Sne og frost presser banen og tribunerne før søndagens Superligakamp mod AGF. Men FC Fredericia forventer ingen problemer. Banevarmen kører, tribunerne er saltet – og 20 frivillige er kaldt ind til at hjælpe med snerydning.
Der er Superliga på programmet søndag i Fredericia. AGF kommer på besøg på Monjasa Park – og mens topfodbolden nærmer sig, har snevejret sat sit præg på stadion. Men ifølge direktør Stig Pedersen er der ingen grund til panik.
»Vi forventer ingen problemer. Banen er kun meget svagt hvid lige nu. Der er meget, meget lidt sne på igennem, og det varme vejr gør, at det tøer ret hurtigt af. Det er fint vejr på søndag – man skal bare tage en varm jakke på,« siger han.
Banen holder – fokus er tribunerne
FC Fredericia er ikke i gang med at skrabe banen.
»Slet ikke. Det tøer helt af sig selv med det varme, der er i. Det er klart, hvis det bliver koldere og begynder at sne meget, så er det sværere. Men det ser ikke ud til, at der kommer de mængder, som der kom sidst.«
Stig Pedersen peger på, at udfordringen i virkeligheden ikke først og fremmest er selve græstæppet.
»Det der er problemet, det er egentlig ikke så meget banen. Det er mere tribunerne, der jo bliver fyldt af en masse mennesker. Der skal man passe på, så folk ikke går og falder.« Tribunerne er derfor blevet skrabet fri og saltet i løbet af ugen, og der laves en sidste gennemgang inden kampstart.
»Dem har vi fået skrabet under fri den her uge og saltet. Så går vi det lige efter i morgen også. Så skal det nok blive klar.«
Frivillige fans klar lørdag
Hos Fredericia Idrætscenter følger Henrik Lindberg vejrudsigten tæt. Banevarmen kan foreløbig holde græsset grønt, men der ventes mere sne inden kampen.
»Vi er ikke over det døgn endnu, hvor der skal komme alt det sne. Efter i morgen er den helt hvid, det er jeg ikke i tvivl om,« siger han.
Derfor har klubben og stadionfolkene bedt om hjælp fra frivillige fans. »Vi har spurgt til 20 mand, der kan komme og hjælpe lørdag. Det kan være, der kommer flere. Det håber vi,« siger Lindberg.
Opgaven er todelt: Banen skal ryddes, og tribunerne skal gøres sikre. »Hvis det slår over i frost, så kan det blive svært. Problemet er, at det er tøsne, der har lagt indtil nu. Hvis det fryser, kan vi ikke bare hakke og stikke i det.«
Der arbejdes samtidig med at holde kunstbanen klar til holdets træning og sikre områderne omkring stadion og idrætscentret.
»Vi har rigeligt at se til,« konstaterer Henrik Lindberg.
AGF venter – banen skal være klar
I AGF’s seneste kamp måtte frivillige rydde banen kort før kickoff. Den situation forventer man ikke at stå i i Fredericia.
»Selv hvis der kom de mængder, der kom sidst, så skulle det også nok gå. Ingen ko på isen. Ingen is overhovedet,« siger Stig Pedersen med et smil.
For FC Fredericia handler det nu om de sidste forberedelser – både på og uden for banen.
Søndag kl. 14 ruller bolden på Monjasa Park. Og hvis vejret arter sig bare nogenlunde, er det kun AGF, der skal frygte kulden.
Torsdag morgen er snevejret gået i gang flere steder i Syddanmark, og både politi og DMI advarer om vanskelige trafikforhold i løbet af dagen.
Sydøstjyllands Politi oplyser tidligt torsdag, at der opleves snefald og begyndende snefygning i den sydlige del af politikredsen. Borgere opfordres til at være ekstra opmærksomme, hvis de skal ud i morgentrafikken.
– Skal du ud i morgentrafikken, så husk de gode råd: Tjek vejrudsigten og orientér dig på trafikinformationen, kør hjemmefra i god tid, tilpas hastigheden og hold ekstra afstand, lyder det fra politikredsen.
DMI har samtidig udsendt varsel om snestorm fra torsdag den 12. februar klokken 02.00 frem til fredag den 13. februar klokken 12.00.
10–20 centimeter sne – lokalt mere
Ifølge DMI vil et lavtryk, der bevæger sig østpå syd om Danmark, i løbet af torsdag og fredag bringe kraftigt snefald til den sydlige del af landet. I de varslede områder ventes stedvis mellem 10 og 15 centimeter sne – lokalt op mod 20 centimeter. På Bornholm kan der falde helt op til 25 centimeter.
Samtidig ventes jævn til hård vind fra øst og nordøst. Kombinationen af sne og blæst giver risiko for snefygning og stærkt nedsat sigtbarhed.
Kriteriet for snestorm er ifølge DMI, at der falder mere end 10 centimeter sne på seks timer, samtidig med at vinden når mindst 10 m/s (frisk vind) og der er risiko for snefygning.
Vejret kan ændre sig
DMI understreger, at mindre ændringer i lavtrykkets bane kan få betydning for, hvor sneen falder tungest. Tager lavtrykket en mere nordlig rute end forventet, kan snevejret blive skubbet længere nordpå, mens de sydligste egne i stedet kan opleve tøsne eller slud.
Derfor er der også opsat en risikovarsling for snestorm i en række kommuner nord for det egentlige varslingsområde fra torsdag klokken 09.00.
Politiet opfordrer bilister til at medbringe varmt overtøj, opladet telefon, isskraber, refleksvest, sneskovl samt tæppe, mad, drikke og eventuel livsvigtig medicin.
– Kør forsigtigt og efter forholdene, lyder den klare opfordring fra myndighederne.
Myndighederne følger situationen løbende og opdaterer varslerne efter behov.
Teater Malstrøms ”Karlsson på taget” bygger på Astrid Lindgrens bøger om det lettere komplicerede venskab mellem den ensomme dreng, Lillebror, og den drillesyge Karlsson, en lille tyk mand med propel på ryggen. Lillebror møder sin diametrale modsætning i denneselvfede Karlsson, da han en dag kommer flyvende ind af vinduet på Lillebrors værelse. Med velspillet, engageret og humoristisk skuespil får denne gamle historie nyt liv i Teater Malstrøms ca. to timer lange forestilling.
Astrid Lingrens univers
Astrid Lindgrens talrige børnebøger taler direkte til børn og beskriverbarndommen, der hvor legen og fantasien regerer. Hun citeres af teaterinstruktør, Marco Goth Thorsen:
”Alt stort, der sker i verden, sker først i et menneskes fantasi.”
Og han tilføjer, at denne spøjse og provokerende Karlsson har en dansk lillebror: Bamse. For voksne umiddelbart fór selvglad, egoistisk, grænseoverskridende – ja, uopdragen.
Men her finder man netop nerven. Så kan de fantasiløse, kedelige, regelrette voksne lære det. De lever ofte med deres egen egoisme i for høj grad efter divisen: Ro, regelmæssighed og renlighed. Slip dog fantasien løs!
Alle udfylder rollerne
Instruktør: Marco Goth Thorsen og instruktørassistent: Nina Løyche Pedersenhar fået skruet denne dynamiske og morsomme forestilling godt sammen.
De seks dygtige skuespillere, som udfylder flere roller er:
Evan Thomas Davidsen (Karlsson på taget).
Med smittende kådhed og hæsblæsende selvsikkerhed er han flyvende i rollen som Karlsson, fra de stokholmske tage, der provokerer, lyver , praler og snører alle, børn som voksne.
Oona Nova Sky Gaugler-Roepstorff(Lillebror).
Hun er spot on som den tiny, lille Lillebror med barnets naivitet, ønsker og fantasi og kropssprog som et barn. Ensom og efterladt af uopmærksomme voksne.
Jacob Nissen (bl.a. men især barnepigen Husbukken). Shiner vildt i rollen som frøkenen (Buk), ingen uanset alder ville ønske at blive passet af. Grov, mandig, gammeldags, firkantet og med dyb røst.
Om en gammel sur ”tante” så har synlige tatoveringer på benene, er jeg dog i tvivl om!
Vibeke Holm Frydenlund Hansen (bl.a. men især moderen).
En rigtig overfladisk mor, hvis forældrefravær jeg er i tvivl om, hvad bunder i! Hun er også en af tyvene, som især behagede mit ene banebarn. Det er udfordrende, når noget er lidt spooky!
Sanne F.M. Grønnebæk (bl.a. søsteren Bettan).
Med sin udstråling er hun den rigtige teenagertøs, der synes, at mindre søskende er irriterende.
Simon Klevang (bla. broderen Bosse).
Med sin høje, slanke statur er han dejlig psykisk og fysisk kejtet. Man får helt ondt af ham. Man husker selv, hvor forkert, man var.
Alle bør have kredit
Tavlehallen Kongensgade 111) er et fint sted og med gennemtænkt mobil og dynamisk scenografi med små tvist (f.eks. en snubledør) og kostymer bør alle frivillige og engagerede sjæle have applaus for en god oplevelse.
Meget fint tiltag at give børnene mulighed for at sidde på madrasserumiddelbart foran og i samme højde som scenen. Det giver større nærvær og indlevelse i historien.
En lille pige blev under forestillingen meget trængende og var lige ved at gå om bag kulissen for at tisse. Fandt dog den rette vej ud. Meget sødt. Måske havde hun fået for meget sodavand og kukkelimukmedicin i pausen?
Men kære forældre og bedsteforældre: Tag endelig børnene med til denne eventyrlige forestilling. Husk, at alle får tisset af – og alle lader mobilen få en pause!
Tryk på navlen og få gang i propellen og skynd jer af sted! Malstrøm spiller kun til den 13/2!!! Herfra store 5 stjerner.
Finansministeren og de statslige organisationer har indgået et treårigt overenskomstforlig for omkring 200.000 statsansatte. Aftalen indebærer en samlet økonomisk ramme på 8,7 procent, forbedrede barsels- og sygeregler samt et særskilt lønløft til militært ansatte i Forsvaret.
Parterne på det statslige arbejdsmarked har indgået et treårigt overenskomstforlig, der gælder fra 1. april 2026 til 31. marts 2029.
Aftalen er indgået mellem finansminister Nicolai Wammen, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Akademikerne og omfatter cirka 200.000 medarbejdere i staten.
Den økonomiske ramme er fastsat til 8,7 procent over tre år. De første lønstigninger træder i kraft allerede i foråret 2026.
Ekstraordinært lønløft til Forsvaret
En særlig prioritet i forliget er Forsvaret. Der afsættes 275 mio. kr. til et ekstraordinært lønløft til militært ansatte med henblik på at styrke rekruttering og fastholdelse.
Midlerne svarer til en gennemsnitlig årlig lønstigning på mellem cirka 2,6 procent for officerer og op mod 4,5 procent for konstabler og korporaler – oven i de generelle lønstigninger i overenskomsten.
Den konkrete udmøntning skal aftales med organisationerne på forsvarsområdet.
Finansminister Nicolai Wammen siger:
»Danmark står i en særlig situation med behov for store investeringer i vores fælles forsvar og sikkerhed. Derfor er jeg glad for, at vi kan prioritere et ekstraordinært lønløft til Forsvarets militært ansatte – og med vægt på, at de grupper, der nu får mindst, oplever den største relative stigning.«
Flere midler til lokal løn og erhvervsskolelærere
Ud over Forsvaret afsættes 250 mio. kr. til øget lokal løndannelse på statslige arbejdspladser. Samtidig prioriteres 20 mio. kr. til et lønløft til erhvervsskolelærerne.
Ny fritvalgsordning
Forliget indeholder også en ny fritvalgsordning. Der etableres en fritvalgskonto, hvor medarbejderen kan vælge mellem løn, pension og frihed.
Der indføres desuden:
En fritvalgsdag for udvalgte personalegrupper
To ekstra seniordage
Dagene er uden løn, men medarbejderen kan finansiere dem via midler fra fritvalgskontoen.
Forbedrede vilkår for børnefamilier
Overenskomstforliget indeholder forbedringer for børnefamilier.
Der indføres ret til fri med løn på hjemkaldelsesdagen og på barnets tredje sygedag. Derudover forbedres lønretten under barsel, blandt andet for aleneforældre, sociale forældre og nærtstående.
Lønretten udvides samtidig med to uger i forbindelse med deleorlov.
Ifølge finansministeren er det en del af ambitionen om at gøre staten til en attraktiv arbejdsplads gennem hele arbejdslivet.
Fokus på trivsel og kompetenceudvikling
Parterne har også aftalt at afsætte midler til:
Forebyggelse af arbejdsrelateret stress
Styrkelse af lokale samarbejdsudvalg
Uddannelse af ledere i psykisk arbejdsmiljø
Videreførelse af Den Statslige Kompetencefond, hvor der afsættes 190 mio. kr.
Derudover indeholder aftalen forenklinger, der skal lette administrationen hos statslige arbejdsgivere.
Skal til afstemning
Overenskomstresultatet sendes nu til afstemning hos de faglige organisationer. Hvis aftalen tiltrædes, træder den i kraft 1. april 2026 og løber frem til 31. marts 2029.
SPORT. Den danske ishockeytrup til vinter-OL i Milano har fået et nyt ansigt, efter at Malte Setkov nu er blevet en del af landsholdets OL-hold. Den 27-årige back er blevet skrevet ind i truppen efter at have været samlet med holdet de seneste fire dage og er nu klar til de kommende kampe.
Ændringen i truppen sker som følge af, at Jonas Røndbjerg tidligere på ugen blev meldt endegyldigt ude af OL på grund af skade. Det åbner døren for Malte Setkov, der til daglig spiller i Rødovre Mighty Bulls og står noteret for 28 landskampe for Danmark.
Chef de mission for vinter-OL, Mikkel Sansone Øhrgaard, glæder sig over tilføjelsen til truppen, selvom situationen er opstået på et ærgerligt grundlag.
»Vi er glade for at byde Malte velkommen til ishockeyherrernes OL-trup, og vi glæder os til at se ham repræsentere Danmark på flotteste vis ved herrernes ishockeyturnering i Milano. Vi er samtidigt meget triste over, at Jonas Røndbjerg har måttet melde afbud til OL, og vi ønsker ham rigtig god bedring.«
Malte Setkov selv lægger ikke skjul på, at OL-udtagelsen betyder meget, og han ser frem til at blive en del af holdet i Milano.
»Det bliver en vanvittig oplevelse, og jeg ser frem til at være en del af dette fantastiske hold. Jeg vil kæmpe alt, hvad jeg kan, for, at vi får nogle gode kampe og resultater. Efter at have været en del af åbningsceremonien fredag er jeg kun blevet bekræftet i, at OL er noget helt særligt, så jeg glæder mig rigtig meget.«
Også landsholdets general manager, Morten Green, forholder sig til både afbuddet og den nye udtagelse. Han understreger først og fremmest skuffelsen over, at Jonas Røndbjerg må blive hjemme.
»Vi er både på det personlige og sportslige plan meget kede af, at Jonas er blevet skadet, og derfor går glip af OL, og vi vil alle gerne ønske ham rigtig god bedring og sende ham den største hilsen fra OL-lejren.«
Samtidig er der stor tillid til den nye mand i truppen.
»Men når situationen er, som den er, er vi på den anden side utroligt glade for at få Malte ind i truppen. Malte har haft en kanon sæson indtil videre, og vi føler os meget trygge ved hans niveau, og han kan tilføre en ny dimension.«
Jonas Røndbjerg sætter selv ord på skuffelsen over at måtte melde afbud til OL.
»Jeg er meget ked af at misse OL, for jeg havde virkelig set frem til en stor oplevelse i Milano med mine holdkammerater. Men sådan skulle det desværre ikke gå. I stedet vil jeg bakke holdet op herhjemmefra, og jeg glæder mig meget til at se drengene spille for løven på brystet.«
Det danske ishockeylandshold spiller sin første OL-kamp den 12. februar mod Tyskland. Herefter venter USA den 14. februar, mens Letland er sidste modstander i gruppespillet.
Der lå sne i kanterne omkring betonen i Nørreskoven mandag aften. Ikke nok til at dække noget til, men nok til at minde om årstiden. Kulden hang mellem træerne, og folk kom ind på Vejle Stadion med halstørklæder trukket godt op om halsen, røde og sorte farver blandet i strømmen mod tribunerne. Forventningerne lokalt var høje. Vinterpausen var slut, Superligaen tilbage, og hjemmeholdet havde brug for en ny begyndelse.
Under projektørlyset stod Vejle Boldklub klar i rødt. Overfor dem FC Fredericia i sort. Et lokalbrag, der på papiret lignede en bundkamp, men som i stemning og nerve bar langt mere end tre point. FC Fredericia forlod Nørreskoven med en 3-2-sejr efter en kamp, der begyndte med hjemmeholdets dominans, udviklede sig til gæsternes effektivitet og endte i et langt, massivt pres, hvor marginalerne – og Valdemar Birksø – afgjorde det hele.
Fredericias fans satte tonen fra første minut og holdt den hele vejen. Sangen rullede uafbrudt fra udeafsnittet, gennem kulden og ind i kampen, som et fast holdepunkt for de sortklædte på banen. Der blev sunget, råbt og klappet, selv når presset var størst, og benene blev tunge. Kulden bed, men stemmerne gav ikke slip. Det var støtte uden pauser – en fest, der bar holdet gennem 90 minutter og helt til slutfløjtet.
Et rødt overtag fra start
Vejle kom bedst ud. De røde trøjer satte tempo fra første minut, gik konsekvent højt i presset og fik hurtigt flyttet spillet langt ind på FC Fredericias banehalvdel. Bolden blev spillet fremad med det samme, ofte med få berøringer, og når gæsterne fra Fredericia endelig fik fat, varede det sjældent længe, før den igen var tabt. Indlæggene kom tidligt, både fra åbent spil og efter dødbolde, og Vejle formåede igen og igen at samle andenboldene op omkring feltet. Det var ikke nødvendigvis kønt hele tiden, men det var kontant, beslutsomt og præget af vilje til at tage kampen deroppe, hvor den kunne afgøres.
FC Fredericia havde svært ved at finde rytme i begyndelsen. De sorte trøjer blev presset dybt, fik ikke sat deres pasningsspil i gang og måtte nøjes med korte sekvenser i boldbesiddelse, før Vejles genpres lukkede dem ned igen. Det var hjemmeholdet, der bestemte tempoet, retningen og kampens udtryk, og i de første minutter var det svært at se andet end et spørgsmål om tid, før presset også ville give udslag på tavlen.
Det var et tydeligt signal fra Vejle. De ville tage initiativet, sætte dagsordenen og vise, at foråret i Nørreskoven skulle begynde med mod og fremdrift, ikke med afventen og forsigtighed. Netop derfor ramte næste øjeblik så hårdt for hjemmeholdet og dets fans.
Midt i Vejles overtag opstod en situation, der ikke bar præg af fare. Et FC Fredericia-angreb, der så ud til at ebbe ud, blev sendt mod Vejles mål uden fart og uden tydelig trussel. Igor Vekić havde god tid og stod rigtigt placeret, men bolden gled under ham, langsomt og ubarmhjertigt, som om den selv havde besluttet sig for at krydse stregen. Jonatan Lindekilde reagerede hurtigst, samlede op og prikkede gæsterne foran. Det var en stor fejl. Et chok i Nørreskoven. Og fra det ene øjeblik til det andet var kampen vendt på hovedet.
Sort effektivitet
Vejle forsøgte at ryste målet af sig og finde tilbage til det udtryk, de havde åbnet kampen med, men spillet mistede gradvist sin ro. Små unøjagtigheder sneg sig ind i afleveringerne, timingen i presset blev en anelse skæv, og det gav FC Fredericia mulighed for at trække vejret. Gæsterne begyndte at finde lommer af plads, især når Vejle mistede bolden højt i banen og stod åbne i forsvaret.
Friday Ubi Etim scorede sit første mål i FC Fredericia-trøjen og var en konstant trussel med sine dybe løb og fysiske spil i lokalbraget i Nørreskoven. Hans debut var en fornøjelse at følge.
Her trådte Friday Ubi Etim tydeligt frem. Han gjorde sig konstant spilbar med dybe løb, brugte sin fysik i duellerne og var et vedvarende omdrejningspunkt i Fredericias omstillinger. Hver gang bolden blev slået frem, var han klar til at tage den med sig, holde fast og bringe tempo ind i angrebene, mens Vejles forsvar blev tvunget til at løbe baglæns.
Efter en halv time slog gæsterne til igen. Et hurtigt angreb blev sat op med få berøringer, og denne gang endte bolden hos Etim, der med stor kølighed gjorde det til 2-0. Slaget var hårdt, men før Vejle nåede at samle sig, kom det næste.
Blot fire minutter senere blev det endnu værre for hjemmeholdet. Endnu en situation, hvor der ikke blev lukket ordentligt ned i feltet, gav William Madsen plads til at afslutte fladt og præcist. 3-0. På få minutter var kampen gledet endnu længere væk, end nogen i Nørreskoven havde forestillet sig.
Tre mål på et kvarter. Tre situationer, hvor Vejle ikke fik stoppet angrebene i tide. På tribunerne bredte der sig en stille vantro – ikke vrede, ikke larm, men den særlige tavshed, der opstår, når spillet fortæller én historie, og måltavlen en helt anden. Flere forlod også kampen ved stillingen 3-0, men de skulle være blevet for trods den store føring blev det drama i Vejle.
FC Fredericia gik til pause foran 3-0, men forspringet føltes ikke urokkeligt. Fornemmelsen var snarere, at kampen stadig var åben, og at meget kunne ændre sig, hvis først Vejle fandt tilbage til det tempo og den beslutsomhed, de havde vist fra start.
Jubelen bryder løs hos FC Fredericia efter målet til 3-0, hvor William Madsen i midten bliver omfavnet af Jakob Jessen og Jonatan Lindekilde, mens gæsterne tager endnu et skridt væk fra Vejle i Nørreskoven.
Et pres uden pauser
Anden halvleg begyndte med det samme billede som før pausen – bare trukket endnu hårdere op. Vejle rykkede længere frem på banen, satte flere spillere i de forreste zoner og lagde et genpres, der næsten ikke gav FC Fredericia mulighed for at trække vejret. Bolden blev vundet højt igen og igen, ofte få sekunder efter at gæsterne havde fået den, og spillet blev i lange stræk afviklet på Fredericias banehalvdel.
Det var et pres uden pauser. Et pres, der ikke handlede om tålmodighed, men om at kvæle kampen, før gæsterne nåede at få struktur i deres spil. FC Fredericia blev skubbet længere og længere tilbage, reduceret til clearinger og tilfældige bolde frem, som hurtigt kom retur i form af nye angreb.
Efter 55 minutter gav det endelig udslag. Tobias Bach fandt plads i venstresiden, hvor han igen og igen havde udfordret, slog bolden hårdt ind foran mål, og Wahid Faghir kom først på den i det lille felt. 1-3. Et mål, der ikke bare reducerede, men ændrede hele kampens energi. Stadion vågnede, og pludselig var der igen tro i de røde trøjer.
Herefter begyndte FC Fredericia at trække sig instinktivt tilbage. Måske for at beskytte føringen. Måske fordi benene begyndte at blive tunge. Men de blev passive. For passive. De sorte trøjer stod lavt, lod Vejle diktere tempoet og blev mere og mere tilskuere til kampen. Boldbesiddelsen voksede voldsomt i hjemmeholdets favør, indlæggene blev ved med at komme, og presset tog ingen pauser – det skiftede bare form.
Vejle stod på alt nu. Næsten hele holdet var konstant på gæsternes banehalvdel, og FC Fredericia forsvarede sig med mange folk samlet omkring eget felt. Det var her, kampen begyndte at balancere på marginalerne.
Birksø mod bølgerne
Midt i det massive pres stod Valdemar Birksø som det sidste værn. FC Fredericias målmand havde haft en aften med store udsving, men i denne fase voksede han ind i kampen og blev afgørende. Gang på gang stod han i vejen, når det lignede en udligning.
Han boksede væk i feltet, når indlæggene regnede ned. Han reddede med fødderne, når afslutningerne kom tæt på. Han fik fingerspidser på skud fra kort afstand og holdt bolden ude, når det næsten virkede umuligt. Flere gange var Vejle millimeter fra at få bolden over stregen, men Birksø stod i vejen, igen og igen.
Efter 76 minutter måtte han dog kapitulere. En kaotisk situation i feltet udviklede sig med afslutninger, redninger og returer i hurtig rækkefølge. Først blev der reddet på stregen, så i målet, men tredje gang var lykkens gang, og Christian Gammelgaard kunne sende bolden i netmaskerne til 2-3. Jubelen eksploderede i Nørreskoven, og nu var kampen helt åben.
De sidste 15 minutter – og den efterfølgende tillægstid – blev ét langt Vejle-angreb. Overliggeren blev ramt. Stolpen stod i vejen. Et mål blev annulleret for offside i sidste øjeblik. Appeller for straffespark bølgede gennem stadion efter en hånd på bolden, men VAR-tjekket gav intet.
FC Fredericia forsvarede sig desperat. Spillerne søgte mod hjørneflaget for at få tiden til at gå. Frispark blev taget langsomt. Duellerne blev hårdere. Kroppene blev sat i vejen. På tribunen sang udebaneafsnittet videre, mens resten af stadion var præget af nervøs mumlen og blikke mod uret. Presset var massivt. Men bolden ville ikke ind.
De sidste marginaler
Med fem minutters tillægstid kastede Vejle alt frem. Næsten hele holdet rykkede op på FC Fredericias banehalvdel, og spillet blev koncentreret omkring gæsternes felt. Boldene kom ind i boksen i bølger, afslutningerne fulgte, og hver eneste situation bar i sig fornemmelsen af, at det kunne være nu.
Endnu en mirakelredning fra Birksø. Endnu en clearing på stregen. Endnu et øjeblik, hvor bolden dansede faretruende tæt på mållinjen, men nægtede at krydse den. Tiden gled langsomt, næsten ubarmhjertigt, for hjemmeholdet, mens hvert sekund føltes som en lille sejr for gæsterne.
Da dommerens fløjte endelig lød, sank flere FC Fredericia-spillere sammen i græsset. Ikke i jubel, men i ren lettelse. De havde været under et massivt, konstant pres, men de havde holdt stand. Med vilje, med kroppe sat i vejen – og med en målmand, der stod i vejen, når det gjaldt allermest.
Hele FC Fredericia poserer samlet på banen efter sejren, mens de medrejsende fans i baggrunden på tribunen fejrer triumfen i Nørreskoven.
FC Fredericia vandt 3-2 i Nørreskoven.
For gæsterne var det tre point, der kan vise sig afgørende i bunden af Superligaen, hvor holdet nu har 17 point, kun to point op til Silkeborg. En sejr, der ikke var smuk til sidst, men som var hårdt tilkæmpet og fuld af betydning. Og måden spillerne kæmpede på var historisk smuk.
For Vejle var det endnu en kamp, hvor spillet, initiativet og chancerne pegede én vej, mens resultatet gik en anden. Endnu en aften, hvor følelsen af næsten var svær at slippe. Sneen lå stadig i kanterne omkring stadion, da folk begyndte at forlade tribunerne. Kulden var den samme som ved kickoff. Men stemningen var forandret.
Søndag venter ligaens tophold AGF på hjemmebane for FC Fredericia. For Vejle fortsætter programmet allerede fredag, hvor en svær udekamp mod Randers venter – endnu en mulighed, endnu et pres, endnu en test af, hvor holdet egentlig står.
Det begynder ikke med et fund. Det begynder med en mangel. Et hul i fortællingen. Et sted, hvor noget har stået, men ikke længere gør det. En runesten, som engang rejste sig i landskabet, synlig og myndig, og som i dag kun findes som et hjørne, en tegning og en række spørgsmål, der nægter at forsvinde.
»I dag har vi kun bevaret et lille hjørne af stenen,« siger Gert Jensen. »Den er blevet mishandlet. Væltet. Dækket til. Der har været meget at byde på den.«
Det er næsten umuligt ikke at høre volden i ordene. Ikke den pludselige vold, men den langsomme. Den, der sker over tid, når noget bevidst glemmes, skubbes væk, bruges som byggemateriale, som kantsten, som fundament for noget nyt. Når historien ikke forsvinder i ét slag, men slides ned.
Og alligevel: Stenen er der stadig. Ikke fysisk i sin helhed, men som spor.
Midt i 1600-tallet blev den tegnet af Ole Worm. En lærds hånd, der standser et øjeblik i tiden og fastholder noget, som ellers ville være tabt. »Ole Worm var en dygtig tegner,« siger Gert. »Og det er afgørende. For han tegnede det, han så – ikke det, han ønskede at se.«
Det er dét, der gør tegningen til mere end en illustration. Den bliver et vidnesbyrd. Et øjeblik, hvor stenen stadig var læselig, stadig havde form, stadig talte klart nok til at kunne gengives.
I dag står fragment. Et lille hjørne, næsten ydmygt. Men ifølge Gert er det ikke fragmentet, der er interessant. Det er helheden, vi har mistet.
»Vi ved, at den har været omkring to meter høj,« siger han. »Det er en helt anden skala.«
To meter. Det er ikke en sten, man snubler over. Det er en sten, man rejser for at blive set. En erklæring i landskabet. En vilje hugget i granit.
Og netop derfor melder spørgsmålet sig med tyngde: Hvem havde magten – og behovet – til at rejse den?
»Man kan muligvis se navnet Harald på den,« siger Gert. »Og når de navne går igen, er det sjældent tilfældigt.«
Runesten er ikke private minder. De er offentlige handlinger. De nævner navne, fordi navne betyder noget. Slægter. Ejerskab. Ret. Magt. Når bestemte navne vender tilbage i et område, peger det ikke på anekdoter, men på strukturer.
Gert er forsigtig. Han insisterer på usikkerheden. Men han nægter også at lade fornuften stå udenfor. »Man kan ikke bevise det endeligt,« siger han. »Men sund fornuft skal også i brug.«
Her træder en skikkelse frem af kildernes tåge. En mand med mange navne. Guthrum. Gottrik. Gorm. Kendt i England. Frygtet. Respekteret. En hersker, der ikke blot deltog i vikingetidens bevægelser, men var med til at forme dem.
»Han bliver leder af en enorm vikingeflåde og ender som konge over næsten hele Danelagen,« siger Gert. »Han er en af Europas helt store magtfigurer.«
Hvis forbindelsen holder, ændrer stenen karakter. Så er den ikke lokal. Den er europæisk. Fredericia-egnen bliver ikke bagkant, men bagland. Et sted, hvor magt organiseres, før den udfolder sig langt væk.
Der er noget næsten urovækkende i tanken: at en af de store vikingeherskere måske har haft sine rødder her – mens stenen, der kunne fortælle det, er blevet næsten udslettet.
Runerne selv gør ikke mysteriet mindre. Tværtimod. Flere forskere peger på saksiske træk i skriften.
»Det peger mod kontinentet,« siger Gert. »Og det gør teorien om, at det er hans egen runemester, der har lavet stenen, mere sandsynlig.«
Men der er også en anden mulighed. En mørkere én. For stenen er ikke bare slidt. Den er bevidst ødelagt. Runespor hugget væk. Tegn slettet. »Det kan have været Harald Blåtand,« siger Gert. »Han var kendt for at slette sine forgængere. Grave. Mindesmærker. Historie.«
Hvis det er tilfældet, bliver runestenen et offer for magtskifte. Ikke bare et minde, men et lig i historien. Noget, der skulle fjernes for at give plads til en ny fortælling. Én konge. Én sandhed. »Han skulle ikke bare være konge. Han skulle være den største.«
Her bliver stenen næsten dramatisk. Som et kriminalspor i granit. Et vidne, der har set for meget og derfor må bringes til tavshed. Men selv i sin ødelæggelse taler den stadig.
»Det er storpolitik, der gemmer sig i sådan en sten,« siger Gert. »Ikke lokalromantik.« Derfor drømmer han ikke om en kopi. Ikke om en rekonstruktion, der foregiver at være sand.
»Jeg drømmer om et kunstværk. Noget i fuld størrelse. Noget, der viser stenen, som den var – men også viser, at vi fortolker.«
Ikke for at fastfryse historien. Men for at åbne den.
For i sidste ende handler det ikke om at få ret. Det handler om at lytte. Om at tage det alvorligt, at et lille hjørne af en sten kan rumme forbindelser til England, til kontinentet, til Europas magtcentre.
»Vi får aldrig det endelige svar,« siger Gert. »Men vi kan komme tættere på.«
Og måske er det netop dét, runestenen tilbyder os: ikke en konklusion, men en åbning. Et sted, hvor historien ikke er færdig, men stadig arbejder. Stadig kalder.
VEJRET. Det kraftige snefald har det seneste døgn sendt usædvanligt mange bilister i problemer, og hos forsikringsselskabet If har presset på vejhjælpen været markant større end normalt. Ifølge selskabets egne tal har omkring 600 kunder i Danmark haft brug for hjælp til at komme fri, efter at bilen er kørt fast i sneen.
En ny opgørelse viser, at seks ud af ti assistancer siden midnat har handlet om fastkørsler og fritrækninger. Det er et niveau, som If ikke har set i mange år.
»Mængden af fritrækninger er helt ekstrem. Seks ud af ti assistancer siden midnat handler om biler, der sidder fast i sneen, og vores vejhjælpsselskab kan ikke mindes noget tilsvarende de seneste otte år. Det skyldes, at hovedstadsområdet også er blevet ramt,« siger Rasmus Ruby-Johansen, der er ansvarlig for motorskader i If.
Ud over de mange fastkørsler oplever forsikringsselskabet også en tydelig stigning i egentlige færdselsuheld. Det seneste døgn har kollisioner og påkørsler udgjort 12 procent af alle assistancer, hvilket ifølge If er tre til fire gange højere end normalt.
»Vi har det seneste døgn set flere påkørsler end normalt, fordi mange bilister er blevet overraskede over de vanskelige forhold,« siger Rasmus Ruby-Johansen.
If opfordrer bilister til at være ekstra opmærksomme på bilens udstyr, inden turen går ud på de sneglatte veje. Særligt dækkene spiller en afgørende rolle i vinterføre.
»Vinterdæk er helt afgørende for vejgreb og bremselængde i sne og frost og kan være forskellen på, om man undgår at køre fast eller i værste fald kommer galt af sted,« siger Rasmus Ruby-Johansen.
Presset på vejhjælpen ventes at fortsætte, da mange danskere i disse dage skal afsted på vinterferie. Derfor lyder anbefalingen fra If, at man udskyder kørslen, hvis det er muligt.
»Hvis man skal køre på ferie, vil vi klart anbefale, at man først kører i morgen, hvis det er muligt, så man undgår de mest risikable forhold,« siger Rasmus Ruby-Johansen.
Efter otte år med samme ejer er Festmesteren i Fredericia blevet solgt. For afdelingsleder Jennie Baggesgaard handler det ikke om at lukke et kapitel, men om at sikre, at virksomheden kan vokse videre – uden at miste sit lokale aftryk.
Der er ingen flyttekasser på gulvet og ingen nye skilte på facaden. Alligevel er der sket noget afgørende hos Festmesteren i Fredericia.
Pr. 1. februar 2026 er virksomheden blevet solgt til ÅmansServiceudlejning, som i forvejen ejer Trekantens Telt- og Serviceudlejning. Sammen bliver de nu samlet under den fælles paraply Lejtelt.dk.
For kunderne ændrer det umiddelbart ikke noget. Samme adresse. Samme navn. Samme personale. Men bag kulisserne er der skruet op for ambitionerne.
»Det her handler først og fremmest om kapacitet. Om at kunne sige ja, når kunderne ringer – også når arrangementerne bliver større, og højsæsonen presser på,« siger Jennie Baggesgaard, der er afdelingsleder hos Festmesteren i Fredericia.
Et bevidst ejerskifte
Festmesteren har siden 2018 været ejet af Kim Duholm, som nu har valgt at sælge virksomheden. Ifølge Jennie Baggesgaard var salget ikke udtryk for problemer – men for rettidig omhu.
»Kim har ønsket at sælge i noget tid. Ikke fordi det gik dårligt – tværtimod. Men fordi Festmesteren var nået et punkt, hvor næste skridt krævede flere muskler, end én lokal enhed kan løfte alene,« siger hun.
Med Åmans Serviceudlejning som ny ejer bliver Festmesteren en del af en større struktur, hvor ressourcer, lager og materiel kan deles på tværs.
»Vi bliver ikke opslugt. Vi bliver styrket. Det er en vigtig forskel,« siger hun.
Samme folk – større muligheder
Det er også et budskab, Jennie Baggesgaard er optaget af at sende videre til både kunder og samarbejdspartnere.
»Man møder stadig de samme mennesker, når man ringer til os. Det er stadig os, der kører ud, sætter op og tager ansvar for arrangementet. Men nu har vi mulighed for at trække på et langt større bagland, hvis opgaven kræver det.«
Samarbejdet med Trekantens Telt- og Serviceudlejning betyder blandt andet, at Festmesteren kan håndtere flere og større arrangementer samtidig – og tilbyde mere komplette løsninger.
»Det er ikke kun telte og borde. Det er hele festen. Fra gulv og lys til service og logistik. Det er dér, vi for alvor bliver stærke nu,« siger Jennie Baggesgaard.
Lejtelt.dk som fælles platform
På sigt vil både Festmesteren og Trekantens Telt- og Serviceudlejning blive samlet under Lejtelt.dk som fælles platform. Det er allerede en eksisterende hjemmeside, men fremover bliver den den samlede indgang til de to virksomheder.
»Lejtelt.dk bliver mere en overskrift end en erstatning. Festmesteren forsvinder ikke. Tværtimod. Det er netop det lokale brand, der er værdifuldt,« siger Jennie Baggesgaard.
Alle eksisterende kunder bliver kontaktet direkte og informeret om overgangen, og den daglige drift fortsætter som hidtil.
Klar til højsæsonen – og fremtiden
Med salget står Festmesteren og Trekantens Telt- og Serviceudlejning nu som en af de største aktører inden for fest- og eventudlejning i Trekantområdet og på Vestfyn.
For Jennie Baggesgaard handler det ikke om at blive størst for enhver pris – men om at være klar.
»Når kunderne ringer med de store arrangementer, vil vi gerne kunne sige: Ja, det klarer vi. Og nu kan vi gøre det med ro i maven,« siger hun.
På billedet fra overdragelsen ses Jennie Baggesgaard sammen med Steen Thomsen, der er afdelingsleder hos Trekantens Telt- og Serviceudlejning.
EVENTS. Et opslag på sociale medier fra Tråden har lørdag fået opmærksomhed efter et arrangement, hvor flere gæster oplevede køer, afbrydelser og forvirring. Ifølge direktør Maja Fuchsel var opslaget først og fremmest ment som en forklaring til de gæster, der efterfølgende stod med spørgsmål om, hvad der egentlig var sket i løbet af aftenen.
»Når folk har været ude og måske har drukket, kan det være svært at huske alle beskeder fra aftenen. Så er det rart at kunne slå op og se: Hvorfor stod jeg pludselig udenfor? Hvorfor var der kø? Det var egentlig en servicemeddelelse,« forklarer hun.
Brandalarm og automatisk evakuering
En del af forvirringen opstod, da brandalarmen blev udløst, hvilket automatisk satte procedurerne i gang. Tråden er brandklassificeret i klasse 4, hvilket betyder, at systemerne er fuldt automatiserede. »Når dørene bliver åbnet, går alarmen direkte til centralen. Vi kan ikke bare slukke for det eller sige, at det var en fejl. Så skal der køres en fast procedure,« siger Maja Fuchsel.
Ifølge hende var det især gæster, der var på vej ind, som blev ramt af ventetid, da der hurtigt opstod kø udenfor i snevejret. Brandvæsenet var dog på stedet inden for få minutter. »Jeg gik på scenen og orienterede folk, da brandmanden havde været rundt og gennemgået det hele,« fortæller hun.
Toiletvogne kunne ikke hentes
I opslaget nævnte Tråden også, at eksterne toiletvogne ikke var til rådighed. Ifølge Maja Fuchsel skyldtes det en kæde af logistiske udfordringer op til arrangementet. »Torsdagen før blev flere leverancer ændret. Udstyr som DJ-pult, trommer og keyboard skulle hentes forskellige steder i Jylland, og det tog mange timer. Jeg havde ikke mulighed for at hente toiletvogne samtidig,« forklarer hun.
Hun understreger, at man naturligvis gerne havde haft bedre faciliteter, men at flere uheldige omstændigheder ramte på samme tid. »Vi havde glædet os enormt meget og lagt rigtig meget arbejde i planlægningen. Derfor var det også en flad fornemmelse, da aftenen ikke blev den oplevelse, vi havde ønsket at give.«
En anden udfordring var garderoben, hvor mange vinterjakker skabte pres på kapaciteten. Ifølge direktøren hænger det sammen med, at Tråden holder til i bygninger, der oprindeligt ikke er opført som kulturhus. »Vi arbejder i bygninger, der ikke er bygget til formålet, og det giver nogle begrænsninger. Vi har plads til 800 gæster, men garderoben er reguleret af pladsfordelingsplaner, som vi skal overholde,« siger hun. Hun erkender samtidig, at det kunne være håndteret bedre. »Det var en fejl, at vi ikke havde indrettet os anderledes i tide.«
Læring i en tidlig fase
Tråden har haft åbent siden september, og ifølge Maja Fuchsel er hændelsen en del af den læringsproces, et nyt kulturhus naturligt går igennem. »Vi har kun haft åbent siden den 22. september. Det her er et helt almindeligt stadie at skulle igennem. Men det er vigtigt for os, at folk ved, at vi tager det alvorligt og arbejder på at forbedre tingene,« siger hun.
Hun understreger, at tilbagemeldingerne bliver taget med videre, og at der allerede arbejdes på at justere procedurer og rammer fremadrettet. »Ting tager tid, men det betyder utrolig meget for os at komme hurtigt på plads.«
Ifølge Tråden kom ingen til skade under forløbet, og kulturhuset opfordrer fortsat gæster, der oplevede særlige gener, til at tage direkte kontakt, så der kan følges op.
