POLITIK. Klimafolkemødet i Middelfart kan se frem til statslig støtte i de kommende år. Regeringspartierne har fremlagt et forslag om, at mødet hvert år fra 2026 til 2028 skal modtage 2 millioner kroner i tilskud. Støtten skal komme fra en ramme på 10 millioner kroner årligt, som er afsat i aftalen om implementeringen af et grønt Danmark til lokale indsatser.
Baggrunden er ønsket om at styrke den lokale forankring af den grønne trepart. Møder som Klimafolkemødet i Middelfart og Naturmødet i Hirtshals fremhæves som vigtige platforme, der engagerer civilsamfundet og bidrager til at gøre den grønne omstilling til en folkesag.
Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, siger »Vi har mere end nogensinde brug for at snakke sammen om den grønne omstilling. Jeg er kisteglad for, at lokale ildsjæle hvert år stabler inddragende og demokratiske begivenheder som Klimafolkemødet og Naturmødet på benene. Den grønne trepart fylder i år meget på begge folkemøder, hvilket formentlig også vil være gældende de kommende år. Det er vigtigt, fordi den grønne trepart er Danmarks største samarbejdsøvelse. Derfor er det godt, at den grønne trepart også kan være med til at bevare og udvikle de to store begivenheder i årene, der kommer.«
Økonomiminister Stephanie Lose fremhæver den folkelige inddragelse. »Store forandringer kræver dialog, engagement og lokal forankring. Naturmødet og Klimafolkemødet er gode eksempler på, hvordan vi fremmer lige præcis det. Og så er det helt oplagt, at den grønne trepart vil fylde meget til begge arrangementer i de kommende år. For med de store ambitioner og forandringer, der kendetegner den grønne trepart, så hører den helt naturligt hjemme på både Naturmødet og Klimafolkemødet. Jeg glæder mig over, at der nu bliver endnu bedre mulighed for at skabe gode rammer om den folkelige involvering i den grønne trepart« siger hun.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard kalder den grønne omstilling en holdsport. »Den grønne omstilling er en holdsport – og vi kommer kun i mål, hvis der er flere med på holdet. Derfor er det fedt at se lokale initiativer som for eksempel Klimafolkemødet og Naturmødet, som sætter klima og natur på plakaten. Selv glæder jeg mig til, når kursen lige om lidt bliver sat mod Klimafolkemødet« siger han.
Klimafolkemødet i Middelfart er vokset støt og tiltrak sidste år 40.000 besøgende. Støtten fra staten kan dermed bidrage til at sikre både udviklingen af arrangementet og den lokale forankring i Middelfart.
EVENT. Fredag aften bliver Fredericia forvandlet til en by fuld af liv, musik og shopping, når Open by Night endnu en gang inviterer både borgere og besøgende ind til en aften i hyggens og fællesskabets tegn. Detail- og eventkoordinator Lotte Fenneberg glæder sig til at se gågaderne summe af mennesker.
»Det som de kan glæde sig til, det er at hele byen faktisk summer af liv. Butikkerne rykker ud på gaden med deres udsalgsvarer under pavilloner og laver gadesalg. Der vil også være inviteret en vinvogn, hvor man kan få smagsprøver og købe drikkevarer. Samtidig er der musik i gaderne, og foran Den Gyldne Ovn er der hyggeligt livemusik, der skaber stemning i gågaden« fortæller hun.
Det bliver en aften, hvor mange forskellige aktiviteter smelter sammen til en helhed. »Hvis du går længere ned i byen, er der en 90’er-fest på Street Food klokken 21. I Vendersgade er der en vinrute, hvor man kan købe et glas og gå rundt og smage vin i de forskellige butikker. Samtidig er der DJ, der spiller musik fra klokken 16 til 21, Gelato Di Natura byder på tapas ved iscafèen, Føtex kører masser af smagsprøver i butikken, og butikkerne har naturligvis masser af gode tilbud« siger Lotte Fenneberg.
Hun understreger, at det særlige ved Open by Night netop er blandingen af handel og oplevelse. »Det er nok der, hvor man blander både shopping og hygge. På en almindelig fredag suser man ned for at hente det, man skal bruge. Men en by night er mere en hyggelig shoppeaften, hvor man møder naboen eller nogle gamle venner, får et glas vin og handler lidt ind, mens tiden ikke er en faktor« siger hun.
At alle butikkerne bakker op, er afgørende. »Alle butikkerne er med, og det betyder rigtig meget, at alle aktørerne bidrager, så der er liv i alle gader. Det er super godt, at alle går med på åbningstiderne og aktiviteterne« siger hun.
For Lotte Fenneberg handler Open by Night ikke kun om et enkelt arrangement, men om at styrke byens identitet og detailhandel. »Det bidrager til det, folk efterspørger. Hvis man laver analyser af, hvad folk gerne vil, så svarer mange, at de ønsker levende midtbyer. De vil kunne gå i midtbyen og opleve musik, shopping og mad. Alle analyser peger i retning af, at folk rigtig gerne vil deres midtbyer« siger hun.
Stemningen fredag aften bliver ifølge hende noget helt særligt. »Beslutningen i august er mega smuk. Der er stadig lidt lunt, og det ser ud til at blive fint vejr. Så jeg forestiller mig en sensommeraften, hvor man tager en striktrøje på og hygger sig i byen« siger hun.
Hun lægger vægt på, at kombinationen af handel, musik og mad er det, der giver folk lyst til at bruge tid i byen. »Det er det ultimative, fordi folk vil have oplevelser som første prioritet. De vil have en god service, en god handel, musik og lækker mad. Folk vil gerne have det hele, og det er det, vi tilbyder ved Open by Night« siger hun.
For Fredericia betyder arrangementer som dette mere end blot en travl handelsaften. »Det betyder rigtig meget. Fredericia er ikke en by, der ligger på den lade side med arrangementer. Der sker rigtig meget her, og det er en del af vores identitet. Når folk snakker om Fredericia, så siger de, at der altid sker noget i byen« siger Lotte Fenneberg.
Fredag aften bliver endnu et bevis på netop det. Når musikken spiller, når duften af mad rammer gaderne, og når butikkerne rykker ud med deres varer, bliver Fredericia til den levende handelsby, mange efterspørger.
KULTUR. Lørdag den 30. august bliver Sydhavnen i Kolding igen centrum for en af byens største musikbegivenheder. Marinaen Live havde premiere i 2024, og efter en succesfuld debut vender festivalen nu tilbage i en forbedret udgave. Allerede nu er over 2.500 billetter solgt, og arrangørerne forventer, at endnu flere koldingenserne finder vej til havneområdet, når musikken spiller fra middag til midnat.
Årets line-up spænder bredt med navne som Jonah Blacksmith, Scarlet Pleasure, Burhan G, Michael Falch, ICEKIID, KATO, Nicoline Toft, Miss Sofie og Sebastian Dollerup. Festivalen lægger ud klokken 12.00 og fortsætter med koncerter og dj-sets til lige inden midnat.
For mange bliver det et glædeligt gensyn med Jonah Blacksmith, der sidst besøgte Kolding i marts 2022. Populariteten er kun vokset siden, og bandet glæder sig ifølge arrangørerne til at stå på scenen foran det koldingensiske publikum igen. Scarlet Pleasure og Burhan G har også tidligere sat byen på den anden ende, da de sidste år fik Kolding til at danse til Grøn Koncert. For ICEKIID bliver Marinaen Live et debutbesøg i Kolding, og arrangørgruppen lægger ikke skjul på, at de er stolte af at præsentere ham.
Michael Falch, der spiller sammen med Zonen, giver årets eneste udendørskoncert i Kolding denne dag, mens KATO for første gang siden Grøn Koncert i 2011 vender tilbage til byen. Samlet set venter et program med både rutinerede navne og nye acts, der kan tiltrække publikum på tværs af generationer.
Arrangørerne har også taget erfaringerne fra sidste års festival med i planlægningen. Publikum har ønsket bedre komfort og mere plads omkring madområdet. Derfor byder Marinaen Live 2025 på et helt nyt streetfood-område, bedre underlag og flere siddepladser. »Vi har lyttet – Marinaen Live 2025 skal være endnu mere gnidningsfri og hyggelig« lyder det fra arrangørholdet.
Ifølge Morten Strøh er festivalen blevet et projekt med stærk lokal forankring. »Marinaen Live er Koldings egen sensommerfest. Vi har taget alt det, publikum elskede sidste år, og opgraderet – og så samler vi artister på tværs af generationer, så hele byen kan være med. Ni koncerter, heraf fire DJ’s. Det bliver en stor dag og vi er dybt taknemmelig for det stærke lokale arbejde, både med lokale foreninger og madaktører« siger han.
Festivalpladsen åbner klokken 11.00, hvor barer og madboder tager imod de første gæster. Den første koncert begynder en time senere, og hele dagen kulminerer i et musikprogram, der først slutter lige inden midnat.
Billetter kan købes som både standard og VIP på marinaenlive.dk.
EVENTS. Fredag vil stilheden i tre små lokalsamfund blive afbrudt af et sus af kulfiberhjul, farvestrålende trøjer og det korte glimt af noget, der hører til blandt de største sportsbegivenheder i landet.
Det er den slags dage, hvor man måske stopper op midt i havearbejdet, hvor hunden gøer lidt mere end normalt, og hvor børnene bliver hevet med ud til vejkanten for at se et glimt af feltet. Et øjebliks intensitet, der varer få minutter, men som kan give små minder, der bliver hængende længe.
Fjerde etape af PostNord Danmark Rundt tager sin vej fra Svendborg til Vejle. Undervejs krydser rytterne Den Gamle Lillebæltsbro, fortsætter ind gennem Snoghøjs veje, videre mod Taulov og til sidst Herslev, inden ruten går mod målstregen i Vejle. Selvom Fredericia ikke officielt er på kortet som værtsby, får de tre lokalsamfund alligevel et kortvarigt, men bemærkelsesværdigt besøg, der efterlader billeder på landsdækkende tv, og et aftryk, som kan mærkes lokalt.
For Iben Bonne Jensen, bosætningskonsulent i Business Fredericia, er det en chance for at vise en side af kommunen, som sjældent får de store overskrifter.
»Helt grundlæggende betyder det, at vi får et nyt fokus på kommunen og på en del af alt det kulturliv, vi har her, og det synes jeg er dejligt,« siger hun.
Hun ser ikke kun et cykelløb, men også en mulighed for at vise livet og fællesskabet i de små samfund.
»Det her viser bredden i det rige kulturliv, vi har her, både i landsbyerne og i hele kommunen. Vi er kendt for at have ting i gang 365 dage om året. Derfor synes jeg, det er enormt vigtigt, at der også kommer et cykelløb til byen og ud i landsbyerne.«
I Herslev er der ikke planlagt et officielt program. Alligevel har borgerne fundet deres egen måde at markere dagen på. Formanden for Herslev Sogns Borgerforening, Anders Bendsen, fortæller, at man vil samle sig ved den Gamle Skole.
»Vi bliver en gruppe, der samles ovre ved den Gamle Skole i Herslev og hepper og vifter med flag,« siger han.
Han ved godt, at tidspunktet kan spille ind, mange er på arbejde eller henter børn, når feltet ruller forbi, men glæden ved eksponeringen er der stadig.
»Der er jo forskellig smag i sport, og det ser ud til, at badminton, håndbold, fodbold og yoga har bedre tag i befolkningen herude end cykelsport. Alligevel er vi godt tilfredse med, at Herslev bliver eksponeret gennem tv-dækningen.«
Han kalder det også en mulighed for at minde folk om, at Herslev er vant til cykelløb og ikke mindst, at landskabet er værd at vise frem.
»Vi er vant til cykelløb herude, blandt andet fra Fredericia Cykelklub, og det fortæller os jo også, at området herude i al beskedenhed er smukt og værd at køre rundt i. Det er jo kun en fordel, hvis flere får øjnene op for dette, når PostNord Løbet kører gennem Herslev.«
I Taulov er stemningen den samme – en blanding af forventning og praktiske overvejelser. Næstformand i Taulov Fællesråd, Thorbjørn Vang Søndergaard, ved, at et stort arrangement som dette også griber ind i hverdagen for dem, der bor langs ruten. Alligevel ser han mulighederne:
»Vi glæder os, og det kan give mulighed for, at folk står ude ved vejen og flager,« siger han med et smil.
For publikum er der ingen grund til at blive hjemme, lyder det fra Iben Bonne Jensen, der opfordrer alle til at gribe chancen for at opleve en begivenhed i verdensklasse helt tæt på.
»Alle, der har lyst, skal tage derud og heppe. Jeg vil især anbefale, at man støtter op om det, selvom det måske ikke er et sted, man plejer at tage til. Det er en chance for at opleve stemningen i landsbyerne på en særlig dag, og det bliver en stor oplevelse, uanset hvad.«
Vejdirektoratet oplyser, at ruten typisk spærres 20-25 minutter før feltet kommer forbi, og at vejene er lukket i cirka 40 minutter. For Snoghøj, Taulov og Herslev betyder det midlertidige afspærringer, mens rytterne passerer, og at Den Gamle Lillebæltsbro lukkes for al biltrafik i perioden.
For Iben Bonne Jensen handler det i sidste ende om, hvad folk tager med hjem fra dagen.
»Jeg håber, at de ser, hvor smukt der er i og omkring Fredericia. Det er vigtigt at få frem, og det er noget, vi lægger stor vægt på,« slutter hun.
EVENT. Når Teglgårdsparken i Middelfart søndag den 17. august danner ramme om årets udgave af »Sindssyg God Søndag«, er det med et program, der strækker sig fra klokken 11 til 16 og rummer både musik, litteratur, teater, workshops og samtaler om mental trivsel. Det hele er gratis og åbent for alle, og bag dagen står Middelfart Museum, Psykiatrien i Region Syddanmark og Middelfart Kultur & Bibliotek.
Kulturkonsulent Kamilla Uttrup, der har været med fra begyndelsen, fortæller, at ideen opstod i forbindelse med Trækantsområdets Festuge, som i dag er nedlagt. Dengang samarbejdede syv kommuner om at skabe arrangementer, der satte fokus på særlige steder i lokalområdet. »Vi havde for 7-8 år siden en pulje, hvor vi ville sætte spot på særlige steder i kommunerne i trekantområdet« fortæller hun.
Da blikket faldt på Teglgårdsparken, gav det mening at tage fat i stedets historie. »Det er fuldstændig oplagt at sætte noget mere fokus på hele den her psykiatriske historie, der har været i byen. Med Middelfart Museum var vi også i gang med Mind-projektet. Bygningerne i sig selv er fascinerende, og så tænkte vi, at vi kunne gå sammen med museet, biblioteket og psykiatrien om at lave en dag med fokus på mental sundhed« siger Kamilla.
Allerede fra starten var målet at aftabuisere psykisk sygdom og skabe et sted, hvor man kan tale åbent om det, der kan være svært. »Vi blev enige om, at vi skulle lave en dag, hvor vi kobler kultur og sundhed. Via kulturelle arrangementer ville vi sætte fokus på mental trivsel, så når man hørte en digtoplæsning, kunne det sætte gang i samtaler og snakke, man måske ellers ikke ville have haft« fortæller hun.
Navnet »Sindssyg God Søndag« er valgt med omhu. »Det hed jo Sindssygehospitalet, da det blev lavet i Teglgårdsparken, så vi lægger os op ad det gamle ord for psykisk lidelse. Og så har det jo den her dobbeltbetydning, hvor det både henviser til historien og til, at vi vil lave en dag, som ikke kun er tung. Den skal lige så meget være indbydende, skæv og sjov, med højt til loftet, men også et sted, hvor man tør tale om ting, man måske ikke altid tør tage hul på. En dag præget af alvor, men også af alt muligt skørt« siger Kamilla.
Responsen fra publikum har været varm. »Når folk går derfra, er de faktisk rigtig søde til at skrive tilbage til os, at de har haft en fantastisk dag. De siger, at der er højt til loftet, at man føler sig velkommen, og at der er plads til alle. Det er jo en dejlig tilbagemelding« fortæller hun.
For Kamilla handler det om at give folk noget med hjem. »De skal gerne gå derfra med en følelse af fællesskab, af at vi ikke behøver at passe ind i alle mulige kasser for at være sammen. At man bliver set som et helt menneske, også når man indimellem bøvler med sindet. Mange lever med stress, angst eller diagnoser, og sådan er det bare at være menneske. Hvis man samtidig har fået nogle kulturelle oplevelser, der gør, at man føler sig set og hørt, så er vi lykkedes« siger hun.
Årets program er bredt sammensat og spænder fra litteratur og musik til kunst og kreative workshops. »Vi vil gerne have noget for alle. I år har vi sat særligt fokus på unge og udvidet med en scene, der sætter fokus på børn og unges trivsel. Vi har fra starten haft et publikum af lidt ældre, og vi er begyndt at få fat i børnefamilierne. Nu vil vi også gerne invitere de unge ind på en ny måde. Vi har fået midler fra Region Syddanmark, så vi kan give den en ordentlig skalle på det område« siger Kamilla.
Det nye fokus er blandt andet skabt ved at lytte til de unge selv. »Vi har været i kontakt med nogle unge, som har givet os input til, hvad de gerne ville opleve. Det har betydet flere workshops, hvor man selv kan være kreativ. Man kan sidde og brodere følelser, lave keramikskulpturer eller være med, når billedskolen holder workshop. Der er også meditation og mange andre aktiviteter« fortæller hun.
Der er også planlagt en række højdepunkter. »Jeg glæder mig blandt andet til, at Kjartan fra Folketuben kommer og spiller et par numre og fortæller. Vi har også en trivselsdebat med en aktiv trivselskommission, hvor Trine Bosse Linde, formand for psykiatriområdet, deltager. Det bliver spændende at høre, hvad de har sat i gang, og hvordan det virker indtil videre. De unge har også ønsket flere oplæg fra andre unge, så vi har booket nogle, der taler åbent om deres trivsel« siger Kamilla.
Hun mener, at kombinationen af kunst og samtale er central. »Kunsten og kulturen kan sætte gang i samtalerne. Den kan være en igangsætter til, at vi åbner op for, hvordan vi egentlig har det. Når man opdager, at man ikke er alene om at have det på en bestemt måde, bliver det lidt nemmere at være menneske« siger hun.
Fokusset på børn og unges trivsel er ifølge Kamilla uomgængeligt. »Det er helt afgørende, fordi der desværre er så mange børn og unge, der ikke trives. Det vil vi gerne være med til at sætte skub i, både ved at høre eksperterne og ved at give de unge selv ordet. Vi har for eksempel en, der laver spoken word om, hvordan det er at leve med en diagnose« fortæller hun.
At arrangementet er gratis og åbent for alle, er et bevidst valg. »Vi vil gerne have, at alle har mulighed for at være med. Selvom man ikke har den største indtægt, skal det være muligt at få en god dag med oplevelser og fællesskab. Vi inviterer også en masse frivillige foreninger, som man kan møde og få en snak med, hvis man har brug for råd eller inspiration« siger Kamilla.
De frivillige og foreningerne er en vigtig del af helheden. »Alle har deres berettigelse på dagen. Måske opdager man, at man i familien bøvler med ADHD, og så kan man gå hen til ADHD-foreningens stand og høre, om de har nogle gode råd. Man kan finde hjælp og vejledning, men man kan også bare have en hyggelig dag med musik og litteratur. Nay Marie Ej, som er et stort forfatternavn, kommer også, og det vil helt sikkert trække mange« siger hun.
Personligt betyder dagen meget for Kamilla. »Jeg synes, det er vildt spændende at være med til at lave den her dag. Jeg synes, det er vigtigt, at vi arbejder med mental trivsel. Der er mange strømninger i tiden, der kan gøre det svært, især for unge mennesker. Sociale medier og perfekthedskulturen kan give et skævt billede af, hvordan man skal være. Derfor er det vigtigt, at vi mødes fysisk, inspirerer hinanden og mærker, at der er lidt højere til loftet« siger hun.
Hun har været med gennem alle årene og har mange stærke minder. »Det er folks reaktioner, der gør størst indtryk. Når de kommer tilbage og fortæller, at de har haft en dejlig dag, ved vi, at vi er lykkedes. Sidste år havde vi en danseforestilling, der afsluttede dagen. Det var så rørende og æstetisk smukt, at tårerne næsten trillede. Mange af vores teaterforestillinger og musikindslag har skabt stjernestunder, hvor man bare tænker wow« fortæller hun.
Fremtiden for »Sindssyg God Søndag« ser Kamilla som en fortsat udvikling. »Jeg håber, vi kan blive ved med at finde midler og styrke både dagen og dagsordenen. Det behøver ikke at vokse med raketfart, men jeg vil gerne have, at så mange som muligt får glæde af dagen. Hvert år får vi nye ideer og nye samarbejdspartnere, og vi får mange henvendelser fra folk, der gerne vil være med. Det viser, at arrangementet har slået rod« siger hun.
Når dørene åbner den 17. august, er målet klart. At skabe en dag, hvor fællesskabet er i centrum, og hvor der er plads til hele mennesket – med både styrker og sårbarheder. »Vi vil gerne have, at folk går hjem med oplevelser, der gør dem glade, men også med noget at tænke over. Og måske med en følelse af, at vi alle sammen kan være en del af det samme rum, uanset hvem vi er« siger Kamilla Uttrup.
KULTUR. Vi møder Jannie Marie Eriksen på Kulturkasernen en formiddag, hvor himlen hænger lavt og gråt over de gamle bygninger. Hun er lige trådt ud af bilen, armene fulde af gammelt, sirligt mønstret porcelæn – tallerkner og fade, der for længst har overlevet deres første middag, men nu skal have et nyt liv. Hun sender et kort smil, men i øjnene er der det der dirrende blik, som kun mennesker med en kalender, der altid er tre skridt foran, kan have. Om få dage står hun i spidsen for Fredericias første langbordsmiddag under åben himmel. Et projekt, hun selv kalder en »first-timer«, midt på en dag, hvor Kulturkasernen med Åben Kulturkaserne i forvejen bliver forvandlet til et levende samlingspunkt af kultur, musik og fællesskab.
Hun er souschef på spillestederne Tøjhuset og Eksercerhuset og bærer titlerne eventkoordinator og frivillig leder, ord, der i praksis betyder, at hun har fingrene nede i stort set alt.
»Ja, jeg har en finger med i det meste,« siger hun med et lille smil, der både er konstaterende og en anelse underdrevet.
På hendes opgaveliste står alt fra metalfestivaler og børnedisco til dronningens frokost under hendes sidste sommertogt, store firmaarrangementer og snart en galla. Hun nævner det i samme tone, som andre ville remse indkøbene til aftensmaden op, som om det at flytte rundt på hele byens puls bare er endnu en linje i kalenderen. Hun har været med til at trække internationale gæster ind i byens kulturliv, og så er der måske en særlig sommertradition, du kender, som hun også står bag. Cirkelbro-koncerterne – det faste samlingspunkt ved Østerstrand – som hun år efter år får til at spille, og hvor hun i år for første gang også har haft ansvaret for at booke navnene.
Og midt i alt det, hun holder i luften, ligger der en idé, der har fulgt hende længe. Den har ligget stille, som et frø i lommen. Båret med rundt, mens dagene og opgaverne har passeret. Langbordsmiddagen har ventet på sin plads, sit øjeblik og den anledning, hvor den kunne få lov at slå rødder.
»Jeg har altid godt kunne tænke mig at lave social dining. Jeg har en baggrund i restaurationsbranchen, og det fællesskab, det kan skabe, har jeg altid fundet rigtig interessant.«
Vi mødte Jannie Marie Eriksen, souschef og eventkoordinator, mens hun arbejdede på højtryk med forberedelserne til langbordsmiddagen.
Da planerne for Åben Kulturkaserne skulle lægges, så hun sit snit. Hun vidste, at augusttorsdagenes koncerter på Cirkelbroen allerede trak folk til området, og hun så en oplagt mulighed for at forene kræfterne.
»Det var oplagt, med sådan en tretrinsraket med Åben Kulturkaserne, langbordsmiddag og koncerten ved vandet,« siger hun, om det projekt, der taler ind i hendes grundlæggende tro på, at mad og kultur kan skabe møder, vi ellers aldrig ville få.
Men selv den bedste idé kan ikke stå alene. Den kræver hænder, hjerter og mennesker, der gider løfte i flok.
»Jeg kan have nok så god en idé, men hvis ikke jeg har alle vores helt vildt gode frivillige i ryggen, så kommer vi ingen vegne.«
Derfor præsenterede hun planerne en lun sommeraften for FredericiaLives omkring 120 frivillige, mennesker, hun kender ved navn, og som har stået skulder ved skulder med hende mange gange før. De sagde ja, og fra det øjeblik begyndte det at brede sig som ringe i vandet. Lån af borde og bænke. Tilbud om at hjælpe med transporten. Lokale butikker, der gerne ville levere vin, blomster og alt det andet, der kan gøre en aften til noget særligt. Den slags opbakning, der ikke står i en kontrakt, men i tillid, nævner Jannie og smiler.
Og når så mange hænder rækker ind, bliver det ikke kun muligt at gennemføre, det giver også rum til at tænke helheden igennem. At lade omsorgen for detaljerne gå fra bordene og blomsterne til det, der skal serveres. For opbakningen har også fundet vej til menuen.
Menuen er blevet til i samarbejde med Eva fra Cafe Mair’s, der insisterer på økologiske, sæsonbetonede råvarer, mens to af Jannies gamle kokkekolleger tænder grillen og lægger kød på risten.
»Man køber sig ind på en helhedspakke. Vi starter med fællessang, for musik skaber altid en god stemning.«
Sangere fra musicalmiljøet er også med, fortæller Jannie, der selv har været forbi for at spørge om deres hjælp. Bordene skal dækkes med porcelæn, blomster og stofservietter, som de frivillige binder ved et pre-event, en aften med pizza, småsnak og fornemmelsen af, at noget godt er på vej.
Omkring klokken 12 bliver Øster Voldgade spærret af, når forberedelserne til langbordsmiddagen går i gang.
Når maden, musikken og detaljerne falder på plads, er det ikke bare et praktisk program, der er færdigt, det er selve kernen i aftenen. For selv om menuen fylder, er det alt det, der sker omkring bordet, der giver måltidet værdi.
»Det er en helt anden måde at være sammen på end at gå på restaurant, hvor man sidder med sit eget lille menukort og sin egen tallerken. Her er det mere uformelt, og der er en anden atmosfære. Mange beskriver social dining som mere hyggeligt og som noget, der fremmer interaktion og fællesskab. Måltidet bliver et middel til at skabe relationer og et rum for en anden form for samvær, i en tid, hvor mange ellers lever isoleret eller uden den store nærvær.«
Hun ved, at ikke alle bliver inviteret ud at spise, og at ensomhed fylder mere, end vi taler om.
»Så giver man en mulighed for at komme ud og spise med nogen. For mig betyder det helt vildt meget, at vi kunne hive den hjem til FredericiaLive, fordi det er et fællesskab, vi allerede har,« siger hun og bemærker senere, at hun glæder sig over, hvor mange der faktisk tilmelder sig alene som enkeltpersoner.
For Jannie og FredericiaLive handler det i sidste ende ikke alene om en middag, men om at bruge kulturen som løftestang til noget større, at knytte bånd på tværs af mennesker, der ellers aldrig ville have mødt hinanden.
»Det er en anden setting end fodbold og koncerter, som jo også skaber et fællesskab, men her er der tid til at tale sammen på en anden måde. Det kan være, at du en dag står i Føtex og møder en, du sad ved siden af til langbordsmiddagen, og pludselig er der en samtale, et nik eller et smil, så sådan et lille fællesskab, der begyndte over det måltid.«
Gamle, mønstrede tallerkner og elegante krystalvinglas, hentet og samlet ind af Jannie, står nu klar til langbordsmiddagen.
Det er den slags møder, hun gerne vil give plads til. Måltider, hvor snakken får lov at trække ud, som hun har oplevet det sydpå, hvor stolen bliver stående lidt på skrå, glasset fyldes på ny, og lyden af bestik mod tallerkener langsomt glider over i latter og småsnak. Ingen har travlt med at rejse sig, fordi tiden for en stund ikke betyder noget. Først når solen er på vej ned, og gæsterne vandrer videre mod stranden, bliver bordene ryddet.
Måske er det også derfor, opgaven fylder så meget for hende.
»Jeg er helt vildt stolt. Det er noget, jeg måske altid har drømt om, uden at tænke over det. Jeg har altid samlet folk, nu får jeg lov at gøre det i stor skala.«
Hun holder en kort pause, som om hun lige vejer ordene, før hun fortsætter.
»Det er første gang i den her skala, også for mig, og derfor vil vi gerne gøre det ordentligt. Det må gerne se flot ud, være lækkert og have en standard, vi kan være stolte af, vi spiser også med øjnene.«
Og når dagen kommer, håber hun, at alt spiller, fra opdækning til fællessang, mad og samtaler, der forhåbentlig fortsætter, mens aftensolen lægger sig over volden, og tallerkenerne står som stille vidner om en aften, der samlede folk.
»Hvis ikke det var for vores frivillige og vores netværk, så kunne det ikke lade sig gøre. Vi prøver at sætte nogle rammer for noget, der ikke har været i Fredericia før. Nu glæder vi os bare og gør det så godt, vi kan,« slutter Jannie.
KULTUR. Der er noget særligt over en by, når den samler sig. Når Madsby Enge vågner til en himmel, der kan være både høj og blå eller tung af skyer, og duften af grillpølser og nybrygget kaffe blander sig med lyden af latter, musik og stemmer, der falder ind og ud af hinanden. Så ved man, at det er tid til Fredericia Heste- og Kræmmermarked.
I år er ingen undtagelse. Fra den 7. til den 10. august forvandles engen igen til et mylder af boder, telte og tivoli. Et sted hvor gamle traditioner og nye tiltag står side om side, og hvor Claus Erdmann – en af hovedkræfterne bag – forsøger at få styr på både detaljer og mennesker, mens vi taler.
»Undskyld, hvis jeg bliver lidt distraheret undervejs« siger han med et lille grin, mens han retter en hånd mod en flok frivillige, der trækker kabler hen over pladsen.
»Det bliver sgu nok ikke rigtig roligt mere i dag, men vi giver det et skud«.
Han har været med, så længe han kan huske. Først som dreng, der delte flyers ud, fordi hans far var primus motor, og siden som en del af det hold, der får det hele til at ske. Men helst vil han ikke have, at historien handler om ham. Det handler om markedet. Om byens fest.
»Vi betragter det jo som den helt store byfest. Der er ikke nogen fine fornemmelser. Det er fællessang og fadøl. Det er damefrokosten og de store koncerter. Og så er det selvfølgelig også alle kræmmerne, hvor folk går på jagt efter en god handel«.
I år er der omkring 1000 meter kræmmerboder. Alt er udsolgt. Heste, der engang var en fast del af programmet, er til gengæld blevet en sjælden gæst. Siden før corona har de ikke været der, og Claus ved ikke, om de vender tilbage.
»Der kommer altid en tre-fire stykker hen i informationen og spørger, hvor hestene er. Men dem har vi måttet skuffe de sidste par år«.
Det betyder dog ikke, at markedet står stille. Tværtimod. Når mørket lægger sig over Madsby Enge lørdag aften, vil lyden være en anden end de seneste mange år. I stedet for den velkendte twang fra et cowboyband vil scenen lyse op til tonerne af Djämes Braun og Bro. Det er musik, der forhåbentlig skal få de unge til at synge med i ét langt kor, og som måske vil få folk, der normalt ikke har fundet vej til lørdagens koncert, til at kigge forbi.
»I stedet for det sædvanlige cowboyband har vi i år Djämes Braun og Bro på scenen. Det er nok et lidt yngre publikum, vi rammer der. Men det er på tide, at vi prøver at lave noget for den målgruppe også«.
At forny sig uden at miste sjælen er en balancegang, der kræver mere end bare et par ændringer i programmet. Det handler om at mærke byens puls, at lytte til de historier og ønsker, der bliver fortalt hen over en nytrukket fadøl eller midt i et kræmmerbodskøb.
»Det er jo ikke noget, vi gør til hverdag. Vi laver kun det her én gang om året, så vi må tænke os om og lytte til folk, der har erfaring. For eksempel Tivoli, som kommer rundt mange steder. Vi prøver at optimere lidt hvert år, men vi passer også på, at vi ikke mister det, folk elsker ved markedet«.
For de mindste er det søndagen, der bliver noget helt særligt. Hvor lørdag aften er bygget til højtalere, lys og dans, er søndag formiddag pakket ind i børnestemmer og farverige figurer. Paw Patrol rykker ind på markedet, klar til at lade børnene danse med, inden de sammen med forældrene kaster sig ud i tivoliets glitrende karusseller og snurrende forlystelser. Det er den slags øjeblikke, hvor generationer mødes, bedsteforældre på bænke med is i hånden, forældre med kameraet klar og børn allerede på vej videre til den næste oplevelse.
Men intet af det kunne ske uden de frivillige. De er rygraden i alt, hvad der sker herude. Mennesker, der uden store ord eller krav stiller op år efter år, fordi de ved, at deres indsats betyder noget. Nogle bruger ugerne op til på at bygge telte, trække strøm og få logistikken til at gå op. Andre tager en enkelt vagt med et smil bag baren eller hjælper til i parkeringen.
»De er fuldstændig uvurderlige. Der er nogen, der løfter rigtig meget, og nogen, der løfter mindre, men der er brug for dem alle sammen. Fra dem, der arbejder to-tre timer, til dem, der lægger flere hundrede timer. Ingen kan undværes,« siger Claus Erdmann med et smil i stemmen, der afslører både taknemmelighed og stolthed.
På pladsen summer det allerede denne torsdag eftermiddag, en time inden det hele går løs. Hammerens slag mod træ blander sig med korte råb mellem frivillige, der får de sidste detaljer på plads. Duften af savsmuld hænger i luften, mens et par børn prøver kræmmerbodens klokke. Fra scenen slipper musikprøver ud, og i kaffeteltet sender maskinen den velkendte duft afsted. Om lidt åbner bankoteltet, og man kan næsten høre kuglerne rasle allerede nu. Hele weekenden står boderne klar, fra antikke møbler med patina til candyfloss, hvis søde duft svæver hen over pladsen.
Og midt i det hele står Claus med et sidste budskab.
»Folk skal bare komme herud og man kan være her kort eller længe. Der er gratis adgang. Det eneste, der koster, er parkeringen, og kommer man på cykel, er det jo helt gratis«.
Og sådan står Madsby Enge klar igen. Med åbne arme og en blanding af velkendte dufte og nye toner i aftenluften.
KULTUR. Odense bliver i august igen centrum for et væld af kulturtilbud, når H.C. Andersen Festivals afvikles for 12. gang. Fra torsdag den 14. august og ti dage frem byder byen på shows, musik, teater, udstillinger, gadeperformance og mere end 500 andre aktiviteter.
Årets åbningsshow har titlen »Store drømme og smukke toner« og samler Michael Falch, URO, Ginne Marker og Trine Therkelsen, der akkompagneres af Odense Symfoniorkester. Herefter venter et program, der spænder bredt fra opera, streetart og nycirkus til comedy, dans og foredrag.
Festivaldirektør Peter Bøgholm ser frem til endnu en udgave af Danmarks største bykulturfestival.
»Vi glæder os enormt meget til igennem ti dage at fylde Odense med kultur i alle afskygninger og trække en masse gæster til Fyn. Vi har endnu en gang sat et spændende program sammen, hvor der er noget for enhver smag og interesse samt en masse perler og overraskelser. Som altid er det svært at fremhæve det ene frem for det andet, men noget af det, jeg ser allermest frem til, er de mange sprudlende aktiviteter i gaderne både i dag- og aftentimerne,« siger han.
Et af højdepunkterne er det store udendørs aftenshow »Fugl Fønix«, skabt af Teatret Hakkehuset og den italienske nycirkusgruppe eVenti Verticali. Forestillingen udspiller sig i luften og fra en skulpturel rede på Flakhaven og kombinerer akrobatik, røg, dans og musik. Reden indgår også i udstillingen »Fønix Haven« under Odense Blomsterfestival, der i år afholdes for 26. gang som en integreret del af festivalen.
Blandt de øvrige oplevelser er Danmarkspremieren på operaen »Det 13. barn« af Poul Ruders, instrueret af Johan Klint Sandberg, tre dages musik på Amfiscenen med navne som Freja Kirk og Peter Sommer & Palle Hjorth, et 24 meter langt vægmaleri af streetartkunstneren Balstroem, og workshops med Dansk Danseteater. Munke Mose bliver omdannet til loungeområde med Street Food Festival, mens Teater Momentum præsenterer både talks, readings og nye teaterkoncepter.
H.C. Andersen Festivals startede for 14 år siden som et samarbejde mellem odenseanske erhvervsfolk, kommunen og kulturaktører. Ambitionen rækker langt ud over de nuværende rammer.
»Målt på omsætning er vi klart Danmarks største bykulturfestival, men vi har ambitioner om at blive Skandinaviens største. Derfor er ambitionen, at vi i 2030 har en omsætning på 40 mio. kr. og i 2040 en omsætning på 50 mio. kr. Det skal give os mulighed for at stramme programmets kvalitet yderligere, arbejde på at inkludere mere af Fyn, styrke vores dannelses- og læringsspor for børn og unge og være med til at understøtte helt nye tiltag under H.C. Andersen Festivals. Og så vil vi arbejde på at skabe nogle helt store begivenheder, der kan komme ud at flyve – ud i Danmark og ud i verden – og på den måde få skabt synlighed, tiltrækning og ikke mindst stolthed – til Fyn, til Odense og derved til festivalen,« siger Peter Bøgholm.
TOGREJSE. Mandag morgen, sidst i juli. Familien på fire er stået op før byen, der stadig sover sommerlænge. Forventningsfulde og en smule spændte. De har valgt toget til Berlin. Et eksperiment i togtrafik gennem Europa. To voksne, to børn på tre og otte år, en klapvogn, et par kufferter og tre tasker, heraf to små på børnenes rygge. Eventyret venter. Men eventyret har sine betingelser.
De træder ind på Fredericia Banegård lidt før klokken otte. På skærmene er det allerede tydeligt, at eventyret ikke bliver helt enkelt. Toget er forsinket. Det er klart – for nogle timer før kunne man læse, at der var problemer mellem Fredericia og Aarhus – og toget ankommer netop fra Aarhus mod Kolding. Ni minutters planlagt skiftetid, ifølge tog-appen, i Kolding er væk. Det giver uro blandt de ventende på perronen, men togpersonalet er rolige og klare i meldingen senere i toget, der triller ind på Kolding Station med for stor en forsinkelse: »Bliv bare siddende, der bliver arrangeret en løsning i Lunderskov.«
Løsningen viser sig at være et ekstraordinært stop, hvor man skal orientere sig hurtigt og sætte i fart. Turen ændres fra afslappet rejse til et kort øjeblik med høj puls. Familien og de øvrige rejsende skal hurtigt op ad trapperne til den modsatte perron. En medrejsende hjælper spontant med at løfte klapvognen. Tasker, kufferter og børn kommer med op. Fløjten lyder fra togpersonalet og alle råbes ind i togene. Dørene lukker næsten bag dem. En pendler siger stilfærdigt, at sådan er det tit.
Resten af turen mod syd gennem Tyskland foregår i mere rolige rammer. Man kan igen finde roen. Den milde monotoni, der kommer, når landskabet flyder sammen uden for vinduet, og verden bliver én lang linje gennem familie spiller kort, ser film, læser magasiner, nyheder og spiser snacks. Lyden af skinnerne synger med imens landskabet udenfor passerer stille forbi – marker, landsbyer, men også grimme solcelleparker, der skal give den ønskede grønne energi, men samtidig ødelægger det grønne udsyn. Præcis som man ser det langs Autobahn.
I Hamburg er det slut med roen. Familien og de øvrige medrejsende mod Berlin skal igen hurtigt skifte tog, denne gang fra Hamburg-Altona med S2-linjen mod Hamburg Hauptbahnhof. Flere undrer sig over, hvorfor toget tog ikke kan skifte direkte på hovedbanegården i Hamborg, men det kan det ikke, og det gør det ikke. Man skal igennem et skifte igen. Det er ikke en lang tur, men igen skal der løbes med tasker, børn og klapvogn, og når det sker tit, at elevatorer bare står med en rød knap, fordi de er i stykker, så bliver det mere bøvlet.
Togtrafik i Europa er effektiv, men det kræver også, at man selv er det. Man skal være på – hurtig og parat. Familien når toget, men roen kommer først tilbage, da de sidder i toget videre mod Berlin.
Der er i øvrigt grundig paskontrol både ned og hjem. Europa er forandret, grænserne er tydeligere, end de har været længe. Men personalet er venligt og effektivt, og det er politiet også, men husk passet!
Hjemturen fra Berlin byder igen på forsinkelser og kaos. Både elevatorer og rulletrapper på den enorme hovedbanegård er ude af drift, og der synes ikke at være fokus på at få dem fikset. I stedet må man gå 3 x 48 trin over tre etager med børn og oppakning for at nå helt ned til den nederste perron, hvor toget afgår længst væk. Derudover møder man også et syn af sørgelig socialrealisme med mange hjemløse, der forvirrede og ekstremt berusede har indtaget banegården og området omkring den. Det har ændret sig markant, siden familien sidst var i Berlin.
Toget mod Hamburg snegler sig af sted til trods for, at det afgår til tiden fra Berlin.
I Hamborg opstår der igen kaos, fordi toget kommer godt 12 minutter senere ind end planlagt. Igen skal der løbes og det foregår mellem mange mennesker, og ingen ved, hvor de skal løbe hen; unge danskere råber til familien for at høre om turen går mod Danmark, alle følger hinanden og til sidst nås forbindelsen kun lige akkurat. Denne gang er det et dansk IC3-tog, der skal bringe alle videre på rejsen mod Danmark. Toget er møgbeskidt, overfyldt og absolut ikke rart at sætte sig ind i. Derudover er der ingen informationer til de udenlandske rejsende om, hvad der skal ske, hvordan og hvornår. Forsinkelserne fortsætter på resten af turen.
Sent på aftenen nærmer toget sig Danmark, men nu er forsinkelsen så omfattende, at den sidste forbindelse mod Fredericia er tvivlsom. I tog-appen står der pludselig: Connection is no langer available. Please find an alterntive. Personalet meddeler, kort før Kolding, at der vil vente et regionaltog mod Fredericia. Men beskeden kommer så sent, og familien vil ikke tage chancen med små, trætte børn. De ender derfor med at blive hentet i bil fra Kolding til Fredericia.
Toget fungerer. Personalet gør alt for at løse udfordringerne. Medrejsende er hjælpsomme, smilende og rare. Det trækker klart op på rejsen.
Men den samlede pris på godt 4.000 kroner tur/retur for to voksne og to børn – heraf det ene barn på tre, som er gratis – er i overkanten, hvis man sammenligner med alternativet i egen elbil. Her ville turen koste omkring 700 kroner i strøm plus parkering. Man kan dog bestille togbilletter i meget god tid – som i måneder før, og få det billigere, men hvis toget skal have en chance i fremtiden for to voksne og to børn, så skal priserne langt længere ned. Det kan simpelthen bedre betale sig at sætte sig i bilen, og fortællingen om rejseformen som værende rolig og idyllisk matcher ikke virkeligheden.
Så kan man rejse gennem Europa med tog med børn på tre og otte år? Selvfølgelig kan man det. Alt løser sig undervejs. Men turen er ikke bare afslapning. Den kræver årvågenhed, fart i benene og evnen til at acceptere forsinkelser og ændringer. Den er både en oplevelse og en udfordring.
Måske er konklusionen egentlig meget enkel: Det er muligt – og endda fint – at tage toget gennem Europa med små børn. Men det er en rejseform, man skal vælge med åbne øjne og gode løbesko. Og så skal man glæde sig over, at medrejsende og personale er flinke mennesker, der hjælper, når det virkelig gælder.
EVENTS. Når tusindvis af håndværkere og fagfolk i januar samles til Kloakmessen i MESSE C i Fredericia, er det ikke kun kloakrør, konkurrencer og gravemaskiner, der vil fylde. Blandt de mere end 150 udstillere finder man også virksomheden Minuba fra Kgs. Lyngby, der har sat sig for at gøre håndværkernes hverdag en del lettere med deres digitale ordrestyringssystem.
»Det er en fantastisk messe for os – ikke mindst fordi der både er den ’almindelige’ messe og samtidig konkurrence og liv i sandkasserne i forbindelse med DM i Kloak. Det gør det hele endnu mere levende, og vi er selvfølgelig stolte af, at deltagerne bruger vores system under DM i Kloak,« siger Katrine Hassø Nielsen, marketingchef hos Minuba.
Virksomheden har udviklet et digitalt system, der gør det nemmere for håndværkere at holde styr på blandt andet tilbud, arbejdstimer, materialeforbrug, kvalitetssikring og fakturering direkte fra mobilen. Dermed slipper håndværkerne for unødvendigt papirarbejde og får mere tid til kerneopgaverne.
»De færreste bliver håndværkere, fordi de synes, det er supersjovt at lave administrativt arbejde. Men kravene til for eksempel dokumentation og kvalitetssikring stiger hele tiden, og mange håndværkere bruger unødigt meget tid på papirarbejde. Det vil vi gerne spare dem for, så de kan bruge tiden på deres kerneopgaver,« påpeger Katrine Hassø Nielsen.
Hun fremhæver samtidig, at en digital løsning også hjælper håndværkere med at få alle materialer korrekt faktureret.
»Undervejs bruger man måske lige nogle rør, samlinger og andre stumper, som man glemmer at få med på fakturaen. Men det kan hurtigt løbe op – erfaringen viser, at op mod 25 procent af alle materialer ikke bliver registreret, og det er jo mange penge at forære til slutkunden,« konstaterer hun.
Minubas ordrestyringssystem har også vist sig at gøre årsafslutningen nemmere, idet opgaver som at samle materiale til revisor og bogholder pludselig bliver langt mere overskuelige. Systemet indeholder desuden funktioner til at analysere tidligere opgaver, eksempelvis om dækningsbidraget har været tilfredsstillende.
På messen vil Minuba også sætte fokus på en anden vigtig pointe – hvordan et ordrestyringssystem kan hjælpe virksomheder med at stå stærkere ved salg eller generationsskifte.
»Vi ser nogle gange, at garvede håndværkere sælger deres firma for billigt, fordi det ikke er tydeligt nok, hvilket økonomisk fundament firmaet står på. Det er synd, hvis man nu har knoklet i årtier med at bygge noget op,« konstaterer Katrine Hassø Nielsen.
Minuba ser frem til at møde både eksisterende kunder og potentielle brugere, og marketingchefen understreger, at man især gerne vil tale med dem, der endnu ikke er helt trygge ved digitale værktøjer.
»Ikke alle er lige digitale, men vi håber at kunne vise, at det ikke er farligt – det er tværtimod en kæmpe lettelse. Vi håber bare, så mange som muligt tager Minubas eller et andet ordrestyringssystem til sig, for deres egen skyld,« slutter Katrine Hassø Nielsen.
Kloakmessen finder sted den 29.-30. januar 2026 i MESSE C Fredericia.
