Elprisen i 2025: Danskerne betalte i gennemsnit 61 øre pr. kWh

Af
Redaktionen
-
0

Danske forbrugere har i gennemsnit betalt 61 øre for en kilowatt-time strøm i 2025. Det viser nye tal fra Green Power Denmark, som konkluderer, at årets elpris er den næstlaveste i fem år – kun overgået af 2024, hvor gennemsnittet lå på 53 øre.

2025 har været et år med store udsving hen over døgn og årstider. I vintermånederne, hvor elforbruget typisk stiger på grund af kulde og mørke, har der været timer med priser på over én krone pr. kilowatt-time. Men på årsbasis ligger Danmark stadig i den lave ende af Europa, vurderer brancheorganisationen.

»61 øre for en kilowatt-time er absolut en konkurrencedygtig elpris. Vi betaler lidt mere end de øvrige nordiske lande, som har billig vandkraft, men sammenlignet med størstedelen af de europæiske husstande og virksomheder ligger de danske ganske pænt,« siger Kristian Rune Poulsen, energianalytiker i Green Power Denmark.

En væsentlig årsag til de lave gennemsnitspriser er den fortsatte udbygning af dansk vind og sol. Næsten 60 procent af Danmarks elforbrug dækkes nu af vedvarende energi, og når produktionen er høj, styrter elprisen i bund.

Det har især været tydeligt i forårs- og sommermånederne, hvor Vestdanmark oplevede rekordmange timer med negative elpriser – primært drevet af høje solcelleproduktioner. I Østdanmark har antallet af timer med negative priser været lidt lavere end sidste år.

»Når vindmøller og solceller dækker forbruget, er elprisen lav. Når europæiske kraftværker tænder for kedlerne, stiger prisen markant. Det er en tydelig sammenhæng,« siger Kristian Rune Poulsen.

Historisk perspektiv: Fossile brændsler gør strøm dyrere

For 10–15 år siden kostede en kilowatt-time strøm omkring 30–35 øre. At prisen i dag er markant højere skyldes ifølge Green Power Denmark især stigende omkostninger ved at producere strøm på kul og naturgas.

Særligt EU’s markant højere CO₂-kvotepris presser prisen op, når fossile kraftværker må dække forbruget i perioder med lidt vind og sol.

Selvom vind og sol sænker det samlede prisniveau, giver det også større udsving hen over døgnet. Det billede vil ændre sig de kommende år, vurderer Green Power Denmark.

»Nu er batterierne på vej ind i elsystemet, og de vil være med til at udjævne priserne. Det betyder færre ekstreme udsving og en mere stabil prisstruktur,« siger energianalytikeren.

Private forbrugere får lavere elregning fra 2026

Fra 1. januar 2026 vil landets husstande mærke endnu en ændring: Et flertal i Folketinget har besluttet at sænke elafgiften til EU’s minimum, hvilket vil reducere den samlede elregning markant – uafhængigt af markedsprisen på strøm.

Kvartfinalen blev endestationen for Håndboldkvinderne

Af
Andreas Andreassen
-
0

De forsvarende verdensmestre fra Frankrig blev for stor en mundfuld for Danmark, som onsdag aften tabte VM-kvartfinalen med 31-26. Allerede fra kampens begyndelse satte franskmændene sig tungt på opgøret, og med tre hurtige scoringer førte de an i en kamp, hvor Danmark aldrig for alvor fik greb om begivenhederne.

Ved pausen var Helle Thomsens tropper nede med 17-12, men et stærkt dansk udlæg efter pausen skabte håb. Danmark fik reduceret til 19-17 og pressede verdensmestrene et kort øjeblik. Længere rakte kræfterne dog ikke, og Frankrig genvandt kontrollen og kørte sejren sikkert hjem.

Kvartfinalen satte dermed punktum for det første slutrunde-eventyr under den nye landstrænerduo, Helle Thomsen og Bojana Popovic. VM bød ellers på flere stærke præstationer, ikke mindst de fem indledende kampe, der alle blev vundet med mere end 12 mål i gennemsnit.

Slutrunden var også præget af et markant fravær af profiler. Skader og graviditeter blandt spillere med over 1.000 landskampe tilsammen tvang Danmark til at tænke nyt, men det gav samtidig plads til fem debutanter: Nanna Hinnerfeldt, Sofie Bardrum, Amalie Milling, Laura Borg og Sarah Paulsen. Alle fik værdifuld erfaring på den største scene.

Danmark viste undervejs stor moralsk styrke – særligt i mellemrundens gruppefinale mod Ungarn, hvor holdet vendte et femmålsunderlag i anden halvleg til en flot sejr. Men mod Frankrig udeblev comebacket.

Håndboldkvinderne samles igen i marts, hvor arbejdet frem mod EM 2026 fortsætter. Her venter to opgør mod Ungarn i EHF EURO Cup – med et dansk hold, der nu er en slutrunde rigere.

Bent Frandsen er ny formand for Danske Digitale Medier A/S

Af
Redaktionen
-
0

Danske Digitale Medier A/S sætter nu kursen for de næste mange års vækst. Med Bent Frandsen som ny formand skal selskabet accelerere sin regionale tilstedeværelse, styrke samarbejdet med lokale erhvervsmiljøer og udbygge en digital strategi, der forener innovation, kulturforståelse og lokalt forankrede medier.

Danske Digitale Medier A/S (DDM) har tirsdag på en generalforsamling valgt en ny bestyrelse. Efter flere år i bestyrelsen – heraf en periode som formand – har Susanne Eilersen valgt at takke af.

»Jeg vil gerne rette en stor tak til Susanne Eilersen for hendes store arbejde, for den opbakning hun har givet, og for at have ledt bestyrelsen med en sikker og dygtig hånd. Susanne har været en væsentlig kraft i vores udvikling,« siger administrerende direktør Andreas Andreassen.

Susanne Eilersen har valgt at træde ud, da hun for nyligt er blevet valgt til flere politiske poster og dermed får et øget arbejdspres.

»Det har været en fornøjelse at følge AVISEN helt tæt, lægge strategier for udviklingen af STATIONEN og ikke mindst se, hvordan DDM gennem de sidste fem år er vokset markant i både rækkevidde og læsertal. Nu overlader jeg stafetten til Bent Frandsen, en dygtig og kompetent erhvervsmand, og samtidig får jeg selv langt mere at se til – både i Fredericia og i Region Syddanmark, hvor jeg er blevet valgt,« siger Eilersen.

Derudover sagde selskabet farvel til Lars Hesselvig og Kamilla Rasmussen, som vi takker for en flerårig og loyal indsats for virksomheden.

Ny formand: Erfaren erhvervsmand med markant regional forankring

Som ny formand er valgt Bent Frandsen – en kendt erhvervsmand i Fredericia og Middelfart, hvor han gennem årtier har opbygget et stærkt netværk både i erhvervslivet og kulturlivet.

Bent Frandsen har en særlig baggrund fra erhvervslivet, hvor han har drevet flere håndværkervirksomheder, men også fra musikbranchen, hvor han har spillet en nøglerolle i udviklingen af Rock Under Broen. Han var både med til at sætte festivalen solidt på landkortet og stod senere centralt i genrejsningen, der gjorde Rock Under Broen til en økonomisk stærk millionforretning med markante overskud.

»Medielandskabet har ændret sig massivt gennem de sidste ti år, og Danske Digitale Medier har formået både at være fremsynet og samtidig dybt forankret lokalt. Det er en kombination, jeg har stor respekt for. Jeg glæder mig til at stå i spidsen for bestyrelsen, der blandt andet skal arbejde med at styrke vores tilstedeværelse i det vestfynske – og senere i hele Trekantområdet,« siger Bent Frandsen.

Helle Broen indtræder som stærk erhvervsprofil

Det nye bestyrelseshold tæller også Helle Broen, en markant erhvervskvinde i regionen og medejer af Panorama Biograferne i Fredericia og Middelfart. Hun har gennem en årrække været en central aktør i både erhvervs- og kulturlivet og har med stor succes drevet og udviklet biograferne til moderne kulturhuse med bred folkelig appel.

Hendes erfaring med drift, forretningsudvikling, publikumskontakt og lokalt forankrede kulturinstitutioner tilføjer bestyrelsen et væsentligt kompetenceløft.

Samtidig vælges Erik Schwensen til bestyrelsen. Han er redaktionschef, tv-vært og skribent hos DDM og har en omfattende karriere som leder, forfatter og rådgiver.

Schwensen er tidligere oberstløjtnant og ridder af 1. grad af Dannebrog og har haft markante chefposter, blandt andet som regimentschef og stabschef ved Danske Division. Han har en master i Public Administration fra CBS og er blandt de første i verden certificeret som NLP™-Consultant og transformation facilitator.

Efter dagens generalforsamling består bestyrelsen af:

  • Bent Frandsen (formand)
  • Helle Broen
  • Erik Schwensen
  • Maj-Britt Andreassen

Danske Digitale Medier A/S driver lokale nyhedsmedier i Syddanmark og har de seneste år oplevet markant vækst i både rækkevidde, læsertal og kommercielle aktiviteter.

Annonce – læs mere her

Martin Kanstrup rammer plet med musikalsk hverdagskomik i særklasse

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KULTUR. Martin Kanstrup er efterhånden blevet et velkendt ansigt på den danske komik- og musikscene, hvor han med sin blanding af lune, hverdagshistorier og thybomål har fået publikum over hele landet til at grine med – og af sig selv.

Den populære entertainer, trubadur og spillemand henter inspiration fra navne som De Nattergale, Allan Olsen og Niels Hausgaard, men har for længst skabt sit eget udtryk, der rammer bredt. Med shows som »THYBO OR NOT THYBO«, »TRÆLS« og »EN BETTE SHOW« har han solgt mere end 70.000 billetter og gang på gang sat udsolgt-skiltet op ved spillesteder landet over.

Kanstrup inviterer publikum helt tæt på i et univers fyldt med musikalsk hverdagspoesi. Her bliver selv de mest banale øjeblikke forvandlet til komiske fortællinger, hvor både mænd og kvinder kan genkende sig selv. Historierne leveres på klingende thybomål, og i salen går grinene ofte hånd i hånd med de små nik af genkendelse.

Fans roser ham for at turde stå ved sin helt egen humoristiske linje. »I en tid, hvor humorister ofte skal gå på æggeskaller, er Martin Kanstrup et befriende bekendtskab« lyder det fra begejstrede publikummer, der hylder hans evne til at gøre hverdagens skæve situationer både varme og vedkommende.

I Kanstrups historier kan en mand elske sin kvinde Grethe for noget så jordnært som hendes evne til at bakke med en trailer, mens venskaber kan komme på prøve, når Leif pludselig får en kæreste. Det er netop de små detaljer, der gør hans fortællinger levende – og som efterlader publikum med både latterkramper og refleksioner over deres egne hverdagsrelationer.

På sociale medier har han også skabt en stor følgerskare. Her deler han korte videoer fra hverdagens komiske kringelkroge, hvad enten det handler om hæmorroider, garagedrillerier eller de små konflikter, der opstår mellem gode venner. Alt sammen leveret med den karakteristiske blanding af selvironi og varme, der har gjort ham til et hit både offline og online.

For dem, der endnu ikke har oplevet Martin Kanstrup live, venter en aften fyldt med musik, latter og hjertevarme observationer fra et liv ude i virkeligheden. En oplevelse, der sætter gang i både smilebånd og eftertanke – og som bekræfter, hvorfor Kanstrup er blevet et af de mest populære navne på den danske underholdningsscene.

Fredericia hyrede advokater for 340.000 kroner i sagen om FC Fredericia: Ny aktindsigt kaster lys over beslutningerne bag huslejefritagelsen

Af
Andreas Andreassen
-
0

Kommunen havde allerede et juridisk grundlag fra 2006 – alligevel hyrer man Bech-Bruun i 2021. Eksperter havde samtidig sået tvivl om lovligheden op til kommunalvalget. AVISEN har spurgt kommunens chefjurist, hvorfor der blev bestilt dyr ekstern rådgivning om FC Fredericias huslejefritagelse, når kommunen allerede havde et klart juridisk grundlag. Svarene giver indblik – men efterlader også væsentlige ubesvarede punkter.

Fredericia Kommune brugte i 2021 præcis 339.693,75 kroner på at få advokatfirmaet Bech-Bruun til at undersøge lovligheden af kommunens sponsorater og huslejefritagelser – herunder ordningen med FC Fredericia, Fredericia Musicalteater og Fredericia Håndboldklub. Men en ny aktindsigt viser, at den juridiske linje egentlig var afgjort for længst.

Kommunen havde nemlig siden 2006 haft en klar tilsynsudtalelse, der slog fast, at FC Fredericia lovligt kunne spille gratis på kommunens stadion, så længe klubben opretholdt en bestemmelse om udbyttebegrænsning i vedtægterne. Den konstruktion betyder, at klubben ikke har fortjeneste for øje, og dermed kan kommunen yde støtte efter reglerne. Når den juridiske ramme har været tydelig i næsten to årtier, rejser det spørgsmålet om, hvorfor Fredericia Kommune alligevel valgte en omfattende og dyr ekstern granskning i 2021. Det var netop udgangspunktet for de spørgsmål, AVISEN stillede kommunens chefjurist, Henrik Melchior.

Hvorfor blev der bestilt et advokatnotat?

Kommunen forklarer, at beslutningen udsprang af et punkt i Økonomiudvalget den 11. marts 2021. Her besluttede udvalget, at alle sponsorater og huslejefritagelser skulle gennemgås for at sikre, at kommunen fulgte lovgivningen. Den gennemgang blev ikke lagt hos de interne jurister – men hos eksterne advokater.

Det betyder også, at beslutningen ikke blev truffet på baggrund af ny praksis eller nogen juridisk uklarhed. Der var ingen afgørelser fra Ankestyrelsen, der ændrede på den hidtidige forståelse. Ingen kritik fra tilsynet. Ingen nye retsprincipper. Der var alene tale om en politisk og administrativ beslutning om at bestille en ekstern gennemgang.

Hvad har det kostet?

Det eksterne arbejde lød på 339.693,75 kr. ekskl. moms. Den regning er betalt af kommunen – på et område, hvor der ikke fremgår nogen ny juridisk risiko, nødvendighed eller lovændring.

Havde kommunen allerede juridiske vurderinger?

Ja. Kommunen bekræfter over for AVISEN, at man siden 2006 har baseret sin praksis på tilsynsmyndighedernes vurdering af, at huslejefritagelsen var lovlig – forudsat at klubben ikke havde mulighed for at generere udbytte til investorer.

Den interne linje har været den samme lige siden. Ingen nye afgørelser har ændret grundlaget. Kommunen henviser direkte til, at praksis fra 2006 stadig gælder – og at der ikke er kommet noget fra Ankestyrelsen, som udfordrer det. Med andre ord: Kommunen havde et gyldigt, stabilt og uændret juridisk fundament, længe før advokatfirmaet blev kontaktet.

Hvorfor blev interne vurderinger ikke brugt

Kommunen oplyser, at man løbende følger praksis og tidligere tilsynsudtalelser, men vælger ikke at beskrive nærmere, hvilke interne vurderinger der lå forud for bestillingen af det eksterne arbejde. Det eneste klare svar er, at man valgte den eksterne model – uden at pege på konkrete faglige behov, uenigheder, nye problemstillinger eller tvivl, der skulle løses.

Kritikken op mod valget satte sagen i brand

Da Jyllands-Posten op mod kommunalvalget satte spot på FC Fredericias gratis stadionadgang og beskrev ordningen som ulovlig efter ekspertvurderinger, blussede sagen op politisk. Kritikken lød, at klubben modtog ulovlig støtte, og at kommunen ikke havde hjemmel til at give en professionel klub fri adgang til stadion. Men de nye oplysninger ændrer dramatisk på billedet:

Kommunen havde hjemmel.
Kommunen kendte hjemlen.
Og kommunen havde fulgt den siden 2006.

Derfor står spørgsmålet tilbage: Hvorfor var det ikke dette, man fortalte offentligheden i valgkampens hede, mens eksperter i landsmedierne beskrev ordningen som ulovlig? Fredericia Kommune har i næsten 20 år opereret efter en fuldt ud lovlig model for huslejefritagelse – og alligevel er der brugt betydelige offentlige midler på at få advokater til at fortælle det, man allerede vidste.

»Teatret leverer overskud og orden i økonomien – trods markant fald i omsætning«

Af
Redaktionen
-
0

Fredericia Musicalteater leverer et overskud i 2024 og holder økonomien på sporet i 2025 – men bag de pæne totaler gemmer der sig en markant nedgang i billetindtægter og omsætning, som stiller store krav til ledelsen før et nyt budgetår.

Fredericia Musicalteater kan igen præsentere et regnskab, der holder sig inden for rammerne. Årsrapporten for 2024 er godkendt af revisor uden forbehold, Slots- og Kulturstyrelsen har ingen bemærkninger, og egenkapitalen er forbedret til 5,3 mio. kr. efter et beskedent, men dog positivt resultat på 0,2 mio. kr. Det er et billede af et teater, der har formået at skabe økonomisk stabilitet i en tid, hvor branchen i hele landet kæmper med svingende publikumstal, pressede markedsvilkår og stigende produktionsomkostninger.

Men når man bevæger sig ind i tallene for 2025, fremgår det, at stabiliteten hviler på en hårfin balance. Den økonomiske opfølgning pr. 30. september viser et nettoresultat for tredje kvartal, der ligger næsten præcist, hvor det skulle, med et realiseret underskud på 0,549 mio. kr. mod et budgetteret underskud på 0,567 mio. kr. Forskellen er minimal. Alligevel skjuler det samlede billede en markant udfordring: Teatret har realiseret under halvdelen af de forventede billet- og publikumsrelaterede indtægter i samme periode. Budgettet lød på 10,040 mio. kr. i omsætning, men de faktiske tal endte på blot 4,784 mio. kr. – en negativ afvigelse på mere end 5 mio. kr.

At resultatet alligevel lander tæt på budgettet, skyldes en stram styring, hvor færre produktioner og lavere aktivitet automatisk medfører lavere udgifter. Produktionsomkostningerne er reduceret markant, og personaleforbruget er tilpasset driftsniveauet. Ud over dette har musicalteatret holdt igen på markedsføring og øvrige driftsomkostninger. Det betyder, at den manglende omsætning ikke slår ud i en dramatisk økonomisk ubalance, men i stedet bliver absorberet af en forsigtig og kontrolleret finansiel styring. Det er et stærkt tegn på disciplin og modenhed i organisationen – men også en tydelig indikator på, at udviklingen ikke kan fortsætte i samme retning uden konsekvenser for den kunstneriske og kommercielle bæredygtighed.

Regnskabet for 2024 giver samtidig et nuanceret indblik i teatrets nationale og lokale rækkevidde. I Fredericia trak teatrets forestillinger hele 30.874 publikummer og overgik dermed sin egen målsætning på 27.000. Nationalt nåede teatret ikke sit ambitiøse mål, men her skyldes reduktionen primært kapacitetsudfordringer i Tivoli, hvor der ikke blev spillet de forventede 25-30 forestillinger. Dermed er delmålsætningen kun delvist opfyldt, men uden at der er tale om en kvalitativ nedgang – blot praktiske omstændigheder, der påvirker tallene.

Parallelt med regnskabet skal Fredericia Kommune også forholde sig til budgettet for 2026, der nu er indstillet til politisk godkendelse. Teatret budgetterer her med et resultat før tilskud på -27,18 mio. kr. og et samlet tilskud på 27,38 mio. kr., hvilket giver et forventet overskud på 0,18 mio. kr. Forvaltningen vurderer, at budgettet er i overensstemmelse med både god praksis og udviklingsaftalens rammer. Slots- og Kulturstyrelsens eventuelle bemærkninger afventes, men forventes ikke at ændre hovedlinjerne.

Musicalteatret står dermed i en situation, hvor de økonomiske mekanismer fungerer, men hvor udfordringerne ligger på den indtægtsgenererende side. Omsætningen er ikke fulgt med ambitionerne, og selv om udgiftssiden er styret med fast hånd, er der grænser for, hvor længe en kulturinstitution kan kompensere gennem besparelser. Det kommende år bliver afgørende for, om teatret igen kan skabe flere billetkøb, flere gæster og dermed et stærkere grundlag for den fortsatte udvikling.

Fredericia Musicalteater har i en årrække været et kulturelt flagskib i byen, og regnskaberne viser, at økonomien ikke er under akut pres. Men tallene fra 2025 understreger også, at den kunstneriske og økonomiske succes skal bygges videre på et fundament, hvor publikumstal, produktioner og kompromisløs kvalitet igen skal trække større indtægter. Teatret melder selv om flere aktiviteter, nye projekter og en ambition om både at fastholde den lokale forankring og styrke sin nationale rækkevidde.

Når byrådet i Fredericia i de kommende uger skal godkende både regnskabet og budgettet, bliver vurderingen derfor ikke kun et spørgsmål om tal. Det bliver en vurdering af en kulturinstitution, der leverer det, den skal – men som samtidig er på vej ind i en periode, hvor strategiske beslutninger og publikumsengagement får endnu større betydning end før.

Fredericia Musicalteater se ud til at modtaget 2 mio. kr. til akut sceneteknisk reparation

Af
Redaktionen
-
0

Kultur- og Idrætsudvalget har anbefalet, at Fredericia Musicalteater får frigivet 2 mio. kr. allerede nu for at undgå risikoen for nedsat drift – eller i værste fald aflysninger. Pengene er afsat i budget 2026, men teateret advarer om, at problemerne er så alvorlige, at midlerne skal bruges straks.

Teatret står med et snoreloft, hvis bæreevne er kraftigt reduceret, og det betyder, at almindelige krav til moderne musicalproduktion ikke længere kan opfyldes. Det handler bl.a. om ophængning af lamper, LED-skærme, scenografi og sideben, som kræver store punktbelastninger i loftet.

For at opretholde driften er der nu udviklet en midlertidig, men nødvendig løsning:

  • En ny bærende konstruktion, hvor særlige bjælker monteres i scenerummets vægge og omkring snoreloftet, så belastningen fordeles sikkert.
  • En modulær drejescene, der kompenserer for snoreloftets manglende funktion. Drejescenen skal skabe flere scenerum og sikre, at produktionerne kan afvikles på moderne niveau.

Løsningen opfylder de scenetekniske krav, som både musicalproduktioner og rammeaftalen for offentlig støtte forudsætter.

Fredericia Musicalteater oplyser, at situationen er så presserende, at arbejdet skal i gang hurtigst muligt for at undgå aflysninger af kommende forestillinger.

De 2 mio. kr. er allerede budgetteret til 2026, og bevillingen vil derfor ikke påvirke kommunens økonomi yderligere. Fredericia Musicalteater har desuden tæt dialog med forvaltningen for at sikre, at alle sikkerhedskrav overholdes i den midlertidige konstruktion.

Sagen går nu videre til Økonomi- og Erhvervsudvalget og derfra til byrådet til endelig godkendelse.

Læs også

Thomas Bay: Fredericia spiller Superliga-teater på en grusbane

Ny bog fortæller historien om ADP gennem menneskerne, der formede den

Af
Redaktionen
-
0

En ny erhvervsbog om ADP og Fredericia Havn er netop landet fra trykkeriet. Porten til vækst og udvikling, skrevet af Andreas Andreassen og Karsten Merrald Sørensen, samler for første gang en lang række stemmer fra mennesker, der gennem flere årtier har stået tæt på havnen, selskabet og de forandringer, der har præget området.

Bogen bygger på et omfattende interviewmateriale, hvor tidligere og nuværende direktører, medarbejdere, politikere, samarbejdspartnere og andre nøglepersoner fortæller åbent om beslutninger, omstillinger, konflikter, muligheder – og om de milepæle, der har været med til at forme ADP til den virksomhed, den er i dag.

En fortælling gennem mennesker

I stedet for en traditionel kronologisk erhvervshistorie vælger bogen et mere menneskeligt og nærværende spor: at lade udviklingen træde frem gennem dem, der har båret den.

Det giver et sjældent indblik i, hvordan strategier blev til virkelighed, hvordan udfordringer blev løst i praksis, og hvordan medarbejdere og ledelse har oplevet forandringerne indefra. Fortællingerne kredser om både store strukturelle beslutninger og de mindre, hverdagsnære historier, som tilsammen udgør havnens og ADP’s identitet.

Historisk perspektiv

Interviewbogen er krydret med to historiske artikler skrevet af Karsten Merrald Sørensen. Artiklerne placerer ADP ind i en større fortælling om Fredericia Havn og byens erhvervsmæssige udvikling over tid. Det historiske afsnit folder udviklingen ud i et bredere perspektiv og binder fortid og nutid sammen.

Samlet fremstår bogen som både et erhvervsportræt, et stykke lokalhistorie og et indblik i et område af Fredericia, som har haft markant betydning for byens vækst og identitet.

Tak til bidragyderne

Forfatterne fremhæver, at bogen kun er blevet mulig på grund af den store opbakning fra de mange personer, der har stillet op til interviews. Flere har bidraget med tid, viden og fortællinger, som ikke tidligere har været formidlet offentligt i samlet form.


»Uden de mange stemmer og deres villighed til at fortælle deres historie var projektet aldrig blevet til noget,« lyder det fra Andreas Andreassen.

Bogens udgivelser og muligheder

Bogen kan købes enkeltvis for 250 kroner, men den udkommer også i to kombinationspakker:

• Bog + 4 udgaver af Fredericia Magasinet 2026: 500 kroner
• Bog + AVISEN støttepakke (inkl. AVISEN-kop og støtte til uafhængig lokal journalistik): 1.000 kroner

Bestilling sker ved henvendelse til redaktion@sydavisen.dk. Oplaget er begrænset.

En erhvervshistorie, der går tæt på

Porten til vækst og udvikling er ikke en bog om bygninger eller maskiner, men om mennesker, beslutninger og udvikling. Den giver læseren mulighed for at komme tættere på de fortællinger, der har formet ADP’s rejse – og dermed en vigtig del af Fredericias nyere erhvervshistorie.

Gå 10 kilometer med nissehue og støt julehjælpen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Fredericia får et nyt juleinitiativ, når den første udgave af Gå 10 km med nissehue finder sted søndag den 21. december. Bag arrangementet står søskendeparret Mille og Frederik Lorenzen, som har sat sig for at kombinere hygge, fællesskab og støtte til Røde Kors’ julehjælp.

Idéen opstod, da hendes storebror gennem flere år har gået 24 kilometer den 24. december – en tradition, som dog ikke er let for andre at deltage i.

»Min storebror har i nogle år været med ude og gå 24 kilometer den 24. december. Men så snakkede vi om, om vi skulle gøre noget, så flere kunne komme med. 24. december er jo ikke en dag, hvor mange har tid,« siger Mille Lorenzen.

Derfor besluttede de to søskende at lægge arrangementet på fjerde søndag i advent – en dag, hvor både tempoet er lavere, og hvor julestemningen ofte begynder at samle folk.

»Det er lige op til jul, og det er hyggeligt. Og det er en søndag, så det er der jo mange, der har tid til,« forklarer hun.

En rute gennem Fredericia – med plads til alle

Deltagerne mødes på Cirklebroen, hvor turen starter og slutter. Herfra går en rute på 10 kilometer gennem Fredericia, men man behøver ikke tage hele distancen.

»Der er ikke nogen tilmelding. Man dukker bare op. Ruten ligger i Facebook-begivenheden, og hvis man kun har lyst til at gå for eksempel to kilometer, så kan man også bare gøre det.«

Arrangementet handler lige så meget om at være sammen som at samle midler ind. Det foregår i et tempo, hvor alle kan være med – fra børn til bedsteforældre, venner, hunde og naboer. Der opfordres til nissehuer og juletøj for at skrue op for stemningen.

Når ruten er gennemført, kan deltagerne slutte af med en varm kakao eller kaffe med rabat på Jays.

Donationer går ubeskåret til Røde Kors

Søskendeparret har oprettet en Facebook-begivenhed, hvor ruten kan ses, og hvor der allerede er lagt et donationslink ud. Derudover hænger de plakater op i byen med en QR-kode.

»Donationerne går direkte til Røde Kors’ julehjælp. Der er ikke nogen penge, der går igennem os. Vi gør det rent frivilligt for at skabe lidt hygge og fællesskab og hjælpe dem, der ikke har så meget,« siger Mille Lorenzen.

For hende handler arrangementet om at skabe lys i en tid, der for nogle kan være tung.

»Der er jo ingen, der skal sidde alene i julen eller føle sig ensomme. Det betyder bare meget, at man kan hjælpe dem, der har det svært – og samtidig møde nogle mennesker, man måske ikke plejer at snakke med.«

Håbet om god julestemning

Mille Lorenzen håber, at dagen bliver præget af godt humør, fællesskab og en by, der er samlet om en god sag.

»Jeg håber, at det bliver mega hyggeligt, og at folk er i godt humør og julestemning – og har en nissehue på. Det ville være hyggeligt.«

Arrangementet finder sted søndag den 21. december. Det er gratis at deltage, og alle er velkomne.

Munkegårdens julemarked giver unge med særlige behov en hovedrolle

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Lørdag den 6. december fra kl. 11 til 15. på STU Munkegården folder eleverne deres hverdag ud for hele byen – med gløgg brygget på gårdens egne æbler, eget kød på grillen, hestevognsture og 50 lokale stande.


Der dufter af krydret gløgg i den kolde luft, hestene stamper utålmodigt i stalden, og børn stimler sammen om halmlegepladsen, mens unge med særlige behov – midt mellem savsmuld fra træværkstedet og duften af julemedister fra køkkenet – tager imod Brenderups borgere, familier og nysgerrige besøgende.

På STU Munkegården er julemarkedet ikke bare endnu en decemberaktivitet – det er årets store dag.

»Det er jo foregået efter hånden i mange år,« fortæller Per Hutzelsider, kok på Munkegården og tovholder på markedet. »For os er det en dag, hvor vi kan vise vores sted. Vi er en del af lokalsamfundet, men mange kender os jo ikke så godt. Her får eleverne lov til at vise, hvem de er, og hvad de laver på værkstederne.«

Og netop det er kernen: At lade Brenderup møde de unge, som ellers kan glide lidt skjult gennem hverdagen.

Et sted for unge, der falder mellem systemets sprækker

STU Munkegården er et særligt tilrettelagt ungdomsuddannelsessted for unge, som ikke trives eller passer ind i det traditionelle uddannelsessystem. Her er skoledagen skiftet ud med værksteder: metal, træ, landbrug, dyrehold, orangeri og et køkken, hvor Per Hutzelsider til daglig lærer eleverne håndværket fra bunden.

»Det er for elever, der måske falder igennem det ordinære skolesystem,« siger han. »Det er lidt mere praktisk uddannelse. I værkstedet kan de rode med scootere og biler, i landbruget kører de traktor og passer køer, og i træværkstedet bygger de ting med hænderne. Det passer mange bedre.«

Flere af eleverne har tidligere oplevet mobning eller mistrivsel. På Munkegården får de ro, rummelighed – og ansvar.

»Mange udvikler sig ret godt her. De bor også i huse rundt i byen, så de er en del af Brenderup. Men det er vigtigt, at folk får mulighed for at se den anden side af dem,« fortæller Per.

Julemarkedet er netop den mulighed.

Elevernes arbejde bliver til julemarkedets hjerte

I dagene op til julemarkedet arbejder værkstederne på højtryk: julemedister af gårdens egne grise, gløgg lavet af mostede æbler fra orangeriet, julekonfekt, trædekorationer og metalprodukter.

»Vi prøver at bruge alt, hvad vi har,« siger Per. »Æblerne bliver til gløgg, bærrene bliver til marmelade, og kødet bliver til spegepølser og julemedister. Når en elev står og sælger noget gløgg, så er det jo et produkt, de har været med til at lave.«

Markedet er i dag vokset til omkring 50 stande: lokale håndværkere, kunstnere, mindre virksomheder og private, der supplerer elevernes egne boder. I år har den lokale bager for første gang takket ja – et lille lokalt scoop, ifølge Per.

»Det er kæmpestort for os at få Brenderup Bageri med. Og det giver en god kobling til praktikstederne. Det kan jo også være, at eleven har mødt dem på julemarkedet før – så er det ikke så farligt at komme i praktik hos dem.«

Fra halm, hestevogn og halmbål til stolthed i blikket

Markedet er kendt for sin blanding af hjemlighed og hygge: børn på hestevogn, familier i staldgangen, bålpladsens knitrende varme og duften af grillstegt julemedister, mens spejdere serverer æbleskiver.

Men for eleverne er dagen mere end hygge.

»Der er nogen, der elsker at stå i boderne hele dagen. Og så er der nogen, der kan være med i 20 minutter, og nogen, der slet ikke kan klare alle menneskerne. Så får de en opgave som at tænde bålfad eller gå med personalet. Vi indretter dagen efter dem,« siger Per.

Alligevel oplever de fleste dagen som et højdepunkt.

»Jeg kan se, at de bliver stolte, når de står og sælger noget, de selv har lavet. Når nogen gerne vil købe det – det betyder meget. Jeg synes, jeg kan se, at de vokser af det.«

En elev opsummerede det selv bedre end nogen fagperson kunne:

»Hun sagde bare, at det er den bedste dag. Det kan være hårdt og stressende – men man kommer i julestemning af det. Det er bare den bedste dag,« fortæller Per.

Et marked, der styrker hele byen – og de unge, der skal leve i den

For Munkegården er julemarkedet ikke kun et traditionsrigt arrangement; det er et socialt projekt forklædt som julehygge. Overskuddet går til en elevtur – sidste år til Lalandia. Men den største gevinst ligger et andet sted: i relationerne mellem byen og de unge.

Når Brenderups borgere møder eleverne ansigt til ansigt, ændrer blikket sig. De unge bliver ikke længere “dem oppe på gården” – men naboer, håndværkere, kokke, landmænd, kreative sjæle og unge mennesker med drømme.

Det gør julemarkedet til mere end en lokal begivenhed. Det bliver et konkret eksempel på, hvordan lokalt fællesskab og social udvikling kan gå hånd i hånd – og hvordan en lille by kan løfte unge, der har brug for netop det.

1...232425...53Side 24 af 53