Der bliver både plads til ungdommelig sult og rutineret styrke, når Håndboldherrerne i næste uge drager til Golden League i Norge. Landstræner Nikolaj Jacobsen har nemlig udtaget GOG-profilen Hjalte Lykke og den rutinerede Skjern-spiller Mads Mensah som afløsere for de skadede Lasse Møller og Marcus Midtgaard.
21-årige Hjalte Lykke står dermed foran sin debut på A-landsholdet. Den lynhurtige højreback har tidligere spillet 27 ungdomslandskampe og er i øjeblikket GOG’s næstmest scorende spiller i den hjemlige liga.
»Hjalte har spillet virkelig godt for GOG i en længere periode nu. Med Emil Madsens skade og de to andre afbud, synes vi, det kunne være spændende at se, hvad han kan i samspillet med de andre,« siger landstræner Nikolaj Jacobsen.
Han fremhæver samtidig, at den unge fynbo bringer en dimension, der passer perfekt til det moderne spil.
»Hjalte har den fart, som alle trænere lige nu gerne vil have. Han er en meget spændende spiller, som vi glæder os til at prøve af,« siger Jacobsen.
Mens Lykke får chancen for at trække i den røde trøje for første gang, er Mads Mensah en velkendt skikkelse i landsholdssammenhæng. Den 33-årige bagspiller har 213 landskampe på CV’et og vender tilbage til truppen efter sit klubskifte fra Flensburg-Handewitt til Skjern Håndbold.
»Vi er selvfølgelig super ærgerlige over de to afbud, der er kommet. Men det gode ved at være dansk landstræner er, at man kan kalde andre stærke folk ind. Det er da meget rart, man kan trække på en firedobbelt verdensmester og olympisk mester i Mads,« siger Nikolaj Jacobsen med et smil.
Håndboldherrerne møder ind til samling mandag, inden turen går til Trondheim. Her venter tre kampe mod Norge, Holland og Færøerne i Golden League – en klassisk testturnering, der giver landstræneren mulighed for at afprøve nye konstellationer og spillertyper frem mod EM-forberedelserne.
Danmarks kampe ved Golden League: Torsdag den 30. oktober kl. 18.15: Danmark – Norge (TV 2 Sport) Lørdag den 1. november kl. 14.00: Danmark – Holland (TV 2) Søndag den 2. november kl. 14.00: Danmark – Færøerne (TV 2)
KUNST. Når CLAY Keramikmuseum i Middelfart den 28. oktober åbner miniudstillingen »Kulturspejle«, bliver det med et stærkt og menneskeligt blik ind i livet som asylansøger i Danmark. Udstillingen er skabt af beboere på Røde Kors’ asylcenter i Jelling, hvor mennesker fra mere end 15 forskellige lande har arbejdet med personlige og kulturelle udtryk i form af keramiske spejlrammer.
Bag hver ramme gemmer der sig en fortælling om identitet, tilhørsforhold og drømme for fremtiden – men også om usikkerhed, for centret i Jelling står foran lukning.
Event- og frivilligkoordinator hos Røde Kors Jelling, Marianne Falkenstrøm Quist, fortæller, at arbejdet med udstillingen har haft stor betydning for deltagerne. »Keramikværkstedet på Røde Kors’ asylcenter er blevet et særligt sted, hvor beboere, frivillige og naboer laver keramik side om side. Vi har skabt et rum, hvor mødet mellem mennesker, kulturer og historier bliver synligt. For mange af beboerne har arbejdet med Kulturspejle været en måde at bearbejde tanker om hjem, håb og fremtid,« siger hun.
De udstillede værker fungerer som kulturelle spejle – både bogstaveligt og symbolsk. Hver deltager har skabt en ramme, der repræsenterer noget væsentligt fra deres personlige eller kulturelle baggrund. Publikum inviteres til at spejle sig i værkerne og reflektere over, hvad kultur og identitet betyder i deres eget liv.
CLAY har gennem flere år arbejdet med projekter, der bygger bro mellem kunst, håndværk og samfund, og har tidligere inspireret mennesker i udsatte livssituationer til at udforske lerets potentiale som kunstnerisk og personligt udtryk.
Det var efter et besøg på CLAY, at idéen til »Kulturspejle« opstod på Røde Kors Asylcenter Jelling. Nu er cirklen sluttet, når museet lægger hus til udstillingen.
»Vi er stolte af at kunne give plads til denne miniudstilling. Kunst skaber forståelse, empati og inviterer til samtale, og Kulturspejle giver et indblik i livet som asylansøger i Danmark,« udtaler CLAYs direktør, Pia Wirnfeldt.
Udstillingen »Kulturspejle« kan opleves på CLAY Keramikmuseum fra 28. oktober til 2. november 2025 og er skabt i samarbejde mellem Røde Kors’ Asylcenter Jelling og CLAY Keramikmuseum.
Det skulle have været et værn for demokratiet, et regelsæt der skulle sikre åbenhed og tillid i politisk kommunikation. Men i virkeligheden risikerer EU’s nye forordning om politisk annoncering at ramme skævt. For mens store koncerner og internationale kampagnebureauer har hele afdelinger til at håndtere jura og data, står de lokale medier, partiforeninger og små virksomheder nu med et tungt administrativt ansvar.
Hos Det Konservative Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Niels Flemming Hansen, vækker det bekymring.
»Formålet med forordningen er at skabe mere gennemsigtighed og tillid i politisk annoncering, så vælgerne kan se, hvem der står bag, og hvordan kampagner finansieres. Det skal sikre fair play og modvirke skjult påvirkning og altså ikke afskrække lovlige aktører som lokale medier og kandidater,« siger han.
Han understreger, at lovgivningen ikke er vedtaget i hans nuværende periode, men ser med alvor på, hvordan den implementeres i praksis.
»Det er altid et problem, når nye regler i praksis rammer de små først. Jeg har stor forståelse for, at lokale medier og små kommunikationsbureauer ikke har de tekniske systemer eller ressourcer, som større aktører har. Derfor er det vigtigt, at der hurtigt kommer vejledninger og praktiske værktøjer, så de små virksomheder får reel hjælp til at leve op til reglerne i stedet for at drukne i dem,« siger han.
En regel med gode intentioner
EU-forordningen om gennemsigtighed i politisk annoncering trådte i kraft den 10. oktober. På papiret handler den om at sikre, at borgere kan se, hvem der står bag en annonce, og hvorfra midlerne kommer. Men i virkeligheden oplever mange lokale medier, at systemet bliver en byrde, hvor usikkerhed og frygt for at overtræde reglerne får politikere og partier til helt at droppe lovlig annoncering.
For Niels Flemming Hansen er der ingen tvivl om, at tanken bag forordningen var god, men at virkeligheden på jorden ser anderledes ud.
»Der har nok været en forståelse for, at ikke alle aktører opererer på samme tekniske niveau. Men i implementeringen skal vi sikre, at små, uafhængige medier ikke bliver fanget i et bureaukratisk net, der ikke var tiltænkt dem,« siger han.
En risiko for ulighed
I praksis risikerer reglerne at skabe en ny form for skævvridning i mediebilledet. De store internationale spillere kan absorbere de nye krav og fortsætte som før, mens de små lokale udgivere presses ud af markedet.
»Det er desværre en reel risiko, når de store digitale giganter har hele afdelinger til at håndtere nye krav, mens lokale medier typisk står alene med opgaven. Derfor er det vigtigt, at der bliver tænkt i lempelser og målrettede løsninger for SMV’er, så reglerne ikke i praksis skaber ulighed mellem store og små,« siger Niels Flemming Hansen.
Han mener, at det ikke er første gang, en EU-regulering rammer de små hårdere end de store. Og netop derfor bør politikerne følge udviklingen tæt og sikre, at de gode intentioner ikke bliver kvalt af systemet selv.
Gennemsigtighed må ikke kvæle demokratiet
Kritikken fra branchen handler ikke om ønsket om at undgå regler, men om proportioner. I en tid, hvor lokaljournalistik og lokale valgkampe i forvejen kæmper for synlighed, kan et rigidt regelsæt gøre mere skade end gavn.
»Formålet er at beskytte borgerne mod skjult politisk påvirkning og misinformation, hvilket i sidste ende styrker demokratiet. Men det er vigtigt, at reglerne ikke bliver så komplekse, at de skræmmer lokale aktører væk fra debatten. En lovgivning, der i gode intentioners navn ender med at kvæle netop det, den forsøger at beskytte, altså et levende, oplyst demokrati, må vi naturligvis passe på med,« siger han.
En midlertidig lettelse
Ifølge Niels Flemming Hansen har danske myndigheder forsøgt at bløde overgangen op, så sanktionerne først håndhæves fra januar. Det giver en smule luft, men løser ikke problemet på lang sigt.
»Som jeg forstår det, har man fra dansk side allerede besluttet, at sanktionerne først træder i kraft i januar for netop at give små virksomheder tid til at tilpasse sig. Små aktører og deres begrænsede ressourcer er allerede tænkt ind i lovgivningen, men det skal vi fortsat have meget for øje,« siger han.
Han efterlyser samtidig, at EU-Kommissionen følger udviklingen tæt og justerer reglerne, hvis det viser sig, at de rammer demokratiets små tandhjul.
»Jeg opfordrer dem da til at følge udviklingen tæt og justere reglerne, hvis de viser sig at stå i vejen for demokratisk deltagelse, da gennemsigtighed aldrig må blive en administrativ barriere for at deltage i demokratiet,« siger han.
Et nødvendigt opgør med bureaukratiet
EU’s intention var at beskytte demokratiet mod manipulation og skjult finansiering. Men hvis reglerne ender med at skræmme lokale aktører fra lovlig annoncering, kan effekten blive den modsatte.
For Niels Flemming Hansen handler det nu om at genfinde balancen. Han ønsker sig en EU-lovgivning, der fremmer åbenhed uden at kvæle initiativ og deltagelse.
»Vi skal have gennemsigtighed, men ikke på bekostning af demokratiets stemmer ude i landet,« siger han.
SPORT. Når kørestole banker sammen, og lyden af metal mod metal fylder hallen i Fredericia Idrætscenter, er det ikke aggression, men glæde, der ligger bag. Det er lyden af kørestolsrugby – også kaldet Murderball – en sport, hvor rå styrke, taktik og teamwork mødes, og hvor fællesskab betyder mindst lige så meget som resultaterne.
17-årige Nick Rasmussen og 18-årige Mathilde Andersen fra Fredericia er blandt de spillere, der deltager i Murderball Cup i weekenden. Begge beskriver sporten som meget mere end bare en fysisk udfoldelse.
»Kørestolsrugby er jo ikke bare sport – det er et fællesskab. Vi har alle sammen et handicap, men her betyder det ikke, at nogen er bedre eller dårligere. Her møder man andre, der forstår, hvordan det er, og man kan snakke frit om de udfordringer, man ellers går alene med,« fortæller Mathilde Andersen, der har spastisk lammelse og nedsat funktion i højre side.
Selv om hun ikke bruger kørestol til dagligt, betyder det meget for hende at være en del af sporten. »Jeg har aldrig haft det her fællesskab før. Jeg har gået i almindelig folkeskole og gymnasium, så jeg har ikke kendt andre med handicap personligt. Det her er første gang, jeg har fundet et sted, hvor jeg føler, jeg hører til,« siger hun.
For Mathilde handler det ikke kun om træning og kampe – men om følelsen af at være lige. »Når vi sætter os i stolene, så er vi ens. Nogle, der i hverdagen næsten ingenting kan, bliver lynhurtige og stærke, når de kommer i stolen. Det er ret vildt. Og selvom det larmer, og man smadrer ind i hinanden, så griner vi bagefter. Det er sjovt, det er befriende, og det giver en følelse af frihed,« siger hun.
Hendes far, Niklas Andersen, ser, hvordan sporten har forandret datteren. »Det giver dem noget helt særligt. Mathilde har altid været i et miljø med normalt funktionsniveau og har kæmpet med følelsen af ikke helt at passe ind. Da hun så prøvede kørestolsrugby for første gang, tændte der et lys i hendes øjne. Det var som om, hun tænkte: her hører jeg hjemme,« siger han.
Han fortæller, hvordan sporten styrker både fysikken og selvtilliden. »Man lærer at bruge kroppen på nye måder. Mathilde har for eksempel lært at koordinere sine bevægelser på en måde, hun ikke har haft brug for før. Og så er der det sociale – det betyder alt. De behøver ikke tage en maske på. Alle i hallen ved, at man kan blive træt eller falde, og det er helt okay. Der er en underforstået accept af, at man er, som man er. Det er ret smukt,« siger Niklas Andersen.
Selv for de uindviede er det svært ikke at blive grebet, når kampene går i gang. »Det kan se voldsomt ud,« griner Mathilde. »Vi sidder i tunge metalkørestole og banker ind i hinanden. Lyden er høj, men vi kommer sjældent til skade. Det er fysisk, ja, men det er også fair. Der er masser af grin, råb og hep – og en stemning, som man kun får, når alle giver alt, de har.«
Niklas Andersen håber, at flere får øjnene op for parasporten generelt. »Det handler ikke kun om rugby. Det handler om at vise, at der findes muligheder for alle. Sporten giver selvtillid og glæde. Og i kommuner som Fredericia, hvor vi har stærke idrætsmiljøer, bør vi blive endnu bedre til at inkludere og støtte parasporten,« siger han.
For Mathilde og holdkammeraterne bliver Murderball Cup i Fredericia en stor oplevelse. »Det bliver fedt at vise, hvad vi kan – og spille mod de andre klubber i Danmark. Det er sjovt at møde nye mennesker og mærke, at man er en del af noget større. Jeg håber, at folk kommer og ser det. For det er virkelig en sport, der kan noget,« siger hun.
Murderball Cup spilles i Fredericia Idrætscenter den 1. og 2. november, hvor nogle af Danmarks bedste kørestolsrugbyspillere tørner sammen – med grin, styrke og sammenhold som den største præmie.
Når Trapholt den 2. november åbner dørene for arrangementet About Wood, bliver det en hyldest til træet, håndværket og de unge snedkere, der står bag årets bedste svendestykker.
Museets gæster får mulighed for at komme helt tæt på det gode håndværk, når nyudlærte snedkere fra hele landet udstiller deres præmierede værker. Her kan man både se, røre og høre om, hvordan de unikke møbler og konstruktioner er blevet til – fra idé til færdigt svendestykke.
»Det er snedkeri i absolut topklasse, der indtager museet,« lyder det fra Trapholt, som i samarbejde med Snedkernes Uddannelser står bag arrangementet.
De udstillende håndværkere spænder bredt – fra møbelsnedkere med sans for form og æstetik til maskinsnedkere og bygningssnedkere, der mestrer præcision og konstruktion. Fælles for dem alle er glæden ved materialet og respekten for det traditionelle håndværk.
Også trædrejerne får en særlig rolle på dagen. De har i år fået til opgave at dele et stykke træ i to – hvor den ene halvdel forvandles gennem drejning, mens den anden forbliver rå og uforarbejdet. Resultatet kan opleves på museet, hvor publikum får indblik i træets transformation fra natur til formgivning.
About Wood henvender sig til alle, der har kærlighed til træ, design og godt håndværk. Dagen byder på både fordybelse, samtaler og inspiration for både fagfolk og nysgerrige gæster.
Arrangementet finder sted søndag den 2. november fra klokken 10 til 17 på Trapholt, Æblehaven 23 i Kolding. Det er inkluderet i museets almindelige entré, som også giver adgang til de øvrige kunst- og designudstillinger.
EVENT. Når mørket sænker sig søndag den 26. oktober, forvandler Fredericia Håndboldklub Hal 4 til en (u)hyggelig Halloween Fanzone for hele familien. Her venter både grin, gys og masser af aktiviteter for børn og unge, lover klubbens event- og marketingkoordinator, Sarah Aagaard Rasmussen.
»Vi har en stor Fanzone, hvor vi denne gang går all in på Halloween-stemningen. Vi laver blandt andet en horror-gang, hvor de unge kan gå igennem og få sig et godt gys. Der bliver både røg, lyde og et par overraskelser undervejs,« fortæller hun med et smil.
For de mindre børn – og dem, der helst ikke vil skræmmes alt for meget – er der også masser af tryg (u)hygge. »Der kommer en hoppeborg i hallen, og så kan man selvfølgelig også bare nyde stemningen, spise popcorn og slush-ice,« siger Sarah Aagaard Rasmussen.
Publikum opfordres til at møde op udklædt, og der er en præmie på højkant til den bedst udklædte deltager. Hvad præmien består af, vil hun dog ikke afsløre endnu. »Jeg ved faktisk ikke, om det er en hemmelighed – så vi holder det lidt spændende. Men der er i hvert fald en rigtig god grund til at finde kostumet frem,« siger hun.
Halloween Fanzonen åbner klokken 17.00, og inden da spiller klubbens 1. divisionskvinder kamp klokken 16.00. »Det passer perfekt, for man kan komme og se kampen først og så blive hængende til Fanzonen. Det håber vi, mange vil gøre,« siger Sarah Aagaard Rasmussen.
Fanzonen byder også på et kreativt område i samarbejde med EventC, der er kampsponsor til dagens opgør. »De vil gerne promovere Art Festival, så vi laver et område, hvor børn og unge kan sidde og klippe-klistre og udfolde deres kreative evner. Det bliver rigtig hyggeligt,« fortæller hun.
Sarah Aagaard Rasmussen håber, at både børn og voksne går op i Halloween-temaet og møder op udklædte. »Jeg håber, at folk går all in på kostumerne – især de små. Teenagerne er måske lidt mere forsigtige med udklædning, men så kan de jo prøve kræfter med horror-gangen, mens de mindre kan hoppe og hygge sig i den anden ende. Der bliver noget for alle,« siger hun.
Fredericia Håndboldklubs Halloween Fanzone finder sted søndag den 26. oktober i Hal 4, hvor dørene åbner klokken 17.00 – og det hele begynder med kampstart for 1. divisionskvinderne klokken 16.00.
EVENT. Når tonerne af »Joanna« og »Papirsklip« rammer væggene på Restaurant Marsvinet i Middelfart fredag aften, bliver det ikke bare endnu en koncert. Det bliver et musikalsk tilbageblik, et fællesskab i øjeblikket og en kærlig hyldest til en mand, der for længst har skrevet sig ind i danskernes hjerter.
For netop denne weekend ville Kim Larsen have fyldt 80 år. Det markerer en lille håndfuld musikere fra Middelfart og omegn med en storytelling-koncert, hvor hele debutpladen Værsgo’ bliver spillet fra ende til anden – bundet sammen af fortællinger, anekdoter og stemninger fra Christianshavn anno 1973.
»Idéen kom oprindeligt fra Hans Hansen, der kontaktede mig for et par år siden. Han havde en tanke om at give Værsgo’ liv igen som et fortællende koncertformat, hvor vi både spiller sangene og fortæller historien bag. Det syntes jeg lød som en fantastisk idé – og det viste sig, at publikum var helt enige.«
Holdet blev hurtigt samlet. Jesper Kaae på keyboard og guitar, Troels fra Assens Musikskole, og selvfølgelig Søren Lundsfryd selv. De prøvede idéen af, og reaktionen lod ikke vente på sig.
»Vi spillede to udsolgte koncerter på Værftet i Middelfart sidste år – og begge gange blev der udsolgt på få dage. Senere gentog vi succesen på Marsvinet i januar. Det var helt særligt. Der opstår sådan en tæt stemning, hvor man nærmest føler, man sidder i stuen hos hinanden, selvom der er 200 mennesker i lokalet.«
Konceptet rammer noget særligt. En generationsoverskridende musik, der vækker både minder og nærvær.
»Kim Larsen formåede det, som meget få kan. Han skrev sange, som både min datter på seks og min mormor kunne synge med på. Det siger alt. Hans musik er folkelig i ordets bedste forstand – ærlig, jordnær og fuld af liv.«
Under koncerten bliver publikum taget med tilbage til den tid, hvor Værsgo’ blev til. En tid med kolde øl, fællesskab på Christianshavn og en ung sangskriver, der med sin guitar og en håndfuld venskaber skabte et stykke dansk musikhistorie.
»Vi fortæller om, hvem der gemmer sig bag sangene. Hvem var Gulderuden, hvor opstod idéen til Hubertus, og hvordan blev sangene til i det hele taget. Det er historien bag musikken, der gør det levende.«
Der er intet poleret over aftenen. Ingen store lysshow, ingen avancerede sceneskift. Bare musik, historier og et publikum, der lytter – og synger med.
»Det er dét, der gør det magisk. Når 200 mennesker synger med på de samme linjer, som deres forældre og bedsteforældre gjorde. Så bliver musikken et fælles sprog. Et sted, hvor vi mødes på tværs af alder, men med det samme smil på læben.«
At det hele falder sammen med Kim Larsens 80-års dag, er ikke tilfældigt. Det var oprindeligt meningen, at koncerten skulle ligge præcis på dagen, men planlægningen gjorde, at det blev dagen efter.
»Vi tænkte, at der ikke var nogen bedre måde at fejre ham på end at genopleve hans debutplade. Det er jo et stykke dansk kulturarv. Og så gør vi det på vores egen måde – med varme, grin og fortællinger mellem sangene.«
For Søren Lundsfryd handler aftenen om mere end nostalgi. Det handler om at mærke, hvor meget musik stadig kan samle mennesker.
»Når vi spiller de her koncerter, kan jeg mærke en helt særlig samhørighed. Folk sidder tæt, lytter, griner og synger. Man mærker virkelig, hvor meget de her sange betyder. Og så bliver det bare en hyggelig aften – fuld af de melodier, vi alle sammen kender.«
Storytelling-koncerten Værsgo’ bliver spillet fredag den 24. oktober på Restaurant Marsvinet i Middelfart. Der er stadig enkelte billetter tilbage til hyldesten af en af Danmarks mest elskede kunstnere – en aften, hvor både musikken og minderne får lov til at leve videre.
EVENT. Hjerteforeningen i Fredericia inviterer i de kommende måneder til to hyggelige og meningsfulde eftermiddage i Seniorhuset I. P. Schmidt på Vendersgade 4. Her åbnes dørene for alle, der lever med hjertesygdom – eller som blot har lyst til en kop kaffe og en god snak med ligesindede.
Arrangementerne finder sted torsdag den 30. oktober og tirsdag den 26. november, begge dage fra klokken 16.30 til 17.30.
I Hjertecaféen er formålet at skabe et trygt og uformelt rum, hvor deltagerne kan dele erfaringer, stille spørgsmål og støtte hinanden. Hver gang tages et nyt tema op som udgangspunkt for samtalen, men som arrangørerne understreger, er det vigtigste fællesskabet og den åbne dialog.
Den 30. oktober handler caféen om »Hjertemedicin – ven eller nødvendigt onde?«. Her inviteres deltagerne til at dele erfaringer med den medicin, mange hjertesyge må tage i hverdagen, og til at drøfte, hvordan man håndterer bivirkninger og får behandlingen til at fungere i praksis.
Den 26. november er temaet »At leve godt med et forandret hjerte«. Aftenen sætter fokus på, hvordan man finder glæde, energi og tryghed i hverdagen efter en hjertesygdom, og hvordan man lærer at leve med de forandringer, som sygdommen kan medføre.
Det er gratis at deltage i Hjertecaféen, og der kræves ingen tilmelding. Alle er velkomne til at kigge forbi til en kop kaffe, et smil og en god snak om livet med et hjerte, der har været igennem lidt af hvert.
HISTORIE. Når man i dag står på bakkekammen i Erritsø og ser ud over Lillebælt, er det svært at forestille sig, at dette stille landskab engang var centrum for kongemagt, handel og strategi. Men ifølge lokalhistoriker Gert Jensen er det netop her, vi skal lede, hvis vi vil forstå, hvor Danmark begyndte. Ikke i Jelling, ikke i Lejre, men på den jyske side af bæltet – i området omkring Erritsø og Gudsø.
»Vi ved faktisk rigtig meget,« siger han, mens han læner sig frem. »Og det er noget, vi skal passe på i dag. Dengang havde man ikke kommunegrænser. Der løber jeg altid ind i, at nogen siger, jamen det ligger i Kolding Kommune. Men sådan tænkte man ikke dengang. Hvis vi skal forstå vikingerne, så skal vi se det hele i et større perspektiv.«
For ham handler det om at sprænge de moderne rammer og forstå landskabet, som det blev brugt dengang – som ét samlet magtcentrum.
»Hvem er det, der etablerer Hedeby? Det er kongen i Fredericia. Hvem holder Dannevirke ved lige? Det er kongen i Fredericia. Hvem etablerer Ribe? Det er selvfølgelig også kongen i Fredericia. Så vi skal have et meget større perspektiv på det her,« siger han.
Det er store ord, men Gert Jensen siger dem uden tøven. Han har brugt år på at sammenholde arkæologiske fund, skriftlige kilder og geografiske spor. For ham danner det et klart billede af, at magtens centrum i vikingetiden ikke lå ét sted, men i et netværk af kongsgårde og handelspladser – og at Erritsø var en af de vigtigste.
Han beskriver området som en del af en kongelig struktur, hvor forbindelserne mellem Jylland, Fyn og Sjælland var afgørende. Lillebælt var ikke en grænse, men en livsnerve. Skibene sejlede ind og ud, varer og mennesker blev udvekslet, og i midten af det hele sad kongen – ikke blot som en høvding, men som en hersker med overblik og kontrol.
»Der er en tendens til, at vi altid kigger mod øst, når vi taler om kongemagt. Men vi glemmer, at alt det, der foregik her, i virkeligheden var drivkraften. Det var herfra, man kunne kontrollere både handel og forsvar. Det var her, man kunne samle folk og ressourcer,« siger Gert Jensen.
Han fortæller, at hallen i Erritsø – den, som blev udgravet i 2019 – ikke var en tilfældig bygning. Den var en del af et større kompleks, hvor både religion, magt og militær hænger sammen.
»Den hal var ikke et hjem i moderne forstand. Det var et centrum for beslutninger. Der har været et hof, et råd, krigere, præster – alt det, der udgjorde staten, før vi kaldte det en stat. Og det er derfor, det er så vigtigt at forstå det som mere end bare et lokalt fund. Det her var et nationalt centrum,« siger han.
De arkæologiske resultater peger på, at hallen har været genopført flere gange. Nye stolper, nye vægge – et tegn på kontinuitet og på, at magten blev ført videre fra generation til generation.
»Det viser, at det ikke bare var én konge eller én slægt, der sad her. Det var en institution. En kongemagt, der holdt ved gennem flere hundrede år. Det er det, der gør Erritsø unikt. Vi ser her et sted, hvor Danmark blev samlet – længe før navnet Danmark overhovedet eksisterede,« siger Gert Jensen.
Han peger på, at både Hedeby, Ribe og Dannevirke er forbundet med det samme kongesystem. Hvis man ser på placeringen af de gamle handelsruter, er der en tydelig linje gennem Syd- og Østjylland, hvor Erritsø ligger som et naturligt midtpunkt.
»Når du står derude og kigger ud over bæltet, så giver det mening. Herfra kunne man se alt. Her kunne man styre alt. Det er et landskab, der var skabt til magt,« siger han.
Gert Jensen mener, at den viden bør bruges aktivt i nutiden. For mens Vejle allerede har gjort fundet til en del af sin kulturfortælling, mener han, at Fredericia bør tage ejerskab over historien og løfte den frem som en del af sin identitet.
»Vi har en historisk mulighed her. Erritsø og Fredericia hænger sammen, ikke bare geografisk, men kulturelt og historisk. Det her er et sted, hvor konger har regeret, hvor Danmark blev til. Hvis vi tør tage det alvorligt, kan det blive et fyrtårn for både historie og turisme,« siger han.
Han forestiller sig et sted, hvor fortiden bliver levende – måske et formidlingscenter, en rekonstruktion af hallen eller et digitalt oplevelsesrum, hvor man kan træde ind i vikingetiden og se, hvordan kongerne levede og regerede.
»Vi skal ikke bare vise nogle stolpehuller i jorden. Vi skal fortælle historien om, hvad de betyder. Vi skal vise, at det her sted var centrum for noget meget større. Det er ikke kun fortid. Det er vores begyndelse,« siger han.
Når Gert Jensen taler, er det med en blanding af fakta og begejstring. Man fornemmer, at det ikke kun er arkæologi for ham – det er identitet, lokal stolthed og en dyb respekt for den jord, vi går på.
»Erritsø er ikke bare et sted på kortet. Det er et sted i historien. Og det er op til os at sørge for, at resten af Danmark også opdager det,« siger han.
Han smiler, som om han allerede kan se det for sig – skoleklasser, turister og forskere side om side i et landskab, hvor fortiden stadig ånder lige under overfladen.
»Hvis man lytter længe nok, kan man næsten høre dem,« siger han stille. »Lyden af håndværkere, af heste, af konger, der træffer beslutninger. Det er lyden af Danmark, der bliver til.«
SPORT. Når bolden kastes op til vinterens store håndboldslutrunder, bliver det ikke kun de danske landshold, der skal repræsentere Danmark på den internationale scene. Også på dommer- og observatørfronten er der markant dansk deltagelse.
Det rutinerede dommerpar Mads Hansen og Jesper Madsen er udpeget til både kvindernes VM i Holland og Tyskland samt herrernes EM i Danmark, Sverige og Norge. Begge turneringer finder sted henholdsvis fra den 26. november og den 15. januar.
Ifølge DanskHåndbold er udtagelsen en klar anerkendelse af de to dommeres arbejde på øverste internationale niveau.
»Mads og Jesper har gennem en lang årrække været blandt de bedste dommerpar i verden, og derfor er det også meget velfortjent og fuldt forståeligt, at både IHF og EHF ønsker dem til at dømme ved de kommende mesterskaber,« siger Claus Gramm Pedersen, formand for Elitedommerudvalget i DanskHåndbold.
Mads Hansen er et velkendt navn på håndboldens største scener. Han har dømt ved intet mindre end 21 seniorslutrunder, og de seneste syv gange har han haft Jesper Madsen som makker.
Fire danske observatører udtaget
Også på dommerbordet bliver der rød-hvide farver at finde. Martin Gjeding, Jørn Møller og Per Olesen er udtaget som observatører ved kvindernes VM, mens Jan Kampman skal overvåge kampene ved herrernes EM.
Det er ifølge Claus Gramm Pedersen en vigtig anerkendelse af dansk dommerarbejde. »Jeg glæder mig også over, at vi har så flot dansk repræsentation på de vigtige observatørposter. Det er både en cadeau til de enkelte observatører og for det arbejde, vi gør på dommer- og observatørområdet herhjemme,« siger han.
Dermed får Danmark ikke kun mulighed for at følge sine landshold tæt under de kommende mesterskaber – men også at se nogle af landets mest erfarne håndbolddommere og eksperter med i kulissen, når verdens bedste spillere skal kæmpe om guld.
