2.9 C
Copenhagen
tirsdag 3. marts 2026
Facebook Instagram Linkedin Twitter

»Der kan ske noget på et splitsekund« – Malthe Hejsel åbner op om hjertemuskelbetændelse i ny podcast

Af
Andreas Andreassen
-
0

I det nyeste afsnit af podcasten Tæt på FHK fortæller den blot 21-årige Fredericia-spiller Malthe Hejsel for første gang i dybden om den sygdom, der på et øjeblik vendte op og ned på hans tilværelse som professionel håndboldspiller.

Det var en lørdag i slutningen af september, og stemningen i Middelfart Sparekasse Arena var elektrisk. Fredericia Håndboldklub havde netop besejret GOG på hjemmebane i en kamp, der efterlod spillere og tilskuere i total eufori. For 21-årige Malthe Hejsel var sejren kulminationen på en periode, hvor alt endelig faldt i hak.

Men bare et døgn senere var virkeligheden en helt anden.

»Jeg vågner meget tydeligt om morgenen med slem hovedpine underligt her i tindingerne. Og samtidig med en trykken for brystet,« fortæller Malthe Hejsel i det seneste afsnit af podcasten Tæt på FHK, AVISENs podcastserie om livet i og omkring Fredericia Håndboldklub.

Den hårdtskydende venstre back, blev hurtigt en del af ligaholdet og har undervejs været udtaget til det danske U18-landshold. Inden sæsonen 2025/2026 var forventningerne til den unge spiller store – både i klubben og fra ham selv.

»Jeg var inde i en rigtig god periode. Jeg havde fået noget tiltro fra trænerne. Jeg havde fået lov til at spille en masse i træningskampene op til,« fortæller han i podcasten og tilføjer: »Jeg glædede mig egentlig bare til at komme ind og spille håndbold og til hver træning.«

Men allerede i sæsonens første uger ramte uheld. Først blev Malthe opereret for blindtarmsbetændelse og sad ude i to uger. Så kom han tilbage – og spillede med i den store sejr over GOG. Dagen efter vågnede han med symptomer, som ingen 21-årig forventer.

»Jeg tænkte, det er nok bare bivirkninger fra blindtarmsbetændelsen eller et eller andet,« husker han. Men hans daværende kærestes mor, der er sygeplejerske, ringede efter en ambulance. Det var starten på et forløb, der skulle forandre alt.

Indlagt på hjerteafdelingen

Ambulancefolkene troede først, at det var en blodprop, og Malthe blev hastet ind til Odense Universitetshospital. Blodproppen blev hurtigt afkræftet, og lægerne undersøgte for andre tilstande, inden de via en MR-scanning fandt frem til diagnosen: hjertemuskelbetændelse.

»Det er hjertemuskelbetændelse, sagt på den måde at det er noget, der kan gå over. Men det er noget, man skal passe på, for ellers kan det ende i hjertesvigt,« forklarer Malthe.

For den unge spiller var oplevelsen på hjerteafdelingen i sig selv surrealistisk. Han var langt den yngste patient og mødte undren fra medpatienter, der ikke kunne forstå, hvad en ung mand som ham lavede der.

»Der er jo hjertestop på gangen, man kan høre. Alarmerne der går. Og så tænker man: Shit, det er vildt. Så har jeg det alligevel okay godt,« fortæller han med en eftertænksomhed, der vidner om, at oplevelsen har gjort indtryk.

For en professionel håndboldspiller er kroppen det primære arbejdsredskab. Da Malthe fik besked om seks måneders pause, forsvandt ikke bare træningen – hele hans identitet som atlet blev rykket væk under ham. »Det er hele ens identitet, der ryger væk. Det er det, jeg elsker at lave – at være aktiv fysisk,« siger han og beskriver en hverdag, der pludselig bestod af elastikøvelser og kedelig vedligeholdelse i stedet for den intensive træning, han er vant til.

En af de særlige udfordringer ved hjertemuskelbetændelse er, at sygdommen er usynlig. Malthe ser ikke syg ud, og folk omkring ham kan have svært ved at forstå alvoren. »Der er lidt nemmere at have en brækket arm, hvor man kan se på personen. Det her er jo lidt usynligt,« som han udtrykker det.

Den mentale side har ifølge Malthe været mindst lige så udfordrende som den fysiske. Følelsen af, at ingen forventer noget af én – den driver, der normalt får ham op om morgenen med en klar mission – var pludselig væk.

»Den der følelse, at der ikke er nogen, der forventer noget af en i forhold til elitesport, det er meget tomt,« fortæller han.

Mental støtte og vejen frem

Heldigvis havde Fredericia Håndboldklub allerede en mentaltræner tilknyttet, og Malthe havde faktisk aftalt at snakke med hende om håndboldfaglige emner, inden sygdommen ramte. I stedet blev samtalerne vendt til at handle om noget langt mere grundlæggende: hvordan man håndterer at være sat ud af spillet, når håndbold er ens hele verden.

Klubben har i det hele taget bakket op. Direktør Thomas Renneberg-Larsen udtalte allerede i oktober, da diagnosen blev offentliggjort, at sundhedsstaben ville stå til rådighed, og at klubben ville sikre en god og sikker tilbagevenden til banen. For Malthe handler det nu om de kommende undersøgelser. Den 13. marts venter en hjerterytmetest, og den 26. marts forhåbentlig det sidste tjek – en ultralydsscanning, der skal vise, om betændelsen er forsvundet.

»Mit hovedfokus er at komme tilbage og kunne træne igen som det første. Og så kan jeg begynde at tænke på, at nu skal vi have nogle bedre resultater,« siger han.

Et nyt perspektiv

Interviewet i Tæt på FHK tegner billedet af en ung mand, der trods sine blot 21 år har fået en livserfaring, de færreste i hans alder kan relatere til. Og selv om han selv kalder sin situation for »den milde ende«, har oplevelsen givet ham et nyt blik på tilværelsen.

»Der kan ske noget på et splitsekund, uden at du aner det. Den klassiske med, at man skal nyde hver dag – det er den, jeg er nået frem til,« siger Malthe Hejsel med en modenhed, der rækker langt ud over håndboldbanens streger.

Hele interviewet kan høres i podcasten Tæt på FHK her


Fra vandtårn i Grindsted til erhverv ved Slotsøen – 139 byggerier dyster om årets renovering

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Tidligere møller, historiske villaer, fabrikker, skoler og ikoniske erhvervsbygninger fra hele landet er nu med i opløbet om Renoverprisen 2026. I alt 139 projekter er indstillet og skal dyste om titlen som årets bedste renovering.

Feltet spænder bredt fra Nordjylland til Bornholm og vidner om en markant interesse for at genoplive og gentænke eksisterende bygninger frem for at rive ned og bygge nyt. Bag prisen står Grundejernes Investeringsfond og den filantropiske forening Realdania, og med de 139 indstillinger går udvælgelsesprocessen nu ind i næste fase.

Renoverprisen har siden 2013 hædret menneskerne bag særligt vellykkede renoverings- og transformationsprojekter. Projekterne skal vise, hvordan det eksisterende byggede miljø kan fremtidssikres med respekt for både historie, funktion og kvalitet.

Ifølge administrerende direktør i Grundejernes Investeringsfond, Susanne Borenhoff, viser årets felt det store potentiale i den eksisterende bygningsmasse.

»Årets indstillede projekter viser, hvor stort et potentiale, der ligger i det eksisterende byggeri. Bygninger, som tidligere var slidte, utidssvarende eller havde mistet deres funktion, er blevet omdannet til steder, der igen skaber værdi – for brugerne og for lokalsamfundet. Renovering kræver både faglighed og respekt for det, der allerede står. Det er præcis det, vi fejrer med Renoverprisen.«

Også i Realdania er der fokus på, at prisen ikke går til en enkelt person, men til hele holdet bag et projekt. Administrerende direktør Nina Kovsted Helk understreger, at samarbejdet er afgørende.

»Renoverprisen gives ikke til én genial ide eller én aktør, men til et helt hold. De nominerede projekter viser, hvordan bygherrer, rådgivere og udførende, der tager fælles ansvar tidligt i processen, kan mindske ressourceforbruget og samtidig passe på vores bygningskultur. Det eksisterende byggeri rummer stor klimamæssig, historisk og menneskelig værdi, og projekterne viser, at det er muligt at vælge ambitiøse løsninger frem for de nemme og skabe bygninger, der kan bruges og værdsættes i mange år frem.«

I Syddanmark er en række projekter med i feltet. Blandt dem er Grindsted Vandtårn, der er forvandlet fra årtiers forfald til kulturperle, en tidligere erhvervsejendom ved Slotsøen i Kolding, Ribe Pakhus, Helnæs Mølle samt flere bolig- og institutionsprojekter i blandt andet Esbjerg, Faaborg, Haderslev, Sønderborg, Vejle og Odense.

De kommende måneder skal nomineringsudvalget gennemgå alle 139 projekter. I foråret skæres feltet ned til omkring 18 projekter til hovedprisen og fire til specialprisen. I juni offentliggøres de seks endelige nomineringer til Renoverprisen 2026 og to til specialprisen.

De endelige vindere findes af et valgkollegie bestående af omkring 90 fagfolk fra byggebranchen. Vinderne hyldes ved en prisfest den 3. september 2026.

Udover æren følger der 100.000 kroner med hovedprisen, mens specialprisen udløser 10.000 kroner til vinderholdet. Alle indstillede projekter kan ses på Renover.dk.

Hvordan opleves en film, når man ikke kan se den? En film der ikke skal ses i Fredericia

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

EVENTS. Hvordan opleves en film, hvis man ikke kan se den?

Det spørgsmål er omdrejningspunktet, når kortfilmen Ser Du Nogen? får en særlig visning den 25. februar i Fuglsangcentret i Fredericia. Her inviterer filmholdet bag filmen og Dansk Blindesamfund til en eftermiddag med synstolket filmvisning, klassisk koncert og samtale om kunst, tilgængelighed og livet med synshandicap.

Arrangementet er en del af Dansk Blindesamfunds vinterhøjskole, men 60 pladser er åbnet for offentligheden – gratis.

Instruktør David S. Andersen håber, at arrangementet kan inspirere andre kulturinstitutioner.

Bag filmen står instruktør David S. Andersen, der sammen med sit hold satte sig for at fortælle historien om en ung kvinde, der forelsker sig i sin blinde klaverunderviser. »Vi er nogle filmmennesker, der gerne ville lave den her film om en ung kvinde, der spiller klassisk musik, og som får en blind klavervikar. Hun ender med at blive forelsket i hende,« fortæller han.

Men allerede i udviklingen af filmen opstod et afgørende spørgsmål. »I og med at den her vikar skulle være blind, stod vi jo alle sammen som seende og tænkte: Hvad gør vi nu? Hvordan får vi en idé om, hvordan det fungerer?«

Svaret blev et samarbejde med blindekonsulent Trille Uldall-Spanner, der selv lever med synshandicap og hjalp holdet med at nuancere karakteren. For instruktøren handlede det ikke blot om korrekthed, men om troværdighed. »Hvad er det for nogle ting, der er vigtige for os at forstå og se, når vi laver sådan en karakter? For at gøre det mere nuanceret, så det ikke bliver en parodi.«

Det, der begyndte som faglig sparring, udviklede sig hurtigt til noget større. I mødet med en virkelighed, de som seende aldrig selv havde været en del af, opstod en nysgerrighed, der rakte ud over filmens manuskript. »Vi begyndte at blive fascineret af en verden, vi egentlig aldrig rigtig har sat os ind i – altså folk med synshandicap.«

David S. Andersen står bag kortfilmen Ser Du Nogen?, der vises med synstolkning i Fuglsangcentret.

Arbejdet med filmen blev dermed også en øjenåbner for holdet selv. Her opstod tanken om, at projektet ikke skulle slutte, når rulleteksterne tonede frem. »Da filmen var færdig, tænkte vi: Skal vi så ikke lave en visning for synshandicappede og prøve at sætte lidt fokus på det? Man kan jo altid blive bedre til at lave kulturtilbud. Ikke kun i Fredericia, men generelt i Danmark.«

Ambitionen blev at lade fortællingen fortsætte uden for lærredet og bruge filmen som afsæt for en bredere samtale om tilgængelighed i kulturlivet. Resultatet er et arrangement, der i sig selv udfordrer forestillingen om, hvad en filmoplevelse er. »Det kan virke lidt counterintuitive at lave en filmvisning for blinde mennesker,« siger David S. Andersen. Men netop i det paradoks ligger pointen. Filmen vises med professionel synstolkning, så både seende og ikke-seende får adgang til de visuelle lag gennem lyd. Oplevelsen bliver dermed ikke opdelt, men delt.

Kortfilmen Ser Du Nogen? handler om en ung kvinde, der forelsker sig i sin blinde klaverunderviser.

Efter filmvisningen foldes universet yderligere ud, når filmens komponist, den prisbelønnede koncertpianist Claus Kilpatrick, sætter sig ved flyglet og spiller værker fra filmens lydside af Bach og Ravel. »Det er ret vildt at kunne opleve det her ved hans spil. Det er meget sjældent, at han spiller sådan noget her for et så “lille” publikum.« På den måde vokser arrangementet ud over selve filmvisningen og bliver en samlet kulturoplevelse, hvor fortællingen bevæger sig fra lærredet og ud i rummet, påpeger instruktøren.

Efter koncerten skifter fokus fra det kunstneriske udtryk til refleksionen. Publikum inviteres ind i en samtale om kunst, tilgængelighed og repræsentation, og om hvordan kulturinstitutioner kan udvikle deres tilbud, så flere føler sig inkluderet. »Det er vigtigt for os at sige, at det her er for alle. Vi synes faktisk, det kunne være rigtig spændende for seende at komme og opleve det her. Der kan opstå en ret interessant dialog i at høre, hvordan det egentlig er for blinde mennesker at se en film.«

På rollelisten i Ser Du Nogen? ses blandt andre Ida Skelbæk-Knudsen, Ellaha Lack, Dick Kaysø og Andrea Vagn Jensen.

Tre medlemmer af Fredericia Byråd har allerede meldt deres ankomst, og arrangørerne håber, at initiativet kan række videre end den enkelte eftermiddag. »Jeg håber, det kan være inspirerende for andre kulturinstitutioner. Kan vi blive ved med at gentænke, hvordan vi skaber kultur, og hvordan vi kommer ud til flere borgere? Det synes jeg er ekstremt vigtigt.«

Eftermiddagen byder dermed på både film, klassisk musik og debat om tilgængelighed i kulturlivet.

Arrangementet finder sted den 25. februar klokken 16.00–17.45 i Fuglsangcentret i Fredericia.

FC Fredericia kæmpede sig til 1-1 mod Superligaens førerhold

Af
Nicolai Sixtus Østdahl og Andreas Andreassen
-
0

FC Fredericia leverede en modig og disciplineret præstation mod Superligaens førerhold og spillede 1-1 mod AGF efter en kamp med tempo, VAR-drama og massivt pres i slutfasen. Oprykkerne kom foran efter en chokstart, blev ramt af et straffespark – men kæmpede pointet hjem foran et koldt og intenst Monjasa Park.

Der var lagt op til top mod bund, da Superligaens førerhold fra AGF gæstede Monjasa Park i runde 20. På papiret en af forårets sværeste opgaver for FC Fredericia, der jagter point i bunden, men hjemmeholdet kom ind til kampen med frisk selvtillid efter 3-2-sejren i lokalopgøret mod Vejle.

Rammerne fejlede ikke noget. Solen hang over et iskoldt Monjasa Park, udebaneafsnittet var udsolgt, og omkring 1.300 AGF-fans satte en massiv lydkulisse i fæstningsbyen. Inden kickoff blev cheftræner Michael Hansen igen markeret for sine 200 kampe i spidsen for klubben og modtog blomster af Niels Kruses fra bestyrelsen, mens vinterens tilgange Friday Etim, Valdemar Birksø og Elias Hansborg blev budt officielt velkommen foran hjemmepublikummet.

Og FC Fredericia leverede fra start.

Allerede efter tre minutter bragte hjemmeholdet sig foran. Fredericia satte sig på bolden, erobrede højt og spillede sig igennem AGF’s organisation. Emilio Simonsen fandt Sofus Johannesen i højre side af feltet, og afslutningen blev sendt under Jesper Hansen til 1-0. En modig, velspillet scoring mod rækkens nummer ét.

Fredericia fortsatte med at trykke på. Friday Etim opsnappede en løs bold omkring feltet, satte fart mod mål og gik i græsset efter en duel, men dommeren lod sig ikke overtale til at pege på pletten. Friday Etim var i øvrigt en konstant udfordring for AGF’s defensiv i første halvleg. Med sin fysik og fart skabte han uro i gæsternes bagkæde.

Jakob Jessen fører bolden frem for FC Fredericia, mens Rasmus Carstensen forsøger at lukke af for AGF. Foto: Michael Nielsen / AVISEN

AGF arbejdede sig gradvist ind i kampen og begyndte at få længere sekvenser på bolden. En duel mellem Gift Links og Svenn Crone ved bagerste stolpe førte til VAR-gennemsyn, og Jens Maae blev kaldt ud til skærmen. Efter gennemsynet dømte han straffespark til gæsterne.

Kristian Arnstad omsatte det fladt mod venstre. Bolden gled under Valdemar Birksø, der ellers var gået den rigtige vej. Det var ikke et prangende spark, men det var nok, og AGF var tilbage i opgøret.

Arnstad havde tidligere i halvlegen været i fokus efter en albue i en duel, hvor han blødte fra munden og måtte behandles – også med assistance fra hjemmeholdets læge Mogens Zarling – men nordmanden vendte tilbage og fik altså sat sit aftryk på kampen.

Den største AGF-mulighed i første halvleg tilfaldt Patrick Mortensen, der midt for mål fik en stor chance for at bringe gæsterne foran. AGF-anføreren afsluttede fra tæt hold, men Valdemar Birksø reagerede hurtigt og leverede en fremragende redning, der holdt FC Fredericia inde i opgøret.

Første halvleg var intens og præget af mange dueller. Fredericia havde modet og perioderne, AGF kvaliteten og kynismen. Ved pausen stod der 1-1 efter en underholdende og tempofyldt halvleg på Monjasa Park.

3.272 så på søndag eftermiddag i Fredericia.

AGF overtog – men fik ikke gennembruddet

Efter pausen forsøgte AGF at tage kontrollen med det samme. Kevin Yakob var kommet på banen i stedet for Kristian Arnstad, og gæsterne overtog gradvist bolden.

Gift Links fik halvlegens første mulighed, da han fik plads på kanten, men afslutningen manglede kvalitet. Kort efter testede Tobias Bech Valdemar Birksø med et hårdt skud mod det lange hjørne, men Fredericia-keeperen reddede flot.

Kampbilledet ændrede sig tydeligt. Fredericia havde svært ved at spille sig ud af AGF’s pres, og når hjemmeholdet erobrede bolden, stod flere aarhusianere klar til hurtigt at generobre den. Magnus Knudsen og Kristiansson begyndte at sætte tempoet centralt, og presset voksede minut for minut.

Patrick Mortensen var millimeter fra at bringe AGF foran, da han ved bagerste stolpe kom højest på et indlæg, men hovedstødet sneg sig lige forbi mål. Senere fik AGF-anføreren endnu en stor mulighed midt for mål, men Birksø leverede endnu en stærk redning og holdt Fredericia inde i opgøret.

Midt i gæsternes dominans viste Fredericia tænder ud af ingenting. Jonathan Lindekilde var selv med i opspillet og endte med en afslutning tæt under mål, der strøg snert forbi det lange hjørne. Det var en påmindelse om, at hjemmeholdet stadig lurede på omstillingerne.

Jakob Jessen måtte have behandling efter en duel med Rasmus Carstensen og humpede fra banen med smerter i knæet, mens AGF fortsatte med at lægge tryk på. Hjørnesparkene begyndte at hobe sig op, men Fredericia stod imod i feltet.

Sebastian Jørgensen fik kampens måske største åbne mulighed i slutfasen, da et perfekt indlæg landede tæt under mål. Men AGF-profilen mistimede sit hovedstød fuldstændigt, og chancen løb ud i sandet.

Gift Links var konstant et aktiv i slutfasen og udfordrede igen og igen på kanten, mens AGF skruede tempoet op. Jakob Poulsen sendte Janni Serra og Frederik Emmery på banen i stedet for Patrick Mortensen og Rasmus Carstensen for at jagte sejren.

Fredericia var tydeligt mærket af det massive pres efter mere end 80 minutters intenst arbejde. Benene blev tungere, og flere spillere trak vejret dybt, men organisationen holdt. Felix Winther fik et gult kort i en hård duel med Magnus Knudsen, og kort efter var der dramatik, da et AGF-indlæg ramte Jakob Jessen i feltet. Gæsterne appellerede for hånd, men Jens Maae lod spillet fortsætte.

Valdemar Birksø trak sekunder ud ved de sidste målspark, hvilket udløste buh-råb fra de 1.300 AGF-fans, mens hjemmebaneafsnittet svarede igen med sang, trommer og røde halstørklæder i den kolde eftermiddag.

I overtiden kæmpede AGF sig til endnu et hjørnespark, selv om uret havde rundet 94 minutter. Bolden blev sendt ind i feltet, men Rieper fik clearet resolut – og kort efter lød slutfløjtet.

FC Fredericia havde kæmpet i 90 minutter og lidt til mod Superligaens førerhold – og fik løn for indsatsen med et point på Monjasa Park.

Ordentlige vilkår for soldaterne – også når det gælder løn

Af
Martin Ramsdal Pedersen og John Erik Nyborg
-
0

Danmark har stolte traditioner for at tage ansvar for sin egen sikkerhed og for at bidrage til stabilitet i verden omkring os. I generationer har danske soldater løst krævende opgaver med professionalisme og ro. De har været klar, når det gjaldt – ofte under forhold, de færreste af os møder i vores arbejdsliv. Netop derfor bør debatten om soldaternes vilkår også føres med alvor og rettidig omhu.

I disse år er der bred enighed om, at et stærkt forsvar er en nødvendighed. Men styrken ligger ikke alene i materiel og struktur – den ligger først og fremmest i menneskerne. Hvis vi ønsker et forsvar, der kan løfte fremtidens opgaver, må vi sikre, at soldatergerningen fortsat er et attraktivt og respekteret valg.

Her kommer lønspørgsmålet naturligt ind i billedet.

En nyuddannet konstabel tjener typisk i størrelsesordenen 23.000–25.000 kroner om måneden før pension og særlige tillæg, mens en sergent ofte ligger omkring 25.000–27.000 kroner. En løn der for konstablernes vedkommende vel at mærke stort set ikke udvikler sig i løbet af et langt arbejdsliv. 
Sammenligner man med andre funktioner, hvor ansvar, beredskab og samfundskritiske opgaver er en del af hverdagen, giver det anledning til refleksion. Mange faglærte håndværkere passerer eksempelvis hurtigt 26.000 – 29.000 kroner om måneden, og stillinger med personaleansvar i både offentlig og privat sektor ligger ofte endnu højere.

Forskellige fag kan ikke umiddelbart sættes op mod hinanden, men for at sikre en rimelig balance er det nødvendigt at komme med et eksempel. 
Soldater accepterer risiko, uforudsigelighed og perioder væk fra familien. Når lønnen ikke i tilstrækkelig grad afspejler disse vilkår, risikerer vi, at dygtige unge mennesker vælger andre karriereveje.

Løn er naturligvis ikke den eneste drivkraft. Kammeratskab, faglig stolthed og ønsket om at tjene noget større har altid været bærende værdier i Forsvaret. Sådan bør det også være fremover. Men anerkendelse skal kunne mærkes i hverdagen. 
En mere tidssvarende løn er ikke blot et spørgsmål om kroner og øre; det er et tydeligt signal om respekt for den opgave, soldaterne løfter og ikke mindst den ambition mange politikkere på tværs af politiske skel italesætter igen og igen.

Derfor bør ambitionen være klar: Lønnen i Forsvaret skal i højere grad afspejle opgavernes tyngde og nærme sig niveauet for sammenlignelige stillinger. Det er ikke udtryk for overbudspolitik, men for rettidig omhu. For hver soldat, vi formår at fastholde, sparer vi samtidig betydelige ressourcer på rekruttering og oplæring – og bevarer værdifuld erfaring i organisationen.

Men løn kan ikke stå alene. Gode rammer for familieliv, større forudsigelighed i tjenesten og tydelige karriereveje er mindst lige så vigtige. Når helheden er på plads, styrker vi både motivationen og sammenhængskraften.

At forbedre soldaternes vilkår er i sidste ende en investering i Danmarks sikkerhed og tryghed. Historien har vist os værdien af at være velforberedt, og traditionelt har vi i Danmark forstået, at et stærkt forsvar kræver ordentlige forhold for dem, der står i forreste række.

Det er en debat, vi bør tage nu – med respekt for det, der har båret os hertil, og med et fremsynet blik på den sikkerhed, kommende generationer skal leve under.

John E. Nyborg
Byrådsmedlem Fredericia, Socialdemokratiet
Kongensstræde 8A, Fredericia

Martin Ramsdal Pedersen
Fællestillidsrepræsentant, Centralforeningen for Stampersonel på Ryes Kaserne
Blåkjærsvej 2, Erritsø, Fredericia

Fredericia-musicalstjerne vinder Dansk Melodi Grand Prix

Af
Andreas Andreassen
-
0

Søren Torpegaard Lund skal repræsentere Danmark ved Eurovision 2026 i Wien.

Den 27-årige musicalskuespiller vandt lørdag aften Dansk Melodi Grand Prix i Arena Nord i Frederikshavn med nummeret »Før vi går hjem« og skal dermed bære Dannebrog videre til det internationale melodigrandprix i Østrigs hovedstad i maj.

Sejren kom efter en intens finale, hvor publikum og juryer pegede på det danske bidrag som årets vinder.

Fra musicalscene til Eurovision

Søren Torpegaard Lund er ikke et ukendt navn for publikum i Fredericia. Han har gennem flere år markeret sig stærkt i musicalmiljøet og har blandt andet haft roller på Fredericia Musicalteater.

Hans baggrund som scenekunstner har tydeligt præget hans udtryk i Melodi Grand Prix – med sikker vokal, dramatisk nærvær og en tydelig fortælling i sangen.

Med »Før vi går hjem« leverede han et nummer, der kombinerer dansk tekst med en stor, emotionel opbygning – og som allerede lørdag aften blev mødt med stående bifald.

En stemme med erfaring

Selv har Søren Torpegaard Lund tidligere fortalt om sit forhold til scenen og til Fredericia som by. Han er uddannet musicalperformer og har opbygget sin karriere gennem både ensemblearbejde og større hovedroller.

Grand Prix-sejren markerer et nyt kapitel – denne gang på en international scene med millioner af tv-seere.

I maj gælder det Eurovision i Wien, hvor Danmark skal forsøge at kvalificere sig til finalen og måske hente et af de bedste resultater i nyere tid.

Genlæs vores tidligere interview med Søren Torpegaard Lund her:

Musicaltalentet Søren Torpegaard Lund vender tilbage til Fredericia med “De Tre Bukke Bruse”

Superligaens tophold gæster Monjasa Park: »Det bliver den sværeste opgave i lang tid«

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

SPORT. Forårssæsonen kunne næsten ikke være startet bedre for FC Fredericia. Sejren på 3-2 i Vejle sendte både point og selvtillid ind i omklædningsrummet og gav klubben den bedst tænkelige åbning på et forår, hvor hvert eneste point kan blive afgørende. Nu venter en helt anden kaliber.

Søndag klokken 14.00 løber spillerne på banen på Monjasa Park, hvor AGF kommer på besøg. Og ifølge direktør Stig Pedersen er det ikke hvem som helst, der gæster byen. »Ja, der møder vi pt. Danmarks bedste hold. Det bliver en stor udfordring for os, fordi AGF har været suveræne meget længe. De har den der tro på tingene og den medvind, man har som tophold,« siger han.

AGF topper i øjeblikket Superligaen og har lagt afstand til både FC Midtjylland, FC København og Brøndby. Det vidner om stabilitet og kvalitet. »Det bliver den sværeste opgave i hvert fald i lang tid på hjemmebane, det må man sige. Det er topkvalitet, der kommer på besøg.«

AGF’s status som tophold ændrer dog ikke på ret meget i Fredericia-lejren. På træningsbanen er der ikke blevet opfundet nye mirakelkure op til søndag. Tilgangen er den samme, som den plejer at være. »Vi gør ikke noget anderledes. Vi tager udgangspunkt i os selv. Det er jo det, vi skal gøre.« Optimismen er der – som altid. Men realismen følger med. »Det er jeg altid. Vi tror da på det hver gang. Men man må også være ærlig og sige, at det her bliver en kæmpe mundfuld. Det bliver sjovt at måle sig med dem.«

Hvad skal lykkes?

Spørgsmålet er derfor ikke, om opgaven er svær. Det er den. Spørgsmålet er, hvad der skal lykkes, hvis Fredericia skal have noget med ud af den. Ifølge Stig Pedersen handler det om at tage det med fra Vejle, der fungerede, og strække det over længere tid. »Der skal lykkes noget af det, som lykkedes i Vejle i første halvleg. Det skal vi kunne overføre i længere tid.«

Samtidig er han bevidst om, at søndagens kamp ikke er den, der i sidste ende afgør sæsonens retning. »Det er jo ikke dem, vi skal måles med eller indhente. Den kamp var pointmæssigt vigtigere for os end den her. Det var den sidste kamp mod et top-6-hold.«

Det, der for alvor kommer til at definere foråret, ligger længere fremme i kalenderen, påpeger han.

De rigtige kampe venter

Efter AGF venter virkeligheden for alvor. Randers og Silkeborg står på programmet – direkte konkurrenter i tabellen. Dertil kommer flere indbyrdes opgør mod Vejle. »Vi kommer til at møde Randers og Silkeborg tre gange og Vejle to gange, som det ser ud lige nu. Det bliver jo de kampe, hvor der står meget mere på spil.«

Det er her, sæsonen skal defineres. Fredericia skal hente et af holdene foran sig, samtidig med at Vejle skal holdes bag sig. Det er de kampe, hvor regnestykket skal gå op. Netop derfor kan en overraskelse mod AGF få ekstra vægt. Point, man ikke har kalkuleret med, kan ændre dynamikken. »Hvis vi kunne lave en sensation her med tre point, så ville det jo være fantastisk. Engang imellem skal man jo også lave nogle point, man ikke havde regnet med,« bemærker direktøren med et lille smil i stemmen.

Et boost, men ingen garantier

Sejren i Vejle har sat strøm til truppen. Det mærkes. »Det giver jo altid energi at vinde. Vi har jo gået og ventet på den kamp lige siden efteråret.« Men den energi giver ingen forspring mod et tophold som AGF, påpeger direktøren. »Det er AGF sådan set ligeglad med. Vi skal have en ekstrem god dag, og AGF behøver ikke lige ramme deres topniveau, så har vi en chance.«

Søndag bliver derfor en test af format. En måling på, hvor Fredericia står, når ligaens førerhold kommer på besøg. Og måske en mulighed for at vise, at Monjasa Park kan være mere end bare et stop på vejen. Om det rækker til point, afgøres over 90 minutter. Ambitionen er dog ikke til at tage fejl af. »Lad os se, om vi kan drille AGF lidt. Det håber jeg,« slutter Stig Pedersen.

Læs også

FC Fredericia og frivillige i gang med at holde Monjasa Park kampklar

Cirkelbaderne tæt på målet med sauna ved Østerstrand: »Det føles virkelig dejligt«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

LOKALT. Man kan næsten ane duften af nyt træ ved Østerstrand og begyndelsen på et nyt kapitel for vinterbaderne. Efter måneder med planlægning, indsamlinger og praktisk arbejde står den nye sauna, som foreningen Cirkelbaderne har kæmpet for, klar. Tilbage er de sidste justeringer, før dørene officielt åbnes.

»Vi er jo ved at være i mål med at få den bygget færdig, og nu er vi inde i sådan en testperiode, som vi lige er gået i gang med,« fortæller Thilde Bo Schmidt fra Cirkelbaderne.

De kommende uger står i finpudsningens tegn. Saunaen skal afprøves, ovnen justeres, dørsystemet testes og de sidste praktiske detaljer falde på plads. »Den skal afprøves, og vi skal have hængt nogle knager op og alle mulige forskellige praktiske ting. Vi skal oliere saunaen, få ovnen til at virke ordentligt og have dørsystemet på plads.«

Samtidig testes adgangssystemet, og medlemmerne forberedes på at tage faciliteterne i brug. Den officielle åbning finder sted 1. marts, hvor snoren klippes, og stedet for alvor bliver en del af hverdagen ved stranden.

500 medlemmer klar til varme

Projektet har været længe undervejs og er båret af frivillige kræfter i Cirkelbaderne. Det, der begyndte som en idé blandt engagerede vinterbadere, har krævet både sponsorater, fundraising og en betydelig portion koordinering. »Vi har haft virkelig travlt med at samle penge ind og finde sponsorer. Og så lige pludselig gik det hele op i en højere enhed. Vi havde midlerne til det, og så havde vi bestilt saunaen, så den egentlig bare skulle sættes ind. Så gik det stærkt,« fortæller Thilde.

Da finansieringen først var på plads, tog arbejdet fart. Leverandøren kunne rykke hurtigt, og på få uger gik projektet fra plan til virkelighed ved vandkanten. »Den er bygget færdig, og den er blevet sindssygt flot,« bemærker hun med et smil i stemmen.

Men selv om bygningen står klar, er arbejdet ikke slut. Foreningen er nu i gang med at sikre, at medlemmerne får adgang. »Vi skal have kodet en hel masse armbånd. Det er alligevel 500 medlemmer, der skal have deres armbånd klar, så de kan bruge saunaen,« forklarer hun.

Omkring 500 medlemmer skal have kodet deres armbånd, før saunaen ved Østerstrand kan tages i brug.

Arbejdet med adgang og de praktiske rammer betyder også, at der dukker spørgsmål op blandt medlemmerne.

Spørgsmålene melder sig

Ifølge Thilde oplever foreningen allerede positiv respons, når der meldes nyt ud til medlemmerne. »Når vi skriver noget ud, kommer der positiv respons. De synes, det er et godt arbejde, vi har lavet.«

Men med 500 medlemmer følger naturligt også en række praktiske overvejelser. Hvor mange kan være i saunaen ad gangen? Vil der være tidspunkter med ekstra pres? Og hvor klæder man om? »Der er mange spørgsmål. De er selvfølgelig spændte på, hvordan det hele kommer til at fungere.« For at skabe mest mulig klarhed forsøger foreningen løbende at informere gennem medlemssystemet og en aktiv Facebook-gruppe. »Vi prøver at kommunikere alt, hvad vi kan, så der er mest mulig klarhed over, hvad der kommer til at ske og hvornår.«

Og når de praktiske rammer er på plads, handler det i sidste ende om at få saunaen ind som en naturlig del af hverdagen ved stranden.

Et nyt samlingspunkt ved stranden

Saunaen ved Østerstrand bliver et tilbud til vinterbadere og et sted, hvor man kan mødes før og efter det kolde dyp. For Thilde er det især følelsen af at være nået i mål, der fylder. »Det føles virkelig dejligt,« slutter hun.

Den 1. marts klippes snoren, og dermed er et langt stykke frivilligt arbejde fuldført.

Kærlighedstur for byens vovser støtter Dyrenes Beskyttelse

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

DYR. Søndag den 15. februar kan Middelfarts hundeejere snøre skoene og tage deres firbenede venner med på en gåtur med et ekstra formål. Maxi Zoo i Middelfart inviterer nemlig til en fælles Valentines-gåtur, hvor hver deltagende hund er med til at støtte de svigtede hunde på internaterne hos Dyrenes Beskyttelse.

Initiativet er ikke nyt, men en årlig tradition i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse. »Det er en årlig tur, vi laver i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse. Det er ikke kun i Middelfart, det er hele Maxi Zoo, der gør det. Vi vil gerne skabe noget fællesskab og nye bekendtskaber, men helt sikkert også støtte et rigtig godt formål,« fortæller butikschef Kamilla Holm Steffensen.

50 kroner pr. hund

Det koster 40 kroner pr. hundesnude at deltage. Maxi Zoo lægger selv 10 kroner oveni, så der samlet doneres 50 kroner pr. hund til Dyrenes Beskyttelse. »Det betyder, at uanset om man går med i fællesskab eller vælger at gå turen selv, så bidrager man til sagen,« siger Kamilla Holm Steffensen.

Deltagerne kan nemlig vælge mellem to former: Enten går man med på den fælles tur fra butikken, hvor en medarbejder også deltager, eventuelt med sin egen hund, eller også kan man gå turen selv i sit eget tempo.

Hvis man tilmelder sig i Middelfart, starter turen foran butikken klokken 11, hvorefter deltagerne går en rute i nærområdet.

God opbakning

Selvom Maxi Zoo i Middelfart er en relativt ny butik i byen, mærker de en tydelig lokal opbakning til initiativet. Interessen for at kombinere en hyggelig gåtur med et velgørende formål har vist sig at ramme noget i byens hundeejere. »Lige nu har vi 36 tilmeldte. Omkring 12-13 går sammen med os, og resten går turen selv. Så der er god opbakning,« siger butikschefen.

Butikschef Kamilla Holm Steffensen ser frem til at samle byens hundeejere til en fælles Valentinesgåtur, hvor hver hundesnude er med til at støtte Dyrenes Beskyttelse.

For Kamilla Holm Steffensen handler arrangementet ikke kun om at samle penge ind, men også om at skabe et fællesskab omkring kæledyrene og give hundeejerne en anledning til at mødes. Hun lægger da heller ikke skjul på, at det personligt betyder meget for hende at opleve, at kunderne bakker op. »Det giver mig virkelig god energi. Jeg bliver vildt glad, når folk har lyst til at skabe sammenhold omkring kæledyr. Det er jo mit levebrød og det, jeg brænder for. Så det gør mig virkelig glad, at folk synes, det er værd at bidrage til.«

Hyggepose og diplom

Som en lille ekstra gestus får alle deltagende hunde en hyggepose med lidt legetøj og snacks, samt et diplom, der viser, at de har været med til at gøre en forskel. »Uanset om man går sammen eller selv, får man et diplom med, hvor der står, at man har deltaget, og hvor mange penge man har været med til at donere til Dyrenes Beskyttelse.«

Valentines-gåturen finder sted søndag den 15. februar med start klokken 11 foran Maxi Zoo i Middelfart.

Hvem er bange for den store stygge ulv?

Af
Jørgen Vesterlund Jensen
-
0

Med vanlig tæft og indsigtsfuld sans for aktualitet leverer Fredericia Musicalteater atter engang en vinteroplevelse – for dejlige børn, forældre og bedsteforældre mv. – som jo kun kan begejstre alle. Den gamle historie (Disney 1933) kender vi jo nok alle. Her med den vinkel at de tre ”grislinger” ser tilbage på, hvordan de blev verdensstjerner. De skal ud i verden og stå på egne klove, men den store stygge sure sultne dumme grimme ulv, der puster, vil gerne nyde en dejlig flæskesteg og derfor æde de tre små søde grise. Det er da rent haram!

Men hvem ender egentlig som helten?

I Fredericia Musicalteaters forrygende familieforestilling ”De tre små grise” leveres dyrebar musikalsk optræden af de fem performere, der alle er uddannede fra DDSKS  Musicalakademiet Fredericia. Med en god solid uddannelse og stor sceneerfaring i rygsækken borges der for kvaliteten. Thor Vestergaard (Schwein), Laura Wildt (Nee), Jacob Damsgaard Ditlev (Stig), Christina Elisabeth Mørkøre (Mor Gris/sælger) og ikke mindst Lars Mølsted (Den Store Stygge Ulv) synger og spiller os gennem den 55 minutter lange musical med tolv musikalske indslag.  

De Tre Små Grise (”The Three Little Pigs”) rummer flere iørefaldende sange af komponisten George Stiles og en morsom libretto af Anthony Drewe. Men atter engang har Mads ÆbeløeNielsen udført en genial oversættelse krydret med dansk humor.

De levende musikere Thomas Møller (kapelmester & keys), Jens Kokholm (guitar), Lars Daugaard (trommer) og Allan Nagel (bas) akkompagnerer forbilledligt, og vokalarbejdet er som sædvanligt i top.

Hele musicalen er vældig pædagogisk og lærerig – næsten opdragende! Vi skal være venner og hjælpe hinanden, og det er meget fornuftigt at læse bøger! Så børnene i salen er underlagt en medvirken til PGO (Pisse God Opdragelse).

Der interageres flere gange med publikum, så børnene (og de voksne) kan råbe og fortælle, hvad de forskellige dyreunger hedder. Den Store Stygge Ulv spørger også om hjælp, og selv om han jo umiddelbart er den onde, hjælper børnene overraskende ham. Hvad sker der lige her?

Børnenes sympati for ulven

Jo, Lars Mølsted som Store Stygge Ulv er så uhørt sympatisk.

Ligegyldigt, hvordan den mand puster – , åndes der livgivende glæde, musikalitet og overdrevet energi og sympatisk menneskelighed ind i enhver rolle!

Derfor, selv om han har skurkerollen, er han måske helten og der, hvor sympatien ender, fordi han er så meget på.

Mit kære barnebarn, Viggo, som havde glædet sig længe til at komme til Fredericia igen, udtrykte til slut: ”Ja, de ”gode” vinder jo altid til sidst” – et uartikuleret men blafrede i luften! Den meget nærværende og storgrinende dreng ville nok have haft en lidt mere skæv udgang. Gad vide, hvor hans sympati jo egentlig endte? 

De voksnes afsky eller sympati for ulven

Overordnet er det jo en aktuel politisk diskussion, hvad vores forhold til ulvens tilstedeværelse i den danske natur er. I diversiteten hellige navn har den sin plads. Fordomsfuldt kunne man jo tilføje, at det synes de speltgnavende der ovre på djævleøen. Dejligt med mangfoldighed for mennesker og dyr – bare ikke i min prydhave… Og hvad med dræbersneglen…

De frygter vel kun ulve, når FCM (Ulvene) kommer på besøg, og som sandsynligvis vil overtage løvens territorium. 

Fåreløbig (!) FÅR vi bondejyder jo lov til at bygge hegn eller skyde med et guitarlignende luftgevær.

Bedømmelse

Forestillinger for børn må nok ikke være for lange. Men med dejlig sang, musik, sjov og ballade ville man gerne have haft mere med De Tre Små Grise.

Store Stygge Ulv får jo senere en sød søn, Vaks (hvem moderen hertil så end er. Disney har nogle sære uklare familierelationer indbygget i sit univers.). Vaks bliver jo nær ven med de tre svinebasser fra Schwein-Nee-Stigen. Dette venskab kunne jo så engang i fremtiden udfylde et 2. akt.

Trods den korte spilletid løftes til seks stjerner på grund af den altid høje kunstneriske kvalitet.

Spiller i Fredericia frem til 15. februar for derefter at besøge en svinesti i Aalborg (21.-22. februar) og Aarhus (27.-28. februar og 1. marts) og igen hjemme i Fredericias mudder 7.-8. marts.

1...456...53Side 5 af 53
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER