At skabe er at håbe – Agnete Brinch fejrer ti år med kvinder der forandrer verden

Af
Andreas Andreassen
-
0

KUNST. Agnete Brinch udstiller i september i Fredericia Kunstforening. Det sker i anledning af tiåret for hendes kunstneriske projekt Kvinder der forandrer verden. Siden 2015 har hun arbejdet på at portrættere kvinder, der med mod, indsigt og handlekraft har sat spor i verden. Ferniseringen er åben for alle lørdag den 13. september klokken 13, og udstillingen kan opleves frem til den 28. september i kunstsalene på Kulturcenter Kongensgade 111 i Fredericia.

Det begyndte på Frederiksborg Slot. Brinch stod i 2015 foran Vermeers pige med perleøreringen, dette billede som gennem århundreder har stået som et af de mest ikoniske. Hun malede hende selv til udstillingen Portræt Nu, men uden perleøreringen. Noget i blikket, den direkte henvendelse fra et menneske, der vil noget med én, satte en bevægelse i gang. »Hun kigger på os på en måde, som vil os noget,« siger hun. »Og når jeg bliver rørt, og når vi bliver rørt, så skal vi stoppe op.«

Det blev startskuddet til et projekt, der i dag tæller både nulevende og historiske skikkelser, kvinder som står frem i fællesskabet og tør tage ordet, tage pladsen og tage kampen. Brinch fortæller, hvordan hun altid har haft en stærk interesse for historien og for fortællingerne, der ligger i menneskers liv. »Fortællingen i portrætterne er, at vi kan spejle os i nogle rollemodeller,« siger hun. »Vi kan hænge dem op på væggen, vi kan møde deres blik, og vi kan måske blive lidt modigere, hver gang vi ser på dem.«

At male disse kvinder har også sat spor i hende selv. »Jeg er vokset i ånden og i sjælen af de her portrætter,« fortæller hun. »Jeg har mødt mindst tredive nulevende kvinder gennem projektet, jeg har samtalet med dem, og jeg er altid blevet beriget. Jeg er blevet imponeret over deres mod, deres bidrag, og hvor imødekommende og tilgængelige de er.«

Hun nævner Puk Damsgaard og Suzanne Brøgger som nogle af de første. »Jeg undrede mig over, hvordan de kunne være så modige, at de stillede sig i skudlinjen. Puk helt bogstaveligt, de andre i offentligheden. Det mod sugede til mig.«

Når hun går til arbejdet, handler det om at indfange en historie. Ikke bare et ansigt, men det nærvær, der opstår i mødet. »Jeg kan kun mærke dem fra hjerne og hjerte,« siger hun. »De kommer igennem mit værksted, hvor jeg former dem ud fra det øjeblik, vi har haft sammen. Det kan være, jeg møder dem en eller to gange, laver research, og så kan det tage et år, før portrættet er færdigt.«

Nogle gange presser en deadline sig på. Brinch fortæller, hvordan hun har malet tyve værker, der i dag hænger på Esbjerg Sygehus, doneret af fonde og virksomheder. »Min mission er, at de skal hænge offentligt tilgængeligt,« siger hun. »At de kan blive set og minde os om, hvad mod og engagement kan betyde.«

Arbejdet er aldrig ens. »Jeg går til portrættet med spørgsmålet, hvad er det for en person, jeg har foran mig. Hvilken historie vil jeg fortælle. Skal det være hele ansigtet eller det halve. Skal det være farverne, der driver værket. Eller skal det være noget, der vækker nysgerrighed.«

At udstille i Fredericia har for Brinch en særlig betydning. »Jeg er meget stolt af, at jeg står på skuldrene af en række personer, som har været der igennem årene,« siger hun. »Jeg er stolt af, at denne gamle kunstforening, som fungerer som jeres museum, har valgt mig ud. Jeg har ikke udstillet meget i det område, så jeg glæder mig vildt meget. Vi har haft et fantastisk samarbejde, og jeg er imponeret over det store arbejde, de lægger i det. Det er hjerteblod, og det kan jeg mærke.«

Hun håber, at publikum vil gå fra udstillingen med mere end bare et blik for portrætterne. »Jeg håber, at de stopper op og undrer sig. At de måske kommer ud med en oplevelse af, at de har noget at tænke over.«

For Brinch handler det ikke kun om portrætter. Hun arbejder også med landskaber og figurative værker. Hun kalder nogle af sine figurer for gallionsfigurer på land, en slags vandrende historiefortællere, der kæmper for værdighed, klima og ligeværd. Inspirationen henter hun blandt andet i Cecil Bødker, der selv var fra Fredericia og som hun har portrætteret. »Hun bidrog til vores forståelse af det komplekse i at være menneske,« siger Brinch.

Hun trækker tråde til Vilhelm Hammershøis stille interiører, til Edward Munchs lys og Anna Anchers penselstrøg. Hun finder styrke i Anne Marie Carl-Nielsen, hvis skulptur af Dronning Dagmar bærer ordene »Hun kom med fred«. Det er ord, Brinch tager med sig ind i sit eget arbejde, som både en drøm og en fordring.

Hun har også malet sig selv, et selvportræt under titlen »Hvad nu«, der er inspireret af netop Carl-Nielsen og et fotografi, hvor hun leger med sit eget billede. »Det er et billede på min egen indre styrkeprøvelse,« siger Brinch.

Projektet Kvinder der forandrer verden er ikke noget, hun har tænkt sig at afslutte. »Jeg udkommer næste år med en bog på Lindhardt og Ringhof, der samler de ti år,« fortæller hun. »Og det her er en livsopgave, jeg bliver ved indtil jeg ikke kan male mere. At skabe er at håbe.«

Hun beskriver det som en rørkanal, hun har fundet i sig selv. En evne til at formidle noget, der kan bidrage. »Jeg føler mig meget privilegeret,« siger hun. »At jeg kan skabe noget, der går fra hjerte til hjerte.«

Når publikum træder ind i salene i Fredericia, vil de møde en bred vifte af værker. Store portrætter, mindre miniaturer, figurative billeder og landskaber. Hver med sin egen fortælling, hver med sit eget lys. Det er værker, der ikke blot forestiller, men som inviterer til at reflektere, til at standse op, til at lade sig røre.

Det er ti år siden, Brinch første gang lod sig udfordre af en pige med perleøreringen. I dag står hun selv med et katalog af kvinder, der bærer historier frem. Det er billeder, der kan hænge på sygehuse, i offentlige rum, i kunstforeninger. Det er billeder, der minder os om, at mod kan tage mange former, og at det altid begynder med en, der tør stå frem.

Udstillingen i Fredericia er en fejring, men den er også et nyt skridt. For projektet fortsætter. Nye møder venter, nye portrætter vil blive malet, nye historier skal fortælles. Agnete Brinch maler videre, fordi hun ikke kan lade være. Og fordi hun tror på, at kunsten kan gøre os modigere, klogere og mere nærværende.

»At skabe er at håbe,« siger hun. Og håbet hænger på væggene i Fredericia.

FAKTABOKS
Agnete Brinch – Kvinder der forandrer verden og andre fortællinger

  • Fernisering: Lørdag den 13. september klokken 13.00
  • Udstillingsperiode: 13.–28. september 2025
  • Sted: Kunstsalene, Kulturcenter Kongensgade 111, Fredericia
  • Arrangør: Fredericia Kunstforening i samarbejde med Agnete Brinch

Moberg tilbage i aktion: Klar til Skanderborg efter hård start på sæsonen

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Da Fredericia HK hentede sejren ude mod TMS Ringsted, var en af de afgørende profiler tilbage på banen. Svenske William Moberg havde siddet ude efter et slag mod hovedet i en træningskamp, men mod Ringsted var han klar igen – og han satte et tydeligt aftryk på kampen.

»Det var sjovt at spille kamp igen. Det er godt at være tilbage i holdet og frem for alt at gå ud som vindere. Det var fedt, og det var noget, vi kæmpede hårdt for,« siger han.

Kampen i Ringsted

Moberg lægger ikke skjul på, at Ringsted er en vanskelig udebane. Hallen er lille, intens og kendt for at lægge pres på gæsterne. »Det er en svær bane. Den er tæt, så det bliver lidt et psykisk spil. Men jeg synes, det var en anden type kamp end mod Bjerringbro Silkeborg,« forklarer han.

Selv havde han glædet sig til at være tilbage efter hovedskaden, men det var ikke uden bump på vejen. »De første dage var ikke gode. Jeg havde det virkelig skidt, måtte bare ligge hjemme i et mørkt rum. Men det blev gradvist bedre, og jeg fik mulighed for at spille. To dage inden kampen mod Bjerringbro Silkeborg føltes det helt umuligt, og jeg måtte lægge mig igen, men mod Ringsted var jeg klar. Det var sjovt at være på banen igen,« siger han.

Fokus på Skanderborg AGF

Fredag venter Skanderborg AGF på hjemmebane. Moberg forventer en intens kamp mod et hold, der har ry for at være taktisk dygtige og skarpe i 7 mod 6-spillet. »Det bliver en meget svær kamp. De er rigtig gode til 7 mod 6, så det kræver meget af vores forsvar. Samtidig skal vi selv finde et højere niveau i angrebet og spille endnu bedre,« siger han.

At FHK formentlig igen kan stille med fuld trup, gør ham optimistisk. »Vi får flere spillere at spille på, og vi kan variere mere mellem forsvar og angreb. Og Pelle Segertoft er en rigtig god spiller, så det bliver vigtigt for os,« understreger han.

Potentialet i et ungt hold

Fredericia har et ungt mandskab denne sæson, og mange har påpeget, at holdets udviklingskurve bliver afgørende. Moberg er enig. »Det er svært at sige, hvor vi ender. Det kan gå begge veje mod mange hold. Men hvis vi har en god udvikling, kan vi komme med i toppen af ligaen. Det er en hård række med mange stærke modstandere, men jeg synes, vi også har meget kvalitet,« siger han.

En hårdfør spiller

Moberg er kendt som en spiller, der ikke er bange for at gå direkte ind i duellerne. Han tager tæskene og skaber plads for holdkammeraterne. Den stil ændrer han ikke. »Jeg synes, vi kan blive mere direkte mod mål. Ikke bare mig, men hele holdet skal turde angribe mere og gå efter gennembrud. Det er sådan, vi kan udvikle vores angrebsspil,« siger han.

Livet i Fredericia

Moberg er nu i gang med sin anden sæson i klubben og har fundet sig godt til rette i byen. »Fredericia er en lille by, men den er hyggelig. Der er nogle gode caféer, og det er en fin by at gå rundt i. Og klubben – den er fantastisk. Ultras og publikum er utroligt gode. Det er virkelig sjovt at spille her,« siger han med et smil.

Forventninger til kampen fredag

Når Skanderborg AGF gæster thansen Arena, forventer Moberg en kamp med høj intensitet – og mange mål. »Jeg tror, det bliver en målrig kamp. Begge hold kan finde på at spille 7 mod 6, og det giver altid tempo og afslutninger. Måske bliver der også lidt for mange udvisninger og straffekast. Men jeg tror, det bliver underholdende for publikum,« siger han.

Og hvem der vinder? Her er Moberg ikke i tvivl. »Fredericia. Selvfølgelig,« slutter han.

Regeringen tager næste skridt mod reklameforbud for usunde fødevarer rettet mod børn

Af
Redaktionen
-
0

POLITIK. Regeringen vil stramme markedsføringsloven og forbyde reklamer for usunde føde- og drikkevarer rettet mod børn under 15 år. Men et forbud skal fungere i hverdagen, og derfor er der nu nedsat et dialogforum, hvor myndigheder, organisationer og brancheforeninger drøfter, hvordan reglerne præcist skal indrettes.

Det betyder, at det skal være slut med, at børn mødes af reklamer for sodavand, chips og fastfood. Også influencere omfattes af forbuddet, så de ikke længere kan målrette reklamer for usunde varer til børn.

Erhvervsminister Morten Bødskov understreger, at det er en balancegang. »Vi har et ansvar for at passe på vores børn. Det er forkert, når virksomheder har målrettet reklamer for chips og sodavand til børn. Derfor har vi også besluttet at stramme lovgivningen på området. Men vi skal gøre det klogt. For det er naturligvis ikke leverpostej og ostehaps, vi sigter mod. Men samtidigt må der ikke være tvivl om, hvilke fødevarer, det er forbudt at reklamere for direkte til børn. Nu har der været afholdt første møde med branchen, for at finde ud af, hvordan vi skruer forbuddet bedst muligt sammen,« siger han.

Regeringens udspil kommer blandt andet på baggrund af, at fødevarevirksomheder tidligere har overtrådt branchens eget kodeks. Ifølge reglerne har virksomhederne forpligtet sig til ikke at målrette reklamer for usunde fødevarer til børn under 13 år. Men flere kampagner har brugt influencere, der havde mange børn blandt deres følgere, og dermed blev kodekset ikke fulgt.

Samtidig kan det bemærkes, at regeringen for få uger siden meldte ud, at afgifterne på slik og chokolade fjernes fra næste år. Det kan derfor virke som et skarpt skifte, at der nu også tages skridt i den modsatte retning med et sundhedsmæssigt begrundet forbud mod reklamer rettet mod børn.

Med det nye tiltag ønsker regeringen at sikre, at børn ikke længere eksponeres for reklamer for usunde fødevarer. Dialogforummet skal samtidig sikre, at forbuddet rammer det rigtige og undgår utilsigtede konsekvenser.

Når sorgen får form – Anne Søgaard Frandsen udstiller The Shape of What Remains

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

KULTUR. Et toilet på skolen som værksted. Glasbeholdere fyldt med fermenterende te. En geléagtig biofilm, som langsomt danner sig på overfladen, farvet med rødbede og jern fundet på genbrugspladsen. Det lyder måske ikke som begyndelsen på et kunstværk, men det er præcis sådan, elev Anne Søgaard Frandsen har skabt udgangspunktet for sin udstilling The Shape of What Remains.

»Jeg har været så heldig at kunne indtage et af skolens toiletter, hvor jeg har haft mit eget lille kombucha-bryggeri. Den geléagtige film, der dannes på toppen af kulturen af bakterier og gær, har jeg farvet og bearbejdet. Nogle gange med rødbede, andre gange med forskellige metaller. Det værk, der er udstillet, er farvet med rødbede,« fortæller hun.

Materialer der forandrer sig

Når biofilmen lægges våd på ler, tørrer den langsomt ind og bliver en del af formen. Det efterlader et aftryk, en struktur, som både er organisk og skrøbelig. »Jeg har været optaget af, hvordan materialet forandrer sig over tid. Det er ikke statisk, men bliver ved med at udvikle sig. For mig er det en måde at skabe værker, der taler tilbage til os, fordi de forandrer sig i takt med tiden,« siger hun.

Det organiske møde mellem biofilmen og det højbrændte ler skaber et værk, der både er fysisk håndgribeligt og symbolsk på et dybere plan. »Ideelt håber jeg, at publikum mærker den sanselighed, der ligger i materialet, og undrer sig over mødet mellem noget så skrøbeligt og noget så bestandigt. Og at det måske bringer en samtale op om, hvordan vi forholder os til sorg,« siger hun.

Et personligt afsæt i tab

Bag værket ligger en personlig historie. Allerede som ung oplevede Anne Søgaard Frandsen et tæt tab, da hun mistede sin onkel. »Han stod mig meget nært, og jeg oplevede et behov for at arbejde med sorgen på andre måder end gennem ord. Jeg havde brug for at skabe et univers, hvor der var plads til den,« siger hun.

Sorgen er et gennemgående tema i hendes liv. Hun har selv oplevet flere tab i familien, og hun har senere arbejdet som sygeplejerske på et hospice. »Det har givet mig en tæt relation til emnet. Jeg har set, hvor svært det er at tale om tab, og hvordan vi i vores kultur har en tendens til at lade være. Jeg håber, at mit værk kan åbne et rum, hvor forbindelsen til dem, vi mister, kan blive ved med at eksistere,« siger hun.

Fra eksperiment til udstilling

Arbejdet med biofilmen begyndte for mere end et år siden. Først som små teststykker, siden i større skala. »Jeg har eksperimenteret intensivt i over et år. Det startede meget småt, hvor jeg undersøgte mange forskellige strukturer, før jeg fandt frem til, hvordan det kunne blive en del af min proces,« fortæller hun.

Hun havde oprindeligt skabt tre værker, men det er kun ét af dem, der nu står frem. »Jeg synes, værket er stærkt nok til at stå alene, men ideelt ville jeg gerne have haft alle tre samlet. De andre viste andre sider af sorgen, blandt andet hvor leret prøver at trænge igennem biofilmen som en membran. Men måske handler det også om at slippe kontrollen og lade værket leve i sin egen ret,« siger hun.

Kunst i en bæredygtig tid

Udover det personlige afsæt rummer projektet også et bæredygtigt perspektiv. Biofilmen er bionedbrydelig, og i modsætning til traditionelle glasurer rummer den ikke giftige råstoffer. »Det betyder meget for mig, at jeg har fundet en ny måde at arbejde med farver på. Når værket har været udstillet, kan jeg genanvende filmen. Jeg kan tilføje et nyt lag eller bruge materialet på en anden måde. Det er en proces, hvor intet nødvendigvis går til spilde,« siger hun.

Hun ser et stort potentiale i biofilm som kunstnerisk materiale. »Det tilbyder noget helt andet end glasur. Glasur består ofte af toksiske mineraler, men her har jeg et materiale, der både kan give farve, form og et levende lag, som hele tiden forandrer sig,« siger hun.

Håbet om at røre publikum

Når publikum møder værket The Shape of What Remains, håber Anne Søgaard Frandsen først og fremmest på nysgerrighed. »Jeg håber, at de mærker den sanselighed, værket har, og at de lader sig undre. Ideelt ser jeg, at de kan spejle sig, eller at det sætter en samtale i gang om, hvordan vi håndterer sorg. Men det vigtigste for mig er, at de tager det ind på deres egen måde. Jeg har ikke brug for at styre, hvordan det bliver læst. Det er vigtigt, at værket får lov til at leve i mødet med publikum,« siger hun.

Et projekt der fortsætter

Udstillingen er ikke afslutningen, men en del af en fortsat undersøgelse. »Jeg føler mig taknemmelig for at have fået et rum på skolen, hvor jeg kunne arbejde med det her levende materiale. Jeg har fortsat eksperimenterne hen over sommeren, og jeg glæder mig til at undersøge det endnu mere. Det kræver meget mere research, men jeg ser et stort potentiale i det,« siger hun.

På den måde bliver The Shape of What Remains både et værk i sig selv og en begyndelse. Et eksempel på, hvordan kunst kan tage form af det, der forbliver efter tabet, og samtidig pege frem mod nye måder at tænke materialer, farver og bæredygtighed på.

Naturens Dag i Middelfart inviterer til oplevelser for hele familien

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

EVENT. På søndag den 7. september står Middelfarts natur i centrum, når kommunen i samarbejde med en lang række lokale foreninger inviterer til Naturens Dag. Over hele landet fejres dagen under Friluftsrådets paraply, men i Middelfart er dagen blevet en fast tradition, hvor lokale kræfter sætter rammen for oplevelser, leg og læring i det fri.

»Naturens Dag er en dag, hvor vi sætter naturen i højsædet. Vi har en masse gode foreninger, som står klar til at vise, hvad naturen kan, og hvor fantastisk den er at bruge. Det handler både om at inspirere flere til at komme ud i naturen og om at give en god oplevelse,« fortæller Thorbjørn Kristensen, fritidskonsulent i Middelfart Kommune.

Foreningerne i front

Naturens Dag er i høj grad båret af de lokale foreninger, som bruger dagen til at vise deres aktiviteter frem. Det kan være kajakroere, der inviterer nysgerrige med på vandet, eller dykkere, der fortæller om livet under Lillebælts overflade.

»Nogle foreninger vil gerne rekruttere nye medlemmer, andre vil gerne fortælle om, hvorfor det er vigtigt at passe på naturen. Og så er der dem, som bare gerne vil dele deres passion for at komme ud i det fri. Uden de frivillige og foreningerne kunne vi ikke afholde dagen. Det er faktisk dem, der skaber hele oplevelsen,« siger Thorbjørn Kristensen.

Lillebælts hemmeligheder og smakkejoller

Programmet i Middelfart byder på en bred vifte af aktiviteter. På Gammel Havn kan besøgende dykke ned i temaet Lillebælts hemmeligheder, hvor naturvejledere og havhaver viser, hvordan man dyrker tang, muslinger og andre ressourcer fra havet.

»Vi har dykkere, der fortæller om, hvad man finder under vandet, og folkene bag havhaverne viser, hvordan de dyrker tang og muslinger. Samtidig kommer der gamle smakkejoller, som frivillige har bygget og sejler, og de fortæller historien om bådene. Det er en hel oplevelse i sig selv,« siger Thorbjørn Kristensen.

Også i Føns er der lagt op til aktiviteter, hvor børnefamilier kan prøve kræfter med krabbefangst, fiskeoplevelser og andre klassiske naturaktiviteter.

»Krabbefangst er altid en favorit. Det er noget, børnene elsker, og som de husker. Men der er også mulighed for at røre ved fisk og prøve forskellige aktiviteter, der viser, hvor dejligt området er,« siger han.

En dag for børnefamilier

Selvom alle er velkomne, er det især børnefamilier og bedsteforældre med børnebørn, som Naturens Dag henvender sig til.

»Det handler om at komme ud og få en god oplevelse sammen. Mange af dem, der deltager, er familier, som får en dag i naturen, de kan dele. Det kan være at sejle i en smakkejolle eller møde passionerede frivillige, der fortæller om deres forening. Det giver minder og inspirerer til at bruge naturen mere,« siger Thorbjørn Kristensen.

Naturen som fælles ansvar

Naturens Dag handler dog ikke kun om aktiviteter her og nu. Der ligger også et budskab om, at vi skal passe bedre på naturen, og at det starter med at komme ud og opleve den.

»Hvis man først oplever, hvor fantastisk naturen er, så får man også lyst til at passe bedre på den. Derfor er det vigtigt, at vi får flere ud i naturen. Foreningerne er med til at vise, hvordan man kan bruge naturen på mange forskellige måder, og samtidig er der en bagtanke om at skabe større bevidsthed om at beskytte den,« siger han.

Mulighed for nye fællesskaber

Naturens Dag fungerer også som en indgang til foreningslivet.

»Mange foreninger bruger dagen til at gøre sig synlige. Når man står der og ser, hvad en kajakklub kan tilbyde, eller hvad dykkerne kan, så kan man måske blive inspireret til at melde sig ind. Så dagen er også en mulighed for at rekruttere og vise nye veje ind i fællesskaberne,« siger Thorbjørn Kristensen.

Et enkelt argument for at komme af sted

For borgere i Middelfart og omegn, der overvejer, om de skal tage ud søndag, har fritidskonsulenten et klart svar.

»Argumentet er, at man skal ud og prøve noget nyt. I stedet for at sidde derhjemme, så er her en mulighed for at få en oplevelse, som man ikke får hver dag. Det er en familieaktivitet, hvor både børn og voksne kan få noget ud af det,« siger han.

En dag i naturens tegn

Naturens Dag den 7. september er med andre ord en hyldest til de mange muligheder, naturen giver, og til de frivillige kræfter, der holder foreningslivet i Middelfart i gang.

»Jeg håber, at folk tager hjem med en følelse af, at de har haft en god dag. Og at både deltagerne og de frivillige, der står for aktiviteterne, føler, at det var det hele værd. Det er det, der driver os,« slutter Thorbjørn Kristensen.

Trapholt åbner stor ny udstilling med 110 værker – alle inviteres til festlig aften

Af
Andreas Andreassen
-
0

KULTUR. Når Trapholt onsdag den 10. september åbner dørene til årets store udstilling »Trapholt – Til Vægs«, sker det med en festlig aften, hvor alle er velkomne. Fra klokken 18 til 21 inviterer museet til OPEN DOORS med gratis entré, musik, lounge og præsentationer af de aktuelle udstillinger.

Museet markerer begyndelsen på efterårssæsonen med en aften, hvor både kunstoplevelser og socialt samvær er i centrum. »Trapholt – Til Vægs« præsenterer 110 værker fra museets egen samling, skabt af 90 kunstnere. Udstillingen fylder hele den ikoniske museumsgade fra gulv til loft, og gæsterne får mulighed for at gå på opdagelse i samlingen på en helt ny måde.

En del af oplevelsen er et digitalt værktøj, som publikum kan bruge til at scanne de værker, de spontant tiltrækkes af. Herefter kan de dykke længere ned i kunstværkerne og få en mere personlig oplevelse af udstillingen. Det nye greb er udviklet for at styrke fordybelsen i en tid, hvor distraktioner ofte præger hverdagen.

OPEN DOORS-aftenen er også en anledning til at præsentere museets øvrige udstillinger. Her kan gæsterne opleve Michael Kvium, Mie Olise Kjærgaard, Kristine Mandsberg samt den sanselige udstilling »FEEL ME«, der inviterer publikum til at bruge sanserne på nye måder.

Museets café bliver omdannet til lounge med vinyl-DJ, vinbar og tapas. For de unge er der gratis mocktails mod fremvisning af studiekort. Trapholt lægger vægt på, at aftenen skal være både festlig og inkluderende, hvor alle får mulighed for at tage del i åbningen.

OPEN DOORS er gratis, men kræver tilmelding via museets hjemmeside.

Udstillingen »Trapholt – Til Vægs« er ikke blot en markering af museets store samling. Den bliver også en afslutning på en epoke, da museet ved årsskiftet midlertidigt lukker for en omfattende transformation og udbygning. Dermed er udstillingen en mulighed for at se hovedværkerne i et spektakulært format, inden Trapholt går ind i en ny fase.

Blandt værkerne er Richard Mortensens »Mimertræet i sne«, som sammen med en række andre markante værker er hentet frem fra samlingen til lejligheden.

Med 110 værker på væggene, musik i caféen og mulighed for at opleve hele museets program er der lagt op til en særlig aften på Æblehaven 23 i Kolding, hvor både kunstinteresserede, studerende og familier kan være med.

Trapholt opfordrer alle til at reservere billet på forhånd og være med til at fejre åbningen af en udstilling, der både er et tilbageblik på museets historie og en forsmag på den fremtid, der venter, når museet genåbner efter udbygningen.

Food Festival forener Fredericia – tre dage med mad, musik og fællesskab i hele byen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

GASTRONOMI. Når Fredericia fra den 5. til 7. september åbner dørene til den første store Food Festival, bliver det med ambitionen om at samle byen i et brag af smag, kultur og fællesskab. Festivalen breder sig over flere af byens pladser med alt fra street food og talks med kendte kokke til langbordsspisning, jazz og aktiviteter for hele familien.

Bag festivalen står Fredericia Shopping, og detail- og eventkoordinator Lotte Fenneberg forklarer tanken bag. »Vi har valgt at starte en ny stor madfestival i Fredericia for at få skabt sammenholdet i Fredericia og få de lokale kræfter ind i Fredericia. Tidligere har man jo købt et event udefra til at rulle ind, og her vil vi gerne skabe sammenholdet, få en masse frivillige i gang og fokusere på det lokale mad. Og så vil vi gerne holde folk i midtbyen i stedet for at trække det helt ud på havnen,« siger hun.

Festivalen har fra begyndelsen haft fokus på samarbejdet med byens egne spisesteder og foreninger. »Allerede i starten af året sendte vi mails og noter ud til alle restauratører i byen og gav dem mulighed for at være med. Vi har et lokalt telt, hvor de kan præsentere deres madboder. Det er vigtigt, at folk kan se, at det her ikke bare er noget, der sker én gang. Det skal være kontinuerligt, så endnu flere får lyst til at melde sig til næste år,« siger Lotte Fenneberg.

Hun oplever, at samarbejdet er blevet taget godt imod. »Der har egentlig ikke været de store udfordringer, for alle har bare været super seje samarbejdspartnere. Alle vil gerne tage del i det. Vi har mad, vi har langbordsspisning, vi har mavedans. Alle synes bare, det er fedt at byde ind,« siger hun og peger på, at også forskellige kulturer er repræsenteret. »Det er vigtigt, at vi får det skrevet, at det er et sted, hvor alle er velkomne, uanset hvem man er. Byen skal rumme alle på den positive måde.«

Festivalen fordeler sig over hele midtbyen. På Rådhuspladsen er der talks med kendte navne som Umut Sakarya og Thomas Herman, på Axeltorv kan man møde Naturpark Lillebælt, fiske krabber, besøge et område arrangeret af museumsgården Kringsminde eller prøve VR-briller, og på J.B. Nielsens Plads er der street food, food trucks og musik. »Hele byen kommer til at summe. Der vil være alt fra danske retter til madboder med inspiration fra mange forskellige køkkener,« siger Lotte Fenneberg.

Fredag og lørdag bliver dagene, hvor musikken og maden går hånd i hånd. Frank Clifforth, Jesper Gade og The Powls er blandt de navne, der skal skabe stemning. Lørdag er også dagen for Øllets Dag, hvor der er smagsprøver og ølstemning på Gothersgade Syd, mens søndagen rundes af i roligere rammer med morgenjazz og 500 gratis rundstykker på J.B. Nielsens Plads.

For arrangørerne handler det om mere end mad. »Det er nemlig fællesskab, som er DNA’et i Fredericia. Vi hygger os sammen, og det er vigtigt, at alle får en god dag, og at vi inddrager alle i festivalen,« siger Lotte Fenneberg.

Hun håber, at festivalen ikke kun styrker Fredericia som handelsby, men også som kulturby. »Jeg tror, at folk, der kommer udefra, får øjnene mere op for, hvor fantastisk en by vi har. Måske tænker de næste gang, at de skal i teatret, høre koncert på Tøjhuset eller besøge en af restauranterne. Jeg håber, at de tager med sig, at de skal komme tilbage – ikke bare til festivalen næste år, men måske allerede om 14 dage,« siger hun.

Målet er mindst 10.000 besøgende i løbet af weekenden, og hvis det lykkes, har Fredericia ikke bare fået en ny festival, men et samlingspunkt, der kan vokse år for år.

Læs programmet her

Food Festival

Royal Run 2026 kommer til Middelfart – en folkefest mellem Lillebælts broer

Af
Andreas Andreassen
-
0

EVENT. Middelfart bliver centrum for hele Danmarks motionsfest, når Royal Run den 25. maj 2026 afvikles i byen for første gang nogensinde. 14.000 deltagere og tusindvis af tilskuere ventes at fylde gaderne, når Kongefamilien sammen med borgere og gæster snører løbeskoene 2. pinsedag.

Royal Run kommer til at udspille sig i Middelfarts særlige rammer, hvor Lillebælts broer, skov, havn og gamle gader danner kulisse for en dag med fællesskab, bevægelse og fest. Borgere kan vælge at løbe eller gå distancerne på one mile, 5 kilometer eller 10 kilometer, mens andre kan heppe fra sidelinjen og tage del i stemningen.

Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen glæder sig over, at Middelfart er blevet valgt som værtsby. »Jeg mærker ofte den glæde på egen krop, som det er at motionere omkring Middelfart, og jeg har mange favoritruter selv. Derfor er jeg særlig stolt af, at vi kan invitere hele Danmark til at opleve vores unikke rammer – fra Lillebælt til bymidten. Royal Run bliver en kæmpe festdag, hvor fællesskab, glæde og bevægelse går hånd i hånd,« siger han.

Royal Run har tidligere været afviklet på Fyn i Nyborg i 2023, men det er første gang, at motionsfesten finder sted i Middelfart. For kommunen bliver det ikke kun en stor begivenhed på dagen, men også et redskab til at styrke bevægelse i hverdagen. Skoler, dagtilbud, plejecentre og sociale tilbud inddrages i arbejdet frem mod eventet, så det bliver en løftestang for sundhed og fællesskab.

Middelfarts natur og byliv bliver en aktiv del af oplevelsen. Byens placering mellem Lillebælts broer er et trækplaster i sig selv, og med skov, stier, hav og købstadsgader tæt forbundet bliver omgivelserne et levende udgangspunkt for de tre distancer. Kommunen peger samtidig på, at Royal Run viser, hvordan de lokale rammer kan bruges til store fælles oplevelser, som kan styrke både stolthed og sammenhold.

Afviklingen sker i tæt samarbejde med »Lillebælt i Løb«, som i forvejen har mange års erfaring med store motionsbegivenheder, herunder Lillebælt Halvmaraton. Dermed er der lagt op til både professionel afvikling og stærk lokal forankring, hvor foreninger, frivillige og borgere får en central rolle i at skabe den særlige Royal Run-stemning.

Royal Run arrangeres af »Bevæg dig for livet«, DGI og Danmarks Idrætsforbund i samarbejde med TrygFonden, Nordea-fonden, Novo Nordisk Fonden og de enkelte værtskommuner.

Når startskuddet lyder i Middelfart den 25. maj 2026, bliver det ottende udgave af Royal Run i Danmark og første gang, at den kongelige løbefest finder sted i Lillebæltbyen.

Unge satte sig bag rattet hos Dagrofa på Craft Festival: »De er vildt engagerede«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

EVENTS. På havnen i Middelfart blev lastbilens store rat pludselig noget, man kunne få hænderne i. Hos Dagrofa Foodservice stod en lastbilssimulator klar, så eleverne kunne prøve kræfter med at bakke med anhænger og få en smagsprøve på livet i logistikbranchen.

Bag standen stod EUC Lillebælt og distributionslederne Kim Hansen og Peter Munniche sammen med tre af virksomhedens lærlinge. De ville vise de unge, at der findes mange andre veje end gymnasiet, og at en erhvervsuddannelse kan være både spændende og givende.

»Vi er jo Middelfarts tredje største virksomhed og repræsenterer hele logistikbranchen her på festivalen. Når man taler til unge, kan man ikke bare stille sig op og dele brochurer ud. Det gider de ikke, så kigger de bare ned i deres mobiltelefoner. Man skal inspirere dem ved at lade dem prøve kræfter med noget konkret,« fortæller Peter Munniche.

Og konkret var der nok af. Eleverne kunne lære, hvordan man fylder en container korrekt, så pladsen udnyttes bedst muligt, de kunne øve sig i at bakke med en trailer og ikke mindst prøve kræfter med lastbilssimulatoren. Til at guide stod Dagrofas egne lærlinge, for som Peter Munniche påpeger, er de unge bedst til at møde andre unge i øjenhøjde.

»Kim og jeg blev lærlinge for en del år siden, det kan man godt se på os,« siger han med et lille grin og peger på de tre unge kolleger, som talte med festivaldeltagerne om alt fra hverdagen på lageret til fremtidsmulighederne i branchen.

For Dagrofa handler Craft Festival om at vise bredden i de muligheder, der ligger uden for de klassiske ungdomsuddannelser.

»Der er ikke noget galt i at gå på gymnasiet eller handelsskolen. Men man kan faktisk alt muligt andet også. Og det er der mange unge, der ikke er klar over. Man kan komme i mesterlære, få løn under uddannelsen og få et job med ansvar fra dag ét,« forklarer distributionslederen.

Han oplevede en høj grad af engagement fra eleverne, som kom klassevis rundt til de forskellige stande.

»De er vildt engagerede, og de vil det virkelig gerne. Men det er os, der skal diske op med noget, der fanger. Brosyrer og tomme ord duer ikke. Vi lever i en moderne medieverden, hvor tingene skal have kant,« siger han.

Dagrofa Foodservice har været med siden festivalens begyndelse, og udviklingen har ifølge Peter Munniche været tydelig.

»På de fire år vi har været her, har det udviklet sig helt voldsomt i kommunen. De unge har virkelig fundet ud af, at man kan meget mere end bare at gå på gymnasiet. Men det har også været et langt sejt træk, hvor alle virksomheder i Middelfart Kommune har bidraget og investeret,« siger han.

I begyndelsen var festivalen også åben for forældre, men interessen viste sig at være begrænset.

»Det første år var der en forældredag om lørdagen, men der dukkede kun omkring 50 op. Det er helt lukket ned i dag. I stedet er det blevet tydeligt, at det er de unge selv, vi skal have fat i,« fortæller han.

For Dagrofa Foodservice handler det ikke kun om at rekruttere fremtidens arbejdskraft. Det handler også om at skabe nysgerrighed og åbne øjnene for en branche, der ofte er usynlig i hverdagen, men som alle er afhængige af.

»Vi håber, de unge tager en spire med sig herfra. At de kan se, at logistik og transport er veje til et spændende arbejdsliv. Og at det kan være en god fremtid, hvor man både lærer og tjener penge,« slutter Peter Munniche.

Marie fra Fredericia vil lagre fremtidens grønne energi med H-Battery

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

KLIMAFOLKEMØDET. Fra en teknisk fejl i et laboratorium til en teknologi med potentiale til at ændre den grønne energis fremtid. Sådan kan man beskrive rejsen bag ShipTown og H-Battery, som den fredericianske iværksætter Marie Vedel Lauridsen er medstifter af.

Hun fortæller, at det hele begyndte med en opdagelse, der faktisk var utilsigtet. »Det er Carsten, der står bag opdagelsen. Han arbejdede med elektrolyseceller, og under et forsøg kom han til at kortslutte dem. Det viste sig, at processen begyndte at køre den modsatte vej. Når du har en elektrolyse i modsat retning, så er det faktisk en brændselscelle. Og det blev startskuddet til H-Batteriet« siger hun.

Teknologien har rødder helt tilbage til NASA’s brug af alkaliske brændselsceller i rumfarten, men på jorden har udfordringen været, at CO₂ i luften reagerer med væsken i cellen og forringer effektiviteten. »Det har vi fundet en løsning på. Derfor har vi nu en teknologi, der kan blive banebrydende« fortæller hun.

Marie kom selv ind i projektet gennem sit tidligere arbejde med innovationsprojekter. »Jeg mødte Carsten, da han kom til os med sin idé og spurgte, hvad gør jeg. Jeg hjalp ham med at få udviklingen sat i gang, og jeg så ret hurtigt, at potentialet var enormt. Det skilte sig markant ud fra alt det andet, jeg havde arbejdet med, fordi potentialet for klimaet er så stort« siger hun.

Det, der fangede hende, var ikke kun teknologien, men også realismen i at få den ud på markedet. »For mig handler det om, at teknologier skal kunne finde en plads på markedet. Er det realistisk, og vil folk betale for det. Her kunne jeg se, at H-Batteriet faktisk kunne blive konkurrencedygtigt fra starten« fortæller hun.

Hvor mange nye energiteknologier kræver støtteordninger i en længere årrække, vurderer ShipTown, at H-Batteriet kan stå på egne ben. »Vi kan regne på, at vi allerede er konkurrencedygtige, når vi går på markedet. Det gør os unikke« siger Marie.

Virksomheden har allerede bevist teknologien i lille skala og arbejder nu på at opskalere. »Vi har bevist enheden på mindre skala, og det næste år skalerer vi til 100 kW-moduler. Dem kan vi sætte sammen til megawatt-størrelse, som kan bruges i industrien. I 2027 forventer vi at demonstrere et megawatt-anlæg, og i 2028 er vi klar til markedet« fortæller hun.

Som i mange iværksætterhistorier har rejsen haft sine vendepunkter. Sommeren 2025 markerede et gennembrud. »Vi arbejdede meget hårdt i første halvår af året, hvor vi søgte fonde og talte med investorer. Det føltes som et langt, sejt træk. Men så begyndte svarene at komme i juni, og mange var positive. Pludselig gik det stærkt, og vi oplevede stor interesse fra investorer. Det var et stort vendepunkt for os« siger Marie.

Men usikkerheden har også været en konstant udfordring. »Det har været svært at stå i usikkerheden. Spørgsmålet har hele tiden været, om vi får de midler ind, der gør, at vi kan fortsætte. Nu kigger vi frem mod en ny milepæl i september, hvor vi forventer næste skalering« siger hun.

Hun fremhæver samtidig betydningen af sparring og støtte. »Erhvervshus Sydjylland har hjulpet os med at skabe samarbejder med vidensinstitutioner. Det har været afgørende for at få de rigtige partnerskaber på plads og for at give os lidt støtte undervejs« siger hun.

At stå på scenen til et klimamøde og præsentere H-Batteriet har også været en ny oplevelse. »Det var første gang i sådan en setting, og det var både sjovt og spændende. Det er fedt at nå dertil, hvor vi kan begynde at fortælle om vores løsning« fortæller hun.

ShipTown er allerede nomineret til Årets Iværksætter, og det giver ekstra energi. »Vi er nomineret gennem Middelfart Sparekasse, og det betyder meget. Der skal præsenteres i morgen, så det bliver spændende« siger hun.

For Marie er drivkraften klar. »Jeg synes, det er enormt spændende at arbejde med grøn energi. Det gør mig glad hver dag at være med til at skabe en løsning, der kan gøre en reel forskel« siger hun.

Fra en teknisk fejl til en teknologi med globalt potentiale er H-Batteriet nu godt på vej. Og for Marie Vedel Lauridsen er det ikke bare en iværksætterdrøm, men et bidrag til den grønne omstilling.

1...343536...53Side 35 af 53