De første fem kandidater til Årets Sportsnavn 2025 er afsløret

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SPORT. Dansk elitesport har igen haft et år i absolut verdensklasse, og nu er spændingen skudt i gang. De første fem nominerede til Club La Santa, DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn 2025 er offentliggjort. I alt 15 atleter indgår i feltet, som afsløres løbende frem mod kåringen ved SPORT 2025 i Herning den 3. januar.

Formand for DIF og formand for dommerkomitéen Hans Natorp glæder sig over det høje niveau, der igen præger dansk sport.

»Det er altid en fornøjelse at følge, hvordan danske atleter igen og igen leverer toppræstationer på den største internationale scene. De første fem finalister har ikke blot opnået imponerende resultater i fem forskellige sportsgrene. De har også vist de røde og hvide farver frem på allerfornemmeste vis på medaljeskamlen og gjort danskerne stolte« siger han.

Også Team Danmarks formand Lars Krarup hæfter sig ved, hvor stærkt de nominerede står efter et år fyldt med resultater.

»Atleterne har igen i 2025 vist Dannebrog frem over hele verden. At det hvert eneste år er en ualmindelig svær opgave at udvælge de nominerede til Danmarks fornemmeste idrætspris, siger alt om dansk eliteidræts høje niveau, og kigger man på listen over de fem første nominerede til Årets Sportsnavn har hver og en gjort indtryk. Det har krævet præstationer ud over det sædvanlige for at blive nomineret til Årets Sportsnavn 2025« siger han.

De første fem nominerede

Feltet spænder bredt over både cykling, hestesport, badminton, bueskydning og skydning:

  • Jonas Vingegaard, cykling: Vinder Vuelta a España, bliver nummer to i Tour de France og ligger nummer to på verdensranglisten.
  • Cathrine Laudrup-Dufour, dressur: Henter to EM-sølvmedaljer og en EM-bronze.
  • Anders Antonsen, badminton: Vinder Indonesia Open, French Open, VM-bronze og er nummer to på verdensranglisten.
  • Mathias Fullerton, bueskydning: Tager World Games-guld, VM-sølv, EM-guld og er nummer ét i verden.
  • Rikke Mæng, skydning: Vinder EM-guld, World Cup-sølv og ligger nummer tre på verdensranglisten.

Prisuddelingen har rødder tilbage til 1991, og blandt tidligere vindere finder man profiler som Viktor Axelsen, Caroline Wozniacki, Mads Pedersen og Jonas Vingegaard. I år uddeles prisen i partnerskab mellem Club La Santa, DIF og Team Danmark, som sammen udvælger de 15 nominerede før dommerkomitéen vælger årets endelige vinder.

Kåringen finder sted i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor SPORT 2025 bliver sendt direkte på DR1. Med prisen følger 75.000 kroner og en af dansk idræts mest prestigefyldte titler.

Ny fotobog giver liv til Fredericia i 1950’erne og 1960’erne

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericias historie i efterkrigstiden står nu skarpt frem i en ny, omfattende fotobog, »Fredericia 1950’erne og 1960’erne – Fredericianernes historie fortalt i billeder«. Bogen er første bind i serien »Fredericia i årtier« og udkommer 18. november på Turbine Forlaget.

Værket er redigeret af Lisbeth Aagaard Lykke, museumsinspektør ved Museum Fredericia, og Emil Tellerup, der for mange fredericianere også er kendt fra håndboldbanen som tidligere målmand i Fredericia HK. Nu kan han føje titlen forfatter til sit CV.

Bogen rummer hele 374 sider med hundreder af fotografier fra Lokalhistorisk Arkivs samlinger. De viser en by i stærk udvikling, hvor Fredericia i 1950’erne og 60’erne vokser ud over voldene, hvor de første højhuse skyder op ved Indre Ringvej, og hvor skibsværft, klædefabrik og superfosfatfabrik skaber travlhed og arbejdspladser.

Her er billeder af hverdagsliv og festdage: lege på fortovene, husmødre i hjemmene, fabriksarbejdere i skiftehold og den traditionsrige fejring af 6. juli. Også store nationale øjeblikke er med, blandt andet da Dario Campeotto vandt Dansk Melodi Grand Prix på Fredericia Teater i 1961 – første gang showet blev afholdt uden for København.

Hvert af bogens 12 kapitler indledes med korte tekster, der sætter scenen og forklarer udviklingen i perioden. Bogen giver dermed både vidnesbyrd og fortælling – en levende rejse ind i en tid, som mange nutidige fredericianere selv har oplevet, eller som deres forældre og bedsteforældre har fortalt om.

Fakta:
Titel: Fredericia 1950’erne og 1960’erne – Fredericianernes historie fortalt i billeder
Forfattere: Lisbeth Aagaard Lykke (red.) og Emil Tellerup
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743607366
374 sider / Vejl. pris 349,95 kr. / Udgives 18. november 2025

Amalie Milling indkaldt til landsholdssamling som gardering for Althea Reinhardt

Af
Redaktionen
-
0

Ikast Håndbolds målmand Amalie Milling er blevet indkaldt til den danske kvindelandsholdssamling forud for de kommende landskampe mod Sverige.

Milling støder til truppen, der består af de 16 udtagne VM-spillere samt fem træningsspillere, når holdet møder ind i København mandag den 17. november.

Hun er udtaget som gardering for Althea Reinhardt, der fortsat døjer med knæproblemer.

»Vi har kaldt Amalie Milling ind, fordi vi stadig er i tvivl om, hvor meget Althea Reinhardt kan spille. Amalie er med på samme vilkår som de øvrige træningsspillere, og der er derfor ikke taget nogen beslutning i forhold til VM,« siger landstræner Helle Thomsen.

De danske håndboldkvinder møder Sverige to gange i næste uge som led i de sidste forberedelser, inden holdet rejser til VM i Holland og Tyskland den 25. november.

En vellykket aften i Hanerup Kirke – klassisk dansk og barbershop i skøn forening

Af
Poul Rand
-
0

Den 9. november 2025 dannede Hannerup Kirke rammen om en vellykket koncert med den prisvindende barbershop-kvartet Clementones. Publikum blev taget med på en musikalsk rejse gennem både klassiske danske numre og stilrene barbershop-harmonier — alt sammen leveret med engagement, smittende energi og en legende musikalitet.

Kvartetten, som har sine rødder i det aarhusianske kormiljø, vandt i 2022 titlen som verdens bedste unge barbershop-kvartet ved Barbershop Harmony Society’s internationale mesterskab i North Carolina, USA – som den første danske kvartet nogensinde. Siden har de også hentet EM-bronze ved European Barbershop Convention i Helsingborg i 2025.

Der var et frisk pust af både The Beach Boys og The Four Freshmen i vokalerne, og det kunne næsten høres, hvordan gruppen også ville kunne kaste sig over de gamle doo-wop-klassikere med samme overskud og musikalitet.

Clementones består af:

  • Tenor: Søren Kronsgaard Detlefsen
  • Lead: Oliver Runge Skovbo Hansen
  • Baryton: Erik Fjendbo Lindstrøm
  • Bas: Malte Øster
    Repertoiret spændte som altid bredt: fra jazzinspirerede barbershop-arrangementer til danske evergreens, musicalklassikere og små musikalske anekdoter undervejs, fortalt med humor og nærvær.

Clementones formår at forene dyb musikalsk kunnen med et inkluderende og livsglad udtryk, så publikum både blev underholdt og opløftet. Det blev en aften, hvor Hanerup Kirke fyldtes af harmonier, grin og varme stemmer – en koncert, som uden tvivl vil blive husket længe.

Koncerten i Hannerup Kirke blev en påmindelse om, hvor levende og mangfoldigt det danske vokalmiljø er. Fredericia fik for en stund lov at være centrum for en musikalsk oplevelse, der rakte langt ud over bygrænsen.

Fredericia Musicalteater inviterer til julens mest stemningsfulde tradition

Af
Redaktionen
-
0

Fredericia Musicalteater byder igen i år indenfor til »Jul på Teatret« – en varm og magisk julekoncert for hele familien.

Fra 27. november til 14. december forvandles teatrets intime Lille Sal til et musikalsk juleunivers fyldt med nostalgi, varme og fællesskab. Her fejres hjerternes højtid med sange, minder og historier, der både rører og begejstrer.

»Julen er hjerternes tid – en højtid, vi samles om med familie, venner og dem, vi har kær. Den er varm, hyggelig, velduftende og fyldt med kærlighed. Den er morsom, ensom, traditionsrig, stressende, altid den samme og alligevel altid anderledes,« lyder det fra Fredericia Musicalteater, som i år har valgt at dedikere koncerten til juleminderne – både de gode og de melankolske.

På scenen står et stærkt hold af erfarne musicalperformere: Lars Mølsted, Maria Skuladottir, Mads Æbeløe Nielsen og Cecilie Thiim. Sammen fører de publikum gennem julens musikalske landskab med alt fra klassiske julesange til nyere fortolkninger, fyldt med charme og musikalitet.

Instruktør Liv Stevns står i spidsen for den musikalske fejring, der – som altid hos Fredericia Musicalteater – er præget af høj kunstnerisk kvalitet og fortælleglæde. Lysdesignet er skabt af Martin Jensen og lyddesignet af Peter Løvenhardt.

»Jul på Teatret« er en af vinterens mest populære traditioner i Fredericia og samler generationer i en tid, hvor behovet for nærvær og fællesskab står stærkt.

Billetter kan købes via fredericiamusicalteater.dk. Priserne spænder fra 95 til 345 kroner, og koncerten har en forventet spilletid på to timer inklusive pause.

Forestillingen anbefales fra fem år og op – og lover julestemning, musik og varme minder til både store og små.

Allan Olsen: »Jeg kan ikke andet»

Af
Janus Bang
-
0

Når han næste år fylder 70, bliver det ikke i stilhed, men i transit — endnu et år, endnu en turné, endnu et rum at fylde med historier. Han har for længst opgivet at forklare, hvorfor han stadig gør det. Inden han bliver 70 gæster han Fredericia, og der venter endnu en optræden, han glæder sig. Det er et privilegium. Det er ikke et program, det er en rytme. Han konstaterer bare: »Der har i princippet kun været en måneds pause.» Mere behøver han ikke sige. Resten forstår man i pauserne, hvor han læner sig mod det selvfølgelige: arbejdet.

Allan Olsen er god til at tale, det ved man, hvis man har oplevet ham på en scene. Han sætter også lyd og ord til sine fortællingerne, om lidt står han på scenen i Fredericia. Det er i den forbindelse, at vi taler med en af Danmarks største sangere og sangskrivere.

»Der er ikke noget hårdt ved det,« siger han, næsten forundret over spørgsmålet om være til stede på en scene. »At stå på en scene foran et publikum er et stort privilegium. Hvis det er hårdt at være i showbiz, så er det kun ens egen skyld.«

Det kunne stå som epigraf for den karriere, han har skabt: ingen mytologi om lidelse som kvalitetsstempel, ingen forklaringsdans — bare et håndværk, der forfines af at blive udført igen og igen. Og netop derfra begynder fortællingen om det, der holder ham kørende.

Starten er det mest krævende, siger han. Ikke fordi han er bange for scenen, men fordi balancen kræver præcision. »Det værste er næsten at komme i gang,« siger han. »Man skal finde balancen mellem at forny sig selv og samtidig tilfredsstille sit publikum. De vil gerne høre det, de kender, og selv vil man gerne udvikle det.« Det er den indre skruenøgle, han drejer på ved hver sæsonstart: hvor meget skal ændres, og hvor skal man læne sig mod det genkendelige?

Efter et par weekender klikker det. »Når man først har spillet de første weekender, så begynder det at være en kvalitet. Og så ser jeg menneskerne igen. Vi er gode til at rejse sammen – vi elsker alle sammen at flytte os.« Rejsen er mere end logistik. Det er en arbejdsform. I bilen, i toget, i de små huller mellem lydprøve og koncert, skriver han om på prioriteringerne, åbner for anekdoterne, justerer betoningen. Ikke som et regneark over hits og mellemspil, men som en samtale med rummet og det publikum, der insisterer på både at blive rørt og genkendt.

At han »kommer af en anden tid og skole« er ikke en identitetsmarkør; det er en forklaring på hans metode. »Jeg kommer af en anden tid og skole, og det er jeg glad for. Vi er nået til et sted, hvor man ikke længere kan se forskel på, hvad der er ægte, og hvad der er fake.« Han nævner som eksempel et AI-spundet interview mellem B2 og Djengis Khan — mere kuriositet end trussel, men symptomatisk for grænsesløringen. »Det er jo fuldstændig vanvittigt, man kan ikke længere skelne.«

Alligevel er han ikke dommedagsmand. Pendulet svinger altid, siger han. »Alt går i bølger. Der kommer en modreaktion. Det hele bliver analogt igen. Kidsene kan ikke holde det ud. De er født ind i det og vil altid prøve at stå op imod det.« Man kan høre den gamle lærling i den sætning: troen på at materialet — ordet, tonen, kroppen i rummet — vinder, fordi det er det, der kan mærkes.

Læs — rigtige bøger — hver dag

Rådet til de unge er krystalklart og næsten gammeldags i sin enkelhed: Læs. Ikke for CV’ets skyld, men for sprogets. »Læs,« siger han. »Læs skønlitteratur. Ikke lydbøger – de er terapi. Rigtige bøger. Ti minutter om dagen. Side op og side ned.« Og ikke pligt, men lyst: »Noget, der fanger dig. Ikke skolelæsning. Noget, du vil læse. Det gør dig både til et bedre menneske og en bedre sangskriver.«

Han citerer Dylans lakoniske svar på, hvordan man bliver sangskriver: »Man skal bare kunne sige John Steinbeck.« Det er en poetik forklædt som navn-drop: Empati over bravader, nærhed over effekt. »Jeg er helt enig,« siger Olsen. »Jeg har altid været mere Steinbeck end Hemingway. Hemingway skriver fantastisk, men han har ikke Steinbecks empati.«

Læselysten kom sent. »Jeg var midt i 20’erne, før jeg knækkede læsekoden. Det skete, da jeg læste Steinbeck – Dagdrømmere og nogle af de sjovere først. Siden har jeg læst enormt meget.« Han forklarer forskellen mellem at læse og at lytte sådan her: »Når du læser, skal du sætte dig ned. Du kan ikke lave noget andet. Du vælger det aktivt. Og du skaber din egen stemme inde i hovedet. Det kan ingen lydbog give dig.«

Det er også en opskrift på sangen: At få læserens — senere lytterens — indre stemme til at tale med.

Sange, ingen andre ville skrive

»Jeg kan ikke andet,« siger han om sit arbejdsliv. Det lyder beskedent, men rummer en æstetik. Ikke fordi han ikke kunne noget andet i princippet, men fordi alt andet ville være mindre nødvendigt. »Jeg har aldrig lavet andet, siden jeg var 18. Jeg prøvede engang at tænke på et karriereskift – men fandt hurtigt ud af, at jeg ikke kan bruges til noget som helst andet.« Han griner: »Så jeg skyndte mig tilbage på min pind.«

Det er, når han taler om selve arbejdet, at nerven bliver tydelig. »Jeg har altid forsøgt at skrive sange, som de andre ikke ville skrive. Det er faktisk kedeligt at skrive sange – så det skal i det mindste være om noget, ingen andre ville vælge. En fiktiv person, en sær figur, noget skævt. Så bliver det sjovt.« Det er ikke eksotisme for effektens skyld; det er et forsøg på at åbne sproget mod nye blikke. De mennesker, der sjældent får en sang — den perifere nabo, den pinlige onkel, den dér drøm, man helst ikke vedkender sig — får stemme. I de figurer opstår et moralsk eksperiment: Kan man skrive dem frem, så sympatien netop ikke bliver billig, men vundet?

»Rockkulturen skulle være oprørsk. Men der findes ikke noget mere konservativt end rocken. Det er de samme tre minutter, bas, trommer, guitar, keyboard. Man er ikke kommet længere. Det er en stor gentagelse.« Det er ikke en afvisning af formen; det er en kritik af dovenskaben. Hvis skabelonen er givet, må man fylde den med noget, der stiller spørgsmålstegn ved skabelonen. »Jeg vil hellere synge om en hoftedysk på et værgehønseri end om dine læber. Det er ikke svært at være progressiv i en branche, hvor alt er så firkantet.«

Den sætning kan læses som en metode: Find det uventede objekt — hoftedysken, værgehønseriet — og lad det belyse det menneskelige. Iblandt de mærkelige ting, man kan synge om, opstår forbindelser, som kærlighedssangen alene ikke længere kan bære.

Hvorfor de holder: de gamle navne

Han søger ikke forklaringen i biografiernes anekdoter, men i historien som ramme. »De kom ud af en tid, hvor alt var nyt. Efterkrigstiden, 50’erne og 60’erne. Den vestlige kultur var omfugelig. Der var en enorm velstand og en ny frihed. Unge kunne for første gang lade være med at arbejde og stadig klare sig. De kunne pjække, lade håret gro, finde på noget.« Rummet for eksperiment var større, og derfor blev antallet af egentlige genier bemærkelsesværdigt. »Der kom fem, ti, tyve genier på få år. Resten af os har stået på skuldrene af dem siden.«

Nutiden er på én gang rigere på udgivelser og fattigere på tyngde. »Alt vælter ind over os. En tornado på Jamaica og kommunalvalg i Børkop er lige vigtige. Derfor bliver alting uvæsentligt. Vi når ikke at fordøje noget.« I den situation bliver live-øjeblikket, hvor ord og krop og rum mødes, endnu vigtigere. Det kan fordøjes, fordi det sker i én hastighed: nu.

Olsen nævner i forbifarten, at hans publikum spænder fra 17–18-årige til de hvidehårede. Det er ikke en PR-pointe; det er et arbejdsforhold. At skrive sange, der ikke kræver, at man allerede deler referencer, men tilbyder en indgang — via humor, via fortælling, via en bestemt type nordjysk tørhed — er en disciplin. De unge kommer for skarpheden, de ældre for genkendelsen. I midten opstår rummet, hvor et ordvalg kan binde alderen sammen.

Nogle steder sætter sig i sangskriverens blik. For Olsen er det byer, hvor historien ikke kun er skiltetekst, men lufttryk. »Jeg elsker at komme i Fredericia,« siger han. »Bare tanken om en by, der ligger over for en anden by med en bro imellem – det sætter fantasien i gang. Skal vi stjæle en båd og sejle derind i nat?« Han ler. »Allerede dér opstår der myter, og det gør de ikke på internettet.«

Han uddyber næsten uden at vide det: Når murstenene taler — når vandet, porten, broen, buegangen er mere end geografi — kan sangene finde jordforbindelse. »De byer har en historie, der præger folk. Det mærker man. Det er derfor, jeg godt kan lide at spille dér.« Det er som om han siger: Sangene står bedre, når der er sten under dem.

Olsen er ikke typen, der romantiserer forberedelsen, men man kan høre de små ritualer bag hans sætninger. Kaffen der forsvinder halvvejs, inden han lægger planen for aftenens første tre numre. Den hurtige vandring gennem salen, før dørene åbner, hvor han måler akustikken med stemmen og noterer sig, hvor latteren lander. En blyant. Et papir med hakkede ord og krydser. Et nik til lydmanden, en bemærkning om, at lampen i højre side ikke må skrue den sidste dialog ihjel.

Han formulerer det ikke sådan, men når han taler om “at komme i gang”, er det også disse små håndgreb, han mener: at trykke sig frem til balancen, hvor opmærksomheden fra salen bliver en medspiller og ikke et pres.

Stemmen, alderen og det nødvendige tempo

Det er en fortærsket kliché, at alder skulle give mere sjæl i stemmen. Olsen taler om det uden glamour. Han har ikke ønsket at blive ældre for kunstens skyld. Han er bare blevet det, mens han arbejdede. Den ro, der ligger i hans udtale — de små åndehuller, de enstavelseslange pauser — kommer ikke fra planlagte effekter, men fra et tempo, der må passe til virkeligheden. Den virkelighed er: Han fylder 70 næste år, og han står stadig på scenen, fordi “jeg kan ikke andet”. Det er ikke trods; det er nødvendighed.

Billetter til koncerten i Fredericia findes her

Venstre vil nedbringe ventetiden hos speciallæger – 125 millioner kroner og 25 nye praksisser på vej

Af
Andreas Andreassen
-
0

Ventetiden for at komme til speciallæge i Region Syddanmark er for mange patienter blevet en prøvelse i tålmodighed. Hvor ventetiden til behandling på sygehusene nu er tilbage på niveauet før corona med et gennemsnit på 32 dage, er billedet et andet uden for hospitalernes mure. Her må patienter i gennemsnit vente 21 uger for at komme til øjenlæge, 16 uger for at komme til hudlæge – og i psykiatrien kan ventetiden strække sig helt op til 155 uger.

For Venstre i Region Syddanmark er det ikke godt nok. Derfor foreslår partiet nu en markant udvidelse af kapaciteten med 25 nye speciallægepraksisser over de næste fire år. Et initiativ, der skal fordeles på de fagområder, hvor ventetiderne er længst – og som ifølge regionsrådsmedlem Pernelle Jensen (V), formand for Børn- og Uddannelsesudvalget, også skal være geografisk spredt, så alle dele af regionen får gavn af indsatsen.

»Vi har allerede gjort meget for at nedbringe ventetiderne, men det går for langsomt. I denne valgperiode har vi udvidet kapaciteten med 14 nye ydernumre, og i nogle specialer ser vi nu, at ventetiden begynder at falde. Men vi vil have, at det går hurtigere – og derfor skruer vi op for det, vi ved virker,« siger Bo Libergren (V), regionsrådsformand i Region Syddanmark.

Ventetider, der spænder ben

De nye tal for ventetider hos speciallægerne viser, at presset er størst i psykiatrien. For voksne patienter er ventetiden på at komme til en praktiserende psykiater i gennemsnit 155 uger, mens den i børne- og ungepsykiatrien ligger på 96 uger. Det er ventetider, som Venstre betegner som »helt uacceptable«.

»Der er ingen tvivl om, at psykiatrien er det område, hvor udfordringen er størst. Vi har allerede oprettet otte nye ydernumre inden for psykiatrien, og vi har fjernet de økonomiske begrænsninger for speciallægerne, så de kan tage flere patienter. Men der skal gøres mere, for vi er stadig alt for langt fra et niveau, der er rimeligt for patienterne,« siger Pernelle Jensen.

Hun peger samtidig på andre specialer, hvor ventetiderne fortsat er høje.

»For eksempel har neurologerne en ventetid på omkring 25 uger, og for plastikkirurgerne ligger den på cirka 31 uger. Det er også områder, hvor flere patienter venter på behandling, blandt andet fordi der er flere, der bliver diagnosticeret med modermærkekræft. Derfor har vi lige oprettet et nyt ydernummer inden for plastikkirurgien, som træder i kraft i det nye år,« fortæller hun.

En investering i sundhed – og i tryghed

Det nye initiativ vil ifølge Venstre koste omkring 125 millioner kroner, men pengene er ifølge partiet givet godt ud.

»Det handler ikke kun om at reducere ventetider – det handler om tryghed. Når man har brug for at komme til en specialist, skal man ikke vente i måneder eller år. Det slider på både livskvalitet og tillid til systemet. Derfor er det vigtigt, at vi investerer i at udvide kapaciteten og gøre det lettere at komme til,« siger Pernelle Jensen.

Hun understreger, at den geografiske fordeling også spiller en væsentlig rolle.

»Vi skal sikre, at der ikke er borgere, der skal køre halve og hele timer for at komme til en specialist. Det er ikke rimeligt, at man bor et sted, hvor der slet ikke er en øjenlæge eller psykiater i nærheden. Derfor skal vi tænke de nye ydernumre strategisk og sørge for, at de bliver placeret dér, hvor behovet er størst.«

Nye ydernumre – et af de mest effektive redskaber

Oprettelsen af nye ydernumre – den autorisation, som giver læger ret til at praktisere under sygesikringen – er et af de mest håndgribelige redskaber, regionen har for at øge kapaciteten i sundhedssystemet. De seneste år er der i Region Syddanmark oprettet 14 nye ydernumre fordelt på forskellige specialer, hvoraf otte er i psykiatrien.

»Når vi udvider antallet af ydernumre, udvider vi i praksis kapaciteten. Det betyder, at flere patienter kan få behandling inden for det offentlige system, frem for at blive henvist til privathospitaler eller gå i stå i ventetidssystemet,« forklarer Jensen.

Hun peger samtidig på, at Venstre har fjernet økonomiske begrænsninger for speciallæger – især inden for psykiatrien – så de kan tage flere patienter uden at ramme loftet for deres aktivitetsloft.

»Det skal kunne betale sig at hjælpe flere, og der må ikke være økonomiske barrierer, der forhindrer speciallæger i at gøre netop det,« siger hun.

Et sundhedsvæsen med to udfordringer

Mens de fysiske sygdomme i dag bliver behandlet hurtigere end under pandemien, halter systemet på andre områder.

»Der har været et stærkt fokus på sygehusenes ventetider, og det har båret frugt. I dag ligger ventetiden på 32 dage for fysiske sygdomme, hvilket er tilbage på niveauet fra før corona. Men samtidig har speciallægeområdet haltet bagefter. Der har simpelthen ikke været nok hænder og kapacitet til at følge med,« siger Jensen.

Hun anerkender, at udfordringen er kompleks. Det tager tid at uddanne speciallæger, og efterspørgslen på deres ydelser er stigende – både fordi flere danskere lever længere, og fordi flere sygdomme opdages tidligere.

»Det her er ikke noget, vi kan løse med et snuptag. Men vi kan skabe rammerne for, at flere får adgang til behandling. Derfor skal vi bruge de redskaber, vi har, og det er netop at udvide antallet af praksisser og sikre, at de bliver brugt effektivt,« siger hun.

Et skridt på vejen

Venstre ser de 25 nye speciallægepraksisser som et vigtigt skridt, men ikke som en endelig løsning.

»Vi skal løbende evaluere, hvordan det går. Hvis ventetiderne ikke falder, må vi se på, hvad der mere skal til. Det vigtigste er, at patienterne mærker en reel forskel,« siger Pernelle Jensen.

Hun håber samtidig, at initiativet kan være med til at genskabe noget af den tillid, som mange patienter har mistet, når de har ventet i månedsvis – eller år – på behandling.

»Vi kan ikke have et sundhedsvæsen, hvor man mister håbet, før man får en tid. Det er menneskeligt urimeligt, og det vil vi ændre på. Vi skal have et system, hvor man som patient kan føle sig tryg i, at hjælpen faktisk er til at få,« siger hun.

Med de nye 25 ydernumre og en investering på 125 millioner kroner tager Venstre i Region Syddanmark endnu et skridt i retning af et mere tilgængeligt og effektivt sundhedsvæsen.

»Det her handler i sidste ende om mennesker. Om dem, der venter, og om at give dem håb og hurtigere behandling. Det skylder vi dem,« siger Pernelle Jensen.

Helle Thomsen udtager 16 spillere til VM: »Vi vil have fleksibilitet og kvalitet«

Af
Andreas Andreassen
-
0

Landstræner Helle Thomsen har sat navn på de 16 spillere, der skal repræsentere Danmark ved håndboldkvindernes verdensmesterskab i Holland og Tyskland senere på måneden.

»Vi har udtaget en spændende trup med masser af kvalitet, som vi er sikre på, kommer til at gøre det godt til VM,« siger Helle Thomsen.

Hun har valgt at starte med 16 spillere, selv om VM-reglementet tillader op til 18.

»Vi vil have fleksibilitet. Jeg vil ikke låses fast, hvis vi får skader. Det kan ske, at én skade kræver to nye spillere ind. Det her handler om at være klar til alt, og vi skal kunne reagere hurtigt. Det er en del af at bygge et stærkt hold til et mesterskab,« forklarer hun.

For Helle Thomsen bliver VM den første slutrunde som dansk landstræner – og det er en opgave, hun nærmest ikke kan vente på at tage hul på.

»Det er kæmpestort! Et mesterskab er det, vi alle drømmer om. Alle – både på og uden for banen – arbejder benhårdt for, at vi får et godt VM. At stå med det danske flag på brystet og høre nationalsangen er noget helt særligt. Det er øjeblikke, man aldrig glemmer,« siger hun.

Tre slutrundedebutanter med i truppen
Truppen indeholder tre spillere, der skal prøve kræfter med slutrundehåndbold for første gang: Laura Borg, Sofie Bardrum og Nanna Hinnerfeldt.

»Vi har tre spændende debutanter med. Sofie Bardrum og Nanna Hinnerfeldt bliver vores stregspillere. Nanna har styrken til både at være med i midterforsvaret og angrebet, mens Bardrum er en offensiv kraft og kan dække en back i forsvaret. Laura Borg er med på grund af sin fysik og evne til at stå i midterforsvaret. Det får vi brug for mod de bedste hold, som lægger et stort fysisk tryk,« siger Helle Thomsen.

Landsholdet samles den 17. november og møder Sverige i to testkampe – først i Næstved den 20. november, derefter i Halmstad den 22. november. VM begynder for Danmark den 27. november, hvor første kamp er mod Japan.

Derudover er Simone Petersen, Sarah Paulsen, Clara Bang, Helene Kindberg og Kaja Kamp udtaget som træningsspillere frem til VM.

VM-truppen

Målvogtere
Althea Reinhardt (Odense Håndbold)
Anna Kristensen (Team Esbjerg)

Fløjspillere
Emma Friis (CSM Bucuresti)
Elma Halilcevic (Odense Håndbold)
Trine Østergaard (CSM Bucuresti)
Andrea Aagot (Odense Håndbold)

Bagspillere
Mette Tranborg (FTC)
Kristina Jørgensen (Györ)
Laura Borg (Viborg HK)
Helena Elver (Györ)
Line Haugsted (Team Esbjerg)
Michala Møller (Team Esbjerg)
Anne Mette Hansen (CSM Bucuresti)
Julie Scaglione (Ikast Håndbold)

Stregspillere
Nanna Hinnerfeldt (Nykøbing Falster)
Sofie Bardrum (Krim Ljubljana)

Danmark spiller alle sine VM-kampe i Rotterdam, hvor drømmen om medaljer og en ny slutrundehistorie begynder.

Et åndehul i valgkampen: Tommy Rachlitz Nielsen finder roen i kunsten

Af
Janus Bang
-
0

Mens valgkampens puls banker hårdt i Fredericia, har Tommy Rachlitz Nielsen fra Det Konservative Folkeparti fundet et sted, hvor tempoet falder, og tankerne får lov at flyde frit. Stedet er Fredericia Kunstforening, hvor han fredag deltog i endnu en fernisering – en tradition, han sjældent går glip af.

»Det betyder rigtig, rigtig meget. Det var faktisk det første, jeg meldte mig ind i, da jeg flyttede til Fredericia,« fortæller Tommy Rachlitz Nielsen, mens han kigger rundt i salen, hvor nye værker dufter af frisk maling og nysgerrige blikke mødes over glas med vin. »Vi blev anbefalet kunstforeningen allerede inden, vi flyttede hertil, og det har været helt fantastisk at være medlem. Tænk engang – dengang rummede foreningen 400 medlemmer, og nu er vi 600. Det er jo en succeshistorie, der vil noget.«

Han husker tydeligt den første gang, han trådte ind i kunstforeningens lokaler. Stemningen, samtalerne, og ikke mindst den lokale stolthed gjorde indtryk. »Der er noget særligt over at have en kunstforening, der samler så mange mennesker i en by som Fredericia. Det er et udtryk for, at kulturen lever her – og at vi vil hinanden,« siger han.

Kunsten som modspil til politik

Selvom han er midt i en travl valgkamp, hvor dagsordener, møder og debatter fylder kalenderen, giver kunsten ham et pusterum. Et sted, hvor der ikke skal tages stilling – men sanses.

»Jeg elsker at gå på kunstudstilling. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke kan lide alt, hvad jeg ser. Men det er jo netop det, der er det spændende. Man bliver udfordret. Man stiller spørgsmål. Hvad synes jeg om det her? Hvad fungerer, og hvad gør ikke? Nogle gange overrasker man sig selv. Noget, man ikke kunne lide i starten, kan man faktisk ende med at holde af, når man begynder at forstå, hvad kunstneren vil sige,« forklarer han og ler: »Og så er det altså også meget rart, at der ikke er nogen, der svarer igen. Kunst er et fristed – og det har vi alle brug for.«

For ham handler det ikke om at forstå alt, men om at give sig selv tid til at lade tankerne arbejde. Han beskriver kunst som et spejl af samfundet, men også som en stille modvægt til hverdagens støj. »Kunst kan sige noget om, hvem vi er, og hvor vi er på vej hen. Den kan provokere og trøste på samme tid. Og i politik, hvor alt går stærkt, er det sundt at blive mindet om, at ikke alt skal løses her og nu.«

Respekt for de frivillige kræfter

Tommy Rachlitz Nielsen lægger ikke skjul på sin beundring for de mennesker, der står bag Fredericia Kunstforening. Han nævner især formand Poul og de øvrige bestyrelsesmedlemmer, der år efter år sørger for, at der er liv i huset.

»Det er ubeskriveligt stort, det de gør. At drive en forening, der på bare fire år vokser med 50 procent, selvom den allerede var stor – det er imponerende. De bliver ved med at finde på nye ting. Ved de seneste ferniseringer har der endda været klavermusik, og det løfter bare niveauet endnu mere. Det er sgu lidt imponerende, at de kan blive ved med at forny sig, men det gør de,« siger han.

For ham er det netop det, der kendetegner et levende lokalsamfund – de mennesker, der lægger timer, energi og hjerte i at skabe noget fælles. »Det er let at tale om fællesskab i politik, men her ser man det i praksis. Her mødes folk på tværs af alder, baggrund og holdninger, bare for at opleve noget sammen. Det er værd at værne om.«

En lille pause midt i travlheden

Valgkampen fylder meget for politikeren, og han indrømmer, at det ikke altid er let at finde ro. Men denne fredag lykkes det næsten.

»Det her, det er ren nydelse,« siger han med et smil. »Selvfølgelig møder man mange, der også interesserer sig for valget – så helt afslappet bliver det nok aldrig. Medmindre man kører langt væk fra Fredericia, og det har vi ikke tid til. Men jo, det her er langt mere afslappende end så meget andet.«

Han fortæller, at kunstforeningens ferniseringer er blevet en fast del af hans rytme. En slags tilbagevendende reminder om, at livet også skal rumme andet end dagsordener og debatindlæg. »Når man står her blandt billederne, forsvinder larmen et øjeblik. Man trækker vejret på en anden måde. Det er det, kulturen kan. Den binder os sammen, men den giver os også ro.«

En lokal fortælling om engagement

Inden han haster videre, bliver han standset flere gange af gæster, der vil hilse, snakke politik – eller bare udveksle et par ord om udstillingen. Den politiske kandidat tager sig tid til hver eneste. Og netop det siger måske mest om, hvorfor han trives her.

»For mig handler det her ikke om at blive set, men om at være med. Jeg er stolt af at bo i en by, hvor kulturen blomstrer. Det er sådan noget, der gør Fredericia til et godt sted at leve,« siger han, inden han bliver kaldt over til fotografen for et hurtigt billede.

Bjørn Nørgaard udstiller i Fredericia: »En god dag for kunsten«

Af
Janus Bang
-
0

Fredericia Kunstforening runder året af med en stor udstilling af den anerkendte billedhugger og multikunstner Bjørn Nørgaard. Udstillingen åbner den 1. november og kan opleves frem til den 23. november 2025 – og ifølge formand Poul B. Jakobsen bliver det både et højdepunkt og en festlig afslutning på kunstforeningens år.

»Det er vores sidste udstilling i 2025, og vi har været så heldige at få Bjørn Nørgaard som udstiller. Det er en fantastisk afslutning på året,« siger Poul B. Jakobsen.

En markant skikkelse i dansk kunst

Bjørn Nørgaard har i mere end et halvt århundrede været en af de mest markante og debatskabende skikkelser i dansk kunst. Han er kendt for sine monumentale værker, sin eksperimenterende tilgang og sin evne til at forene kunst, historie og samfundskritik i ét udtryk.

Hans navn blev for alvor kendt i 1970’erne med den kontroversielle performance Hesteofringen, og siden har han sat sit præg på dansk kunstliv med værker som Dronningens Gobeliner på Christiansborg, skulpturerne ved Københavns Hovedbanegård og talrige installationer i både offentlige og private rum.

»Det er kunst, som også er til at komme i nærheden af,« fortæller Poul B. Jacobsen. »Vi viser en række værker, som vi har lånt gennem et galleri, der samarbejder med Bjørn Nørgaard. Det er en blandet samling – men også meget af det, han er kendt for.«

En del af Art Festival Fredericia

Udstillingen indgår samtidig som en del af årets Art Festival Fredericia, hvilket betyder, at kunstforeningen holder åbent i hele festivalperioden. Publikum får dermed mulighed for at opleve Nørgaards kunst i sammenhæng med byens øvrige kunstbegivenheder.

»Vi prøver at skabe et rum, hvor kunsten bliver nærværende og tilgængelig,« siger Jakobsen. »Det er vigtigt for os, at folk kan komme tæt på værkerne – og måske opdage noget nyt ved en kunstner, de troede, de kendte.«

Foredrag og arrangementer

I forbindelse med udstillingen har Fredericia Kunstforening planlagt flere arrangementer. Fredag den 7. november inviteres publikum til Christianskirken, hvor der klokken 19 bliver mulighed for at høre om kirkens mange kunstværker og udsmykninger.

Ugen efter – torsdag den 13. november – kommer Tom Jørgensen, redaktør på Kunstavisen, til Fredericia for at holde et foredrag om Bjørn Nørgaards kunst.

»Vi er allerede godt over 120 besøgende her på åbningsdagen, så det er faktisk rigtig godt,« siger Poul B. Jacobsen med et smil. »Det er en god dag. En god dag for kunsten i Fredericia.«

1...262728...53Side 27 af 53