Mikkel Hansen klar med nyt foredrag: Oplev en ærlig rejse gennem en enestående håndboldkarriere

0

SPORT. I efteråret 2025 kan hele Danmark opleve håndboldstjernen Mikkel Hansen på tæt hold, når han tager på turné rundt i landet med sit nye foredrag: »Mikkel«. Det er fredericianske EventC, der står bag foredragsrækken.

Foredraget er en personlig, ærlig og inspirerende fortælling om op- og nedture i en unik karriere, der har budt på både triumfer, modgang og en konstant kamp med forventninger – fra barndommen i skyggen af sin far til ungdomsårene i Oure og GOG, og hele vejen til toppen af verdenseliten.

»Turnéen med Stjernestatus har været en stor oplevelse, og det har været fantastisk at dele scenen med Niklas Landin. Nu glæder jeg mig til at tage hul på min egen tour og åbne op om mit liv – og ikke mindst den enorme rolle, professionel håndbold har spillet i det,« siger Mikkel Hansen.

Han tager publikum med ind bag facaden og fortæller om, hvordan han håndterer presset ved at være hele Danmarks Mikkel – spilleren, som alle forventer kan afgøre kampe alene. Hvordan passer man på sig selv, både fysisk og mentalt, i et liv, hvor alle vil have en bid?

Foredraget giver også et sjældent indblik i bagsiden af medaljen: Tiden i Paris Saint-Germain, hvor en alvorlig knæskade satte dybe spor og påvirkede resten af karrieren, og tiden i Aalborg, hvor grænsen blev nået, men det føltes umuligt at sige fra.

En kendt moderator vil guide publikum gennem aftenen.

Tourplan:

    1. september: Sydbank Arena, Odense
    1. oktober: Muzikhuset, Rønne
    1. oktober: Pavillonen, Grenaa
    1. oktober: Comwell Centralværkstedet, Aarhus
    1. oktober: Arena Nord, Frederikshavn
    1. oktober: Magion, Vestjysk Bank Arena, Grindsted
    1. november: Sønderjyllandshallen, Aabenraa
    1. november: Scandic Falkoner Auditorium, Frederiksberg
    1. november: MCH Herning Kongrescenter
    1. november: Sparekassen Thy Arena, Nykøbing Mors
    1. november: Fredericia Musicalteater
    1. november: Kulturværftet, Helsingør
    1. december: Arena Svendborg

Billetsalget åbner fredag den 11. april kl. 10.00 på www.MikkelHansenTour.dk

Arrangeret af Time Out Management & EventC.

Region Syddanmark viser flotte takter i kræftbehandlingen

0

REGIONEN. Når man får konstateret kræft, er det afgørende for både patient og pårørende, at der ikke går unødig tid, før behandlingen sættes i gang. Netop derfor vækker det glæde hos Region Syddanmark, at man nu kan præsentere flotte resultater på kræftområdet.

I 4. kvartal af 2024 nåede regionen en målopfyldelse på 83 procent for kræftpakkerne, hvilket ligger betydeligt over landsgennemsnittet på 79 procent. Målopfyldelsen dækker over, hvor mange af regionens kræftforløb der har været inden for de fastsatte standardtider – det vil sige den samlede tid fra patientens udredning starter, til behandlingen påbegyndes.

Mette With Hagensen (S), formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark, er begejstret over udviklingen:

– Kræft rammer patienter og pårørende hårdt. Derfor er jeg virkelig glad for, at vores region er lykkedes med flotte resultater for 4. kvartal 2024. Det kan vi kun takke vores dygtige og dedikerede medarbejdere for er lykkedes.

Få fejl trods tusindvis af behandlinger

Det er ikke alene målopfyldelsen, der ser positiv ud. Også når det gælder overholdelse af de maksimale ventetider – de tidsfrister, patienter lovmæssigt har krav på – viser regionens tal solide resultater. I 4. kvartal 2024 omfattede dette 15.149 forløb, hvoraf næsten 95 procent blev gennemført inden for tidsfristen.

Blot omkring fem procent af forløbene overskred tidsfristen, typisk på grund af patienternes eget ønske eller helbredsmæssige årsager. I seks tilfælde, hvad der svarer til 0,04 procent af samtlige forløb, skyldtes overskridelsen menneskelige fejl.

– Jeg glæder mig over, at tidsfristen overholdes i langt de fleste tilfælde. Vi stræber altid efter, at alle patienter kan komme til så hurtigt som muligt. Så jeg er tilfreds med, at det kun er i meget få tilfælde, at reglerne ikke er overholdt. I så store organisationer som vores sygehuse vil man naturligvis aldrig helt kunne undgå menneskelige fejl, og jeg ved, at medarbejderne knokler hårdt for at opretholde dette rigtig flotte niveau og sikre patienternes rettigheder samt lære af fejlene, siger Mette With Hagensen.

Ny overvågning har skabt forbedringer

Region Syddanmark har tidligere været udfordret på kræftområdet med længere ventetider. Det medførte, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet i marts 2023 iværksatte planen ”Genopretning af kræftområdet”, som blandt andet krævede øget monitorering og overvågning af ventetider.

Efter Rigsrevisionens efterfølgende undersøgelse af regionernes overskridelser har Region Syddanmark implementeret et nyt system til registrering af ventetiderne. Dette har betydet en systematisk forbedring, der tydeligt afspejles i de seneste positive resultater.

– Jeg må bare sende en kæmpestor ros til medarbejderne på sygehusene, som har arbejdet seriøst med en styrket indsats på det her område. Det giver tryghed og ro i maven for både patienter og pårørende, at de kommer rettidigt til udredning og behandling. Vi var allerede i gang med at rette op, inden Rigsrevisionens kritik kom, og vi knokler videre for at nedbringe de heldigvis få overskridelser, afslutter Mette With Hagensen.

Middelfart-virksomhed går ind i koncertbranchen

0

BUSINESS. Melfarhus ApS, den velkendte familievirksomhed fra Middelfart, går nu aktivt ind i kulturlivet ved at blive medejer af koncert- og eventvirksomheden BrandM / HS INC. 2023 ApS.

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse fredag eftermiddag.

Med investeringen træder Melfarhus ApS ind i en ny verden af kulturelle aktiviteter og åbner samtidig for helt nye muligheder inden for koncert- og eventbranchen i regionen.

Som en del af det nye samarbejde bliver Lars Peter Hermansen ny direktør for selskabet. Lars Peter Hermansen er allerede tilknyttet Melfarhus ApS, hvor han gennem sin nye rolle skal sikre en stabil og velfungerende drift, men også fokusere på opbygningen af et stærkt sponsornetværk omkring musikalske oplevelser.

Lars Peter Hermansen træder ind som ny direktør hos BrandM / HS INC. 2023 ApS og får en nøglerolle i udviklingen af koncert- og eventbranchen i Middelfart.

»Dette netværk vil have fokus på at skabe et unikt og værdiskabende fællesskab med udgangspunkt i masser af fantastiske musikalske oplevelser,« fremgår det af pressemeddelelsen.

Samtidig vil Henrik Sørensen, der hidtil har stået for bookingdelen i BrandM, fortsætte som medejer og Booking Manager. Han skal stadig stå i spidsen for planlægning og udvikling af koncerter og events.

Henrik Sørensen har mere end 20 års erfaring fra koncert- og eventbranchen og vil sammen med selskabets mange gode samarbejdspartnere fortsat have ansvaret for at skabe uforglemmelige oplevelser for publikum.

Den nye ejerstruktur markerer ifølge virksomhederne en ny og spændende tid for BrandM / HS INC. 2023 ApS, hvor ambitionen især er rettet mod at skabe unikke musikalske oplevelser og etablere stærke partnerskaber på tværs af kultur- og erhvervslivet.

Fredes Fedeste Fest: Gratis livemusik indtager Axeltorv i Fredericia

0

EVENTS. Musikelskere og festglade fredericianere kan allerede nu sætte et stort kryds i kalenderen. Fredag den 6. juni 2025 indtages Axel Torv midt i Fredericia af lokale bands, der sammen med Axeltorvs Venner og TK Booking har skabt en gratis musikfestival under navnet “Fredes Fedeste Fest – Musik, Hygge & Fællesskab”.

Musikprogrammet tæller i alt seks bands, hvoraf fem er fra Fredericia og omegn. Det hele begynder klokken 12.00 med gruppen Toys of Burning Hearts fra StoppeStedet Fredericia, inden Gin & Tonny Live Band fra Erritsø tager over klokken 13.30. Herefter følger Coinwash fra Nordbyen klokken 15.00 og endnu et Erritsø-band, Breakaways, klokken 16.30. Klokken 18.00 kan publikum opleve Son’s of Sasha, inden festivalen rundes af med aarhusianske toner klokken 19.30 med bandet Whitesnake Tribute.

Ud over musikalsk forkælelse bliver festivalgæsterne heller ikke snydt for gode mad- og drikkeoplevelser. Havfruen sørger for iskolde drikkevarer og opstiller et telt, som kan give ly for vejrets luner. Samtidig vil Torben i pølsevognen sørge for varme snacks, som hører til en ægte festivaloplevelse. Arrangørerne gør opmærksom på, at der kun er få siddepladser, så det kan anbefales at møde tidligt op – eller benytte lejligheden til at danse sig igennem dagen. Derudover tilbyder Havfruen og Rådhus Kroen hos Dorthe salg af 10-turs ølkort specielt til dagen.

Arrangørerne understreger, at festivalen især er en hyldest til det lokale musikliv:

– Vi ønsker at sætte fokus på de mange dygtige og ofte oversete bands i vores eget lokalområde, siger de i en udtalelse og lover samtidig en dag fyldt med “rockmusik, farver, fællesskab og festglade fredericianere”.

Festivalen begynder kl. 12.00 og varer til kl. 20.30, og der er gratis adgang for alle. Bag arrangementet står foreningen Axeltorvs Venner og den lokale virksomhed TK Musik Booking ved Tonny Nielsen.

Arrangørernes opfordring lyder klart og tydeligt:

– Sæt kryds i kalenderen, tag naboen, ungerne og svigermor med! Fredes Fedeste Fest bliver den sommerdag, du ikke vil gå glip af.

Ny elektronisk musikfest i Tøjhuset: REDRUM inviterer publikum helt tæt på

0

EVENTS. Når Tøjhuset i Fredericia lørdag den 12. april slår dørene op klokken 19, bliver det til en særlig musikalsk oplevelse. Musiker Miké Nicolaisen fra Fredericia og iværksætter Laurits Sitgaard fra Middelfart står nemlig bag arrangementet REDRUM, hvor elektronisk musik og publikum smelter sammen.

Med inspiration fra det populære internationale koncept “Boiler Room” ønsker arrangørerne at skabe en særlig oplevelse, hvor afstanden mellem kunstnerne og publikum forsvinder. Til REDRUM vil alt foregå direkte på gulvet, og kunstnerne står i centrum af publikum.

– Ingen barrierer, ingen afstand – kun ren house og elektroniske beats, hvor musikken og fællesskabet smelter sammen, understreger arrangørerne om konceptet.

Bagmændene Miké Nicolaisen og Laurits Sitgaard beskriver deres koncept som noget helt særligt, hvor musikken bogstaveligt talt omslutter publikum.

På plakaten lørdag aften står blandt andre Alexander Brown, Steven Williams, Mikes Eyes, Craskin og Dwonji, der alle spiller elektronisk musik og house. Alle DJ-sets bliver filmet og efterfølgende brugt til promotion af konceptet.

Billetter til arrangementet koster 50 kroner, og det varer fra klokken 19 til 24.

Påskebuffet og Kim Larsen-hits

0
Medborgerhuset i Korskærparken. Foto: AVISEN

EVENT. Foreningen Korskær inviterer til en særlig påskeoplevelse, hvor lækker mad og tidløs musik går hånd i hånd.

Lørdag den 12. april klokken 18.00 åbnes dørene i Medborgerhuset på Ullerupdalvej 13 for en aften med både stor påskebuffet og uforglemmelige sange fra Kim Larsens omfattende bagkatalog.

På scenen denne aften står René Hejdmann, som betegnes som en af landets mest autentiske Kim Larsen-sangere. René Hejdmann er kendt for at skabe en stemning så tæt på originalen, at publikum næsten føler, at det er Larsen selv, der optræder.

Udover den musikalske oplevelse kan gæsterne glæde sig til en lækker buffet fra Café Korskær, som lover en hyggelig og velsmagende aften i gode rammer. Foreningen Korskær ønsker med arrangementet at samle lokalsamfundet og skabe en uforglemmelig aften med fokus på samvær, musikalsk nostalgi og god mad.

Billetter kan købes for 140 kroner i caféens åbningstid, og der opfordres til hurtig handling, da aftenen forventes at blive populær.

Foreningen Korskær ser frem til en mindeværdig påskeaften med velkendte toner, godt humør og stor opbakning fra lokalområdet.

Thea Adolph Jensen på turné med ”Sange i Hjertet”

0

KULTUR. Den lokale sanger og skuespiller Thea Adolph Jensen tager på en ganske særlig cyklende koncertturné rundt i kirker nær Kolding med koncerten ”Sange i Hjertet”. Turnéen starter den 26. marts, og publikum kan se frem til en nærværende oplevelse med danske sange om kærlighed, sorg, savn, glæde, eftertænksomhed, tro og håb.

Thea er 24 år gammel og opvokset i Ødis syd for Kolding. Mange kender hende allerede fra scenen på Dronning Dorothea Teatret, Simon Peters Kirken, eller som stemningsskaber ved private begivenheder som bryllupper og konfirmationer. Efter studier i klassisk sang på MGK-Syd og undervisning i musical- og folkesang er hun nu bosat i København, hvor hun bl.a. synger i Sct. Thomaskirken og optræder på Det Ny Teater.

Til koncerten ”Sange i Hjertet” fremfører hun kendte og elskede numre som ”Fald min engel” af TV2, ”Så tag mit hjerte” af Tove Ditlevsen, samt klassikere som ”Musens sang” og ”Solen er så rød mor”. Undervejs deler Thea små historier og personlige fortolkninger af sangene, som ligger hendes hjerte nær.

Hun opfordrer publikum til at holde øje med hende på landevejene mellem koncerterne, da hun cykler rundt for samtidig at opleve naturen og lokalområderne.

Koncertrækken begynder den 26. marts kl. 14 i Dalby Kirkes sognehus og fortsætter samme aften kl. 19.30 i Hjarup Kirke. Herefter venter Vejstrup, As, Gårslev, Øster Starup, Tørring, Vrigsted, Nørremarkskirken i Vejle, inden turnéen afrundes den 15. maj kl. 19 i Vonsild Kirke med varme hveder efter koncerten.

Læs mere om Thea Adolph Jensen og se koncertdatoerne her: https://eventzonen.dk/thea-adolph-jensen

Thea glæder sig til at møde publikum på sin unikke cyklende rejse gennem sangens univers.

Populært Nickelodeon-band kommer til Danmark: Big Time Rush spiller kæmpe koncert

0

EVENTS Fans af Nickelodeons hitserie Big Time Rush kan godt begynde at glæde sig. Det populære boyband af samme navn kommer nemlig til Danmark med deres nye verdensturné, Big Time Rush In Real Life Worldwide.

Koncerten finder sted i Royal Arena i København den 22. december 2025. Her lover bandet at optræde med alle sangene fra samtlige afsnit af deres populære serie, som har gjort Carlos, Kendall, James og Logan til superstjerner hos unge verden over.

Med på scenen er også to velkendte ansigter fra tv-serien, nemlig Katelyn Tarver og Stephen Kramer Glickman – bedre kendt af fans som Jo og Gustavo.

Bandet: ”Vi har verdens bedste fans”

Turnéen, der allerede tæller over 50 koncerter i USA, Storbritannien og Europa, er en fejring af bandets hits, fans og venskab. Ifølge bandet selv har de skræddersyet oplevelsen til netop deres loyale fans, de såkaldte “Rushers”:

– Vi har verdens bedste fans, og da vi satte os ned for at planlægge denne turné, ville vi give dem præcis det, de altid har ønsket sig. Derfor er vi så begejstrede for at tage på turné over hele verden og spille hver eneste sang fra hver episode af tv-serien. Vi ved, hvor meget disse sange betyder for vores fans, der først hørte dem i showet,” siger bandet om den nye turné.

Det er første gang, at bandet turnerer sammen med deres tidligere medspillere fra serien:

– Vi er også enormt glade for at have vores gode venner Katelyn Tarver og Stephen Kramer Glickman med os – vi har aldrig haft chancen for at turnere sammen før! Vi har så mange overraskelser i vente for vores Rushers på In Real Life Worldwide-turnéen og kan ikke vente med at se jer alle på vejen meget snart!

Fra tv-succes til verdensstjerner

Big Time Rush blev verdenskendte, da deres Nickelodeon-serie debuterede i 2009. Serien fulgte fire hockeyspillere fra Minnesota, der blev udvalgt til at danne et boyband i Hollywood. Succesen var øjeblikkelig, og bandet udgav tre albums og gennemførte flere verdensomspændende turnéer, inden de gik hver til sit i 2013.

I 2020 vendte de dog tilbage med en virtuel reunion, og siden har Big Time Rush oplevet en enorm genopblomstring med nye singler og udsolgte shows i blandt andet New Yorks Madison Square Garden.

Sidste år udgav bandet deres første album i over ti år, Another Life, som blev rost af både fans og anmeldere. Nu er de klar til at samle fans verden over endnu en gang – og altså også i Danmark.

Grammy-nomineret bluesstjerne gæster Danmark

0

Den amerikanske bluesguitarist Samantha Fish, kendt for sin rå energi og intense sceneoptræden, gæster København næste sommer. Onsdag den 4. juni 2025 står hun på scenen i Pumpehuset, hvor danske fans får mulighed for at opleve hendes kraftfulde stemme og virtuose guitarspil på tæt hold.

Fish, som spiller næsten 200 koncerter om året, har imponeret både fans og kritikere verden over, og hendes optrædener har høstet stor ros fra blandt andre The New York Times og Guitarist Magazine.

Succesfuldt år med Grammy-nominering og verdensnavne

2024 har været et stort år for Samantha Fish. Hun modtog en Grammy-nominering sammen med Jesse Dayton for deres fælles album Death Wish Blues, der debuterede som nummer ét på Billboard Blues Charts.

I sommeren 2024 turnerede hun med Slash og optrådte som opvarmning for legendariske The Rolling Stones. Til efteråret fortsætter succesen, når Fish deltager på den prestigefyldte Experience Hendrix-turné.

Blues, rock og country smelter sammen på scenen

Samantha Fish er kendt for at blande elementer fra blues, rock og country, hvilket har gjort hende til et stort navn på den moderne bluesscene. Hun har opbygget en stærk karriere med flere album og utallige turnéer bag sig, og koncerten i København bliver en sjælden mulighed for danske bluesfans til at opleve hendes enestående talent og energi live.

Krig i Europa: En ven at hade

0
Library of Congress, Prints & Photographs Division, Detroit Publishing Company Collection, LC-D4-13088

TEMA. Europæerne har længe haft en fredelig sameksistens. Kontinentet har ikke set storkrig, før den 20. februar 2022, da Rusland angreb Ukraine. Nu vil Europa genopruste. Her er historien bag Europa, Rusland og USA som krigsførende parter før den nye sikkerhedspolitiske situation.

Man skal blot betragte et almindeligt verdenskort for at kunne bemærke, hvor mange lande der har en lige linje som grænse det ene eller andet sted. Det er en påmindelse om, hvorledes nationer er blevet skabt i krige, via alliancer, fredsaftaler eller som tidligere kolonier. Nationale og etniske konflikter er en af de største årsager til krige i verden. Dernæst religiøse og politiske konflikter. Før disse årsager var det ofte stridigheder mellem adelige familiemedlemmer eller stormagtsdrømme. Nogle gange også en sammenblanding af det hele. Uanset hvad, så er pointen, at intet er, som det var. Vi kan ikke betragte historien med nutidens briller, ligesom nutiden ikke kan ses som det samme, som før. Vi lever dog i en tid, hvor begreber som nazisme og fascisme bruges til at beskrive nutidige forløb. Ofte måske fordi, de har en særlig negativ karakter. Af samme grund er det nødvendigt, at vi kender historien.

Forholdet mellem Danmark og USA eller Danmark og Rusland, har haft stor betydning for vores lille land. Det er en historie om overlevelse, men også om vores forsøg på at være så usynlige som muligt. Ikke at vække giganternes vrede. Vi har haft brug for alliancen med USA, fordi Danmark ikke ville være en del af den kommunistiske verdensorden. Vi har derfor profiteret af forholdet til USA, der har beskyttet os på godt og ondt mod en supermagt, hvis indflydelse rakte langt ind i det danske kommunistiske parti, DKP. Måske også ind i Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet, under fodnotepolitikken i 1980’erne.

Vi skal redde demokratiet og beskytte det, siges der. Men hvordan skal man efterhånden forstå demokrati? Og hvad er forskellen mellem demokratiet i Europa og USA? Det er et interessant spørgsmål, som for alvor kom på dagsordenen i 2025.

Demokrati er ikke det samme på begge sider af Atlanten

J.D. Vance, USA’s vicepræsident, holdt en tale ved München Sikkerhedskonference den 14. februar 2025, som førte til stor forargelse og vrede blandt europæiske ledere. Talen fokuserede primært på, hvad Vance anså for interne trusler mod Europa frem for eksterne trusler som Rusland eller Kina:

“Den trussel, jeg bekymrer mig mest om for Europa, er ikke Rusland, ikke Kina, ikke nogen anden ekstern aktør. Det, jeg bekymrer mig om, er truslen indefra – Europas tilbagetrækning fra nogle af sine mest grundlæggende værdier.” Han beskyldte europæiske ledere for at undertrykke folkets stemme ved at censurere konservative og populistiske synspunkter og ignorere vælgernes bekymringer. Vance nedtonede Ruslands rolle i forbindelse med de europæiske valg og sagde: “Man kan mene, det er forkert af Rusland at købe sociale medier-reklamer for at påvirke jeres valg … men hvis jeres demokrati kan ødelægges af et par hundrede tusinde dollars i digital annoncering fra et fremmed land, så var det ikke særlig stærkt til at begynde med.”

Dermed stak han kniven i hjertet på den europæiske elite, der siden Brexit i 2016 har kæmpet nidkært for en eurocentrisk ideologi, hvor befolkningerne i Europa skal skånes for en længere række af synspunkter, man ikke bryder sig om. Men det var også en påmindelse til europæerne om, at USA har beskyttet Europa gennem et helt århundrede, og nu ville man have noget tilbage. Det var nyt for de europæiske ledere, hvis sikkerhedspolitiske dagsorden hovedsagligt har været parkeret hos amerikanerne indtil da. Men den maniske støtte til Ukraine, også uden skelen til Ruslands massive atomarsenal, har ført den eurocentriske elite ud i en indædt kamp om historien.

Donald Trump slog gentagne gange fast, at han ville slutte fred med Rusland, hvis han vandt det amerikanske præsidentvalg i 2024. Han erklærede i taler, interviews og på de sociale medier, at han betragtede krigen som nyttesløs og et resultat af en forfejlet udenrigspolitik under Joe Bidens administration. Demokraterne beskyldte ham for at være i ledtog med Putin, en påstand der var en gentagelse fra både præsidentvalgkampen i 2016 og 2020. Men de amerikanske vælgere ville noget andet for 77.303.573 personer stemte på Donald Trump. Dette tal repræsenterer 49,9% af de afgivne stemmer, hvilket gav ham sejren i både det populære stemmetal og i valgmandskollegiet, hvor han sikrede sig 312 valgmandsstemmer mod Kamala Harris’ 226. Efter det amerikanske valgsystem var han dermed ny, legitim præsident, valgt efter alle kunstens regler. Til gengæld delte stemmerne sig i to nogenlunde lige store lejre.

I de europæiske, statsfinansierede medier beskrives Trump og hans regering typisk som antidemokratiske og diktatoriske, på trods af det netop overståede valg. At amerikanske præsidenter udsteder ordrer, der bliver anfægtet af domstolene, er heller ikke usædvanligt. Det er til gengæld den abnorme interesse for alt hvad Trump siger og gør: Særdeles usædvanlig. Den massive dækning er ikke til at tage fejl af. Hvis man gerne vil komme tættere på en realistisk vurdering af den almene, sikkerhedspolitiske situation, kan det være en fordel, hvis man får et overblik over det historiske forløb, der har ført os frem til i dag.

Europæerne har traditionelt haft svært ved at forstå det amerikanske demokrati. I Europa er man primært vandt til et enkelt parlament, hvor flertallet bestemmer. Men i USA er magten opdelt på en helt anden måde, og det skaber forvirring hos nogle, der ser amerikansk politik med europæiske briller. For amerikanerne har den lovgivende magt i to kamre. Det er Repræsentanternes Hus og Senatet. Så er der den udøvende magt. Det er præsidenten, vicepræsidenten og regeringen. Endeligt er der den dømmende magt. Det er Højesteret og de lavere føderale domstole. Denne opdeling balancerer magten ved at give hver gren specifikke beføjelser og mulighed for at begrænse de andre. For eksempel kan Kongressen lave love, men præsidenten kan nedlægge veto, og Højesteret kan omstøde dem, hvis de strider mod forfatningen. Systemet afspejler grundlæggernes ønske om at forhindre tyranni og beskytte frihed gennem spredt autoritet. Kort sagt er lovgivning og magtudøvelse mere kompleks end man ser det i eksempelvis Danmark:

Danmark har en lovgivende magt. Det er Folketinget. Vi har en udøvende magt. Det er regeringen, ministerierne, styrelserne etc. Endeligt har vi en dømmende magt. Det er domstolene. Vores demokrati har en kortere afstand mellem beslutning og udførelse. Ligesom man ved et Folketingsvalg kan udskifte det parlamentariske grundlag på en gang, mens man i USA må afvente forskellige valg. Med Trumps sejr i 2024 blev han præsident, mens der er et flertal til hans parti i Repræsentanternes Hus, Senatet og Højesteret. Samtidig er det en vigtig del af amerikansk politik, at dommerne er udpeget politisk. Det har vi ikke i Danmark. Alt dette spiller en rolle, og det er ofte underbelyst i den almene formidling. Domstole i USA er ikke det samme som domstole i Danmark. Føderale dommere, inklusive Højesterets, udnævnes af præsidenten og godkendes af Senatet – og det er typisk en politisk proces. De sidder på livstid, medmindre de fratræder eller fjernes via en rigsret. Statsdommere vælges i mange stater direkte af vælgerne eller udnævnes af guvernøren. I Danmark er dommere udnævnt af justitsministeren på anbefaling af Dommerudnævnelsesrådet, der er et uafhængigt organ. Processen er upolitisk og baseret på kvalifikationer. Dommere ansættes typisk på livstid indtil pensionsalder.

Hvem vil redde Europa

Det 20. århundrede blev den blodigste periode i hele menneskehedens historier. Millioner af mennesker blev dræbt i to verdenskrige, regionale krige og deciderede udrensninger af hele befolkningsgrupper under særligt nazisternes, de kinesiske og sovjetiske kommunisters regimer. Allerede efter første verdenskrig skete der store forandringer i Europa og blandt de tidligere kolonier, hvor det store spørgsmål blev etniske problemer. Hvor man før var delt op efter den tidligere adels giftemål, handler og krige, opstod der nye lande med demokratiske idealer. Grænserne blev sikret via sikkerhedspolitiske aftaler.

Den 10. januar 1920 blev Folkeforbundet dannet. Formålet var at fremme internationalt samarbejde og sikre fred og stabilitet i verden. Erfaringerne fra første verdenskrig skulle bruges til at forhindre en gentagelse af denne nyttesløse krig, hvor millioner var blevet dræbt i en krig, der primært foregik i skyttegrave uden nævneværdige forandringer på frontlinjen. I realiteten blev perioden mellem 1920-1939 en pause i krigshandlingerne på kontinentet, hvor de grundlæggende problemer ikke var løst. For anden verdenskrig brød ud den 1. september 1939, da Nazi-Tyskland, ledet af Adolf Hitler, invaderede Polen. Dette fik Storbritannien og Frankrig til at erklære krig mod Tyskland to dage senere, den 3. september 1939, hvilket markerede starten på krigen i Europa. De sikkerhedspolitiske aftaler gjorde udslaget. Frankrig blev nedkæmpet, og England måtte kæmpe for sin overlevelse. Tilbage var der kun en redning for Europa, hvis man ikke skulle ende under nazisternes herredømme:

De Forenede Amerikanske Stater, USA.

I Washington havde man ingen interesse i at blive en del af den europæiske storkrig. Erfaringerne fra første verdenskrig sad dybt i den amerikanske befolkning og blandt de ledende politikere. Hvorfor skulle man deltage i en ny storkrig på den anden side af verden? USA havde knap 120 år forinden slået fast, at europæerne ikke var velkommen på deres side af Atlanten. Det skete via Monroe-doktrinen den 2. december 1823. Den blev fremsat af den amerikanske præsident James Monroe i hans syvende årlige tale til Kongressen. Doktrinen erklærede, at den vestlige halvkugle, især Nord- og Sydamerika, var lukket for yderligere europæisk kolonisering og intervention, og at USA ville betragte sådanne handlinger som en trussel mod sin sikkerhed. Dette markerede en vigtig milepæl i amerikansk udenrigspolitik. Man slog fast, at USA betragtede hele Amerika som nationens sikkerhedspolitiske interesse. Dermed overlod man principielt resten af verden til europæerne, mens man tilgengæld satte hårdt mod hårdt, når det kom til det amerikanske kontinent.

Nu var Europa landet i en altomfattende storkrig. Dette var sket på trods af de amerikanske bestræbelser på at etablere en permanent fredsordning for Europa i 1919 under Versailles-forhandlingerne. Storbritanniens premierminister Winston Churchill tryglede USA’s præsident Franklin D. Roosevelt om hjælp. Han var klar over, at England stod overfor en katastrofe. Det lykkedes delvist at få moralsk og økonomisk opbakning fra USA, og Atlanterhavserklæringen den 14. august 1941 satte en dagsorden for fællesskabet, der blev videreført i FN regi efter anden verdenskrig. Men amerikansk deltagelse mod Tyskland var ikke på bordet. England måtte kæmpe en skæbnekamp, mens Europa var i et nazistisk jerngreb.

Skæbnen ville dog noget andet. Det endte med at være ingen ringere end Adolf Hitler selv, der erklærede krig mod USA. Japan angreb Pearl Harbor den 7. december 1941. Det var et overraskelsesangreb udført af den japanske flåde mod den amerikanske flådebase i Pearl Harbor på Hawaii. Adolf Hitler erklærede herefter krig mod USA den 11. december 1941. Dette skete fire dage efter det japanske angreb på Pearl Harbor, hvor Japan, som var en del af Aksemagterne sammen med Tyskland og Italien, angreb USA. Hitler holdt en tale i Rigsdagen, hvor han officielt erklærede krig og begrundede det med påståede amerikanske provokationer i Atlanterhavet og støtte til Storbritannien. Denne erklæring førte til, at USA fuldt ud engagerede sig i Anden Verdenskrig mod både Japan og Tyskland.

Den jeg hader, elsker jeg

Danmark var indtil 1950’erne et udpræget landbrugsland. Efter anden verdenskrig blev vi hurtigt en del af det amerikanske sikkerhedspolitiske system. Det betød også, at vi blev amerikaniseret. De amerikanske værdier blev introduceret i stor stil, hvor ikke mindst Hollywood og amerikansk teknologi blev banebrydende for udviklingen. Samtidig beholdte man måske også en vis portion skepsis overfor amerikanerne, hvor ikke mindst raceuroligheder, kriminalitet og skydevåben blev en forankret del af forståelsen. Nogle politikere kaldte det tilmed for “amerikanske tilstande”, når de ville advare mod forskellige politiske tiltag. Det var med andre ord ikke noget at prale af. De skandinaviske lande var udprægede socialdemokratiske projekter, hvor socialismen og arbejdermentaliteten gennemsyrede selvforståelsen til langt op i 1980’erne. Mange på venstrefløjen sympatiserede gevaldigt med kommunisterne og den kommunistiske verdensorden, der havde indespærret halvdelen af Europa bag et jerntæppe. Det var med ægte diktatur. Altså den slags hvor man forfølger, dræber og fængsler folk. Ikke den man taler om i dag, hvor man blot afholder pressekonferencer eller kommer med opslag på de sociale medier.

Man kan med nogen rimelighed argumentere for, at det var venstrefløjens systemkritik og marxistiske ideologi, der lagde grundlaget for det had og kærlighedsforhold, man fik til USA i 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne. På den ene side sejrede de amerikanske produkter i dagligvarehandlen, tøj- og elektronikbutikkerne. På den anden side var amerikanerne kapitalistiske, krigsgale udbyttere, der undertrykte de fattige og “de sorte” i USA. Eller førte krig mod socialistiske helte i Vietnam, Korea eller Mellemøsten. Uanset hvad så kunne venstrefløjen på ingen måde stoppe de amerikanske virksomheder og kulturelle ikoner i at erobre Europa. Selv socialister gik i “cowboybukser”. Så kunne man da smide et halstørklæde med de rigtige farver om halsen som kompensation. Man drak da også Coca Cola. Eller gik i biografen for at se den seneste film fra Hollywood. Selv statskanalen brillerede ved at vise en rigtig god amerikansk film lørdag aften.

Det var nemt at tage amerikanerne for givet. Det spredte sig til det meste af det europæiske kontinent. Land efter land faldt for den amerikanske kultur, og de amerikanske tv-serier blev dominerende mange steder, selvom man i nogen lande valgte at erstatte den amerikanske tale med egne dialekter og skuespillere, der så speakede ind over den originale lyd. For ikke at glemme det utal af produktioner, der skulle kopiere den amerikanske popkultur. Alt det gode kom jo fra USA. Stort, bedre og bedst. McDonald’s åbnede sin første restaurant i Danmark den 15. april 1981. Den lå på Vesterbrogade i København, tæt på Rådhuspladsen og over for Tivoli. Det blev øjeblikkeligt et kæmpe hit. Det siger meget, for vi havde jo pølsevognen.

Midt i den kolde krig var USA vores bedste ven. En ven, vi med fordel kunne hade, kritisere og skælde ud for alverdens ting og sager. Vi havde leverpostejen, spegepølsen og rød sodavand.

Mogens Glistrup kom med den underholdende ide, at man skulle erstatte det danske forsvar med en telefonsvarer, der på russisk skulle sige “Vi overgiver os”, da han stiftede Fremskridtspartiet i 1972. Forslaget blev først nævnt offentligt kort efter partiets grundlæggelse den 22. august 1972, da han begyndte at præsentere partiets politik i medierne. Han havde ingen tillid til, at Danmark kunne forsvare sig mod Sovjetunionen. Dengang kendte man nok også mere til realiteten af styrkeforholdet, men samtidig også afhængigheden af de amerikanske sikkerhedsgarantier. Mere om det i en kommende artikel.

Temaserien fortsætter i næste artikel.