og tiltrækker hvert år både publikum og branchefolk fra hele landet.

Teaterdirektør Thomas Bay og leder af musicaluddannelse, Bjørg Gamst.

Leder af musicaluddannelsen, Bjørg Gamst, ser samspillet mellem de to begivenheder som oplagt.

»Vores elever er fremtidens musicalperformere, og derfor giver det god mening, at SHOWCASE falder samtidig med Musicalens Folkemøde, hvor fokus også er rettet mod fremtidens musicalverden,« siger hun.

Billetter til SHOWCASE 2026 sættes til salg i marts via Fredericia Musicalteaters hjemmeside, hvor også det fulde program for Musicalens Folkemøde vil blive offentliggjort.

Når juni 2026 nærmer sig, kan Fredericia dermed igen se frem til to dage, hvor byen bliver fyldt med sang, scenekunst og fællesskab – og hvor musicalen endnu en gang rykker helt ud i gaderne.

Tøjhuset går ikke på juleferie: Travl december med rock, blues, jazz og fællessang

0

Mens mange steder lukker ned og gearer ned mod juleferien, er der ingen stilhed på Fredericias store livescene Tøjhuset. Her er december fyldt med oplevelser – fra fællessang og fredagsjam til rock, blues og traditioner, der har publikum, der vender tilbage år efter år.

Tøjhuset og ExErcerhuset holder begge højt aktivitetsniveau helt frem til nytår, og publikum kan se frem til flere markante arrangementer i årets sidste uger.

Fællessang med Kirstine Kjærulff Ravn – allerede udsolgt
Torsdag den 18. december åbner Musikcaféen dørene for endnu en omgang fællessang med Kirstine Kjærulff Ravn. Arrangementet er for længst udsolgt, og stemningen plejer at blive tæt, intens og nærværende, når publikum synger julen ind sammen.

FredagsJam – SYNC sørger for gratis musikoplevelse
Dagen efter, fredag den 19. december kl. 15.00, inviterer Tøjhuset til årets sidste FredagsJam. Denne gang er det SYNC, der står på scenen i en gratis koncert, hvor både lokale og forbipasserende kan lægge vejen forbi til en eftermiddagsoplevelse i Musikcaféen.

Electric Guitars vender hjem til Fredericia
Lørdag den 20. december står den på solid rockenergi, når Electric Guitars rammer Tøjhusets store scene. Koncerten har fået undertitlen Coming Home for Christmas, og duoen har tradition for at levere et intenst, energisk og publikumsnært juleshow, der markerer sæsonafslutningen for mange musikelskere.

Nytårsjazz med Blå Mandag
Søndag den 28. december byder Tøjhuset på nytårsjazz, når Blå Mandag går på scenen kl. 19.00. Orkestret er kendt for en blanding af traditionel swing, nytårsstemning og improvisationer, der trækker både jazzkendere og nysgerrige publikummer til.

Chili & Blues – en mellemjuls-tradition
For mange fredericianere er Chili & Blues med Big Martin blevet en fast del af mellem jul og nytår. Traditionen fortsætter i år, når der tirsdag den 30. december igen serveres stærk mad og endnu stærkere blues i Tøjhusets rammer. Spisningen starter kl. 18.30, mens koncerten begynder kl. 21.00.

Arrangementet er kendt for sin afslappede atmosfære, hvor både musikere og publikum kommer helt tæt på hinanden – og hvor året rundes af med varme toner og et veloplagt publikum.

Et spillested, der holder Fredericia i live i julemåneden
Selvom kontorerne så småt lukker ned, gør Tøjhusets program det modsatte. Spillestedet cementerer endnu en gang sin rolle som et kulturelt omdrejningspunkt i byen, hvor både lokale og udefrakommende kan finde noget at samles om – også i de stille juledage.

Læs mere på Tøjhuset

Læs også