Valentinsdag. En lørdag aften i februar. Røde roser, vin og en bøf, der sidder lige i skabet. Vi tog på Restaurant Oven Vande ved Volden – og fandt en by, der har mere at byde på, end de fleste aner.
Roser på bordet. Vin i glassene. Valentinsdag. Og bag de høje vinduespartier i den gamle sølvvarefabrik på Norgesgade en summen af stemmer, der fortæller om en by, der har fundet sig til rette ved bordet.
Restaurant Oven Vande ved Volden er en af de fortællinger, der bedst illustrerer, hvad der er sket med Fredericias gastronomiske liv i løbet af de seneste to årtier. Fra dengang byen var et sted, man kørte igennem på vej til noget andet, til i dag, hvor man kører hertil for at spise.
Restauranten blev grundlagt i 2001 af Henrik Lyager, der drømte om at skabe et moderne forsamlingshus – et sted, hvor maden var i centrum, men hvor fællesskabet var lige så vigtigt. Henrik nåede at se drømmen realiseret, men gik bort for tidligt. Hans livspartner, Lise Lotte Gaarde, førte restauranten videre med den samme dedikation til kvalitet og atmosfære, der havde været der fra begyndelsen.
Oven Vande har selv en historie, der afspejler en vis rastløshed og vilje til at finde det rette sted. Restauranten begyndte nede ved lystbådehavnen på Strandvejen, flyttede derfra til havneområdet på Søndervoldgade og landede til sidst på Norgesgade 4, i den gamle sølvvarefabrik fra 1905, tegnet af arkitekt Jesper Jespersen. Det var her, det hele faldt på plads. De enorme vinduespartier, de høje lofter, de rå murstensvægge, der stadig bærer spor af fabrikstiden – og så beliggenheden lige op ad Fredericias historiske voldanlæg, hvor man både indenfor og udenfor mærker historiens vingesus. Det er svært at forestille sig et bedre sted for en restaurant, der vil være mere end et spisested.
I dag deler Lotte ledelsen med Tua Grøn, der har haft sin plads i Oven Vandes køkken siden 2013 og i 2024 trådte ind som medindehaver. Tua har en klar ambition om at gøre restauranten til mere end et aftenspise-sted. Han vil skabe det, han selv kalder et moderne forsamlingshus, hvor der er plads til alle – fra dem, der kommer for kaviaren, til dem, der bare vil have en god wienerschnitzel.
Den ambition kunne mærkes, da vi en lørdag aften den 14. februar satte os til rette i lokalerne. Tua var selv rundt mellem bordene, opmærksom og til stede, som en vært der ved, at en god aften handler om mere end det, der står på tallerkenen.
Menukortet er en balanceakt mellem det klassiske og det modige. Vi begyndte med forretterne. Den koldrøgede laks fra Thorsminde kom med trøffelhonning, ørredrogn, plukkede salater og en mayonnaise, der bandt det hele sammen uden at overdøve fiskens fine røgsmag. Det er en ret, der hviler i sig selv – enkel, velkomponeret og med råvarer, der taler deres eget sprog.
Overfor blev jomfruhummerbisquen serveret, tilsmagt med cognac og ledsaget af en soufflé af laks og jomfruhummer. En velduftende, varm omfavnelse af en ret, der minder om, hvorfor klassisk fransk køkkenteknik stadig har sin berettigelse, når den udføres med omhu.
Til hovedretten valgte vi begge bøf med bearnaise. Oven Vande er i sin kerne et steakhouse, og det mærkes. Min hustrus kom rød, som den skulle, min egen medium – og begge dele var præcis som bestilt. Kødet mørt og velhængt, serveret med syltede rødløg, aspargesbroccoli og sprøde fritter. Og så bearnaisen – hjemmelavet, håndlun, med den rette balance mellem estragon og smør, der løfter en god bøf fra det velkendte til det mindeværdige.
Desserten bragte os ned igen i den bedste forstand. En københavnerstang på husets egen måde – et kornet af hjemmelavet vaniljeparfait fyldt med ananassorbet på en bund af ananascarpaccio med knas og chokoladesauce. Og en islagkage med vaniljeis og hindbæris, hvor portvinmarinerede makroner tilføjede en dybde, der fik en klassisk afslutning til at føles ny. Men også en islagkager, der for denne skribent vækker minder til tidligere tiders nydelse af den hjemmelavede islagkage.
Det, der gør en aften på Oven Vande til mere end et restaurantbesøg, er sammenhængen. Maden, servicen, rammerne og den stemning, der opstår, når et sted drives af mennesker, der holder af det, de laver. Tjenerne var venlige og servicemindede uden at være påtrængende – den slags opmærksomhed, der får en gæst til at føle sig velkommen uden at føle sig overvåget.
Fredericia har gennemgået en stille forvandling. For tyve år siden var byens restaurantliv begrænset. I dag kan man gå fra volden ned ad Danmarksgade og møde et gastronomilandskab, der ville have været utænkeligt i nullerne. Oven Vande er ikke alene om at løfte byens madkultur. Byens restauranter og caféer byder år for år på mere og bedre, og det mærker man, når man taler med fredericianerne selv. Der er en stolthed over det, byen kan i dag, som ikke var der for ti år siden.
Og ja, de landsdækkende anmeldere har kaldt os en pommes frites-by med magiske gryder. Måske skulle vi omfavne det i stedet for at tage anstød. For historien om fritterne er i virkeligheden Fredericias egen. Det var de franske huguenotter, der i det 17. århundrede kom til byen i religionsfrihedens navn og blandt meget andet bragte kartoflen med sig. Fredericia var en af de første byer i Danmark, hvor kartoflen blev dyrket. Så når vi serverer fritter til en bøf med bearnaise i en gammel sølvvarefabrik ved volden, er det ikke provinsielt. Det er historie. Og den smager ganske fortræffeligt.
Vi skal være glade for, hvad Fredericia har at byde på. Det er altid en fornøjelse at besøge byens restaurationer, og i 2026 er der efterhånden så mange gode muligheder, at det svære ikke er at finde et godt sted, men at vælge mellem dem.
Restaurant Oven Vande ved Volden, Norgesgade 4, 7000 Fredericia. Åbent tirsdag til lørdag. Bestil bord på ovenvandevedvolden.dk eller tlf. 76 20 02 26.
Efter et rekordår med det tidligste samlede udsolgt i turnéens historie er Grøn nu klar med planerne for sommeren 2026.
I 2025 blev fem byer for første gang udsolgt allerede på selve åbningsdagen for billetsalget. Næstved og Valby meldte først alt udsolgt, senere samme dag fulgte Aarhus, Tårnby og Odense. I ugerne efter kunne også Kolding, Aalborg og Esbjerg melde udsolgt. Samlet satte turnéen publikumsrekord med 199.000 gæster.
Nu vender Grøn tilbage til de samme otte byer fra den 16. til 26. juli 2026. Billetsalget starter onsdag den 8. april kl. 7.00.
Turnéen indledes i Tårnby og går herefter videre til Kolding, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Odense, Næstved og slutter i Valby.
Turnéplan 2026 Torsdag den 16. juli Tårnby, Øresundsparken Fredag den 17. juli Kolding, Seest Idrætspark Lørdag den 18. juli Aarhus, Marienlystvej Søndag den 19. juli Aalborg, Trekanten Torsdag den 23. juli Esbjerg, Veldbækvej Fredag den 24. juli Odense, Dyrskuepladsen Lørdag den 25. juli Næstved, Holsted Allé Søndag den 26. juli Valby, Valbyparken
Alt overskud fra Grøn går til Muskelsvindfondens arbejde for et bedre liv med muskelsvind, til forskning og til at skabe plads til forskelle i samfundet.
Indsamlingschef i Muskelsvindfonden, Theis Petersen, siger
»Grøn har været inde i en historisk god periode, når det kommer til billetsalget, så vi krydser alt, hvad vi har for, at den positive udvikling fortsætter i 2026. Vi havde på mange måder en fantastisk turné i 2025, men blev selvfølgelig udfordret af den afbrudte koncert i Esbjerg. Det kunne mærkes økonomisk og betød færre penge til vores arbejde for mennesker med muskelsvind. Derfor er årets turné kun endnu vigtigere, men vi er fortrøstningsfulde og glæder os over den enorme opbakning, vi hele tiden mærker fra både publikum, artister og frivillige, der alle er en afgørende del af vores unikke fællesskab på Grøn. For Grøn er meget mere end livemusik. Det er i lige så høj grad traditioner, gensyn med gamle venner, nye bekendtskaber og en fest med et godt formål. Jeg håber, at alle vil være med igen til sommer!«
Også hos Tuborg er forventningerne store.
Sponsordirektør Christopher Bak Billing siger
»Vi er virkelig stolte af, at det, som startede som en endagsfestival for over 40 år siden for at samle ind til et godt formål, i dag har udviklet sig til et af Danmarks mest elskede sommerfællesskaber – og sidste år endda nåede publikumsrekord med 199.000 gæster. Grøn er unik, fordi fællesskab, forskellighed og frivillighed smelter sammen og skaber en helt særlig koncertatmosfære, som danskerne vender tilbage til år efter år. Vi glæder os meget til at samle danskerne om en fest, der gør en forskel for mennesker med muskelsvind, når vi på otte sommerdage besøger otte byer over hele Danmark med et stærkt musikprogram, man godt kan glæde sig til.«
EVENTS. Mens MGP-feberen breder sig over hele landet lørdag den 21. februar, har det lokale firma 123fest.dk og FDF Fredericia Søndermarken slået sig sammen med Fredericia Idrætscenter om at stable en forfest på benene for byens børn. En hel hal fyldt med hoppeborge, aktiviteter og leg, så børnene kan få rørt sig, inden de skal sidde foran skærmen resten af aftenen.
»Du kan kalde det en forfest til MGP. Lørdag er en dag, hvor alle børn i Danmark samles foran skærmen, og så er der bare rigtig koldt udenfor. Så det er godt at komme ud og røre sig først,« fortæller Jakob Fauerskov fra 123fest.dk.
Tanken bag arrangementet er at samle børnefamilierne i Fredericia Idrætscenter allerede inden MGP-showet begynder om aftenen. 123fest.dk fylder en hal op med aktiviteter, og FDF Fredericia Søndermarken bidrager med deres egne lege. »Vi fylder en hel hal med alt muligt sjovt, og FDF Søndermarken kommer med deres egne aktiviteter. Så der er noget for hele børnegruppen,« siger han.
Hoppeborge, wipe out og MGP-dans
Inde i hallen venter et væld af aktiviteter. Der er hoppeborge i flere udgaver – med og uden rutsjebane – oppustelige forhindringsbaner og så den populære wipe out-maskine, hvor man bliver slået af én efter én, og det handler om at holde sig på benene længst muligt. »Der plejer at være ret stor kø til den,« siger Jakob Fauerskov med et grin.
FDF Fredericia Søndermarken bidrager desuden med deres eget dance team, som tilbyder danseworkshops i løbet af dagen, hvor børnene kan lære årets MGP-dans. »Så kan man ikke bare varme kroppen op og brænde noget krudt af, men også øve sig på MGP-dansen, så man er helt klar, når showet starter,« siger han.
To tidsslots og en glidende overgang til MGP-fest
Arrangementet kører i to tidsslots. Klokken 10-14 og igen klokken 15-19. Og de to hold rammer hver sin type MGP-familie, forklarer Jakob Fauerskov. »Dem, der kommer om formiddagen, er måske dem, der skal hjem og se MGP i stuen. De vil gerne ud og brænde krudt af og så hjem og have lidt at spise, inden det går løs om aftenen.«
For de familier, der har trukket billet til idrætscentrets gratis storskærms-arrangement om aftenen, fungerer det sene tidsslot som en direkte optakt. »Dem, der kommer om eftermiddagen, er måske dem, der skal ud i hallen og se MGP på storskærm bagefter. Arrangementet åbner klokken 17, så man kan starte med at hoppe og lege og smutte direkte ind til MGP-festen,« siger han.
60 kroner for en hel dags MGP-fest
En billet koster 60 kroner for et af de to tidsslots. Tidligere har 123fest.dk fyldt to haller op, når de har holdt legeland i Fredericia Idrætscenter. I år er det samlet i én hal, men prisen er sat derefter. »Det er måske Danmarks billigste forfest,« konstaterer Jakob Fauerskov afslutningsvis med et lille grin.
Og kobler man det med den gratis MGP-fest i Fredericia Idrætscenter, der byder på storskærm, glimmer og danseworkshops fra klokken 17, kan familierne få en hel MGP-dag med aktiviteter og MGP-fest.
EVENTS. Lørdag aften forvandles hal 5 og 6 i Fredericia Idrætscenter til en stor MGP-festplads, når hundredvis af børn og forældre samles for at se Børnenes MGP 2026 på storskærm. Interessen har igen været massiv – 1.947 billetter er allerede hentet.
Arrangementet er gratis, og det er et bevidst valg, fortæller eventkoordinatorelev Anika Rasmussen. »Vi gør det for at skabe nogle fede rammer for fredericianerne. I stedet for at de sidder derhjemme hver især, så har vi rammerne til at holde et stort arrangement, hvor de kan deltage alle sammen og holde en stor fest for de børn og unge, der bor i kommunen,« siger hun.
Glimmer, dans og kreativitet inden showet
Dørene åbner klokken 17, og inden DR sender MGP live klokken 19, venter en række aktiviteter for de fremmødte. »Der er en masse aktiviteter, inden showet går i gang, hvor man kan hygge sig lidt og få brændt noget krudt af,« fortæller Anika Rasmussen.
Flere af aktiviteterne er skabt i samarbejde med lokale foreninger. LB Dans og Fredericia Håndboldklub har slået sig sammen om en »Glimmer & Glow«-station, hvor børnene kan få lagt makeup og blive gjort klar til festen. FHK har desuden et kreahjørne, hvor man kan lave ting sammen med frivillige fra klubben. »Det er aktiviteter, vi laver i samarbejde med foreningerne. Det koster et lille beløb, men det går til foreningerne,« fortæller hun.
LB Dans byder derudover på to danseworkshops inden showet, hvor børnene kan lære MGP-danse og brænde krudt af, inden det hele går løs.
Nyt setup i hal 5 og 6
I år er festen rykket ned i hal 5 og 6 – et nyt setup med én storskærm. Deltagerne kan tage et tæppe med hjemmefra, sætte sig på de opstillede borde og stole eller bruge tribunerne. »Så kan folk egentlig bare følge med, danse med og hygge sig,« siger Anika Rasmussen.
Lokal MGP-deltager på skærmen
Når storskærmen tændes klokken 19, vil det i år være med en helt særlig lokal forbindelse. 13-årige Anna Frida fra Fredericia er nemlig blandt årets MGP-deltagere og skal synge sin sang »Ligeglad ligeglad« foran hele Danmark – alene på scenen. Så der er al mulig grund til at heppe lidt ekstra i hal 5 og 6 lørdag aften.
Og for de familier, der vil gøre det til en hel MGP-dag, er der mulighed for det. Tidligere på dagen afholder 123fest.dk og FDF Fredericia Søndermarken »Hop og Leg« i en af idrætscentrets andre haller, hvor børnene kan brænde krudt af med hoppeborge, wipe out og danseworkshops, inden det store show går i gang.
MGP-festen i Fredericia Idrætscenter finder sted lørdag den 21. februar. Dørene åbner klokken 17, og DR sender MGP live klokken 19.
Søren Torpegaard Lund kan nu føje endnu en markant milepæl til sit CV. I weekenden vandt han Dansk Melodi Grand Prix med sangen »Før vi går hjem«, og i 2027 indtager han hovedrollen i musicalopsætningen af Romeo & Julie i Vejle Musikteater.
Det er Hele Danmarks Musicalteater, som står bag opsætningen af Shakespeare-klassikeren. Bag samarbejdet står Vejle Musikteater, One&Only Musicals og Holstebro Teater.
Hos Vejle Musikteater glæder direktør Mette Kier sig over at kunne præsentere den nykårede Grand Prix-vinder i Store Sal.
»Vi holder altid øje med det danske musicaltalentlag og har ambitioner om at tiltrække de bedste talenter. Og det må man jo sige, at Søren Torpegaard Lund er. Stort tillykke med sejren skal der lyde herfra! Vi er selvfølgelig stolte af at kunne præsentere så gode navne i vores musicals. Det slår endnu en gang fast, at vi er Hele Danmarks Musicalteater.«
Allerede i 2026 kan publikum dog opleve Søren Torpegaard Lund i Vejle. Til efteråret medvirker han i den nye originale forestilling Stupid Man – The Musical med sange af Thomas Helmig. Forestillingen får premiere den 11. november.
Søren Torpegaard Lund har tidligere modtaget Reumerts Talentpris i 2021 og spillede året efter hovedrollen som Tony i West Side Story. Han har desuden medvirket i musicalerne Grease, Dirty Dancing og Matador Musical i Vejle Musikteater. I sidstnævnte fremførte han sangen »En dreng som mig« i rollen som søn af Mads Skjern.
Den 26. juni får Vejle Musikteater besøg af en af bluesscenens mest erfarne navne, når Keb’ Mo’ går på scenen i Store Sal.
Den amerikanske musiker har fem Grammy-priser og 14 Blues Foundation Awards bag sig og bringer næsten 50 års erfaring med guitaren med til Vejle. Gennem karrieren har han markeret sig med en lyd, der forbinder tradition og fornyelse og bevæger sig ubesværet mellem blues, soul og country.
Keb’ Mo’ har toppet Billboard Blues-listen syv gange og har spillet alt fra Carnegie Hall til Det Hvide Hus. Samtidig har han samarbejdet med en række markante navne som Taj Mahal, Willie Nelson, Bonnie Raitt, The Chicks og Lyle Lovett. Både Gibson og Martin har desuden produceret signaturguitarer med hans navn.
Det internationale gennembrud kom i 1994 med det selvbetitlede debutalbum, efter at han i en årrække havde arbejdet bag scenen som guitarist, sangskriver og arrangør. Med udgivelsen trådte han selv frem i rampelyset med en personlig fortolkning af de klassiske bluesrødder.
Senest har han udgivet albummet Good To Be fra 2021, hvor han forener musikalske indtryk fra barndommen i Compton, Californien, med inspiration fra Nashville. I 2025 udgav han albummet Room On The Porch sammen med Taj Mahal.
Når Keb’ Mo’ indtager scenen i Vejle til sommer, er det dermed med et omfattende katalog og årtiers erfaring i bagagen.
LOKALT. Det begyndte som en tanke i en imagegruppe hos Business Fredericia. En ambition om at samle midler og skabe initiativer, der kan styrke fortællingen om Fredericia.
Det endte i auditoriet på IBC Fredericia Middelfart, hvor otte elevgrupper præsenterede deres bud på en kampagnefilm med Melvin Kakooza i dommerpanelet. »Jeg er blevet inviteret af IBC i forbindelse med en Løvens Hule-dag sammen med Business Fredericia, hvor eleverne har fået lov til at pitche deres bud på, hvordan Fredericia skal præsenteres,« fortæller han.
En selvironisk fortælling om byen
Hos Business Fredericia var tanken om et nyt videoprojekt allerede i gang, før eleverne blev koblet på. I en såkaldt imagegruppe arbejder organisationen med at samle midler fra forskellige foreninger og omsætte dem til konkrete initiativer, der kan markedsføre Fredericia. »Vi har lavet en imagegruppe, som har til formål at pulje midler fra forskellige foreninger og lave tiltag, der kan markedsføre Fredericia,« fortæller Malou Trabjerg, medie- og eventmanager hos Experience Fredericia / Business Fredericia.
I den proces opstod idéen om at tage udgangspunkt i Melvin Kakooza. »Melvin er meget aktuel lige nu, og han har en stærk relation til Fredericia. Han vil byen, og det ville vi gerne bygge videre på. Derfor opstod idéen om at lave et videoprojekt med ham som omdrejningspunkt og vise Fredericia frem med en selvironisk vinkel.«
Malou Trabjerg, medie- og eventmanager hos Experience Fredericia / Business Fredericia, og eventkoordinator Lotte Fenneberg var med til at stå bag Løvens Hule-dagen på IBC. Foto: Fredericia AVISEN
I stedet for at bestille en færdig produktion udefra valgte man at inddrage eleverne på IBC og gøre idéudviklingen til en del af et længere undervisningsforløb. Arbejdet begyndte i starten af efteråret 2025 og har strakt sig over flere måneder. »Det har været en lang proces, og eleverne har været med hele vejen derfra,« siger Malou Trabjerg.
Forskellige bud – én idé gik videre
På selve dagen kulminerede forløbet i auditoriet på IBC Fredericia, hvor otte grupper præsenterede deres bud på, hvordan Fredericia kan fortælles i en kampagnefilm. I dommerpanelet sad repræsentanter fra IBC og Business Fredericia, Melvin Kakooza selv samt de fagfolk, der efterfølgende skal føre projektet videre her, Anders Christiansen, indehaver af Nordisk Media, og Allan Sørensen fra bureauet Superego.
For Melvin Kakooza var spændvidden i idéerne tydelig. »Vi har set meget forskellige, men rigtig gode bud – lige fra mere dokumentariske pitches til short-form og fiktion. Det har været spændende.« Han hæfter sig ved, at flere af eleverne valgte at tænke ud over deres egen målgruppe. »Det er unge elever på 18-19 år, men flere af dem har valgt at fokusere på en lidt ældre aldersgruppe. Det synes jeg er modigt.«
Efter præsentationerne var det Ashmita Budathoki og Cecilie M. Nielsen fra 3.a, der blev udpeget som vindergruppe. Ifølge Melvin var det især deres greb, der gjorde forskellen. »Det er en gruppe, der har formået at få humor ind i fortællingen om byen og komme bredt omkring. Og så havde de valgt en stil, som lå tæt op ad det, jeg selv laver, for eksempel i Helt sort. Derfor kunne jeg godt se, hvor inspirationen kom fra, og det gjorde det nemt for mig at gå ind i det og bygge videre sammen med dem.« For ham handler det ikke kun om en god idé på papiret, men om et udtryk, han kan genkende sig selv i og arbejde videre med.
Ashmita Budathoki og Cecilie M. Nielsen fra 3a vandt Løvens Hule-dagen på IBC med deres bud på en humoristisk kampagnefilm om Fredericia. Læs også deres reaktion på sejren og historien bag idéen her på avisen. Foto: Fredericia AVISEN
Mere end en kampagne
Med kåringen af vindergruppen begynder næste fase. Idéen skal nu omsættes til et egentligt storyboard og udvikles i et samarbejde mellem Melvin Kakooza, Business Fredericia og de professionelle aktører. »Næste skridt er, at vi mødes og får udviklet en historie sammen med de andre, der har været med til at vælge idéen. Og så skal vi lave den, og på et tidspunkt får I lov til at se resultatet,« siger Melvin Kakooza med et smil.
Ifølge Malou Trabjerg bliver arbejdet organiseret i flere led. Først skal konceptet konkretiseres og forfines, så det kan danne grundlag for produktionen. Derefter skal Anders Christiansen fra Nordisk Media stå for optagelser og den endelige film, mens Allan Sørensen og bureauet Superego udvikler kampagneuniverset omkring materialet. »Nu skal det laves til et færdigt storyboard, og Melvin skal være med i processen, fordi det er ham, der skal kunne se sig selv i det.«
Planen er, at kampagnen rulles ud i løbet af 2026. For Malou Trabjerg har dagen imidlertid handlet om mere end at finde en vinder. Den har også været et eksempel på, hvordan unge kan arbejde med en konkret opgave, hvor idéerne har reelle modtagere og en mulig fremtid uden for klasselokalet. »De unge mennesker har taget det meget alvorligt. Man kunne mærke, hvor meget tid og energi de har lagt i arbejdet,« siger Malou Trabjerg. Undervejs er projektet vokset i både omfang og ambition. »Det er blevet større, end vi havde forventet.«
GASTRONOMI. Der er et særligt tempo i mennesker, der har haft deres hverdag i et køkken siden barndommen. Det kan høres i måden, de taler på, i sætninger, der falder hurtigt, men alligevel rammer præcist. Og det kan mærkes i blikket for helheden: evnen til at se en forretning som en række små bevægelser, der enten spiller sammen eller falder fra hinanden, alt efter hvordan de bliver håndteret.
Mads Täkker er 36 år, og han har været en del af restaurationsbranchen, siden han var 13. Et arbejdsliv, der begyndte helt nede ved opvasken og gradvist har flyttet sig op gennem køkkenets hierarkier. »Jeg startede som opvasker. Som 16-årig kom jeg i lære på Hannerup Skov i Fredericia. Jeg var udlært som 19-årig, og siden har jeg egentlig ikke set mig tilbage,« fortæller han.
Det er mange år i en forholdsvis ung alder, som han også selv bemærker. Alligevel er det ikke længden på karrieren, der står som det mest markante. Det er snarere det sted, han befinder sig i dag, et sted, hvor han langsomt har bevæget sig væk fra den forestilling, han engang havde om sit arbejdsliv. »Det har udviklet sig undervejs. Jeg troede, jeg skulle bruge livet på at lave mad. I dag bruger jeg langt mere tid på den anden side af køkkenet. Jeg er mere administrativ, end jeg er kok,« siger han.
Han producerer stadig det meste i huset, understreger han, men den primære tid går med at drive, styre og udvikle. Det er et skifte, mange i branchen før eller siden oplever. Man begynder med hænderne i råvarerne og ender med blikket rettet mod helheden. Pludselig er man den, der skal få det hele til at hænge sammen, ikke kun på en travl lørdag aften, men gennem et helt år, hvor råvarepriser, bemanding, gæstestrømme og forventninger hele tiden er i bevægelse.
At Mads skulle finde sin vej i restaurationsverdenen, var han aldrig i tvivl om. Spørgsmålet var snarere, hvordan han skulle tage de første skridt. »Min onkel har haft et hotel i 25 år på Vestkysten, hvor mine forældre havde sommerhus. Når vi var der om sommeren, kunne jeg sidde ude i skuret og skrælle gulerødder og kartofler,« fortæller han. Det var dér, noget satte sig fast. Og da han senere stod i 10. klasse og skulle vælge retning, blev kontrasten tydelig. »Jeg stod ved en skillevej: handelsskolen eller kokkevejen. Men jeg kunne også mærke, at jeg havde mere energi end de fleste i min alder. Jeg var i praktik i en tøjbutik. Jeg skulle have været der i 14 dage, men jeg holdt fire. Det var ikke mig,« siger han.
Han beskriver det som et spørgsmål om at få kanaliseret den energi, han bar rundt på. Kokkefaget lå tæt på, både i temperament og i familien. Hans storebror er slagter, og de voksede begge op med duften af råvarer, arbejdet i hænderne, og den tavse forståelse af, at man gør sig umage, fordi nogen skal spise det, man laver.
Vejen frem mod Kitzchen
Kitzchen kom ind i Mads Täkkers liv i 2020. Men som med de fleste afgørende skift begynder historien et stykke før det tidspunkt, hvor det hele får et navn.
Fra 2013 til 2016 var han køkkenchef på Gram Slot. Herefter kastede han sig ud i livet som selvstændig og drev fra 2016 til 2019 stedet Perhaps i Fredericia. Da fornemmelsen af, at projektet havde haft sin tid, meldte sig, blev det udfaset stille og roligt. Han vendte derefter tilbage til Gram Slot – denne gang som hotelchef – og stod i spidsen for driften, indtil han valgte at sige op. »Jeg kunne mærke, at det ikke var dér, jeg skulle være. Jeg skulle hjem til min kone, og hun var gravid med nummer to. Så jeg sagde jobbet op, uden egentlig at have noget andet,« fortæller han.
Kort efter ringede Jan Zederkof.
Kitzchen er tænkt som et sted, hvor børn, forældre og bedsteforældre kan være sammen uden at vælge side.
Mads kendte ham ikke i forvejen. Men Jan havde spurgt rundt – blandt andet på skolen – om der var nogen, der kunne være interessante. Og i en branche, hvor mange har fulgt hinanden gennem årene, går den slags hurtigt. »Der var en på skolen, som kendte mange af eleverne godt. Han vidste, at jeg havde sagt op, og at jeg var ledig,« siger Mads. Han blev ansat til at styre virksomheden. Til at arbejde videre med det, der allerede var, og give idéen en skarpere form. Til at pudse udtrykket, samle trådene og gøre retningen tydeligere.
Kitzchen er bygget som en foodcourt, men med en klar indre sammenhæng. Her handler det ikke om adskilte boder, men om ét samlet køkken med flere udtryk og en fælles tanke bag. »Kitzchen er en foodcourt, det er det, stedet er bygget til, og det, det skal være. Tanken er at samle meget forskellig mad under samme tag. Vi har taget det, vi selv kan lide, kørt en rød tråd igennem det og samlet det i ét køkken,« fortæller han.
Bag idéen ligger ønsket om at skabe et sted, hvor flere generationer kan være sammen. Et sted, hvor rammerne er brede nok til, at både børn, forældre og bedsteforældre kan finde sig til rette, uden at man først skal afklare, hvem middagen egentlig er tiltænkt. »Jan ville lave et madkoncept, som ikke var her i forvejen. Han ville bygge noget, der er for alle generationer, og et sted, hvor jeg kan komme med mine børn og også tage mine bedsteforældre med,« forklarer Mads.
Derfor bredden. Pizza og fritter til dem, der vil have det. Andre retter til dem, der søger noget mere. Og det hele samlet i en form, der gør det muligt at mødes på tværs, så stedet opleves åbent og inkluderende for alle, der træder ind ad døren.
Rammer, der skal kunne holde til både travle lørdage og stille hverdage.
Men lige da Mads stod klar til at tage fat, indtraf det, som de fleste stadig husker tydeligt. Coronaen ramte, og hverdagen blev sat på pause, før den for alvor var begyndt. »Jeg skrev under på kontrakten og skulle starte en måned senere, og så kom coronaen. Jeg begyndte med en meget lang ferie, fordi jeg ikke måtte være her. Vi havde lukket, og det var frygteligt for os alle sammen,« fortæller han.
Det var en hård tid. For medarbejderne. For forretningen. For hele branchen. Men midt i stilstanden opstod også et rum, hvor tempoet blev tvunget ned, og hvor der pludselig var tid til at se på Kitzchen med nye øjne. Ikke i driftens hast, men i ro. Og det var i den pause, forandringen begyndte.
På det tidspunkt arbejdede Kitzchen med tre adskilte koncepter: et italiensk køkken, et amerikansk køkken og et asiatisk køkken. På papiret gav det god mening for en foodcourt. I praksis viste det sig at være mere begrænsende end befriende. Koncepterne satte rammer, som var svære at bevæge sig frit indenfor. »Vi ændrede det til kold-, lun- og brødkøkken for at give os selv frihed. Før var vi låst. Folk kunne kigge op og sige: tapas. Og så stod vi der, fordi en anden gæst kunne sige: Det er ikke tapas, for tapas er spansk, og det har I ikke,« fortæller han.
Det kan lyde som en sproglig justering, men i virkeligheden var det et afgørende greb. For det er ofte i detaljerne, en forretning enten bliver smidig eller tung. Med den nye opdeling blev køkkenet åbnet op, og der opstod plads til at kombinere, tilpasse og sammensætte retter på tværs, uden at skulle forklare eller forsvare dem. »Nu kan vi kalde det, hvad vi vil. Vi kan lave de sammensætninger, vi vil, fordi vi ikke er bundet af en bestemt kasse,« siger Mads.
Det gav en anden frihed. Ikke bare i menuen, men i hele måden at tænke Kitzchen på. Et skridt væk fra faste kategorier, og tættere på det, stedet i virkeligheden gerne ville være.
Når inde og ude hænger sammen
Udendørs folder en anden del af fortællingen sig ud. Skolebussen, burgerne og ishuset står som forskellige udtryk for den samme idé og hænger tættere sammen, end det umiddelbart kan se ud.
Mads beskriver det som én samlet helhed, hvor rammerne skifter, men gæsterne er de samme. Familien følger med, uanset om dagen kalder på is i solen, en burger under åben himmel eller et længere måltid indenfor, når vejret ændrer sig. »Jan ville fra starten have et ishus, og han er også en passioneret burgermand, så han ville samle det. Mange rådede ham til at lade være, fordi de mente, han ville kannibalisere sig selv. Men hans tanke var, at han kunne trække familien: børn og mor vil have is, far vil have en burger. Så kan de mødes derude. Og når hele generationen skal med, tager de herind, fordi der er det hele samlet,« siger Mads.
I praksis fungerer det netop sådan, fortæller han. De samme gæster bevæger sig mellem rammerne, alt efter hvordan dagen arter sig. »Om sommeren kan vi på regnvejrsdage fylde op herinde. Når solen skinner, fylder vi op derude. Jeg tror, vi har de samme gæster uanset hvad. Det handler mest om, hvor vi fordeler dem,« siger han.
Isen er et kapitel for sig. Her bliver Mads næsten undervisende, og ikke for at imponere, men fordi han mener, forskellen både kan smages og ses. Og fordi kvalitet for ham ikke er et abstrakt begreb, men noget meget konkret. De bruger Kastberg Is, som han uden tøven kalder noget af det bedste, man kan få i Danmark. For at forklare hvorfor, tager han fat i et eksempel, der er svært at glemme. »Pistacieis er et godt eksempel. De almindelige er helt grønne. Pistacieis fra Kastberg er hvid, fordi pistacienødder ikke farver,« bemærker han. For Mads handler det ikke om at tale andre ned, men om at vise, hvad kvalitet betyder i praksis, helt nede på råvareniveau. »Det siger noget om, at der ikke kommer et forarbejdet produkt ind ad døren. Der kommer friske råvarer, som står og modner. Det er verdensklasse.«
Han har selv været på besøg hos producenten og set arbejdsgangene på tæt hold. Det er den slags detaljer, han hæfter sig ved. »De skulle lave banana split. Der kom en palle bananer hjem, og så sad de alle sammen i kølerummet og pillede bananer, fra direktøren, og helt ned til fejedrengen. Det siger ret meget,« fortæller han.
Kvalitet begynder med mennesker
I Kitzchen handler kvalitet imens om mere end råvarer og håndværk, indskyder Mads senere. Den handler også om mennesker og om den måde, arbejdet bliver gjort på i hverdagen. Han beskriver sig selv som mere administrativ end operativ. De unge medarbejdere står i driften, mens han selv sætter retning, rammer og struktur. »Vi har lagt ansvaret hos de unge. Jeg sætter retningslinjerne og hjælper dem i den rigtige retning, men det er dem, der står i det til daglig,« siger han. Derfor ser han også Kitzchen som en læringsplads, og et sted, hvor ansvar ikke bare gives, men mærkes. »Når vi har 15-16-årige i ishuset, lærer de at tage imod en ordre, udføre den og tage ansvar for den. Det er sund læring,« siger han.
I Mads’ måde at tale om ledelse og kultur på fylder trivsel det meste. For ham er det fundamentet, som resten af forretningen står på. »Jeg bruger den tid, det kræver, på at medarbejderne har det godt. Glade medarbejdere giver en langt bedre oplevelse for gæsterne. Trivsel kommer først,« siger han. Hans værdikompas kan i virkeligheden koges ned til én sætning: »Jeg skal kunne mærke, at du vil det.«
Evner kan læres, forklarer han, men engagement kan mærkes. Og der skal også være plads til, at unge mennesker tager deres liv med sig på arbejde, både på de gode dage og på dem, hvor det hele fylder lidt mere. »Du må gerne have en rigtig dårlig dag. Du skal bare sige det, når du kommer,« siger han. For når det bliver sagt højt, kan hverdagen justeres, opgaverne flyttes, og både mennesket og forretningen fungere videre. »Så flytter vi rundt på opgaverne, og så har vi alle sammen vundet,« bemærker han og smiler.
Et ben mere at stå på
Ved siden af den daglige drift er der også et ben, der stille og roligt er vokset frem: Mad ud af huset.
Erfaringen har Mads haft med sig længe. Allerede i sin læretid arbejdede han meget med mad ud af huset, men da han begyndte i Kitzchen, fyldte det kun en mindre del af forretningen. Under corona blev der eksperimenteret med takeaway, mens han selv var hjemsendt. Erfaringen viste dog hurtigt, at det ikke var den rette vej for stedet. »Det fungerede ikke for Kitzchen,« siger han.
Mad ud af huset er blevet et vigtigt ben i forretningen.
I stedet begyndte de langsomt at bygge noget andet op: selskaber, større bestillinger og arrangementer, hvor maden ikke bare skal ud ad døren, men passe ind i en større sammenhæng. Det har taget tid, fortæller han, og det har kostet penge. En proces, hvor tålmodighed har været lige så vigtig som håndværk. Nu begynder det at give sig udslag. »Vi er nået derhen, hvor bestillingerne bare kommer. Konfirmationer skriver: Vi fik mad fra jer sidste år, og vi vil gerne have den samme menu igen. Kan vi hente den på den og den dag? Så kan jeg svare ja, booke det, og så er vi i mål,« siger han.
For Mads er det endnu et eksempel på, at forretningen skal hvile på flere ben. Ikke fordi ét ben er svagt, men fordi helheden bliver stærkere af det. Han lægger ikke skjul på, at restaurationsbranchen sjældent er det, der gør folk rige. Derfor handler det om balance og om at have flere indtægtsstrømme, der kan støtte hinanden. »Burgerne kan hjælpe os. Isen kan hjælpe os. Den almindelige drift herinde kan hjælpe os. Og nu kan vi også sende mad ud,« siger han.
Tænkt ind i byen
For Mads handler balancen ikke kun om økonomi, men også om sted og sammenhæng. Forretningen skal give mening, ikke bare på bundlinjen, men i den by, den er en del af. Det afspejler sig i den måde, han tænker Kitzchen ind i Middelfart og i hverdagen omkring stedet.
Der kommer jævnligt ansøgninger fra Odense, fortæller han. Det er ikke så mærkeligt i en branche, hvor konkurrencen om arbejdskraften er hård. Men når han kan vælge, foretrækker han medarbejdere fra nærområdet. »Jeg vil helst have medarbejdere lokalt. Vi har et stort gymnasie her i byen, og vi har masser af unge mennesker. Hvorfor skulle vi ikke bruge dem? Det giver god mening for mig,« siger han.
Det er ikke et princip, der er skrevet ind i en plan, men en måde at tænke forretning på. Når de unge bærer store dele af hverdagen i Kitzchen, hænger det naturligt sammen, at de også har deres liv i området. »Jeg ved godt, at når jeg ansætter en, så følger familien ofte med. Når de skal ud at spise, ligger vi også i baghovedet,« siger han.
Også placeringen ser han som en styrke. Kitzchen ligger ikke midt på torvet, men til gengæld tæt på det meste, der får hverdagen til at hænge sammen. »Der er masser af parkeringsmuligheder, og der er omkring 12 minutters gang til togstationen. Det gør det nemt at komme hertil, også hvis man ikke bor lige rundt om hjørnet,« siger han og peger på, at det samme praktiske hensyn også præger den måde, forretningen udvikles på.
At holde skruen i vandet
Når Mads kigger fremad, gør han det uden store armbevægelser. Udviklingen skal ske med omtanke og i et tempo, hvor forretningen kan følge med. »Lige nu holder vi skruen i vandet og passer på os selv. Fødevarepriserne er stadig høje, og med et så stort koncept kræver det, at vi træffer beslutninger med ro,« siger han.
Derfor har Kitzchen valgt en linje, hvor noget af presset bliver taget internt, frem for at blive sendt videre med det samme. »Vi har taget noget af slaget selv,« siger han. Samtidig er Mads ikke typen, der læner sig tilbage. For det gør man ikke, mener han, hvis man vil have en forretning til at leve. »Man må aldrig stoppe op og sige, at alt er fint. Så går forretningen i stå,« slutter han.
Derfor ligger der allerede planer klar. Ikke store forkromede visioner, men konkrete justeringer i hverdagen: en månedsburger i bussen, hvor gæsterne selv kan byde ind med idéer. En ombygning af ishuset, så afviklingen kan gå hurtigere på de travle dage. Mere hygge udenfor, nye parasoller, og i foråret også lidt mere øl, når samarbejdet med Møn Bryghus folder sig ud. Det handler ikke om store forandringer, men om løbende justeringer. Små greb, der tilsammen får tingene til at fungere lidt bedre, lidt mere smidigt.
Og måske er det akkurat dér, Mads står i dag. Ikke kun som kok, men som den, der skal få helheden til at hænge sammen – for gæsterne, medarbejderne og de generationer, Kitzchen i sin tid blev skabt til.
SPORT. FC Fredericia Fanklub sætter nu gang i et nyt initiativ målrettet klubbens yngste tilhængere.
I samarbejde med FC Fredericia bliver der fra hjemmekampen mod Silkeborg den 1. marts oprettet et særligt børne- og ungestemningsafsnit på stemningstribunen. Her skal unge fans have deres eget område, hvor de kan synge med på klubbens sange og være en aktiv del af opbakningen.
Ifølge fanklubben er tanken at skabe et frirum for ligesindede og alderssvarende unge, som vil være med til at løfte stemningen på stadion.
For at få initiativet godt fra start inviteres alle interesserede børn og unge til en opstartsworkshop lørdag den 28. februar klokken 13.00 til cirka 14.30 i fanzonen i Monjasa Park.
Workshoppen byder blandt andet på mulighed for at lære stemningssangene bedre at kende, få en rundvisning på stadion, møde nogle af spillerne og tale med de frivillige voksne, som bliver tilknyttet det nye afsnit.
På selve stemningsafsnittet vil der være tryghedsskabende, frivillige voksne til stede, som kan kontaktes ved behov. Udgangspunktet er, at afsnittet er forbeholdt de unge, mens forældre og andre voksne er velkomne til workshoppen for at høre mere om tiltaget og rammerne.
Det er gratis at deltage i workshoppen, men tilmelding er obligatorisk, og alle børn og unge skal trække en billet, så arrangørerne har overblik over deltagerantallet. Ledsagende voksne skal ikke have billet.
Som en ekstra opstartsgave får alle tilmeldte børn og unge en lille ting fra fanklubben samt en gratis billet til stemningsafsnittet til kampen mod Silkeborg den 1. marts.
Med initiativet håber fanklubben at styrke fællesskabet blandt de yngste fans og skabe en endnu stærkere kulisse på Monjasa Park.
Fredericia Håndboldklub tabte 30-32 til schweiziske Kadetten Schaffhausen i den første kamp i EHF European League-gruppespillet. Et vildt comeback fra 4-8 til 11-11 og en eksplosiv start på anden halvleg viste FHK’s potentiale – men 12 tekniske fejl og en islandsk topscorer på ni mål blev for meget at håndtere.
Der var øjeblikke tirsdag aften, hvor man troede på det. Øjeblikke, hvor 1.115 tilskuere i Middelfart Sparekasse Arena rejste sig, hvor HK Ultras sang, og hvor Fredericia Håndboldklub lignede et hold, der kunne skrive endnu et kapitel i klubbens europæiske eventyr. Men det var få øjeblikke i dag.
Der var også øjeblikke, hvor bolden røg direkte i hænderne på modstanderen. Hvor kontraer blev brændt. Hvor tekniske fejl åd sig ind i det, der ellers var en kamp fuld af vilje og karakter. 12 tekniske fejl stod der i regnskabet hos FHK, da kampen var slut. Fire mere end Kadetten Schaffhausen. Og det var forskellen, og lægger man dertil brændte 100-procentschancer, så har man det hele billede.
Kold schweizisk start
Kadetten kom bedst fra land. De rutinerede schweizere – en klub grundlagt i 1791 med 15 mesterskaber og årelang europæisk erfaring – spillede med en ro og præcision, som FHK ikke kunne matche i kampens indledning. Roen i deres spil blev også afgørende for dagens resultat i Fredericia.
Efter et kvarters spil stod der 4-8. Ariel Pietrasik og Juan Castro Alvarez styrede Kadettens angrebsspil, og FHK’s forsvar havde svært ved at finde fodfæste mod et hold, der varierede mellem 5-1, 6-0 og 3-3-forsvar, præcis som cheftræner Jesper Houmark havde forudset.
Men så tog Houmark timeout. Og det virkede.
Martin Bisgaard reducerede til 6-9. Mads Thymann smadrede den ind til 7-9. Og da Anders Kragh Martinusen bragte FHK på 8-9, eksploderede den beskedne, men engagerede tilskuerskare. I løbet af få minutter havde Fredericia vendt kampbilledet fuldstændigt og udlignede til 11-11 kort før den 19. minut. Martinusen var overalt med sin energi og sine offensive løb – og den erfarne bagspiller skulle vise sig at blive kampens bedste FHK’er med seks mål på syv forsøg.
Men FHK kunne ikke holde fast. Kadetten scorede tre mål i træk, og pausen blev nået ved 12-15. TV-billederne afslørede undervejs, at dommerne fra Bosnien-Hercegovina lod adskillige situationer passere – herunder mindst et par straffekast, som FHK burde have fået.
Fem mål på fire minutter
Anden halvleg begyndte, som om nogen havde tændt for en kontakt i FHK’s omklædningsrum. Martin Bisgaard scorede efter 26 sekunder. Evgeni Pevnov fulgte op. Kasper Palmar udlignede til 15-15, og da Kristian Hubert Larsen bragte FHK foran 16-15, var det første gang siden 3-2, at hjemmeholdet var i front. 5-0 på fire minutter.
Kadetten tog timeout. Og det virkede for dem også.
Luka Maros og Ariel Pietrasik fik hurtigt udlignet til 17-17, og derfra bølgede kampen frem og tilbage som en tenniskamp. FHK førte 18-17, da Kasper Young Andersen scorede fra spids vinkel mens “You Are The One and Only” brølede ud af højtalerne. FHK førte 19-18, da Kasper Palmar satte sin anden scoring ind. FHK førte 20-19, da Martinusen gik på sololøb og sikkert placerede bolden i målet.
Men hver eneste gang svarede Kadetten. Tålmodigt. Effektivt. Og med en mand, der styrede det hele.
Rikharðsson – kampens store forskel
Odinn Rikharðsson spillede som en mand, der hører til på et højere niveau. Den islandske fløjspiller, der i januar var med til at føre Island til en overraskende semifinale ved EM, scorede ni mål på ti forsøg. 90 procent. Nærmest fejlfrit.
Han scorede på straffekast. Han scorede i kontra. Han scorede i tomt mål, når FHK’s 7 mod 6-spil brød sammen. Og han var snu nok til at fremprovokere en angrebsfejl, da Mads Thymann i et kontraløb løb lige ind i islandingen, der klogt havde stillet sig i vejen.
Med et kvarter igen bragte Rikharðsson Kadetten foran 21-24 med tre hurtige scoringer. HK Ultras rasede – de mente, islandingen stod i feltet på den ene scoring. Det så de ud til at have ret i. Men dommerne fløjtede ikke.
Sammen med Luka Maros, der også nettede ni gange, dannede Rikharðsson en offensiv duo, som FHK’s forsvar aldrig fandt et svar på. Til sammen stod de to for 18 af Kadettens 32 mål.
Boldtabene knækkede FHK
Og så var der de 12 tekniske fejl. De kom i klumper og på de værst tænkelige tidspunkter. Bolde kastet direkte i hænderne på modstanderen. Fejlafleveringer i 7 mod 6-spillet, der efterlod et tomt mål i den anden ende. Brændte kontraer på afgørende tidspunkter.
Tallene fortæller historien med al tydelighed. FHK skød faktisk bedre end Kadetten – 71 procent mod 68. Men angrebseffektiviteten, der medregner alle de tabte bolde, landede på bare 45 procent mod schweizernes 51. De seks procentpoint er forskellen mellem et jævnbyrdigt opgør og et nederlag.
Kasper Young Andersen havde en blandet aften med fire mål på syv forsøg – men det var hans brændere på afgørende tidspunkter, der stak i øjnene. En friløber midt i anden halvleg og en brændt afslutning, mens Kadettens Leon Bergmann jublede voldsomt ud mod bænken, blev symboler på en aften, hvor det sidste manglede.
Kampen sluttede med, at Ariel Pietrasik satte det sidste frikast direkte på overliggeren – et passende punktum for en aften, der var tæt på, men ikke tæt nok. Udenfor ventede et snefald på de tidligt afrejste tilskuere.
Returkampen spilles den 10. marts i Schaffhausen. Inden da venter der travle uger med ligakampen hjemme mod Aalborg lørdag og Europa League-udekamp i Kroatien mod RK Nexe den 24. februar.
