Et andet perspektiv på Randers-sagen: psykiatrien er i dyb krise

Foto: AVISEN

Den 3. februar skrev Karin Liltorp, MF (M), i et læserbrev i Randers Amtsavis om sagen på psykiatrisk afdeling C i Randers. Hun mener, det er en heksejagt, der har afsløreret dybe problemer i både mediernes dækning og i psykiatrien, og at virkeligheden er langt fra

de katastrofale scenarier, som DR og andre medier har solgt til offentligheden.

Jeg har længe haft en tilsvarende mistanke. I slutningen af november efterspurgte Anders Heissel fra DR Nyheder andre syn på sagen end dem, der havde været fremme. Jeg skrev til ham, at jeg havde gode grunde til at formode, at det var gået helt galt i udredningen af denne sag, og at jeg i øvrigt kendte hovedpersonen.

Anders svarede, at mit navn var blevet nævnt af flere, han havde talt med. Jeg sendte ham en meget oplysende artikel af journalist Gitte Rebsdorf fra Psykiatriavisen fra 1. december, ”Psykiatrien rummer større skandaler end den fra Randers,” hvor hun skriver om den fyrede overlæge og spørger: ”Men hvori består hans forbrydelse og hvad med alle de andre skandaler i psykiatrien? Er journalister nyttige idioter for en stand af psykiatere med tætte forbindelser til industrien?”

Jeg har læst mange psykiatriske patientjournaler, og jeg har aldrig set nogen, hvor jeg ikke fandt graverende lægefejl, i flere tilfælde i en sådan grad, at patienten kom i livsfare. Men det hører vi jo ikke noget om. Jeg skal derfor minde om, at psykofarmaka er den tredje hyppigste dødsårsag, og det er der mange grunde til.

For eksempel får patienter med psykoser altid antipsykotika, selvom de er så farlige, at de slår 2 ud af 100 demente patienter ihjel efter bare 10 ugers behandling. Vi ved ikke, hvor mange unge, de slår ihjel, fordi de forsøg, der er lavet ved skizofreni, øger dødsrisikoen i placebogruppen. Patienterne var allerede i behandling, før de blev randomiseret, hvilket øger dødeligheden, bla. på grund af selvmord, idet de patienter, der kommer over på placebo, ofte får uudholdelige ophørssymptomer.

Mange unge dør, når de får antipsykotika. I en norsk undersøgelse, hvor patienterne kun var 29 år gamle i gennemsnit, døde 12% inden for 10 år. Denne store overdødelighed skyldes ikke udelukkende, men i høj grad, medicinen.

I 2006 advarede Sundhedsstyrelsen imod at kombinere antipsykotika med benzodiazepiner, fordi det øger dødeligheden med 50-65%. Men hvad ser vi så i journalerne? Stort set alle patienter med en psykose får et eller flere antipsykotika og også benzodiazepiner.

Antipsykotika burde slet ikke bruges. Hvis patienten trænger til at falde til ro, virker benzodiazepiner hurtigere, og antipsykotika har – trods navnet – ingen specifikke virkninger på psykoser. Virkningen er endda så dårlig, at den er langt mindre end den mindste effekt, der har nogen klinisk betydning ifølge psykiaterne selv. Jeg har ofte spurgt patienterne om, hvad de ville foretrække, næste gang de fik en psykose. De har alle sammen sagt, at de ville have et benzodiazepin, men det får de næsten aldrig, uden at de også får et antipsykotikum.

Det går igen i journalerne, at psykiaterne ikke har forstand på at stoppe med psykofarmaka. De trapper dem ofte så hurtigt ud, at nogle af patienterne tror, de er blevet vanvittige. De får ikke den tanke, at det kunne være en skadevirkning af medicinen.

Psykiatrien er i dyb krise. Min nyeste bog, ”Is psychiatry a crime against humanity?”, der kan hentes gratis på min hjemmeside, starter således (i dansk oversættelse):

”Vi har en mental sundhedskrise. De eksisterende tilgange, der fokuserer på medicin, virker ikke. I Storbritannien er antallet af personer, der ikke kan fungere på grund af en psykisk lidelse, næsten tredoblet i de seneste årtier, og forskellen i livslængde mellem mennesker med alvorlige psykiske problemer og resten af befolkningen er fordoblet. WHO og FN har derfor for nylig opfordret til systematiske reformer med vægt på psykosociale tiltag. I 2019 viste en norsk undersøgelse, at 52 ud af 100 fortløbende indlagte patienter på en psykiatrisk afdeling ville have ønsket et medicinfrit alternativ, hvis det havde været muligt. Som jeg skal påvise i denne bog, er psykosociale interventioner klart bedre end medicin. Hvorfor kan folk så ikke få det?”

Kliniske retningslinjer for brug af psykofarmaka er meget misvisende og afspejler i høj grad medicinalindustriens alt for store indflydelse. Det gør lærebøgerne også. Jeg har læst de fem psykiatriske lærebøger, der oftest bruges af danske studerende. Min bog om dette, ”Critical Psychiatry Textbook”, kan også hentes gratis på min hjemmeside. Den er så populær blandt kritiske psykiatere, at de har oversat den til spansk ganske gratis.

Meget af det, der står i lærebøgerne og i guidelines, er i modstrid med videnskaben og direkte skadeligt for patienterne. Når man bruger sådanne kilder til at finde ud af, om den fyrede overlæges embedsførelse i Randers kan anfægtes, kan det kun gå galt. Han lagde jo vægt på at bruge medicin så lidt som muligt, og havde ovenikøbet indrettet et tvangsfrit afsnit, hvor patienterne kunne frabede sig at blive behandlet med psykofarmaka.

Vi har hørt om en patient, der begik selvmord efter at være blevet udskrevet fra afdeling C, og de efterladte fik erstatning. Jeg bad om aktindsigt hos Patienterstatningen, men det kunne jeg ikke få. Sagen er blevet udlagt som om, at det er den fyrede overlæges skyld, men det var ikke hans patient, og desværre kan vi jo ikke forhindre, at patienterne af og til begår selvmord. Men vi kan nedsætte risikoen markant, hvis vi undgår at bruge psykofarmaka, især antidepressiva, der fordobler ikke bare risikoen for selvmord, men også selvmord, både hos børn og voksne. Alligvel anbefaler såkaldte selvmordseksperter antidepressiva til patienter, der er selvmordstruede. Det vidner om et sygt speciale. Studier i mange lande har vist, at når man indfører selvmordsforebyggende foranstaltninger, så stiger selvmordene!

I 2017 forsøgte psykiater Jan Vestergaard at få et to timer langt symposium om benzodiazepiner på programmet til Dansk Psykiatrisk Selskabs årsmøde i Nyborg i marts 2018 (se min nyeste bog). Selvom mødet varede fire dage med parallelsessioner, meddelte bestyrelsen, at der ikke var plads. Symposiet skulle handle om afhængighed og abstinenser, og jeg skulle efter planen tale om abstinenser generelt, også for depressionspiller og andre psykofarmaka.

Jeg ringede til konferencehotellet i Nyborg, bestilte et lokale, og afholdt et symposium om udtrapning af psykofarmaka for psykiaterne om formiddagen, sammen med en af mine pd.d.-studerende, der forskede i udtrapning, som vi gentog om eftermiddagen.

Symposierne var gratis, men professor i klinisk mikrobiologi, Niels Høiby, valgt af Liberal Alliance som regionsrådsmedlem i hovedstaden, blandede sig i vores altruistiske initiativ, som jo ellers ikke havde noget med bakterier at gøre. Han rejste et politisk spørgsmål, hvor han påstod, at jeg havde brugt forskningspenge til private formål. Dette var en grov løgn, hvilket Rigshospitalet pure havde tilbagevist (se min gratis bog, ”The decline and fall of the Cochrane empire”). Løgnene om min embedsførelse var fabrikeret af en yderst anløben journalist, Kristian Lund, som udgiver medicinalindustrifinansierede gratisblade, og derfor ønskede at komme mig til livs.

Høiby bemærkede, at jeg havde skrevetb en bog om brug af psykofarmaka, og at jeg gennemførte kurser for at få patienter til at aftrappe brugen af psykofarmaka. Han spurgte, om Rigshospitalets direktion og Hovedstadsregionen, evt. i samarbejde med Sundhedsfagligt råd for Psykiatri, fagligt havde meldt ud til regionens psykiatere, praktiserende speciallæger i psykiatri og alment praktiserende læger, om man ”støtter eller tager afstand fra Cochrane Centerets direktørs ovenfor beskrevne aktiviteter vedrørende brug af psykofarmaka”.

Regionen svarede, at Hovedstadens Psykiatri havde informeret alle regionens centre om mine aktiviteter, og at de forholdt sig kritisk til mit symposium – som de i øvrigt ikke anede noget som helst om. Vi meddelte i Ugeskrift for Læger, at flere psykiatere havde opfordret os til at holde et kursus om udtrapning af psykofarmaka, og at ”En af psykiatriens allerstørste udfordringer er, at flere hundrede tusinde danskere er i behandling med psykofarmaka. Mange af disse patienter ville få et bedre liv, hvis de blev trappet ud, og rigtig mange ønsker det, men kan ikke få professionel hjælp til det.”

Vi imødekom et behov, psykiaterne ikke ønskede at imødekomme, og symposierne var en succes. Den mest erfarne psykiater i lokalet var overordentligt positiv.

Men de yngre psykiaterne var blevet advaret af deres lægechefer imod at deltage. Det er klart. Det kunne jo blive svært for dem selv, når deres kolleger kom tilbage og stillede gode spørgsmål om, hvorfor patienterne skulle være i behandling i årevis eller i årtier i stedet for at blive trappet ud og få en bedre tilværelse.

Dette er skræmmende og viser, at psykiatrien er en religiøs kult og ikke en videnskabelig disciplin. I videnskaben er vi opsat på at lytte til nye forskningsresultater og andre synsvinkler, som gør os klogere.

Den fyrede overlæge og hans medoverlæge deltog i vores symposium. Deres fokus på at bruge mindre medicin og tvang end andre psykiatere gør gik så godt, at de, i modsætning til alle andre steder, havde ledige sengepladser. Jeg har argumenteret for, at tvang i psykiatrien i henhold til international ret er en forbrydelse imod menneskeheden, der skal afskaffes, hvilket FNs handicapkonvention også tilråder.

Men da Randers-overlægerne ville fortælle om deres metoder og resultater i Region Midtjyllands Psykiatri, var man skam ikke interesseret. De skulle ikke have lov til at anfægte psykiatriens evige mantra: Send flere penge.

Jeg kender ikke Randers-sagen i detaljer, men tror, den er både tragisk og uretfærdig. Det eneste rimelige ville være, at uvildige forskere udtog et antal journaler fra andre psykiatriske afdelinger for at finde ud af, om det nu også er rigtigt, at afdeling C havde en lavere faglig standard end andre afdelinger. Ud fra mit kendskab til psykiatrien ville jeg forvente, at det stod værre til andre steder. Men det kommer naturligvis ikke til at ske. Det kunne jo medføre, at hele psykiatrien ville falde til jorden med et kæmpe brag. Så er det meget mere bekvemt at skyde budbringeren og fortsætte business as usual.

I alle lande, hvor forholdet har været undersøgt, har det vist sig, at jo mere psykofarmaka, man bruger, jo flere af patienterne kommer på førtidspension. Forbruget af psykofarmaka skal reduceres drastisk, men det er de toneangivende psykiatere ikke interesseret i.

Alle steder, hvor pionerer har påvist, at de får meget bedre resultater ved at undgå at bruge psykofarmaka, i Randers, Norge, Sverige og USA, er det lykkedes for de medicin-fokuserede psykiatere og deres organisationer at få disse initiativer stoppet.

Det må høre op. Vi kan alle se, at psykiatrien er i dyb krise, og at det bare bliver værre for patienterne, jo flere penge man tilfører den traditionelle psykiatri. Randers er blevet kritiseret for mangelfuld journalføring. Men måske foretrak lægerne at bruge mere tid på patienterne end på papirarbejdet?

Karin Liltorp skrev, at hun havde været i kontakt med DR for at påpege deres ensidige dækning af Randers-sagen og manglen på kritiske spørgsmål: ”Svaret var nedslående: ’Der er ingen psykiatere, der tør stå frem.’ Hvorfor? Fordi frygten for repressalier åbenbart er så stor, at fagfolk ikke tør sige fra.”

Til alle jer, der vil det rigtige, men ikke tør: Kom ud af busken, så I kan se jer selv i øjnene om aftenen. Hvis I står sammen, kan I blive stærke.

En svær beslutning

0

Efter næsten 13 år som direktør for Museum Fredericia har Karsten Merrald Sørensen besluttet at tage imod en ny udfordring i Horsens, hvor han skal lede flere kulturinstitutioner, herunder det velkendte Horsens Museum. Beslutningen har ikke været let, men det er en mulighed, han ser som en chance for at udfolde sin passion for museer på en helt ny måde.

– Det har været den sværeste beslutning, jeg har skulle træffe længe. Jeg har været i Fredericia igennem rigtig mange år, og været heldig at få lov til at arbejde med et museum, hvor vi har været i stand til at løfte hele byens historiefortælling. Fredericia har en så markant og tydelig historie, og vi har virkelig formået at få museet synliggjort ude i byen, hvilket har gjort en forskel for folk, der nu begynder at tale om Fredericias historie og identitet.

Hans tid i Fredericia har været præget af udvikling og fremdrift, og han fremhæver det arbejde, der er blevet gjort med at skabe synlighed omkring byen og dens historie gennem forskning, udstillinger, og undervisning.

– Vi har formået at skabe udbytte omkring historien. Det, vi har arbejdet med, er at skabe ny viden om byen gennem forskning, og vi har skaffet midler til at formidle den viden gennem både udstillinger og foredrag. Jeg føler, vi har sat et mærke på denne by, siger Karsten Merrald Sørensen

Men hvorfor vælge Horsens?

– Der er arkæologi, Fængslesmuseet og muligheden for at arbejde med flere kulturinstitutioner under samme parably. Der er et kæmpe potentiale, som allerede er på rette spor, men som har så meget mere at give, når man skruer på nogle knapper. Fængslesmuseet er allerede en stor attraktion, men potentialet for at få endnu flere til at besøge og lære om stedet er enormt. Jeg glæder mig rigtig meget til at være med til at udvikle det, lyder det fra en stolt museumsdirektør

Derudover understreger Karsten vigtigheden af de andre institutioner i Horsens, som han ser som et samlet, stærkt fundament for kulturformidling. Det er museumsvæsen på alle fronter på en gang. Horsens har et stærkt museumsmiljø, og jeg ser virkelig frem til at arbejde med de muligheder, som det kan skabe. Han ser tilbage på tiden i Fredericia med stolthed og glæde. Fredericia er nået langt, og potentialet er stort.

– Jeg er nok mest stolt af den synlighed, vi har skabt. Vi har løftet Fredericia som et museum, og vi har gjort en forskel i byen. Nu er museet fuldt professionaliseret og klar til at tage de næste skridt, og det er et godt tidspunkt for en ny leder at komme ind og fortsætte arbejdet. Visionen for museet er stadig der, og det er spændende at se, hvad fremtiden bringer.

Flere gange i interviewet, slår Karsten Merrald Sørensen fast, at han ikke smækker med døren. Han vil fortsat gerne bidrage til Fredericias store museumsprojekt.

– Jeg er fyldt med kærlighed til byens historie, og jeg vil gerne hjælpe på den ene eller anden måde, hvis bestyrelsen føler, jeg stadig kan bidrage. Jeg smækker ikke dørene, men jeg er klar til at støtte, hvis behovet er der, siger han og slutter:

– Historien er fundamentet for Fredericias identitet, og det er der mange, der tager for givet. Det er netop derfor, vi skal fortsætte med at fortælle historierne på en måde, der engagerer folk. Jeg tror på, at Fredericias historie også kan være med til at tiltrække nye borgere og turister til byen. Kultur og historie er noget, folk søger, og det giver Fredericia en stærk position.

Kom med på søndagsvandretur i ramsløgens tegn på Hindsgavl

0

Foråret nærmer sig, og det er den perfekte anledning til en søndagsvandretur i det spirende landskab. Søndag den 2. marts inviterer Naturcenter Hindsgavl til en særlig tur, hvor deltagerne kan lære om og smage på ramsløg.

Naturvejleder Annette Weiss guider turen og byder på en blanding af naturoplevelser, fortællinger om områdets kultur og et par gode røverhistorier undervejs.

Allerede da vi talte med hende om arrangementet, begyndte hun at dele historier om ramsløg – ikke kun om deres smag og anvendelse, men også om de gamle myter, der knytter sig til planten. Det lover godt for søndagens vandretur, hvor naturen ikke blot skal opleves med øjnene, men også med ørerne – og måske endda med smagsløgene.

Et forårsbud i skovbunden

Ramsløg er en af forårets første spiselige planter og dækker lige nu store områder i Hindsgavl-halvøens skovbund. Netop derfor er tidspunktet for vandreturen velvalgt, fortæller Annette Weiss.

– Ramsløg står lige klar til at blive høstet nu, så vi tænkte, at det var et godt tema at tage ind. Deltagerne kan forvente at høre mere om ramsløg og få en lille smagsprøve samt inspiration til, hvordan de selv kan bruge den i madlavningen, siger hun.

Sanketips og myter om ramsløg

På turen vil deltagerne også få praktiske råd til sankning og lære, hvordan man undgår at forveksle ramsløg med giftige planter som liljekonval og høsttidløs.

– Ramsløg er en sjov plante, fordi mange tror, at den er invasiv. Der findes historier om, at spanske soldater skulle have bragt den hertil, men det passer ikke helt. Ramsløg trives i store tætte bestande, og i Hindsgavl er der virkelig meget af den, fortæller Annette Weiss.

Flere af de gode historier om ramsløg venter deltagerne på søndagens tur.

Fra hånd i hånd til på egen hånd i naturen

Vandreturen er en del af en række søndagsture, som Naturcenter Hindsgavl arrangerer. Formålet er at få flere ud i naturen, også på årstider hvor det ellers kan være svært at lokke folk afsted.

Konceptet med søndagsvandreture blev til, fordi vi gerne vil vise nogle af de smukke steder, vi har i Middelfart Kommune. Samtidig var vi i gang med et større projekt med at etablere stier i naturen, så folk lettere kan finde spændende ruter at gå, forklarer Annette Weiss og tilføjer, at håbet er, at når man først tager folk i hånden, vil de med tiden selv finde vej ud i naturen.

Deltagerantallet varierer fra gang til gang, men der kan komme alt fra 25 til 150 gæster, afhængigt af vejret og interessen.

– Min kollega Rikke havde den første søndagsvandretur i år, og der dukkede næsten 150 gæster op. På en mørkevandring op til uge 7 kom der 340 gæster. Det var helt vildt. For det meste plejer vi dog at være mellem 25 og 50 deltagere, siger Annette Weiss.

Der er ingen tilmelding – interesserede kan blot møde op på dagen.

KRYD klar til at indtage Tøjhuset – ny dansk popgruppe på turné

0

Nu varer det ikke længe, før den danske popgruppe KRYD indtager scenen i Tøjhuset i Fredericia. Med stærke vokalharmonier og en kærlighed til fællesskabet er de fire musikere klar til at give publikum en medrivende koncertoplevelse fyldt med energi, selvironi og fængende popmelodier.

Fire stærke stemmer – én samlet vision

KRYD består af Anne Sofie, Signe, Maria og Viktoria, der sammen skaber en ny dynamisk popkonstellation med fire frontfigurer. Bandet har siden debuten i 2022 markeret sig med optrædener på nogle af landets største festivaler som Smukfest og Nibe Festival, og de har ambitioner om at sætte et nyt præg på den danske popscene.

– Vi drømmer om at inspirere andre til at arbejde mere sammen og få hinanden til at shine, udtaler bandet.

Gruppens dobbeltsingle “Ikke Nogens Mere” og “Slowmotion” har allerede skabt genklang blandt danske popfans. Førstnævnte er en hyldest til selvkærlighed, mens “Slowmotion” fremhæver styrken i fællesskabet – et tema, der går igen i hele bandets musikalske univers.

En koncert med fokus på ‘anti-individualisme’

KRYD håber at deres turné kan være mere end bare musik – den skal nemlig være en hyldest til anti-individualismen og det at skabe noget større sammen. Bandet vil med deres koncert i Fredericia invitere publikum ind i et fællesskab, hvor humor, selvironi og ærlighed danner rammen for en festlig aften i popmusikkens tegn.

Koncerten arrangeres af FredericiaLive og finder sted i Tøjhuset den 7. marts. Publikum kan forvente en stemningsfyldt oplevelse, når de fire musikere går på scenen og leverer deres bud på en ny dansk poplyd.

Skal du med til påskefest?

0

Fredag den 18. april slår Tøjhuset i Fredericia dørene op til en stor påskefest, hvor musik og festlig stemning er i centrum. Bag arrangementet står Duus & Lauridsen, der inviterer både lokale og gæster til en aften fyldt med livemusik og energi.

På aftenen vil flere velkendte ansigter fra det traditionsrige Påskerock-husband gå på scenen, men der bliver også plads til nye musikalske indslag. Den upcoming artist Emma Sommer vil optræde, og hardrockbandet WSA har truet med et indslag, som et bidrag til festlighederne.

Arrangørerne lover en aften, hvor musikken bliver omdrejningspunktet, og hvor stemningen i Tøjhuset skal emme af fællesskab og kærlighed til livemusik.

Påskefesten arrangeres af FredericiaLive og afholdes i Tøjhuset med start klokken 20.00. Dørene åbner allerede klokken 18.00, og der vil være ståpladser til publikum.

DMI varsler tæt tåge

0

Fra onsdag kl. 21:00 til torsdag kl. 09:00 varsler DMI tæt tåge over hele Danmark, der kan nedsætte sigtbarheden til under 100 meter.

Tågen har allerede bredt sig over landet, og myndighederne advarer om, at den kraftige nedsatte sigtbarhed øger risikoen for trafikuheld. Hvis du skal ud og køre, især onsdag aften og nat, anbefales det at tage ekstra forholdsregler.

Varslet gælder frem til torsdag morgen kl. 09:00.

Kilde: DMI

Danske Digitale Medier ansætter SoMe-kreatør

0

Danske Digitale Medier A/S har fået en ny stemme på de sociale medier. 25-årige Sasha Christensen er netop tiltrådt. Hun skal blandt andet stå for dele af AVISENs digitale indhold. Hun ser frem til at bringe både erfaring og nytænkning ind i rollen.

Fredericianer med passion for digitale medier

Sasha Christensen bor i Fredericia sammen med sin kæreste og har næsten hele sit liv haft byen som sin base. Hun studerer i øjeblikket til markedsføringsøkonom på fjernstudie og har tidligere arbejdet i Matas i fem år, hvor hun både var elev og arbejdsmiljørepræsentant.

– Da jeg startede på mit studie, kunne jeg mærke, at jeg gerne ville lave noget, der var studierelevant, og det føler jeg, at den her stilling er, siger hun.

Interessen for sociale medier har dog længe været en del af hendes hverdag. Sasha har både brugt platforme som Instagram og TikTok i forbindelse med sin uddannelse som make-up-artist og har samtidig opbygget en stor forståelse for, hvordan man skaber engagerende indhold.

– Jeg har altid taget videoer, både af mig selv og af andre, fordi jeg synes, det er spændende at interagere med folk. Jeg kan se, hvordan man kan nå rigtig mange mennesker gennem sociale medier, forklarer hun.

En mere direkte kontakt til byen

På Danske Digitale Medier A/S skal Sasha være med til at udvikle AVISENs tilstedeværelse på sociale medier. Her bliver særligt TikTok et fokusområde, men hun vil også stå for at formidle artikler og nyheder på Facebook og Instagram.

– Min primære opgave bliver at tage de historier, vi allerede har på hjemmesiden, og formidle dem i videoformat på de sociale medier. Jeg skal også ud og møde det lokale netværk mere fysisk og interagere med folk i byen, fortæller hun.

Ud over at dække nyhedsstoffet digitalt vil hun også arbejde på at engagere det lokale erhvervsliv og detailhandlen i Fredericia.

– Jeg vil prøve at række ud til de lokale og høre, hvad de godt kunne tænke sig at se på vores sociale medier. Det er vigtigt at få mere kontakt til livet i byen og gøre det interessant for flere målgrupper, siger hun.

Kort, sjovt og overraskende

Med sin erfaring fra sociale medier har Sasha allerede et godt indblik i, hvad der rører sig på platforme som TikTok.

– Lige nu ser man mange virksomheder, nyhedsmedier og ejendomsmæglere bruge sociale medier til at nå ud til et bredt publikum. Der er især en tendens til korte, hurtige videoer, som fanger seeren med humor eller overraskende vinkler. Jeg vil arbejde på at gøre AVISENs indhold mere tilgængeligt på den måde, siger hun.

Ser frem til at komme i gang

For Sasha er jobbet en mulighed for at kombinere sin interesse for sociale medier med sin uddannelse og samtidig lære endnu mere om digital markedsføring i praksis.

– Jeg glæder mig allermest til at bruge det, jeg kender fra sociale medier, på en mere professionel måde. Samtidig håber jeg at lære en masse nyt og bruge det, jeg lærer her, i min uddannelse. Og så glæder jeg mig til at møde en masse mennesker og blive en del af holdet, siger hun.

Danske Digitale Medier A/S søger lige nu både journalister og digitale kreatører til hele Syddanmark i forbindelse med en større udvidelsesplan.

Teaterfestivalen KLAP indtager Kolding

0

Når KLAP Festival fra den 3. til 6. april 2025 rammer Kolding, bliver byen centrum for en af verdens største børne- og ungdomsteaterfestivaler. Med mere end 150 gratis forestillinger fra over 100 professionelle teatre vil festivalen fylde byen med scenekunst for både store og små.

Gratis teateroplevelser for alle

Festivalen starter i Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup den 3. april, mens resten af programmet udspiller sig i Kolding fra den 4. til 6. april. Her kan borgere opleve gratis teater på en række lokationer i bymidten. Det fulde festivalprogram offentliggøres i uge 10, og billetterne kan bestilles fra den 20. marts.

Formand for Kulturudvalget i Kolding Kommune, Ole Rosengreen Martensen (V), ser frem til en stor kulturbegivenhed, hvor hele byen bliver involveret.

– Vi glæder os til at få liv i hele byen med masser af professionel scenekunst for både små og store. Det er en kæmpe kulturbegivenhed for kommunen, hvor det er fantastisk for os i Kulturudvalget at opleve, hvordan så mange forskellige aktører bakker op om festivalen og lægger hus til de mange forestillinger, siger han og opfordrer børn, unge og voksne til at melde sig som frivillige for at få en endnu tættere oplevelse af festivalen.

Bliv en del af festivalen som frivillig

Kolding Kommune søger i øjeblikket frivillige til at hjælpe med at afvikle festivalen. De frivillige vil fungere som guider, hjælpe med praktiske opgaver og være værter for de mange teatergæster.

Som frivillig bliver man en del af festivalens fællesskab og får mulighed for at deltage i KLAP Festivalens deltagerfest den 3. april på Comwell.

Støttet af flere kulturinstitutioner

KLAP Festivalen er arrangeret af Teatercentrum i samarbejde med Kolding Kommune, Kolding Bibliotekerne, Nicolai Kultur og Kulturskolen.

Women’s Week 2025 sætter fokus på kvinder, politik og samfund

0

Når Women’s Week for tredje år i træk afholdes i Kolding i uge 10, bliver det med et program, der spænder vidt. Festivalen samler 29 aktører, der sætter fokus på kvindepolitiske og samfundsaktuelle emner. Programmet byder blandt andet på et udsolgt padel-event, en markering af Kvindernes Internationale Bededag i Christiansfeld og en livepodcast om åbne parforhold i swingerklubben Tucan.

Åbning med feministisk historik

Festivalen åbner officielt mandag den 3. marts kl. 18.30 på UC SYD, hvor formand for Kultur, Ole Martensen, holder åbningstalen. Efterfølgende inviterer Campus Kolding til talk og bobler med Sofie Riise Nors under titlen ”Make it Cool to Care”. Talken, der afholdes på engelsk, trækker linjer fra den seksuelle revolution til den danske rapper Tessa og kobler den fjerde bølge af feminisme til popkulturen.

Festivalen er vokset år for år og er i dag et resultat af et bredt samarbejde mellem kulturinstitutioner, erhvervsliv og frivillige aktører. Lise Jelsbak fra Kolding Venue fremhæver den fælles indsats:

– Det er fantastisk at opleve, hvordan så mange forskellige aktører går sammen og skaber en stærk fortælling om Kolding Kommune!

Mange stemmer, mange perspektiver

Women’s Week har et bredt program med foredrag, koncerter, debatter og workshops. Emnerne spænder fra kvinders rolle i kunsthistorien til moderne iværksætteri og feministiske strømninger i musikken.

Blandt festivalens mest bemærkelsesværdige arrangementer er ”Det åbne parforhold og swingerlivet”, som afholdes i swingerklubben Tucan. Her vil en livepodcast tage emnet op med forskellige perspektiver på parforholdets udvikling og alternative samlivsformer.

Festivalen dækker også klassiske temaer som kvinder i bestyrelser, menstruationshygiejne som globalt ligestillingsspørgsmål og fællessang med kvindelige kunstnere i Brændkjærkirken.

PostNord Danmark rundt skal over Den Gamle Lillebæltsbro

0

PostNord Danmark Rundt-ruten er netop blevet offentliggjort på et pressemøde i Silkeborg, og der er flere spændende strækninger at se frem til.

Første etape går på Bornholm, hvor rytterne starter på havnen i Nexø og kører videre mod Rønne. Denne etape strækker sig over 178,1 km og byder på en udfordrende begyndelse for dette års deltagere i løbet.

Næste etape, som dækker 114,7 km, bringer rytterne fra Rødovre til Gladsaxe. Her vil feltet blive testet af både flade veje og teknisk terræn, hvilket giver et afvekslende forløb.

På den tredje etape tager rytterne del i en 14,1 kilometer lang enkeltstart i Kerteminde, der giver rytterne mulighed for at vise deres individuelle tempo og teknik.

Den fjerde etape er en af de mest markante i år. Rytterne starter i Svendborg og cykler en strækning på 226,5 km mod Vejle, hvor det hele slutter på den legendariske Kiddesvej.. Etapen byder på en historisk tur over den gamle Lillebæltsbro, hvilket både er en visuel og teknisk udfordring for rytterne.

Sidste etape fører deltagerne fra Hobro til Silkeborg, og på de 142,6 km får de mulighed for at vise deres udholdenhed og taktik på femte og sidste etape af løbet.