Valgkampen er for alvor i gang, og Fredericia summer af liv. Lørdag efter lørdag fyldes gader og stræder af partiernes stande, smilende kandidater og nysgerrige borgere, der stopper op for at tale om alt fra parkeringspladser til fremtidens velfærd. Demokratiet lever – og denne fredag rykker det helt tæt på kaffeduften i midtbyen.
På Kurt’s Kaffebar i Jyllandsgade kan fredericianerne nemlig møde Venstres borgmesterkandidat Peder Tind lørdag den 1. november mellem klokken 12 og 14.
Her inviterer Peder Tind til en uformel snak om politik, valg og Fredericias fremtid – over en kop kaffe og i øjenhøjde.
»Jeg glæder mig til at møde fredericianerne og tage en snak om alt det, der optager dem. For politik handler ikke kun om byrådssalen, men om hverdagen og de mennesker, vi arbejder for,« siger Peder Tind.
Arrangementet på Kurt’s Kaffebar er tænkt som en afslappet og åben samtale midt i valgkampens travlhed. Her kan man komme forbi og vende store og små spørgsmål om Fredericias udvikling.
Alle er velkomne til at kigge forbi, sige hej og tage en snak om de emner, der betyder noget for byen – fra erhverv og uddannelse til kultur, klima og hverdagsliv.
En kaffepause med mening – midt i valgkampens bankende hjerte.
Når Electric Guitars rammer scenen i Tøjhuset den 20. december, bliver det en hjemkomst med fuld styrke. Bandet, der er kendt for deres energiske rockshows, skyder juleferien i gang med en koncert, hvor guitarerne får lov at tale – og hvor Fredericia igen får besøg af sin egen Søren Andersen.
Julen får et solidt skud rock n’ roll, når Electric Guitars gæster Tøjhuset i Fredericia lørdag den 20. december. Koncerten, der passende har fået titlen »Coming Home For Christmas«, markerer ikke bare starten på juleferien, men også en særlig hjemkomst for guitarist Søren Andersen, som har dybe rødder i byen.
Efter mange år på landets og verdens store scener vender Andersen tilbage til Fredericia – denne gang sammen med bandet, der har gjort sig bemærket som et af Danmarks mest energiske live-acts.
Electric Guitars, der foruden Søren Andersen tæller erfarne musikere fra den danske rockscene, er kendt for deres kompromisløse spilleglæde og fængende guitardrevne lyd. Med klassisk rock, stærke riffs og en sceneoptræden, der ikke overlader publikum mange pauser til at trække vejret, har bandet gennem årene skabt sig et ry som garant for en fest.
Den kommende koncert i Tøjhuset bliver ingen undtagelse. Publikum kan se frem til en aften, hvor julestemningen møder rockens rå nerve – alt sammen med et lokalt aftryk og et glimt i øjet.
»Coming Home For Christmas« er mere end blot en koncert. Det er et møde mellem hjemstavn og rocktradition, og det bliver kulminationen på et år, hvor Fredericia har haft besøg af nogle af landets største navne på Tøjhuset.
Billetsalget til koncerten åbner torsdag den 31. oktober klokken 12.00, og alt tyder på, at billetterne får ben at gå på, når Electric Guitars vender hjem for at slutte året af med strøm på både guitarer og juleglæde.
Et nyt skulpturelt legemiljø tager form midt i Fredericia. I samarbejde mellem Sparekasse Danmark, Fredericia Kommune og trækunstneren Søren Savkunstner fra Langeland bliver Løvestrøget forvandlet til et kreativt rum for både børn, familier og forbipasserende.
Et par gnister fra motorsaven og lyden af træ, der formes til noget helt nyt. Sådan kommer Løvestrøget i Fredericia til at summe af liv, når kunstneren Søren Savkunstner, også kendt som multikunsteren Søren Brynjolf, i november rykker ind for at skabe to skulpturelle legemiljøer i bymidten.
Projektet er resultatet af et samarbejde mellem Sparekasse Danmark Fonden, Fredericia Kommune og Søren Savkunstner, der er kendt for sine håndskårne træværker på Langeland. Sparekassen har doneret 50.000 kroner, mens kommunen bidrager med træ og transport. Direktør for Sparekasse Danmark i Fredericia, Christian Jungmark, glæder sig over, at idéen nu bliver til virkelighed.
»Vi har i flere år arbejdet med at give Løvestrøget sit eget DNA – et sted, hvor der er plads til både familier, leg og hygge. Vi har fået løverne tilbage, vi har jollerne, og nu bygger vi videre med noget, der både er smukt og brugbart,« fortæller han.
De to skulpturelle legemiljøer bliver en blanding af kunst og funktion. De skal både kunne bruges til leg, ophold og som blikfang i bybilledet.
»Vi kalder det et skulpturelt legemiljø, fordi det netop forener æstetik og aktivitet. Det bliver noget, man kan kravle på, sidde på – og samtidig en kunstgenstand i sig selv,« siger Christian Jungmark.
Søren Savkunstner skærer det grove på sit værksted i Linde på Langeland, inden elementerne transporteres til Fredericia, hvor de færdiggøres på stedet.
Han vil arbejde i to omgange: den 6. og 7. november i den nordlige del af Løvestrøget ud for smøgen ved Det Bruunske Pakhus, og den 13. og 14. november i den sydlige del mellem Mødrehjælpen og Sejersen Din Tøjmand. Under arbejdet kan forbipasserende følge processen og hilse på kunstneren, der gerne deler ud af sin entusiasme.
»Han er virkelig en spændende type. Han siger selv, at han ikke kan tegne, men han har det hele i hovedet – og så går han bare i gang med motorsaven. Det er imponerende at se, hvordan det vokser frem af træet,« siger Jungmark.
For ham handler projektet ikke kun om kunst, men om at skabe liv og fællesskab.
»Alt, hvad der har med børn, unge, fritid og kultur at gøre, synes jeg er vigtigt. Det er dejligt, at vi kan være med til at skabe noget, som folk får glæde af i hverdagen – og som giver vores bymidte personlighed og varme,« siger han.
Efter halvandet års planlægning er alt nu klar til, at Løvestrøget får sin næste kreative milepæl. De nye skulpturer bliver officielt indviet lørdag den 15. november klokken 11, hvor både lokale politikere og samarbejdspartnere ventes at deltage.
»Det er fedt at se, hvordan idéen bliver til virkelighed, og hvordan samarbejdet mellem kommune, fond og erhverv kan skabe noget, der bliver stående. Det bliver et nyt samlingspunkt for bylivet,« slutter Christian Jungmark.
Når Folketeatrets musikforestilling »Stolt« rammer Vejle Musikteater søndag den 16. november, er det med et farverigt hold af skuespillere, musikere og designeren Nicholas Nybros spektakulære folkedragter i centrum. Forestillingen hylder danskheden i al dens forskellighed og inviterer publikum til at være stolte af både sig selv og deres rødder.
»Stolt« er alt andet end en traditionel teateroplevelse. Forestillingen beskrives som en kærlighedserklæring til Danmark og til mangfoldigheden i det danske fællesskab. Publikum møder mennesker fra hele landet – fra storby til provins – som alle bærer på deres egne drømme, længsler og billeder af, hvad det vil sige at høre til.
Bag værket står et stærkt kunstnerisk team. Designeren Nicholas Nybro, kendt for sine nyskabende og ofte debatskabende kreationer, har skabt kostumerne til forestillingen. Hans nutidige fortolkninger af folkedragter blev oprindeligt vist på Designmuseum Danmark som en del af værket »Stolt«, og i teaterudgaven bliver dragterne levende symboler på et Danmark, man både genkender og ser på med nye øjne.
Forestillingen er instrueret af Niels Erling, der i 2020 modtog Reumerts Talentpris og er kendt for at skabe teater, der taler direkte ind i samtiden. Teksterne er skrevet af forfatter og digter Lone Hørslev, som med sin skarpe sans for sprogets poesi binder det nære og det nationale sammen. Musikken er skabt af Lawand Shakur Othman, bedre kendt som DJ Turkman Souljah, som med sin blanding af tradition og moderne lyd skaber en rytmisk rejse gennem fortællingen.
På scenen står blandt andre Niels Ellegaard, Johannes Lilleøre, Sharon Kumaraswamy, Tue Lunding, Wahid Sui og Emma Cæcilie Kristensen, der sammen bringer værkets mange stemmer til live i en to timer lang musikalsk og visuel oplevelse.
»Stolt« er produceret af Folketeatret og spilles i Vejle Musikteater søndag den 16. november 2025 klokken 16.00. Forestillingen varer 120 minutter inklusive pause, og TeaterVejle står som arrangør.
Medlemmer af Teaterforeningen Lillebælt kan købe billetter til medlemspris, og publikum med teleslynge-kompatible høreapparater får adgang til musik- og taleoverførsel via teatrets avancerede anlæg i Store Sal.
Forestillingen er en rejse gennem landsdele, identiteter og fællesskaber – og samtidig en uforbeholden opfordring til at stå ved sig selv. Eller som skaberne selv formulerer det: »At være stolt af den, du er, og af det sted, du kommer fra.«
Når Folketeatrets musikforestilling »Stolt« rammer Vejle Musikteater søndag den 16. november, er det med et farverigt hold af skuespillere, musikere og designeren Nicholas Nybros spektakulære folkedragter i centrum. Forestillingen hylder danskheden i al dens forskellighed og inviterer publikum til at være stolte af både sig selv og deres rødder.
»Stolt« er alt andet end en traditionel teateroplevelse. Forestillingen beskrives som en kærlighedserklæring til Danmark og til mangfoldigheden i det danske fællesskab. Publikum møder mennesker fra hele landet – fra storby til provins – som alle bærer på deres egne drømme, længsler og billeder af, hvad det vil sige at høre til.
Bag værket står et stærkt kunstnerisk team. Designeren Nicholas Nybro, kendt for sine nyskabende og ofte debatskabende kreationer, har skabt kostumerne til forestillingen. Hans nutidige fortolkninger af folkedragter blev oprindeligt vist på Designmuseum Danmark som en del af værket »Stolt«, og i teaterudgaven bliver dragterne levende symboler på et Danmark, man både genkender og ser på med nye øjne.
Forestillingen er instrueret af Niels Erling, der i 2020 modtog Reumerts Talentpris og er kendt for at skabe teater, der taler direkte ind i samtiden. Teksterne er skrevet af forfatter og digter Lone Hørslev, som med sin skarpe sans for sprogets poesi binder det nære og det nationale sammen. Musikken er skabt af Lawand Shakur Othman, bedre kendt som DJ Turkman Souljah, som med sin blanding af tradition og moderne lyd skaber en rytmisk rejse gennem fortællingen.
På scenen står blandt andre Niels Ellegaard, Johannes Lilleøre, Sharon Kumaraswamy, Tue Lunding, Wahid Sui og Emma Cæcilie Kristensen, der sammen bringer værkets mange stemmer til live i en to timer lang musikalsk og visuel oplevelse.
»Stolt« er produceret af Folketeatret og spilles i Vejle Musikteater søndag den 16. november 2025 klokken 16.00. Forestillingen varer 120 minutter inklusive pause, og TeaterVejle står som arrangør.
Medlemmer af Teaterforeningen Lillebælt kan købe billetter til medlemspris, og publikum med teleslynge-kompatible høreapparater får adgang til musik- og taleoverførsel via teatrets avancerede anlæg i Store Sal.
Forestillingen er en rejse gennem landsdele, identiteter og fællesskaber – og samtidig en uforbeholden opfordring til at stå ved sig selv. Eller som skaberne selv formulerer det: »At være stolt af den, du er, og af det sted, du kommer fra.«
Fredericia Musicalteater er som ét af blot syv steder i landet udvalgt til pilotprojektet »Musikdramatisk Netværksscene« frem til og med 2027. Teatret stiller scenerum, faglig sparring og et landsdækkende netværk til rådighed for professionelle, der arbejder i krydsfeltet mellem musik og scenekunst
Det er en anerkendelse med perspektiv for både kunstnere og publikum, når Fredericia Musicalteater udpeges af Statens Kunstfond til pilotprojektet »Netværk for produktionsfaciliteter for tværæstetiske projekter for musik og scenekunst« – i daglig tale »Musikdramatisk Netværksscene«. Udvælgelsen gør teatret til én af kun syv nationale værter, der frem til og med 2027 skal understøtte udviklingen af nye musikdramatiske projekter.
Ambitionen er lige dele konkret og strategisk. Konkret ved at tilbyde scenerum i op til seks uger ad gangen, adgang til husets medarbejdere og sparring på både kunstneriske og produktionsmæssige valg. Strategisk ved at etablere et nationalt netværk, hvor institutioner og frie grupper kan udveksle erfaringer, løfte hinandens projekter og bygge bro mellem ide og realisering.
Ordningen er målrettet professionelle kunstnere og grupper, der arbejder i krydsfeltet mellem musik og scenekunst. Kravene er enkle at gennemskue: man skal være professionel, projektet skal være musikdramatisk, og der skal bruges et scenerum i en periode på mellem én og seks uger. Til gengæld er præmissen klar – Fredericia Musicalteater yder ikke løn eller anden økonomisk kompensation. Tilbuddet omfatter lokaler, faglig sparring fra teatret, forplejning og refusion af transport i rimeligt omfang.
For det lokale teater betyder udvælgelsen, at huset i endnu højere grad bliver et arbejdssted for nye ideer og processer – ikke kun en scene for færdige forestillinger. I praksis bliver Fredericia dermed en del af fødekæden for ny dansk musikdramatik, hvor projekter kan tage form, testes i scenerummet og udvikles i dialog med produktionseksperter, inden de møder publikum.
Pilotprojektet er tænkt som et svar på et velkendt hul i økosystemet: de frie skabende scenekunstgrupper mangler ofte netop tid, rum og kvalificeret sparring, når værkerne skal løftes fra skitse til scenisk form. Med »Musikdramatisk Netværksscene« stiller værtsinstitutionerne deres rammer til rådighed og deler samtidig deres kompetencer inden for planlægning, teknik, logistik og produktion.
Interesserede kunstnere og grupper kan søge optagelse løbende. Processen er enkel: send en mail til katja@fredericiamusicalteater.dk med en kort præsentation af jer selv og projektet, angiv ønsket antal uger i scenerummet og den foretrukne periode. Der er ingen ansøgningsdeadline, og projekter vurderes efterhånden som de kommer ind.
Med udnævnelsen cementerer Fredericia Musicalteater sin rolle som et hus, der både producerer, præsenterer og nu også i stigende grad udvikler ny dansk musikdramatik. For byen og regionen er det en mulighed for at tiltrække værker i tilblivelse – og for de professionelle i branchen er det et tydeligt signal om, at der findes åbne døre, arbejdsro og kompetent medspil at hente i Fredericia. Teatrets opfordring er klar nok i sig selv – skriv hellere i dag end i morgen.
Fredericia var blandt de oplagte bud, men måtte se sig forbigået, da regeringen i dag sammen med Dansk Folkeparti, Konservative, Radikale Venstre, Danmarksdemokraterne og SF udpegede 11 nye industriparker i Danmark.
De statsligt udpegede områder skal skabe hurtigere veje til nye investeringer, flere grønne arbejdspladser og en styrket industriel vækst. Men Fredericia, der ellers har markeret sig som centrum for grøn industri og Power-to-X-initiativer, kom ikke med på listen.
De udvalgte kommuner er i stedet Kerteminde, Skive, Lolland, Aabenraa, Ikast-Brande, Horsens, Viborg, Næstved, Esbjerg, Aalborg og Kalundborg.
Erhvervsminister Morten Bødskov understreger, at formålet er at skære igennem bureaukratiet og skabe hurtigere etableringsprocesser.
»Danmark får 11 nye industriparker. Produktionsdanmark er rygraden i vores lokalsamfund og for dansk økonomi og skaber tusindvis af job. Med aftalen viser vi, at aktiv industripolitik er vejen frem. Jeg vil opfordre alle, der har ansøgt, til at arbejde videre med deres planer – for en industri i vækst skaber nye job og gør os attraktive for lokale investeringer,« siger han.
Kampen om de grønne investeringer
Industriparkerne skal målrettes brancher inden for grøn omstilling, life science, fødevarer, biosolutions og maritime erhverv. Flere af de udvalgte områder – som Esbjerg og Aabenraa – er allerede stærke aktører i den grønne energisektor.
At Fredericia ikke er blandt de udvalgte, vækker opsigt, da byen huser store energivirksomheder og har en klar strategi for Power-to-X-projekter omkring havnen og Taulov-området. Ifølge kilder i erhvervskredse omkring Trekantområdet kan udeladelsen tolkes som et tab af momentum for en af Danmarks mest energiintensive kommuner.
Mindre bureaukrati – mere tempo
By-, land- og kirkeminister Morten Dahlin peger på, at aftalen handler om at skabe balance i landet.
»Nye job og vækst er afgørende i alle dele af landet for at skabe et Danmark i balance. Med denne aftale giver vi 11 kommuner mulighed for at skabe fremtidens arbejdspladser i vores landdistrikter, hvor lysten til at investere og udvikle ikke bremses af unødvendige regler og stopklodser fra myndighederne,« siger ministeren.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard fremhæver, at den grønne industri fortsat skal være Danmarks styrkeposition.
»Ser man ned over listen, er der et tydeligt grønt aftryk med fx brint, fangst og lagring af CO₂ og havvind. Det er grøn handling, der virker – og som skaber arbejdspladser og fastholder produktion i Danmark,« siger han.
Politisk enighed – men skuffelse i sydøst
Aftalen er et resultat af et bredt politisk samarbejde, hvor også SF, DF og Danmarksdemokraterne står bag. Men flere lokalpolitikere i Trekantområdet kalder det en forpasset mulighed, at Fredericia – med sin unikke havneinfrastruktur og industrielle profil – ikke fik en plads på listen.
Erhvervsordfører for Danmarksdemokraterne Betina Kastbjerg understreger, at udvælgelsen er sket ud fra en geografisk balance:
»Vi har sikret, at listen over industriparker er blevet udvidet, så projekterne på Lolland og i Ikast-Brande er blevet udvalgt, og at der er en god geografisk balance. Der er ingen tvivl om, at udviklingen af Danmark uden for de store byer er hjerteblod for os.«
Grønne parker – men ikke i Fredericia
Industriparkerne skal fungere som et slags one-stop-shop-koncept, hvor investorer kan gå direkte i gang med projekter uden at sidde fast i lange sagsbehandlinger.
Kommuner som Esbjerg og Kalundborg har allerede meldt sig klar med konkrete planer for Power-to-X, CO₂-fangst og grøn produktion.
Fredericia har tidligere været nævnt som oplagt kandidat til en national Power-to-X-satsning – men med dagens udmelding bliver de lokale ambitioner nu henvist til den kommunale og private bane.
Du tænker måske ikke over det i din hverdag eller når du suser over Storebælt, men midt i ligger Sprogø. Det kan føles som det var i fortiden, at unge piger blev sendt til Sprogø. Dengang var det en ø, hvor man ikke lige kunne tage fra, som i dag.
Odd Fellow søsterloge nr. 87 Irene i Fredericia har d. 13. november kl. 18.30 I Lyng Kirke arrangeret et foredrag med Sarah Smed. Hun har i mange år interesseret sig for disse skæbner, der blev anbragt på Sprogø. Hvorfor blev de kaldt piger, når de fleste var voksne kvinder.
Kom og få svar på hvorfor samfundet anså kvinderne at være farlige, der gemmer sig mange en tragisk historie bag.
Og ikke mindst, hvad kan vi bruge disse historier til i dag.
Pigerne fra Sprogø beskriver hvordan der i 1923-1961 blev anbragt ca. 500 kvinder på Sprogø. Det var en velfærdsgerning, i staten og samtidens øjne. Det er en historie om isolation, afrettelse og ud renselse.
Det der ifølge datidens forhold skulle være en moderne anstalt. Sagen om kvinderne på Sprogø er stadig omdrejningspunkt for flere forskere heriblandt Sarah Smed, for kvinder, var set med nutidens øjne et mere end et skrækkeligt sted, hvor ydmygelserne stod i kø.
Fortjener kvinderne fra Sprogø også erstatning, i lighed med andre grupper. Ikke alle kvinder har det godt, derfor går overskuddet for aftenens arrangement til Støtteforeningen for Kvindernes Krisecenter.
Praktisk info
Sarah Smed er museumsleder for Danmarks Forsorgsmuseum og stod i spidsen for den historiske udredning af særforsorgen fra 1933-1980, som førte til regeringens officielle undskyldning i 2023 til bl.a. de tidligere anbragte på Sprogø. Sammen med Stine Grønbæk Jensen er hun forfatter til bogen Pigerne fra Sprogø, der blev udgivet i februar 2024.
Til foredraget vil der være bogsalg med mulighed for signering.
Fredericia Håndboldklub er klar til kamp i Middelfart Sparekasse Arena, hvor Grindsted GIF gæster til en vigtig søndag aften i Bambuni Herreligaen. Cheftræner Jesper Houmark har næsten fuldt mandskab at råde over, da 15 ud af 16 forventede spillere er med på dagens holdkort. Den eneste, der mangler, er Malte Hejsel, som desværre er ude for det meste af sæsonen. Fredericia jagter to vigtige point og et løft efter en hård periode i ligaen.
Følg kampen minut for minut her. Kampen præsenteres af ADP A/S
Det er fredag eftermiddag i Fredericia. Lyden af latter, garnnøgler der ruller hen over borde og små samtaler, der flyder sammen til en summen, fylder hallen på MESSE C, hvor årets KREATIVE DAGE er i gang. Midt i det hele står SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, med sit strikketøjet i en pose tæt ved. Overfor hende sidder Maria Bjerg, kvinden bag Skaberglæde, der med rolig stemme styrer samtalen.
Foran dem sidder flere hundrede mennesker – så mange, at arrangørerne må finde ekstra stole frem. Andre står i døråbningen, læner sig op ad væggene eller sætter sig på gulvet mellem standene. Stemningen er afslappet, men forventningsfuld.
»Når jeg strikker, så lytter jeg bedre,« siger Pia Olsen Dyhr og smiler skævt ud mod publikum. »Hvis jeg ikke strikker, begynder jeg at lave alt muligt andet. Jeg laver indkøbslister i hovedet, tænker på maleprojekter derhjemme og farver på vægge. Så strikkeriet hjælper mig til at holde fokus.«
Der bliver grinet i salen. Mange nikker genkendende. Det er ikke hver dag, en partiformand fortæller, at nøglen til koncentration ligger i en bunke garn. Men det er præcis det, der gør samtalen i Fredericia så nærværende.
Håndarbejde som politisk modvægt
Pia Olsen Dyhr fortæller, at hun i begyndelsen tøvede med at tage sit strikketøj med ind på Christiansborg.
»Jeg var bange for, at folk ville synes, jeg var useriøs, hvis jeg sad og strikkede under møderne. Men jeg ved jo, at jeg koncentrerer mig bedre, når jeg strikker. Så må folk mene, hvad de vil,« siger hun og tilføjer grinende:
»I dag ved flere af mine kollegaer godt, at det faktisk virker. Selv Jakob Ellemann har prøvet det. Han fik lov at slå otte masker op, men jeg tror ikke, han blev bidt af det,« siger hun, og latteren bryder ud i salen.
For Pia Olsen Dyhr er strik ikke bare en hobby. Det er et anker. Et modstykke til tempoet, konflikterne og det evige pres, der følger med at være partiformand.
»Jeg bliver glad af at strikke. Det er en kæmpe tilfredsstillelse at lave noget, der bliver færdigt. Måske er det derfor, jeg kunne lide at være transportminister – der kunne man se, at beslutningerne blev til noget konkret ude i virkeligheden,« fortæller hun.
Hun ser ned på garnet i hænderne og fortsætter mere stille:
»I politik er meget af det, vi laver, usynligt. Man kan ikke måle glæden hos et barn, fordi der er kommet flere pædagoger i daginstitutionerne. Men når jeg strikker en trøje, så kan jeg se den, jeg kan tage den på, og jeg kan give den væk. Det er meget håndgribeligt. Det gør mig glad.«
Craft-psykologi og ro i nervesystemet
Samtalen på MESSE C kredser om det, Maria Bjerg kalder craft-psykologi – et felt, der undersøger, hvordan kreativt håndarbejde påvirker hjernen og trivslen.
»Når vi sidder med noget mellem hænderne, som gentager sig, så stimulerer det nervesystemet på en måde, der skaber ro,« forklarer hun. »Det får os til at trække vejret dybere og være mere til stede. Det er egentlig meget simpelt, men utroligt effektivt.«
Pia Olsen Dyhr nikker og tilføjer:
»Jeg kan mærke det helt fysisk. Jeg bliver roligere, mit åndedræt bliver dybere, og tankerne falder på plads. Jeg tror, vi undervurderer, hvor meget vores hænder betyder for vores mentale helbred.«
Publikum lytter intenst. Mange sidder selv med strikketøj i skødet, og når Pia fortæller om, hvordan maskerne bliver en slags meditation, høres en stille summen af pinde, der klikker rytmisk.
Et liv fortalt i masker
Samtalen tager en mere personlig drejning, da Pia bliver spurgt, hvad hendes strik repræsenterer for hende.
»Jeg kan gå ind i mit skab og tage en trøje frem og huske præcis, hvordan jeg havde det, da jeg strikkede den. Nogle gange er det glæde, andre gange sorg. Jeg har en trøje, jeg aldrig vil give væk, fordi jeg sad og græd, mens jeg strikkede den. Der er noget meget rørende i det,« siger hun stille.
Hun fortæller, at hendes første store strikkeprojekt var en hvid, blå og sort trøje, hun lavede som helt ung.
»Jeg havde aldrig strikket noget fra et skabnøg. Jeg spurgte min mor, hvordan jeg lavede mine masker, men hun kunne ikke helt huske det, så jeg fandt på det selv. Den blev lidt skæv – bred foroven og smal forneden – men jeg var stolt. Jeg gav den til min lillebror, og han blev glad,« fortæller hun med et smil.
I dag strikker hun alt fra sweatre til strømper, gerne til familie og kollegaer. Det sidste projekt var et par stribede strømper til SF’s kandidat Rasmus Nordqvist. »Han havde ønsket sig dem i fem år, så nu fik han dem endelig,« siger hun med et grin.
Fra Christiansborg til sofaen ved Amager Fælled
Når Pia strikker, sker det oftest i sofaen derhjemme.
»Jeg har en blå sofa, hvor jeg sidder og kigger ud over vandet og kan se Amager Fælled. Det er mit yndlingssted. Der er ro. Jeg har prøvet at strikke i sengen, men det dur ikke. Og jeg forstår ikke folk, der kan gå og strikke – det ville jeg aldrig kunne,« siger hun og løfter skuldrene.
Hun fortæller, at hun strikker næsten hver dag, ofte mange timer ad gangen.
»Jeg sidder jo sindssygt mange timer til møder og forhandlinger. Andre sidder med telefonen og scroller. Jeg strikker. Det er min måde at holde koncentrationen på. Jeg ved, jeg lytter bedre, når mine hænder har noget at lave.«
Strik som modstand mod tempo
Både Pia Olsen Dyhr og Maria Bjerg kredser i samtalen om den moderne travlhed.
»Jeg tror, vi har opdraget en generation til altid at have travlt. Alt skal gå stærkt, og vi måler succes i tempo. Det tror jeg ikke, vi kan holde til,« siger Pia.
Hun mener, at håndarbejde kan være en slags modgift mod samfundets tempo.
»Under corona lærte jeg, hvor meget det betyder at skabe noget med hænderne. Jeg så, hvordan unge begyndte at strikke, tegne og bygge igen – også drenge. Det er en god modbevægelse. Jeg tror, det handler om at finde pausen midt i tempoet.«
Maria Bjerg supplerer:
»Når man sidder med hænderne i arbejde – det kan være strik, ler eller træ – så aktiveres vagusnerven, som får kroppen til at falde til ro. Det er derfor, man føler sig groundet. Det er ikke bare hyggeligt, det er fysiologisk dokumenteret, at det virker.«
At skabe med hænderne – også i folkeskolen
Pia Olsen Dyhr håber, at håndværk igen får en mere central rolle i skolen.
»Det er jo ikke alle børn, der har en mormor, der kan lære dem at sy eller strikke. Derfor er det vigtigt, at man lærer det i skolen. Det giver ikke bare færdigheder – det giver også ro, tålmodighed og selvtillid. Og man opdager måske, at man kan noget, der ikke kan måles i karakterer,« siger hun.
Hun peger på, at der i mange år har været en tendens til at måle succes ud fra, om man tog en akademisk uddannelse.
»Det er vigtigt, at vi som samfund også hylder dem, der skaber noget med hænderne. Vi har brug for, at det bliver en værdi igen – at det bliver noget, man er stolt af. For det er jo dybest set dem, der bygger landet op.«
Pausen som protest
Da Maria Bjerg spørger Pia, hvordan hun selv får plads til kreativitet i et liv, der konstant kræver hendes tilstedeværelse, svarer hun uden tøven:
»Jeg sætter tid til strik i kalenderen. Ligesom man gør med motion eller møder. Det er nødvendigt, ellers forsvinder det. Og det er en aftale, man ikke må aflyse – man må godt rykke den, men ikke aflyse den.«
Hun ler og fortæller, at hun køber mere garn, end hun nogensinde får brugt.
»Jeg køber alt for meget garn. Men jeg lægger opskriften ned i posen sammen med garnet, så jeg altid har et projekt klar. Så når jeg en dag ikke ved, hvad jeg skal lave, kan jeg bare tage et projekt op og gå i gang. Det giver ro, at jeg ved, der ligger noget klar til mig.«
Publikum klukker. Flere nikker – man fornemmer, at der er mange, der genkender sig selv i det billede.
Håndarbejde som fællesskab og terapi
Samtalen bevæger sig til sidst hen på håndarbejdets sociale dimension.
»Der er jo mange, der sidder alene og kæmper med stress eller sårbarhed. Jeg tror, vi kunne få meget ud af at bruge håndarbejde i fællesskaber. For det er ikke bare at sidde og nørkle – det er en måde at være sammen på, uden at man nødvendigvis skal tale om alt det svære,« siger Pia Olsen Dyhr.
Hun nævner eksempler på kommuner, hvor borgere med psykiske udfordringer arbejder med havebrug og kreative aktiviteter som led i rehabilitering.
»Man kunne sagtens gøre det samme med håndarbejde. Det skaber ro, men også fællesskab. Og det er jo i fællesskabet, vi finder kræfterne til at komme tilbage,« siger hun.
En afslutning med tråd til hverdagen
Da samtalen på MESSE C lakker mod enden, er der stadig mange, der har hånden i vejret. Stemningen er varm og rolig. Man mærker, at snakken om noget så simpelt som strikkepinde og garn har ramt en dybere tone i en tid, hvor travlhed ofte er blevet en livsstil.
Pia Olsen Dyhr ser ud over forsamlingen og smiler.
»Det her handler ikke om at strikke for strikkens skyld. Det handler om at gøre noget, der gør os glade. Noget, hvor vi kan mærke os selv og skabe med vores hænder. I en verden, hvor alt går stærkt, har vi brug for det mere end nogensinde,« siger hun.
Publikum klapper længe. Nogle rejser sig for at tage billeder, andre står lidt stille og ser ud, som om de allerede har besluttet sig for, hvad de skal lave, når de kommer hjem.
Et nyt projekt. Et par masker. En pause i livet.
Og måske, bare måske, et lille stykke politik i det stille.
