Formand for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark, Pernelle Jensen (V), har haft en tæt og praktisk tilgang efter hun er blevet formand for udvalget i regionen.
Pernelle Jensen blev valgt til regionsrådet ved valget i 2021, og omkring midtvejs i valgperioden overtog hun formandsposten i udvalget, da Venstre konstituerede sig som følge, at Stephanie Lose trådte ind i regeringen.
Siden da han man kunnet følge Jensen kontinuerligt på sociale medier lægge billeder op af, at hun er ude og se sundhedsvæsnet væk fra Regionsrådets murer.
I stedet for blot at læse dagsordener og modtage rapporter, har hun aktivt opsøgt de steder, hvor sundhedspersonale arbejder hver dag. Hendes erfaringer fra blandt andet lægevagten og børneafdelingen har givet hende et værdifuldt perspektiv på de udfordringer, der findes i sundhedsvæsenet.
– Jeg har været mange steder rundt, blandt andet på lægevagten, både nat og dag. Jeg har også været i børneafdelingen og i København. Jeg har været på rigtig mange forskellige steder, og jeg synes, det giver noget helt andet at være ude i hverdagen og følge en læge eller en sygeplejerske. Man får et indblik i de udfordringer, de står overfor, og hvordan de arbejder, siger Pernelle Jensen.
Hun forklarer, at det at være fysisk til stede giver et langt bedre perspektiv end at sidde og læse om udfordringerne på en dagsorden. Ifølge Pernelle Jensen giver det hende en direkte forståelse af de situationer, som sundhedspersonalet arbejder i.
– Man får en føling med, hvordan de arbejder, og hvordan det er i en given situation, hvor man bedre kan sætte sig i deres sted. Og så kan man stille spørgsmål, når man oplever noget, som man kan blive nysgerrig på, og derved få en bedre forståelse, forklarer hun.
Denne tilgang har givet hende indsigt i de daglige realiteter på hospitaler og i klinikker, som hun mener er afgørende for en bedre politisk forståelse og beslutningstagning. Et konkret eksempel på, hvordan Pernelle Jensen har udvidet sin forståelse af sundhedsvæsenet, var hendes besøg i børneafdelingen. Her var hun sammen med en sygeplejerske, der arbejdede på et projekt om børn og unge, der er pårørende til syge forældre – et emne, som Pernelle Jensen har engageret sig i lokalt.
– Det var godt at få et indblik i, hvordan sygehuset ser på samarbejdet med kommunerne, siger hun og understreger, at disse besøg gør det muligt at stille spørgsmål og få viden på en langt mere nuanceret måde end ved blot at læse en rapport.
Pernelle Jensen er ikke den eneste politiker, der har taget initiativ til at forstå sundhedsvæsenet fra et praktisk perspektiv. Hun fortæller, at flere af hendes kollegaer i regionen også har været ude at besøge forskellige steder i sundhedsvæsenet.
– Jeg har også sagt, at hvis der er nogen, der mener, jeg kunne få noget ud af at se noget, så vil jeg meget gerne tage ud og besøge dem, siger hun og understreger, at det at få et personligt indblik er en vigtig del af hendes politiske arbejde.
Som formand for udvalget Det Nære Sundhedsvæsen har Pernelle Jensen et særligt fokus på sammenhængen mellem de forskellige sundhedstilbud, især i relation til ældre borgere.
– Jeg ser også på sammenhængen mellem de forskellige tilbud, for eksempel lægevagten og sygehuset. Hvordan oplever man overgangen? Og hvordan oplever de samarbejdet med kommunerne, især i forhold til ældre borgere? spørger hun og understreger, at det er vigtigt at forstå, hvordan de forskellige elementer i sundhedsvæsenet arbejder sammen – især når det kommer til ældre borgere, der ofte har komplekse behov.
Et af hendes vigtigste besøg var på den geriatrisk afdeling på Kolding Sygehus, hvor hun så nærmere på, hvordan ældre medicinske patienter modtages og behandles.
– Jeg har også været på en afdeling på Kolding Sygehus, hvor de modtager ældre medicinske patienter. Det gav mig rigtig meget, også i forhold til, hvordan jeg samarbejder med kommunerne, slutter Pernelle Jensen og peger på, hvordan erfaringerne fra afdelingerne styrker hendes evne til at skabe bedre samarbejde mellem regionen og kommunerne.
Bent Frandsen fylder 70 år i dag den 8. februar 2025. I den anledning har vi mødt erhvervsmanden og den musiske ildsjæl, som har haft en markant indflydelse på både erhvervslivet og kulturlivet i Middelfart og Fredericia. Livet har dog ikke kun været en fest. Bent Frandsen mistede sin mor på sin 4-års fødselsdag.
Fra en tid som DJ på det velkendte diskotek Gaslight til sin rolle i opbygningen af Rock Under Broen og hans fortsatte engagement i Restaurant Marsvinet, Middelfart Jazzfestival og meget mere, har Bent Frandsen været en drivkraft bag mange store initiativer. Men livet har ikke altid været lige let, og i dette interview deler han sin personlige historie om opvækst, lederskab og passion for musik og fællesskaber. Det er en fortælling om at finde sin vej i livet, tage chancer og skabe noget, der betyder noget for andre.
Bent Frandsen har nemt til latter, og når han træder ind ad døren er det med et varmt smil, en latter over en hurtig kommentar og et solidt håndtryk. Middelfarteren har i mange år været en markant figur inden for både erhvervsliv og kulturliv. Men bag de mange succeser gemmer der sig også en barndom, der har formet ham på en måde, der ikke altid har været let at håndtere. Han mistede sin mor på sin 4-års-fødselsdag.
– Hvis vi springer tilbage til den helt tidlige, spæde barndom, så tror jeg faktisk, at jeg blev dannet meget af, at min mor døde på min fireårs fødselsdag. Jeg har haft en rigtig god far. Jeg har været rigtig glad for ham. Men der var ingen kærlighed som den, en mor kan give. Det var bare sådan, det var. Og det der med mig, Bent Frandsen og følelser, det har været meget svært. Det er først i de senere år, efter jeg fik en ny kone, at jeg har formået at tale om alt det, jeg brændte inde med. “Kom da ud med det i stedet for?” sagde hun. Så mange mennesker siger jo også om mig, at de kan mærke, at jeg med alderen er blevet blidere end jeg nogensinde har været før, fortæller Bent Frandsen, slår en latter op.
Selvom han manglede kærligheden fra en mor, så var faren på sin vis stadig en inspiration.
– Jeg lærte dog en ting hjemmefra: Lederskab og det at være selvstændig. Min far var postmester i Middelfart. Han var den der traditionelle far-rolle for den tid. Jeg har bare manglet min mor. Det er for at sige det lige ud. Der er ingen hemmelighed i det, fordi jeg fortæller alle det, jeg fortæller dig nu, at min far fik det, man dengang kaldte en husbestyrerinde, som senere også blev gift med min far. Men det var mange år efter. Og det var nok mere rent taktisk, at hun kunne få min fars pensioner, hvis han gik bort. Hun har bestemt aldrig været min mor. Hvad skal jeg så sige? Hun var altså en husbestyrerinde. Længere er den ikke, siger Bent Frandsen.
I Bent Frandsens ungdom var det fodbold, der dominerede livet, men det var også i ungdommen, at hans interesse for musik begyndte at spire. Han flyttede til Fredericia, og fandt hurtigt vej til diskoteket Gaslight, hvor han som DJ Benzon skabte fest og begejstring. Denne tid markerede begyndelsen på hans store kærlighed til musikken, en passion der senere også skulle føre ham ind i nye eventyr, som han aldrig havde forestillet sig.
– Men barndoms- og ungdomslivet gik med fodbold. Fodbold og mere fodbold. Det var Middelfart og fodbold, der var mit et og alt i de år. Jeg flyttede senere til Fredericia, det var ret tidligt, at jeg flyttede. Jeg endte i en periode med at være DJ på det kendte diskotek Gaslight i Fredericia. Jeg var der faktisk 8-9 år. Jeg blev kendt som DJ Benzon. Det er egentligt her, jeg fik en stor kærlighed til musikken. Den begyndte at blive noget for mig. Det med at skabe og udvikle fester, det var lige mig, siger han husker, at han blev sat til at arrangere firmafest.
– Senere blev jeg ansat hos ABB i Fredericia, og jeg var der i 25 år. I den periode blev jeg også udpeget som en af dem, der skulle være med til at lave firmafester. Og der kunne man jo få lov til at købe noget musik ordentligt ind. Der er vi i 70’erne og 80’erne. Det var skægt, husker han og smiler igen.
Musik spillede nu en større rolle. Det har altid været en vigtig drivkraft for Bent Frandsen, og hans første møde med koncertarrangementer kom, da han fik et spændende tilbud fra Bent Ove Hansen. Det var starten på en ny rejse, hvor de både skulle opbygge koncerter og skabe magi i samspil. Denne rejse førte til både store udfordringer og triumfer, hvor frøene til den succes, de senere skulle opleve med “Rock Under Broen,” blev sået.
– Bent Ove Hansen tog fat i mig. Han talte om at lave indendørskoncerter. Ja, rock’n’roll! Jeg kunne lave strømmen, og pludselig var jeg en del af koncertsetuppet. Jeg blev bidt af det. Det husker jeg tydeligt. Han sagde senere, at vi skulle have Kim Larsen ned og spille på parkeringspladsen. Det drillede lidt første gang, fordi det regnede, og det blev næsten aflyst, men det var ligesom opstarten på at være med til at lave nogle koncerter, siger Bent Frandsen og husker tilbage:
– Jeg troede, at det var gået skidt, men Bent Ove sagde, at det var gået skide godt. Senere, i 1989, havde han fået endnu en idé om at lave noget udendørs, vi skulle kalde det “Superkoncert.” Tre navne blev hyret ind, og jeg tror, vi tog 80 kroner for billetten. Jeg var den praktiske gris, der stod for hele pladsen og alle el-installationer. Jeg var på det tidspunkt ikke bestyrelsesmedlem, men jeg var med i alt, sammen med Bent Ove Hansen.
Og så var der tiden med lokal-tv, tv-bingo og mere musik.
– I samme periode red jeg med på lokal-tv-bølgen. Det var både i Fredericia og Middelfart. I fodboldklubben MG & BK endte jeg med at lave TV-bingo. Der skete virkelig noget i den tid. Jeg kom senere med i bestyrelsen omkring Rock Under Broen. Jeg lærte utrolig meget i denne periode. I starten af 1990 og frem mod 1991 lavede vi koncert om sommeren. Det gik sgu ikke særlig godt. Vi var simpelthen ramt af dårligt vejr, og alt muligt andet. Der var derfor ikke penge til at betale de forskellige underleverandører. Vi tog ud til Albani Bryggerierne og fortalte dem, at vi ikke kunne betale. Men vi troede på konceptet og ville fortsætte. Vi fik dem til at afstå for pengene, men de skulle være med året efter. Og det sagde de så: “Jamen, det var helt okay, hvis de så kunne fortsætte med at være med, og det kunne de selvfølgelig”, husker han.
Rock Under Broen blev skabt
– Min arbejdsplads ABB fik heller ikke dækket alle elinstallationer, men der blev vi så enige om, at det kunne man jo afdrage over nogle år med fortjensten fra indendørskoncerterne. Så vidt jeg lige husker, så var det allerede den første vinter, at de fik de penge tilbage igen. Så er det egentlig bare kørt slag i slag fremad, og er blevet en større og større succes. Men en dag skulle det være Danmarks største én-dags-koncert, og det var blev også, fordi der var ikke steder, hvor der kom så mange mennesker og havde så mange kunstnere, som vi havde. Vi skabte Rock Under Broen, som mange kender den festival, siger Frandsen.
Det gik så godt at folk valfartede til koncerterne.
– Det var sjovt, det må jeg sige. Jeg har virkelig nydt det, selvom der også blev knoklet igennem og kæmpet. Vi fik store udenlandske navne til at gæste Middelfart. Det var måske nogle gamle slagere som Smokey, Deep Purple og så videre, men det fik folk til. Konceptet var ganske udmærket, sammen med Shu-bi-dua og Kim Larsen gik alt op i en højere end, fortæller han.
Ude og inde af Rock under Broen-regi og 16 millioner på 24 timer
Bent Frandsen var egentlig færdig med Rock Under Broen, da der blev sendt bud efter ham igen. Med økonomiske udfordringer i bagagen blev der samlet et hold, der skulle genrejse festivalen, og det tog fart.
– Jeg var egentlig stoppet. Men så kom Claus Hansen til til mig. Han var formand for MG & BK på det tidspunkt. Han sagde: “Bent, du er simpelthen nødt til at give det nogle år igen.” Hvilket jeg gjorde. Jeg kom tilbage og så kørte det ellers, og det var fantastisk. Vi satte et godt hold. Senere kom Peder Zederkof og jeg på den idé, at vi ville prøve at lave en 3-dages festival. Men så kom coronaen. Det var fandme træls. Vi havde mange store ting i støbeskeen. Vi havde lige præsenteret en kontrakt med Aerosmith, og året før havde jeg fået lavet en kontrakt med Rolling Stones, hvor jeg, som formand, indenfor 24 timer skulle skaffe 16 millioner, hvilket var 50 procent af beløbet, vi skulle betale. Der var Middelfarts erhvervsliv klar, altså de var på med det samme, siger Bent Frandsen.
16 millioner? Hvordan skaffer man sådan et beløb på 24 timer?
– Det lagde fire virksomheder lige, de var fire gode mennesker, der lagde 4 millioner hver. Men så kom det skide corona, og så nåede vi det ikke. Det blev ikke til noget. Men jeg har gemt kontrakten, fordi jeg er sgu stolt af, at det kunne lade sig gøre at få lov til at lave Rolling Stones i Middelfart, siger Bent Frandsen.
Imens blev Rock Under Broen en kæmpe millionsucces, og det var også en stolt formand, der gav stafetten videre.
– Vi kom stærkt tilbage efter coronatiden, og folk tog rigtig godt imod Rock Under Broen det første år efter coronakrisen. Peder Zederkof og jeg enige om at sige, at nu skal vi prøve at lave den der festival. Det var ikke alle, der syntes, at det var en god idé, fordi det gav også mere arbejde. Hvor Rock Under Broen normalt har givet godt 3,5 millioner kroner i overskud, hvilket alle var super tilfredse med det første år – men så prøver man med en 2-dages festival, og så laver man over 8 millioner! Så var man stolt ved at give stafetten videre, siger Bent Frandsen.
Det var den rigtige beslutning at lave festivalen over flere dage. Det gav nemlig flere midler i kassen, og så var det bare sjovt, slår Bent Frandsen først.
– Alle kunne se, at det var det rigtige. Året efter lavede Rock Under Broen et endnu større overskud. 9 millioner, og hvad de har lavet i 2024, det er åbenbart lidt hemmeligt, det er ikke kommet ud, men jeg er overbevist om, at det ligger op i samme niveau, siger Bent Frandsen.
Startede eget selskab
Bent Frandsen er også historien om en erhvervsmand, der kæmpede mod de store i starten af sit liv som selvstændig. Det var dog ved et tilfælde, at han blev selvstændig, for han havde regnet med at lade sig pensionere hos ABB FuelTech, men sådan skulle det ikke gå.
– Jeg havde oprettet en af ABB’s specialafdelinger, som hed FuelTech. Den udviklede sig så godt, at vi både var i Danmark, Norge og Sverige, men på det tidspunkt kom der så en ny ledelse i ABB, som sagde, “Jamen, det her må lukke,” og FuelTech bygger jo tankstationer og olieanlæg, og det syntes man ikke fra den øverste ledelse, at det lå ret godt inde i ABB-regi, som var et elektrikerselskab. Så de kom til mig og sagde, at jeg skulle få det solgt. Det var mit livsværk. Normalt kan jeg godt lide at eksekvere, men her skulle jeg ikke nyde noget. Så må jeg blankt erkende, at jeg ikke gjorde noget ved det. Overhovedet ikke. Fordi det gik sgu skide godt. Og jeg havde den helt klare tro, at de fyrede mig ikke, siger Frandsen.
– Men det gjorde de. De fyrede mig. Selskabet fik en ny direktør, og han mente, at jeg ikke magtede at sælge det, så jeg måtte ud. Det er sgu mærkeligt, for jeg synes ikke, vi skulle sælge. De sagde direkte til mig: “Du formår ikke at sælge det, fordi du har hjertet med”. Sådan sagde de og slog fast, at det skulle jeg ikke have. Det var sådan set fair nok, at de sagde farvel til mig. De fik det da også solgt lige efter, men der var altså ikke plads til mig. Det hørte jeg ret hurtigt, fortæller Bent Frandsen.
Så kimede telefonerne, og det gik rigtig stærkt. Fra 0 til fuld fart, og benzinkongen fra Vejle var klar til at bakke op.
– Mine leverandører hos ABB begyndte at kime mig ned. Fabrikkerne ringede. De sagde til mig: “Du skal starte op selv, vi er klar.” De ville også betale for opstarten. Jeg skulle bare gå i gang. Jeg sagde, at jeg ville tænke over det, men der gik ikke længe, så startede vi selskabet, og det har udviklet sig vildt siden. ABB solgte sin afdeling til nogle svenskere, men de endte med at gå konkurs. Det førte også til, at jeg måtte igennem et retsforløb, fordi de mente, at jeg havde overtrådt en masse regler, men det havde jeg ikke. Jeg havde nemlig ingen klausul – og det var kunderne og leverandørerne selv, der henvendte sig til mig. De ville handle med personen – med mennesket Bent. Så det var sådan, det var, siger Frandsen og fortsætter:
– Jeg kom i kontakt med Olaf Haahr. Han sagde til mig, “at nu er ABB de store, og de er efter dig. Jeg er også den lille, og de store benzinselskaber er efter mig. Skal vi ikke arbejde sammen?” Det var kommet Haahr for øre, at ABB ville tromle mig, den lille mand. Han sagde til mig, “Bent, du provokerer de store, og jeg provokerer også de store olieselskaber. Jeg tror, at vi vil matche rigtig godt sammen, og jeg har en idé”. På det tidspunkt havde Olaf Haahr lige solgt sin forretning, men han ville bygge en ny kæde, og der ville jeg få lejlighed til at tegne, designe og tænke det nye koncept i vores FuelTech-forretning. Det gik pissegodt. Det har jeg arbejdet med, indtil jeg solgte det til min søn. Men det var sgu sjovt. I dag samarbejder vi i øvrigt med alle olieselskaber, men vi må se, hvad fremtiden bringer der. Politikerne vil en anden vej, så vi skal have flere ben at stå på. Men mon ikke der sker noget.
I samtalen over kaffen, vender vi flere gange tilbage til musik, koncerter det at skabe noget sjovt. Det fylder meget i Bent Frandsens liv. Hans telefon ringer med alarmlyd, imens vi taler. Det er bookere og mennesker, der spørger til koncerter, men det arbejde betyder ikke, at Bent Frandsen sidder på skødet af de kendte kunstnere.
– Det giver mig et eller andet kick, når ting lykkes. Det er der slet ingen tvivl om. Og langt det meste af det, jeg har været med til at lave, er lykkes. Selvfølgelig har vi lavet nogle fejl og underskud indimellem. Men langt det meste er lykkes. Og det har givet mig et eller andet kick. Det der med, at folk tror, at jeg været tæt på kunstnerne, det har jeg altså ikke, fordi det har jeg ikke haft tid til. Det var egentlig mere at lave festede, der havde min interesse. Og det tror jeg, hvis du spørger andre udbydere af musik i dag – ja spørg Ulrich (Ulrich Nicolaisen fra EventC), han sidder heller ikke tæt på kunstnerne, men han nyder at skabe og udvikle et koncept og en fest for andre mennesker, fortæller Bent Frandsen og tilføjer:
– Det med at sætte op. Det med fællesskabet. Det med at skabe og det med at se det lykkes, det er helt unikt, og en fed følelse.
Bent Frandsen har boet i Fredericia og Middelfart, og han nyder stadig at besøge Fredericia samt tænke på tiden, hvor han byggede hus i Erritsø, men Middelfart er hans hjem.
– Jeg kan ikke sige noget ondt om Fredericia. Det er en fed by, og der er sket meget gennem årene, men jeg fandt mig bare nok aldrig til rette. Da jeg vendte retur til Middelfart var jeg hjemme. Der var trygt, og jeg kender folk. Men det hænder da, når jeg besøger Fredericia, at folk kan huske mig og hilser. Jeg tænker tit, at det må være fra min tid som DJ på Gaslight. Det var meget sjovt.
Bent Frandsen fejrer sin 70-års fødselsdag i aften på Restaurant Marsvinet for familie og venner. Det er også i dag, han fylder år. Og netop Marsvinet er en af hans nuværende passioner.
– Det startede faktisk med, at Claus Hansen havde en idé om, at han ikke ville være bankdirektør mere, men i stedet være restauratør. Det endte senere med Restaurant Marsvinet, hvor vi var en gruppe erhvervsfolk, der gik sammen om at lægge nogle penge. Vi ville skabe noget, der matchede alle aldre, og der matchede Restaurant Marsvinet perfekt. Til setuppet skabte vi intimkoncerter, og det var og er bare fedt. Mange spørger også, hvordan vi kan få store navne til et sted, hvor der kan være 120 mennesker. Men netværket går tilbage til min tid i Rock Under Broen, indendørskoncerterne og så videre. Jeg har et godt netværk fra den tid, hvor jeg kender rigtig mange bookere. Det betyder også, at jeg får fat i kunstnere, der måske skal prøve et koncept af, og der fungerer Marsvinets rammer perfekt, slutter Bent Frandsen.
Til Bent Frandsens CV hører et væld af koncerter og frivillighed. Han løftede også jazzfestivalen i Middelfart, der var økonomisk presset. Han brænder for musikken og for Middelfart. I dag fylder han 70 år.
Den fremadstormende popartist MAS skulle have indtaget scenen i Tøjhuset i Fredericia i aften, men koncerten bliver ikke til noget. Arrangørerne meddeler fredag eftermiddag, at koncerten er aflyst på grund af sygdom, men at en ny dato allerede er på plads.
Publikum, der har købt billet til koncerten, har modtaget besked om aflysningen. Ifølge FredericiaLive er koncerten nu udsat til torsdag den 13. marts 2025.
I en meddelelse til billetkøberne beklager arrangørerne situationen, men forsikrer samtidig, at billetterne fortsat gælder til den nye koncertdato.
– MAS er enormt ærgerlig over at måtte aflyse, men heldigvis har vi allerede fået en ny dato i kalenderen, lyder det i beskeden fra Tøjhuset og Eksercerhuset.
Udskudt koncert bliver en del af turnéen
Arrangørerne oplyser i beskeden til billetkøberne, at gæster, der ikke ønsker at deltage på den nye koncertdato, har mulighed for at få deres billet refunderet.
MAS er i øjeblikket aktuel med sin 2025-turné, hvor han besøger 11 byer rundt om i landet. Efter en række udsolgte koncerter i Store Vega og VoxHall har han markeret sig som et af de mest lovende navne på den danske musikscene.
Den nye dato for koncerten i Fredericia bliver en del af denne turné, hvor publikum kan forvente en liveoplevelse med sange fra blandt andet EP’en “Når Man Taler Om Solen” samt de seneste hits som “Gennem Dit Hjerte” og “Eneste”.
MAS går på scenen i Tøjhuset den 13. marts kl. 21.00, og dørene åbner kl. 20.00.
Børn og familier i Fredericia kan se frem til en festlig eftermiddag, når Fredericia Bibliotek lørdag den 22. februar åbner dørene til et kreativt værksted, hvor alt handler om at gøre klar til årets store MGP-fest. Med masser af glimmer, musik og dans får deltagerne mulighed for at lave deres egen MGP-pynt og forberede sig på en aften fyldt med farver og feststemning.
Arrangementet finder sted i bibliotekssalen på Fredericia Bibliotek fra kl. 13.00 til 15.00, og det er målrettet børn fra fem år og opefter. Undervejs sørger biblioteket også for snacks til de fremmødte.
Ifølge Fredericia Bibliotek er idéen med arrangementet at skabe en hyggelig og sjov eftermiddag, hvor børn og voksne kan fordybe sig i kreative projekter og forberede sig på MGP med hjemmelavet pynt og festlige aktiviteter.
Både børn og voksne skal have billet til arrangementet, og billetterne kan købes i perioden fra onsdag den 8. januar til lørdag den 22. februar kl. 14.59.
Fredericia Bibliotek lover en eftermiddag fyldt med god stemning, kreativitet og naturligvis en masse musik, og alle MGP-glade børn og deres familier er inviteret til at deltage.
Den danske sanger Bjørn Fjæstad, kendt fra orkestret BAAL og flere teaterproduktioner, er på vej med en ny EP. “Ta’ Det Ind” udkommer senere i år og byder på en række personlige sange, som Fjæstad har arbejdet på i flere år.
Sangene kredser om temaer som savn, kærlighed og personlig udvikling. EP’en er produceret i samarbejde med trompetist og producer Rene Damsbakke, og derudover medvirker Søren Bigum på guitar og Mads Andersen på trommer.
Forud for udgivelsen tager Bjørn Fjæstad på turné, og her kan han blandt andet opleves i Tøjhuset i Fredericia den 13. februar. Med sig på scenen har han Rene Damsbakke og guitarist Lars Skjærbæk.
Bjørn Fjæstad har været en del af den danske musikscene i mere end tre årtier. Med BAAL har han udgivet otte studiealbums og to livealbums, og han har også optrådt i en række teaterkoncerter, herunder Bob Dylan Teaterkoncert, Mozart Teaterkoncert og Beethoven Teaterkoncert.
Som solist har han udgivet albummet “Du kender intet til mig” i 2015 og “Uncover” i 2023. Den kommende EP “Ta’ Det Ind” bliver hans næste udgivelse og indeholder seks sange, hvor titelnummeret også bliver første single. Sangen er allerede nu en del af forestillingen “København”, hvor Bjørn Fjæstad optræder i Østre Gasværk.
Fredericianerne får altså mulighed for at opleve ham live med nyt materiale, når han gæster Tøjhuset i februar.
Vinterferien nærmer sig, og med det danske februarvejr kan det være fristende at søge ind i biografens varme mørke. I Middelfart og Fredericia har Panorama Biograferne ved Lillebælt et bredt program klar til feriedage med familie, venner eller en aften alene med en god film. Uanset om du er til superhelte, animation, musikalske eventyr eller romantisk komedie, er der noget for enhver smag – her er nogle af de film, som biografen anbefaler til vinterferien.
Hundemand – sjov for de mindste
Hvis vinterferien skal skydes i gang med grin og action, er Hundemand det oplagte valg. Filmen bygger på de populære bøger af Dav Pilkey og er en humoristisk animationsfilm om en politihund og hans menneskepartner, der efter en ulykke bliver til én og samme person. Hundemand skal nu både vænne sig til sin nye identitet og stoppe den udspekulerede katte-superskurk Pjevs. En actionfyldt film med masser af skøre situationer og hjertevarme – perfekt til de yngste biografgængere.
Musikalsk drama i Honey
For de lidt større børn og unge byder ferien på Honey, en dansk film med musik i centrum. Den 13-årige Honey kæmper med at finde sin plads i en ny klasse, men da hun opdager, at hendes musikglade morfar måske stadig lever, tager hun på en mission for at finde ham – og måske sig selv. Filmen har Selma Sol Í Dali Pape i hovedrollen, som mange børn måske vil genkende fra DR’s Julefeber, og Jesper Christensen spiller hendes excentriske morfar.
Super Charlie – en ny superhelt er født
Hvem drømmer ikke om at blive en superhelt? Det gør 10-årige Wille i hvert fald, men hans drøm om at bekæmpe forbrydere sammen med sin far får et uventet twist, da hans lillebror Charlie viser sig at have superkræfter. Mens en gal videnskabsmand planlægger noget ondt, må brødrene lære at samarbejde – men kan en baby og en jaloux storebror virkelig redde byen? Endnu en actionfyldt film for hele familien.
Klassikere vender tilbage
Hvis du eller dine børn elsker gensyn med kendte figurer, er der gode nyheder. Vaiana 2 tager os tilbage til det smukke Stillehav, Paddington i Peru sender den elskelige bjørn ud på et nyt eventyr, og Sonic 3 fortsætter historien om det lynhurtige blå pindsvin. Alle tre film bygger videre på de elskede fortællinger fra de tidligere film.
Storfilm til de voksne
Biograferne har også film, der henvender sig til de lidt ældre i vinterferien. I Captain America: Brave New World træder Anthony Mackie ind som den nye Captain America, mens han forsøger at afværge en global krise. Og så kan Marvel-fans samtidig se frem til et gensyn med Harrison Ford i rollen som præsident Thaddeus Ross.
Som noget særligt afholder Panorama-biograferne en forpremiere på Bridget Jones – Vild med ham den 12. februar. Renée Zellweger vender tilbage i rollen som den uforlignelige Bridget, der denne gang navigerer i livet som enlig mor – med hjælp (og forhindringer) fra sine gamle venner og en ny, yngre bejler. Forvent humor, akavede situationer og romantik i lange baner.
Uanset om du foretrækker eventyr, action eller romantik, har biografen et varieret program i vinterferien – så pak dig godt ind i jakken, find popcornene frem og nyd en god film i ferien.
Den amerikanske soul- og R&B-stjerne Macy Gray gæster ODEON i Odense den 29. maj 2025 som en del af sin 25-års jubilæumsturné. Koncerten bliver en fejring af hendes debutalbum On How Life Is, der med hittet I Try i 1999 gjorde hende til en international sensation.
– Macy Gray er en artist i absolut særklasse, og det er en stor ære at kunne præsentere hende i ODEON. Hendes musik har rørt millioner af mennesker, og at opleve hende live i disse intime rammer bliver en unik oplevelse for publikum. Vi ser frem til en aften fyldt med nostalgi, følelser og uforglemmelig musik, siger Henrik Frisch, kommerciel direktør i Live Culture, der står bag koncerten.
Et album, der satte sit præg på musikhistorien
Da On How Life Is udkom i 1999, blev det et globalt gennembrud for Macy Gray. Albummet, der blander soul, jazz og R&B, solgte millioner af eksemplarer og indeholder sange som I Try, Why Didn’t You Call Me og Still. Med sin karakteristiske, rå vokal og følelsesladede levering har Gray markeret sig som en af de mest unikke stemmer inden for genren.
På jubilæumsturnéen spiller hun hele albummet fra start til slut, suppleret med udvalgte hits fra sin lange karriere, hvor hun har solgt over 25 millioner albums på verdensplan.
Sjælden dansk koncert på europæisk turné
Koncerten i Odense er en del af en større europæisk turné, hvor Macy Gray optræder på nogle af kontinentets mest ikoniske koncertsteder, herunder London, Paris, Berlin og Milano. Det er en sjælden mulighed for at opleve den prisvindende artist live i Danmark.
Billetsalget åbner fredag den 7. februar kl. 10.00 via liveculture.dk.
Den danske rockduo The Raveonettes er klar til at gå på scenen i København igen. Den 21. maj 2025 spiller Sune Rose Wagner og Sharin Foo på Gamle Scene i Det Kongelige Teater – en sjælden mulighed for at opleve bandet i en historisk og intim ramme.
Nyt album efter otte års stilhed
Koncerten falder sammen med en ny musikalsk æra for The Raveonettes. Den 25. april udgiver duoen Pe’ahi 2, deres første album i otte år. Albummet er en opfølger til Pe’ahi fra 2014 og kredser om temaer som livets skrøbelighed, døden, længsel og sårbarhed. Indspilningerne har fundet sted i Nashville, Los Angeles og København, og Wagner og Foo arbejder allerede på endnu en plade, der forventes at udkomme sidst på året.
En af de største danske rockeksporter
The Raveonettes slog for alvor igennem i begyndelsen af 00’erne og blev en del af den internationale garage rock-bølge sammen med bands som The Strokes, The Hives og The White Stripes. Med inspiration fra 1950’ernes amerikanske rock’n’roll og 60’ernes pigepop skabte de en karakteristisk lyd med drømmende vokalharmonier og en støjende, dissonant instrumentering.
Duoen har gennem årene inspireret en lang række kunstnere, og ifølge det britiske musikmagasin NME var de med til at bane vejen for en pop-renæssance i 2010’erne. Politiken-journalist Lucia Odoom skrev i en koncertanmeldelse fra november 2024: “The Raveonettes er stadigvæk de sejeste kids i København.”
Billetsalget åbner 7. februar
Billetsalget til koncerten begynder fredag den 7. februar kl. 10.00 via Live Nation og Ticketmaster. Der vil desuden være et eksklusivt forsalg for Live Nations nyhedsbrevsmodtagere den 6. februar.
Koncerten på Det Kongelige Teater bliver en sjælden chance for at opleve The Raveonettes i en særlig ramme – og for at høre, hvordan bandet lyder anno 2025.
Mere end 90 procent af alle tændte fjernsyn var søndag aften stillet ind på håndbold, da Danmark vandt VM-guld med finalesejr over Kroatien.
Der blev skrevet håndboldhistorie, da Danmark som første nation nogensinde på tværs af kønnene kunne juble over at have vundet VM-guld fire gange i træk.
Den bedrift skabte også håndboldfeber blandt danskerne, og imponerende 2.115.540 seere fulgte i gennemsnit finalen mod Kroatien, der blev sendt både på DR og TV 2. Det viser tal fra Above Sports.
Det tal er endnu højere end for VM-finalen i 2023, som begge kanaler også samsendte. Dengang fulgte 2.107.000 med.
Hele 91,7 procent af alle tændte fjernsyn i tidsrummet for kampen var stillet ind på håndbold. Den såkaldte share.
– Det er bare helt vilde tal, som viser præcis, hvad store sportsoplevelser kan. De samler os på tværs af alder, baggrund og politisk observans. Giver os noget, vi sammen kan være stolte om og følge begejstret med i.
– Det fællesskab tror jeg er enormt vigtigt i en tid, hvor vi ellers lever vores liv mere og mere individuelt. Og den imponerende modtagelse på Rådhuspladsen vidner jo også om den enorme opbakning, som håndbolden oplever. Det gør os så glade og stolte, siger Heino Knudsen, adm. direktør i DanskHåndbold.
Semifinalen mod Portugal i fredags samlede 1,7 millioner seere på DR. Til sammenligning havde det mest sete program på dansk tv i 2023 1.495.000 seere. Det var i øvrigt også med Håndboldherrerne på programmet.
I sidste uge var 15 af de 17 mest sete programmer på dansk tv håndbold. Enten kampe eller op- og nedtakter. Kun X Factor og Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed klemte sig ind på listen som henholdsvis nummer 9 og 12, viser en opgørelse fra analyseinstituttet Nielsen.
I alt havde Danmarks ni kampe under VM et gennemsnit på 1.366.000 seere.
Den 22. februar danner Eksercerhuset i Fredericia rammen om en særlig koncertoplevelse, når The Van Morrison Alumni Band går på scenen. Bandet består af musikere og sangere, der gennem årene har arbejdet tæt sammen med Van Morrison – både i studiet og på scenen.
Med en imponerende baggrund, hvor de tilsammen har medvirket på 845 Van Morrison-indspilninger, er der tale om en gruppe, der kender sangskriverens værker til mindste detalje. Koncerten lover en aften med respektfulde og smukke fortolkninger af de elskede numre – “lige som vi alle sammen kender dem.”
Bag projektet står saxofonist Leo Green, der udover at være vært for aftenen også har spillet flere hundrede koncerter med Van Morrison og medvirket på 63 indspilninger fordelt på syv albums. Han står i spidsen for en gruppe musikere, der gennem årtier har været en del af Van Morrisons musikalske univers.
Trompetisten Matt Holland, bassisten Alec Dankworth, pianisten Robin Aspland og trommeslagerne Ralph Salmins og Geoff Dunn har alle arbejdet tæt sammen med Van Morrison både live og i studiet. Deres samspil og erfaring sikrer en troværdig og stemningsfuld gendannelse af de klassiske numre, der har gjort sangeren til en af musikhistoriens store navne.
På vokalsiden bidrager Jo Harman, Hayley Sanderson, Natalie Palmer, Natalie May Paris, Adam Martin og Gary Baldwin med hver deres stemmepræg og musikalske erfaring. Sammen bringer de de velkendte sange til live, fremført respektfuldt og smukt – præcis som publikum kender dem.
Koncerten finder sted lørdag den 22. februar 2025 i Eksercerhuset i Fredericia. Dørene åbner klokken 20.00, mens musikken begynder klokken 21.00. Publikum kan se frem til en aften med siddepladser og en atmosfære, der emmer af nostalgi. Bag arrangementet står FredericiaLive.
